DK
Bekendtgørelse af Tampere-konventionen af 18. juni 1998 om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats
Table of Provisions (35)
Statutory Text (35 Articles)
Artikel 1
Definitioner
Artikel 1
Definitioner
Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har nedennævnte udtryk følgende betydning i denne konvention
1. »Deltagerstat« betyder en stat, som har accepteret at være bundet af denne konvention.
2. »Bistandsydende deltagerstat« betyder en i denne konvention deltagende stat, som yder telebistand i henhold til konventionen.
3. »Anmodende deltagerstat« betyder en i denne konvention deltagende stat, som anmoder om telebistand i henhold til konventionen.
4. »Denne konvention« betyder Tampere-konventionen om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
5. »Depositaren« betyder depositaren for denne konvention, som angivet i artikel 16.
6. »Katastrofe« betyder en alvorlig afbrydelse af samfundets funktion, med betydelig og omfattende trussel for menneskeliv, sundhed, ejendom eller miljø, uanset om afbrydelsen er forårsaget af ulykker, natur- eller menneskeskabte aktiviteter, og uanset om afbrydelsen finder sted pludseligt eller som følge af komplekse og langvarige processer.
7. »Katastrofeberedskab« betyder foranstaltninger med henblik på at forhindre, forudsige, forberede sig på, reagere på, overvåge og/eller afbøde virkningerne af katastrofer.
8. »Sundhedsfare« betyder et pludseligt udbrud af infektionssygdom, f.eks. i form af epidemi eller pandemi, eller anden begivenhed, som udgør en væsentlig trussel for menneskeliv eller sundhed, og som potentielt kan udløse en katastrofe.
9. »Naturskabt fare« betyder en begivenhed eller proces, f.eks. jordskælv, ildebrand, oversvømmelse, storm, jordskred, lavine, cyklon, tsunami, insektangreb, tørke eller vulkanudbrud, som potentielt kan udløse en katastrofe.
10. »Privat organisation« betyder enhver organisation, herunder privatdrevne og erhvervsmæssige virksomheder, som ikke er en stat eller en statslig eller mellemstatslig organisation, som arbejder med katastrofeberedskab og hjælpeindsats og/eller tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
11. »Ikke-statslig virksomhed« betyder enhver virksomhed, som ikke er en stat, herunder private organisationer og Røde Kors og Røde Halvmåne, som arbejder med katastrofeberedskab og hjælpeindsats og/eller tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
12. »Hjælpeindsats« betyder aktiviteter med henblik på at mindske tab af menneskeliv, menneskelig lidelse og skade på ejendom og/eller miljø forårsaget af en katastrofe.
13. »Telebistand« betyder tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer eller andre ressourcer eller support med henblik på at lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer.
14. »Telekommunikationsressourcer« betyder personel, udstyr, materialer, information, uddannelse, radiofrekvenser, net- eller transmissionskapacitet eller andre ressourcer, som er nødvendige for telekommunikation.
15. »Telekommunikation« betyder enhver transmission, udsendelse eller modtagelse af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller informationer af enhver art via tråd, radio, optisk fiber eller andre elektromagnetiske systemer.
Artikel 2
Koordinering
Artikel 2
Koordinering
1. De Forenede Nationers nødhjælpskoordinator er indsatskoordinator for denne konvention og skal udføre indsatskoordinatorens opgaver, således som disse er anført i artikel 3, 4, 6, 7, 8 og 9.
2. Indsatskoordinatoren skal optage samarbejde med andre relevante organer under De Forenede Nationer, herunder særligt den Internationale Telekommunikations Union, for at få hjælp til at opfylde denne konventions målsætninger, navnlig med hensyn til de i artikel 8 og 9 anførte opgaver, og for at yde nødvendig teknisk support i overensstemmelse med nævnte organers formål.
3. Indsatskoordinatorens opgaver i henhold til denne konvention er begrænset til koordinerende aktiviteter af international karakter.
Artikel 3
Almindelige bestemmelser
Artikel 3
Almindelige bestemmelser
1. Deltagerstaterne skal samarbejde indbyrdes og med ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention med henblik på at lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
2. En sådan anvendelse kan omfatte, men er ikke begrænset til
a) indsættelse af jord- og satellitbaseret telekommunikationsudstyr til forudsigelse, overvågning og underretning om naturskabte farer, sundhedsfarer og katastrofer,
b) udveksling af oplysninger om naturskabte farer, sundhedsfarer og katastrofer mellem deltagerstaterne og med andre stater, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer, samt formidling af sådanne oplysninger til offentligheden, navnlig til udsatte befolkningsgrupper,
c) ydelse af hurtig telebistand for at mindske virkningerne af en katastrofe, og
d) installation og drift af pålidelige og fleksible telekommunikationsressourcer til anvendelse for humanitære hjælpe- og bistandsorganisationer.
3. For at lette en sådan anvendelse kan deltagerstaterne indgå yderligere multinationale eller bilaterale aftaler eller ordninger.
4. Deltagerstaterne anmoder indsatskoordinatoren om, i samråd med den Internationale Telekommunikations Union, depositaren, andre relevante enheder under De Forenede Nationer samt mellemstatslige og private organisationer, at bestræbe sig på, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention
a) at udarbejde aftalemodeller i forståelse med deltagerstaterne, der kan anvendes som grundlag for multinationale eller bilaterale aftaler, som letter tilvejebringelsen af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
b) at stille aftalemodeller, bedste praksis og andre relevante oplysninger til rådighed for deltagerstater, andre stater, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer vedrørende tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats, idet der anvendes elektroniske midler eller andre hensigtsmæssige mekanismer,
c) at udarbejde, anvende og vedligeholde de procedurer og systemer for indsamling og udsendelse af information, som er nødvendige til gennemførelse af konventionen, og
d) at oplyse staterne om vilkårene for denne konvention, og at lette og støtte samarbejdet mellem deltagerstaterne, således som det er forudsat i konventionen.
5. Deltagerstaterne skal samarbejde indbyrdes om at gøre det lettere for statslige organisationer, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer at etablere mekanismer for uddannelse i håndtering og drift af udstyr samt instruktionskurser i udvikling, projektering og opbygning af telekommunikationsfaciliteter til brug i nødsituationer med henblik på forebyggelse, overvågning og afhjælpning af katastrofer.
Artikel 4
Ydelse af telebistand
Artikel 4
Ydelse af telebistand
1. En deltagerstat, der behøver telebistand til katastrofeberedskab og hjælpeindsats, kan anmode om en sådan bistand fra enhver anden deltagerstat, enten direkte eller gennem indsatskoordinatoren. Hvis anmodningen fremsættes gennem indsatskoordinatoren, skal indsatskoordinatoren straks meddele disse oplysninger til alle andre relevante deltagerstater. Hvis anmodningen fremsættes direkte til en anden deltagerstat, skal den anmodende deltagerstat underrette indsatskoordinatoren snarest muligt.
2. En deltagerstat, der anmoder om telebistand, skal specificere omfanget og arten af den ønskede bistand samt de i henhold til artikel 5 og 9 i denne konvention trufne foranstaltninger og, når muligt, meddele den deltagerstat, hvortil anmodningen er rettet, og/eller indsatskoordinatoren alle yderligere oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, i hvilket omfang den pågældende deltagerstat er i stand til at imødekomme anmodningen.
3. Enhver deltagerstat, hvortil der rettes en anmodning om telebistand, enten direkte eller gennem indsatskoordinatoren, skal straks træffe afgørelse og underrette den anmodende deltagerstat om, hvorvidt man direkte eller på anden måde vil yde den ønskede bistand, omfanget heraf, samt vilkår, restriktioner og betingelser og eventuelle omkostninger i forbindelse med bistanden.
4. Enhver deltagerstat, der træffer afgørelse om at yde telebistand, skal underrette indsatskoordinatoren herom snarest muligt.
5. Telebistand i henhold til denne konvention ydes ikke uden den anmodende deltagerstats samtykke. Den anmodende deltagerstat bevarer retten til helt eller delvist og i overensstemmelse med sin gældende nationale lovgivning og politik at afslå telebistand, der tilbydes i henhold til denne konvention.
6. Deltagerstaterne anerkender de anmodende deltagerstaters ret til at anmode om telebistand direkte fra ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer, samt de ikke-statslige virksomheders og mellemstatslige organisationers ret til, i henhold til de love som de er underkastet, at yde telebistand til anmodende deltagerstater i henhold til denne artikel.
7. En ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation kan ikke være »anmodende deltagerstat« og kan ikke anmode om telebistand i medfør af denne konvention.
8. Intet i denne konvention medfører indskrænkninger i en deltagerstats ret til, i henhold til dens nationale lovgivning, at lede, styre, koordinere og føre tilsyn med telebistand, som ydes på pågældende stats territorium i medfør af denne konvention.
Artikel 5
Privilegier, immuniteter og faciliteter
Artikel 5
Privilegier, immuniteter og faciliteter
1. Den anmodende deltagerstat skal tildele, i det omfang det tillades efter national lovgivning, andre personer end egne statsborgere, samt organisationer, der ikke har hovedkontor eller hjemsted på dens territorium, som i henhold til denne konvention har til opgave at yde telebistand og som er anmeldt til og godkendt af den anmodende deltagerstat, de privilegier, immuniteter og faciliteter, som er nødvendige for udførelsen af de pågældendes funktioner, herunder, men ikke begrænset til
a) immunitet i henseende til arrestation, tilbageholdelse og retsforfølgelse, herunder strafferetlig, civil og administrativ jurisdiktion i den anmodende deltagerstat, vedrørende handlinger eller undladelser, der specifikt og direkte relaterer sig til ydelse af telebistand,
b) fritagelse for skatter, told og andre afgifter, undtagen de i prisen for varer eller tjenester normalt indbefattede, i forbindelse med udøvelse af de pågældendes hjælpefunktioner eller som er pålagt udstyr, materialer og anden ejendom, der medbringes til eller anskaffes på den anmodende deltagerstats territorium med henblik på ydelse af telebistand i henhold til denne konvention, og
c) immunitet i henseende til beslaglæggelse, arrest eller rekvisition af nævnte udstyr, materialer og ejendom.
2. Den anmodende deltagerstat skal inden for sine muligheder stille lokale faciliteter og tjenester til rådighed for hensigtsmæssig og effektiv administration af telebistanden, herunder sikre, at telekommunikationsudstyr, der medbringes til dens territorium i henhold til denne konvention, opnår tilladelse umiddelbart eller undtages fra tilladelse i overensstemmelse med dens indenlandske love og bestemmelser.
3. Den anmodende deltagerstat skal indestå for beskyttelse af personel, udstyr og materialer, der medbringes til dens territorium i henhold til denne konvention.
4. Ejendomsretten til udstyr og materialer, der stilles til rådighed i henhold til denne konvention, påvirkes ikke af anvendelse heraf ifølge denne konventions bestemmelser. Den anmodende deltagerstat skal sikre, at der sker omgående returnering af relevant udstyr, materiel og ejendom til vedkommende bistandsydende deltagerstat.
5. Den anmodende deltagerstat må ikke beordre indsættelse eller anvendelse af telekommunikationsressourcer, der ydes i henhold til denne konvention, til formål, som ikke har direkte forbindelse med forudsigelse, forberedelse, opfølgning, overvågning, afhjælpning af virkningerne af, eller hjælpeindsats under og efter katastrofer.
6. Intet i denne artikel pålægger nogen anmodende deltagerstat at tilstå sine statsborgere eller her permanent bosiddende personer, eller organisationer med hovedkontor eller hjemsted på dens territorium, privilegier og immuniteter.
7. Uden at det forringer deres privilegier og immuniteter i henhold til denne artikel, har alle personer, der befinder sig på en deltagerstats territorium med henblik på at yde telebistand eller på anden måde lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer i henhold til denne konvention, og alle organisationer, der yder telebistand eller på anden måde letter anvendelsen af telekommunikationsressourcer i henhold til denne konvention, pligt til at respektere vedkommende deltagerstats love og bestemmelser. Endvidere har sådanne personer og organisationer pligt til ikke at gribe ind i indre anliggender i den deltagerstat, på hvis territorium de befinder sig.
8. Intet i denne artikel forringer rettigheder og forpligtelser med hensyn til privilegier og immuniteter, som tildeles personer og organisationer, der direkte eller indirekte deltager i telebistand i henhold til andre internationale aftaler (herunder Konventionen om Privilegier og Immuniteter for De Forenede Nationer, vedtaget af Generalforsamlingen den 13. februar 1946, og Konventionen om Privilegier og Immuniteter for Særorganisationerne, vedtaget af Generalforsamlingen den 21. november 1947) eller international ret.
Artikel 6
Ophør af bistand
Artikel 6
Ophør af bistand
1. Den anmodende deltagerstat eller den bistandsydende deltagerstat kan til enhver tid ved skriftlig underretning bringe telebistand, som modtages eller ydes i henhold til artikel 4, til ophør. Ved en sådan underretning skal de involverede deltagerstater rådføre sig med hinanden med henblik på en hensigtsmæssig og snarlig afslutning af bistanden under hensyntagen til den risiko, en sådan afslutning indebærer for menneskeliv og igangværende katastrofehjælpsindsats.
2. Deltagerstater, som yder eller modtager telebistand i henhold til denne konvention, forbliver underlagt vilkårene i denne konvention efter ophøret af bistanden.
3. Enhver deltagerstat, der anmoder om ophør af telebistand, skal underrette indsatskoordinatoren herom. Indsatskoordinatoren skal yde hjælp i ønsket og nødvendigt omfang med henblik på at lette afslutningen af telebistanden.
Artikel 7
Betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer
Artikel 7
Betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer
1. Deltagerstaterne kan gøre ydelse af telebistand til katastrofeberedskab og hjælpeindsats betinget af, at der opnås enighed om betaling eller refundering af visse omkostninger eller gebyrer, idet der dog altid tages hensyn til indholdet af denne artikels stk. 8.
2. Gør sådanne forhold sig gældende, skal deltagerstaterne forud for ydelsen af telebistand angive følgende i skriftlig form
a) betingelserne for betaling eller refundering,
b) størrelsen af denne betaling eller refundering, eller beregningsmåden herfor, samt
c) alle andre vilkår, betingelser eller begrænsninger, der gælder for en sådan betaling eller refundering, herunder, men ikke begrænset til, den valuta, som betalingen eller refunderingen skal foretages i.
3. Kravene i denne artikels stk. 2 b) og 2 c) kan opfyldes ved henvisning til offentliggjorte takster, satser eller priser.
4. For at forhandlinger om aftaler vedrørende betaling og refundering ikke unødigt skal forsinke ydelsen af telebistand, skal indsatskoordinatoren i samråd med deltagerstaterne udarbejde en modelaftale om betaling og refundering, der kan tjene som grundlag for forhandlinger om betalings- og refunderingsforpligtelser i henhold til denne artikel.
5. Ingen deltagerstat er forpligtet til at foretage betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer i henhold til denne konvention uden først at have erklæret sig enig i de vilkår, som fastsættes af en bistandsydende deltagerstat i henhold til stk. 2 i denne artikel.
6. Når ydelse af telebistand er gjort betinget af betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer i henhold til denne artikel, skal en sådan betaling eller refundering finde sted umiddelbart efter, at den bistandsydende deltagerstat har præsenteret sin anmodning om betaling eller refundering.
7. Beløb, som betales eller refunderes af en anmodende deltagerstat i forbindelse med ydelse af telebistand, kan frit overføres fra den anmodende deltagerstats myndighedsområde og må ikke forsinkes eller tilbageholdes.
8. Ved afgørelse af, om ydelse af telebistand skal gøres betinget af en aftale om betaling eller refundering af visse omkostninger eller gebyrer, og ved fastsættelse af størrelsen af sådanne omkostninger eller gebyrer, samt vilkår, betingelser og begrænsninger i forbindelse med betalingen eller refunderingen, skal deltagerstaterne blandt andet tage hensyn til
a) De Forenede Nationers principper vedrørende humanitær bistand,
b) arten af katastrofen, den naturskabte fare eller sundhedsfaren,
c) virkningerne eller de potentielle virkninger af katastrofen,
d) katastrofens oprindelsessted,
e) det af katastrofen berørte eller potentielt berørte område,
f) forekomsten af tidligere katastrofer og sandsynligheden for fremtidige katastrofer i det berørte område,
g) i hvilket omfang hver af de stater, som er berørt af katastrofen, den naturskabte fare eller sundhedsfaren, er i stand til at forberede sig eller reagere på en sådan begivenhed, og
h) udviklingslandenes behov.
9. Denne artikel gælder også for situationer, hvor telebistand ydes af en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation, forudsat at
a) den anmodende deltagerstat har indvilliget i en sådan ydelse af telebistand til katastrofeberedskab og hjælpeindsats og ikke har bragt ydelsen til ophør,
b) den ikke-statslige virksomhed eller mellemstatslige organisation, som yder en sådan telebistand, har underrettet den anmodende deltagerstat om sin overholdelse af denne artikel samt artikel 4 og 5, og
c) anvendelsen af denne artikel ikke er uforenelig med nogen anden aftale vedrørende forholdet mellem den anmodende deltagerstat og den ikke-statslige virksomhed eller mellemstatslige organisation, som yder en sådan telebistand.
Artikel 8
Omfang af information om telebistand
Artikel 8
Omfang af information om telebistand
1. Hver deltagerstat skal underrette indsatskoordinatoren om, hvilken myndighed eller hvilke myndigheder i deltagerstaten, der er
a) ansvarlig for forhold i forbindelse med denne konvention, og som er berettiget til at anmode om, tilbyde, acceptere og afslutte telebistand, og
b) kvalificeret til at fastsætte de statslige, mellemstatslige og/eller private ressourcer, der kan stilles til rådighed med henblik på at lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats, herunder ydelse af telebistand.
2. Hver deltagerstat skal bestræbe sig på at oplyse indsatskoordinatoren umiddelbart om enhver ændring i de oplysninger, som gives i henhold til denne artikel.
3. Indsatskoordinatoren kan acceptere underretning fra en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation om de procedurer, den anvender for bemyndigelse til at tilbyde og afslutte telebistand, således som det fremgår af denne artikel.
4. En deltagerstat, ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation kan efter eget skøn lade det materiale, som den deponerer hos indsatskoordinatoren, omfatte information om særlige telekommunikationsressourcer og planer for anvendelse heraf med henblik på at besvare en anmodning om telebistand fra en anmodende deltagerstat.
5. Indsatskoordinatoren skal ajourføre eksemplarer af alle lister over myndigheder og snarest udsende dette materiale til deltagerstaterne, til andre stater og til ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer, medmindre en deltagerstat, ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation på forhånd skriftligt har bestemt, at udsendelse af dens materiale skal begrænses.
6. Indsatskoordinatoren skal behandle materiale, der er deponeret af ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer, på samme måde som materiale, der er deponeret af deltagerstater.
Artikel 9
Regulatoriske barrierer
Artikel 9
Regulatoriske barrierer
1. Deltagerstaterne skal, hvor det er muligt, og i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, mindske eller fjerne regulatoriske barrierer for anvendelse af telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats, herunder for ydelse af telebistand.
2. Regulatoriske barrierer kan omfatte, men er ikke begrænset til
a) bestemmelser, som begrænser import eller eksport af telekommunikationsudstyr,
b) bestemmelser, som begrænser anvendelsen af telekommunikationsudstyr eller radiofrekvensspektret,
c) bestemmelser, som begrænser bevægeligheden for personel, som betjener telekommunikationsudstyr, eller som er væsentlig for den effektive anvendelse heraf,
d) bestemmelser, som begrænser overførsel af telekommunikationsressourcer til, fra og gennem en deltagerstats territorium, og
e) forsinkelser i administrationen af sådanne bestemmelser.
3. Mindskelse af regulatoriske barrierer kan ske i form af, men er ikke begrænset til
a) revision af bestemmelserne,
b) undtagelse af visse telekommunikationsressourcer fra disse bestemmelser, når ressourcerne anvendes til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
c) forhåndsgodkendelse af telekommunikationsressourcer til anvendelse for katastrofeberedskab og hjælpeindsats i overensstemmelse med nævnte bestemmelser,
d) anerkendelse af udenlandsk typegodkendelse af telekommunikationsudstyr og/eller driftstilladelser,
e) fremskyndet vurdering af telekommunikationsressourcer til anvendelse for katastrofeberedskab og hjælpeindsats i overensstemmelse med nævnte bestemmelser, og
f) midlertidig ophævelse af nævnte bestemmelser for anvendelse af telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
4. Hver deltagerstat skal, efter anmodning fra enhver anden deltagerstat, og i det omfang det tillades af dens nationale lovgivning, lette overførslen til, fra og gennem dens territorium af personel, udstyr, materialer og information, der indgår i anvendelsen af telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
5. Hver deltagerstat skal underrette indsatskoordinatoren og de andre deltagerstater, direkte eller gennem indsatskoordinatoren, om
a) foranstaltninger, der træffes i henhold til denne konvention med henblik på at mindske eller fjerne sådanne regulatoriske barrierer,
b) procedurer, som i henhold til denne konvention er til rådighed for deltagerstater, andre stater, ikke-statslige virksomheder og/eller mellemstatslige organisationer med henblik på at undtage visse telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats fra anvendelsen af sådanne bestemmelser, forudgående godkendelse eller fremskyndet vurdering af sådanne ressourcer i overensstemmelse med gældende bestemmelser, anerkendelse af udenlandsk typegodkendelse af sådanne ressourcer, eller midlertidig ophævelse af de bestemmelser, som i øvrigt gælder for sådanne ressourcer, og
c) eventuelle vilkår, betingelser og begrænsninger, som er knyttet til anvendelsen af sådanne procedurer.
6. Indsatskoordinatoren skal løbende og snarest forsyne deltagerstaterne, andre stater, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer med ajourførte lister over sådanne foranstaltninger, deres omfang, samt eventuelle vilkår, betingelser og begrænsninger for anvendelsen heraf.
7. Intet i denne artikel berettiger overtrædelse eller tilsidesættelse af forpligtelser og ansvar, der er pålagt i henhold til national lovgivning, international ret, eller multilaterale eller bilaterale aftaler, herunder forpligtelser og ansvar vedrørende toldbehandling og eksportregulering.
Artikel 10
Forholdet til andre internationale aftaler
Artikel 10
Forholdet til andre internationale aftaler
Denne konvention berører ikke deltagerstaternes rettigheder og forpligtelser ifølge andre internationale aftaler eller international ret.
Artikel 11
Bilæggelse af tvister
Artikel 11
Bilæggelse af tvister
1. Såfremt der opstår en tvist mellem deltagerstaterne vedrørende fortolkning eller anvendelse af denne konvention, skal de deltagerstater, som er parter i tvisten, rådføre sig med hinanden med henblik på at bilægge tvisten. En sådan rådføring skal påbegyndes straks efter, at en deltagerstat har afleveret en skriftlig erklæring til en anden deltagerstat om, at der eksisterer en tvist i denne konventions forstand. Den deltagerstat, der afgiver en sådan skriftlig erklæring om eksistensen af en tvist, skal straks aflevere en kopi af erklæringen til depositaren.
2. Hvis en tvist mellem deltagerstaterne ikke kan bilægges inden for seks (6) måneder fra den dato, hvor den skriftlige erklæring afleveres til en deltagerstat, som er part i tvisten, kan de deltagerstater, som er parter i tvisten, anmode enhver anden deltagerstat, stat, ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation om at optræde som mægler med henblik på bilæggelse af tvisten.
3. Hvis ingen af deltagerstaterne anmoder en anden deltagerstat, stat, ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation om at optræde som mægler, eller hvis mæglingsforsøget ikke fører til bilæggelse af tvisten inden for seks (6) måneder fra det tidspunkt, hvor der anmodes om mægling, kan hver af de deltagerstater, som er part i tvisten
a) anmode om, at tvisten indbringes til bindende voldgift, eller
b) indbringe tvisten for Den Internationale Domstol til afgørelse, forudsat at begge de deltagerstater, som er parter i tvisten, på tidspunktet for underskrift, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention eller på et senere tidspunkt har accepteret Den Internationale Domstols jurisdiktion med hensyn til sådanne tvister.
4. Såfremt de respektive deltagerstater, som er parter i tvisten, anmoder om, at tvisten indbringes til bindende voldgift og indbringer tvisten for Den Internationale Domstol til afgørelse, har indbringelsen for Den Internationale Domstol forrang.
5. I tilfælde af en tvist mellem en deltagerstat, der anmoder om telebistand, og en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation, som har hovedkontor eller hjemsted uden for pågældende deltagerstats territorium, vedrørende ydelse af telebistand i henhold til artikel 4, kan den ikke-statslige virksomheds eller mellemstatslige organisations krav antages direkte af den deltagerstat, hvori den ikke-statslige virksomhed eller mellemstatslige organisation har hovedkontor eller hjemsted, som et krav fra stat til stat i henhold til denne artikel, forudsat at en sådan antagelse ikke er uforenelig med nogen anden aftale mellem deltagerstaten og den ikke-statslige virksomhed eller mellemstatslige organisation, som er involveret i tvisten.
6. Når denne konvention undertegnes, ratificeres, accepteres, godkendes eller tiltrædes, kan en stat erklære, at den ikke anser sig som bundet af en eller begge af de i stk. 3 ovenfor nævnte procedurer for bilæggelse af tvister. De andre deltagerstater er ikke bundet af en i stk. 3 fastlagt procedure for bilæggelse af tvister med hensyn til en deltagerstat, for hvilken en sådan erklæring er gældende.
Artikel 12
Ikrafttræden
Artikel 12
Ikrafttræden
1. Denne konvention er åben for undertegnelse for alle stater, som er medlemmer af De Forenede Nationer eller Den Internationale Telekommunikations Union, på Den Mellemstatslige Konference om Nødtelekommunikation i Tampere den 18. juni 1998 og derefter i De Forenede Nationers hovedsæde, New York, fra 22. juni 1998 til 21. juni 2003.
2. En stat kan udtrykke sit samtykke til at være bundet af denne konvention
a) ved undertegnelse (endelig undertegnelse),
b) ved undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, eller
c) ved deponering af et tiltrædelsesinstrument.
3. Konventionen træder i kraft tredive (30) dage efter, at tredive (30) stater har foretaget deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter eller endelig undertegnelse.
4. For hver stat, som foretager endelig undertegnelse eller deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, efter at kravet i denne artikels stk. 3 er opfyldt, træder denne konvention i kraft tredive (30) dage efter datoen for endelig undertegnelse eller samtykke til at være bundet.
Artikel 13
Ændringer
Artikel 13
Ændringer
1. En deltagerstat kan foreslå ændringer til denne konvention ved fremsendelse af ændringerne til depositaren, der skal udsende dem til de andre deltagerstater til godkendelse.
2. Deltagerstaterne skal underrette depositaren om, hvorvidt de godkender eller ikke godkender sådanne foreslåede ændringer inden et hundrede og firs (180) dage efter modtagelsen heraf.
3. Enhver ændring, som godkendes af to tredjedele af alle deltagerstater, skal fastlægges i en protokol, der er åben for undertegnelse hos depositaren for alle deltagerstater.
4. Protokollen træder i kraft på samme måde som denne konvention. For hver stat, som foretager endelig undertegnelse eller deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, efter at kravene for protokollens ikrafttræden er opfyldt, træder protokollen i kraft for pågældende stat tredive (30) dage efter datoen for endelig undertegnelse eller samtykke til at være bundet.
Artikel 14
Forbehold
Artikel 14
Forbehold
1. Når denne konvention eller enhver ændring heraf undertegnes endeligt, ratificeres eller tiltrædes af en deltagerstat, kan deltagerstaten tage forbehold.
2. En deltagerstat kan til enhver tid ophæve sit tidligere forbehold ved skriftlig underretning til depositaren. En sådan ophævelse af et forbehold træder i kraft straks ved underretningen til depositaren.
Artikel 15
Opsigelse
Artikel 15
Opsigelse
1. En deltagerstat kan opsige denne konvention ved skriftlig underretning til depositaren.
2. Opsigelsen træder i kraft halvfems (90) dage efter datoen for deponering af den skriftlige underretning.
3. Efter anmodning fra den opsigende deltagerstat bortfalder alle eksemplarer af lister over myndigheder og over trufne foranstaltninger og procedurer, der er til rådighed til mindskelse af regulatoriske barrierer, som deltagerstaten tidligere er fremkommet med, fra den dato hvor opsigelsen træder i kraft.
Artikel 16
Depositar
Artikel 16
Depositar
De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne konvention.
Artikel 17
Autentiske tekster
Engelsk tekst
Artikel 17
Autentiske tekster
Originalteksten til denne konvention, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos depositaren. Alene de engelske, franske og spanske autentiske tekster foreligger til undertegnelse i Tampere den 18. juni 1998. Depositaren skal udarbejde de autentiske tekster på arabisk, kinesisk og russisk snarest muligt derefter.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som har behørig fuldmagt dertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Tampere (Finland), den 18. juni 1998.
Engelsk tekst
Tampere Convention on the Provision of Telecommunication Resources for Disaster Mitigation and Relief Operations
THE STATES PARTIES TO THIS CONVENTION,
recognizing
that the magnitude, complexity, frequency and impact of disasters are increasing at a dramatic rate, with particularly severe consequences in developing countries,
recalling
that humanitarian relief and assistance agencies require reliable, flexible telecommunication resources to perform their vital tasks,
further recalling
the essential role of telecommunication resources in facilitating the safety of humanitarian relief and assistance personnel,
further recalling
the vital role of broadcasting in disseminating accurate disaster information to at-risk populations,
convinced
that the effective, timely deployment of telecommunication resources and that rapid, efficient, accurate and truthful information flows are essential to reducing loss of life, human suffering and damage to property and the environment caused by disasters,
concerned
about the impact of disasters on communication facilities and information flows,
aware
of the special needs of the disaster-prone least developed countries for technical assistance to develop telecommunication resources for disaster mitigation and relief operations,
reaffirming
the absolute priority accorded emergency life-saving communications in more than fifty international regulatory instruments, including the Constitution of the International Telecommunication Union,
noting
the history of international cooperation and coordination in disaster mitigation and relief, including the demonstrated life-saving role played by the timely deployment and use of telecommunication resources,
further noting
the Proceedings of the International Conference on Disaster Communications ( Geneva, 1990), addressing the power of telecommunication systems in disaster recovery and response,
further noting
the urgent call found in the Tampere Declaration on Disaster Communications (Tampere, 1991) for reliable telecommunication systems for disaster mitigation and disaster relief operations, and for an international Convention on Disaster Communications to facilitate such systems,
further noting
United Nations General Assembly Resolution 44/236, designating 1990-2000 the International Decade for Natural Disaster Reduction, and Resolution 46/182, calling for strengthened international coordination of humanitarian emergency assistance,
further noting
the prominent role given to communication resources in the Yokohama Strategy and Plan of Action for a Safer World, adopted by the World Conference on Natural Disaster Reduction (Yokohama, 1994),
further noting
Resolution 7 of the World Telecommunication Development Conference (Buenos Aires, 1994), endorsed by Resolution 36 of the Plenipotentiary Conference of the International Telecommunication Union (Kyoto, 1994), urging governments to take all practical steps for facilitating the rapid deployment and the effective use of telecommunication equipment for disaster mitigation and relief operations by reducing and, where possible, removing regulatory barriers and strengthening cooperation among States,
further noting
Resolution 644 of the World Radiocommunícation Conference ( Geneva, 1997), urging governments to give their full support to the adoption of this Convention and to its national implementation,
further noting
Resolution 19 of the World Telecommunication Development Conference ( Valletta, 1998), urging governments to continue their examination of this Convention with a view to considering giving their full support to its adoption,
further noting
United Nations General Assembly Resolution 51/194, encouraging the development of a transparent and timely procedure for implementing effective disaster relief coordination arrangements, and of ReliefWeb as the global information system for the dissemination of reliable and timely information on emergencies and natural disasters,
with reference
to the conclusions of the Working Group on Emergency Telecommunications regarding the critical role of telecommunications in disaster mitigation and relief,
supported
by the work of many States, United Nations entities, governmental, intergovernmental, and non-governmental organizations, humanitarian agencies, telecommunication equipment and service providers, media, universities and communication- and disaster-related organizations to improve and facilitate disaster-related communications,
desiring
to ensure the reliable, rapid availability of telecommunication resources for disaster mitigation and relief operations, and
further desiring
to facilitate international cooperation to mitigate the impact of disasters,
have agreed as follows
Article 1
Definitions
Unless otherwise indicated by the context in which they are used, the terms set out below shall have the following meanings for the purposes of this Convention
1. »State Party« means a State which has agreed to be bound by this Convention.
2. »Assisting State Party« means a State Party to this Convention providing telecommunication assistance pursuant hereto.
3. »Requesting State Party« means a State Party to this Convention requesting telecommunication assistance pursuant hereto.
4. »This Convention« means the Tampere Convention on the Provision of Telecommunication Resources for Disaster Mitigation and Relief Operations.
5. »The depositary« means the depositary for this Convention, as set forth in Article 16.
6. »Disaster« means a serious disruption of the functioning of society, posing a significant, widespread threat to human life, health, property or the environment, whether caused by accident, nature or human activity, and whether developing suddenly or as the result of complex, long-term processes.
7. »Disaster mitigation« means measures designed to prevent, predict, prepare for, respond to, monitor and/or mitigate the impact of disasters.
8. »Health hazard« means a sudden outbreak of infectious disease, such as an epidemic or pandemic, or other event posing a significant threat to human life or health, which has the potential for triggering a disaster.
9. »Natural hazard« means an event or process, such as an earthquake, fire, flood, wind, landslide, avalanche, cyclone, tsunami, insect infestation, drought or volcanic eruption, which has the potential for triggering a disaster.
10. »Non-governmental organization« means any organization, including private and corporate entities, other than a State or governmental or intergovernmental organization, concerned with disaster mitigation and relief and/or the provision of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
11. »Non-State entity« means any entity, other than a State, including non-governmental organizations and the Red Cross and Red Crescent Movement, concerned with disaster mitigation and relief and/or the provision of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
12. »Relief operations« means those activities designed to reduce loss of life, human suffering and damage to property and/or the environment caused by a disaster.
13. »Telecommunication assistance« means the provision of telecommunication resources or other resources or support intended to facilitate the use of telecommunication resources.
14. »Telecommunication resources« means personnel, equipment, materials, information, training, radio-frequency spectrum, network or transmission capacity or other resources necessary to telecommunications.
15. »Telecommunications« means any transmission, emission, or reception of signs, signals, writing, images, sounds or intelligence of any nature, by wire, radio, optical fibre or other electromagnetic system.
Article 2
Coordination
1. The United Nations Emergency Relief Coordinator shall be the operational coordinator for this Convention and shall execute the responsibilities of the operational coordinator identified in Articles 3, 4, 6, 7, 8, and 9.
2. The operational coordinator shall seek the cooperation of other appropriate United Nations agencies, particularly the International Telecommunication Union, to assist it in fulfilling the objectives of this Convention, and, in particular, those responsibilities identified in Articles 8 and 9, and to provide necessary technical support, consistent with the purposes of those agencies.
3. The responsibilities of the operational coordinator under this Convention shall be limited to coordination activities of an international nature.
Article 3
General Provisions
1. The States Parties shall cooperate among themselves and with non-State entities and intergovernmental organizations, in accordance with the provisions of this Convention, to facilitate the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
2. Such use may include, but is not limited to
a) the deployment of terrestrial and satellite telecommunication equipment to predict, monitor and provide information concerning natural hazards, health hazards and disasters;
b) the sharing of information about natural hazards, health hazards and disasters among the States Parties and with other States, non-State entities and intergovernmental organizations, and the dissemination of such information to the public, particularly to at-risk communities;
c) the provision of prompt telecommunication assistance to mitigate the impact of a disaster, and
d) the installation and operation of reliable, flexible telecommunication resources to be used by humanitarian relief and assistance organizations.
3. To facilitate such use, the States Parties may conclude additional multinational or bilateral agreements or arrangements.
4. The States Parties request the operational coordinator, in consultation with the International Telecommunication Union, the depositary, and other relevant United Nations entities and intergovernmental and non-governmental organizations, to use its best efforts, in accordance with the provisions of this Convention, to
a) develop, in consultation with the States Parties, model agreements that may be used to provide a foundation for multinational or bilateral agreements facilitating the provision of telecommunication resources for disaster mitigation and relief;
b) make available model agreements, best practices and other relevant information to States Parties, other States, non-State entities and intergovernmental organizations concerning the provision of telecommunication resources for disaster mitigation and relief, by electronic means and other appropriate mechanisms;
c) develop, operate, and maintain information collection and dissemination procedures and systems necessary for the implementation of the Convention; and
d) inform States of the terms of this Convention, and to facilitate and support the cooperation among States Parties provided for herein.
5. The States Parties shall cooperate among themselves to improve the ability of governmental organizations, non-State entities and intergovernmental organizations to establish mechanisms for training in the handling and operation of equipment, and instruction courses in the development, design and construction of emergency telecommunication facilities for disaster prevention, monitoring and mitigation.
Article 4
Provision of Telecommunication Assistance
1. A State Party requiring telecommunication assistance for disaster mitigation and relief may request such assistance from any other State Party, either directly or through the operational coordinator. If the request is made through the operational coordinator, the operational coordinator shall immediately disseminate this information to all other appropriate States Parties. If the request is made directly to another State Party, the requesting State Party shall inform the operational coordinator as soon as possible,
2. A State Party requesting telecommunication assistance shall specify the scope and type of assistance required and those measures taken pursuant to Articles 5 and 9 of this Convention, and, when practicable, provide the State Party to which the request is directed and/or the operational coordinator with any other information necessary to determine the extent to which such State Party is able to meet the request.
3. Each State Party to which a request for telecommunication assistance is directed, either directly or through the operational coordinator, shall promptly determine and notify the requesting State Party whether it will render the assistance requested, directly or otherwise, and the scope of, and terms, conditions, restrictions and cost, if any, applicable to such assistance.
4. Each State Party determining to provide telecommunication assistance shall so inform the operational coordinator as soon as possible.
5. No telecommunication assistance shall be provided pursuant to this Convention without the consent of the requesting State Party. The requesting State Party shall retain the authority to reject all or part of any telecommunication assistance offered pursuant to this Convention in accordance with the requesting State Party's existing national law and policy.
6. The States Parties recognize the right of requesting States Parties to request telecommunication assistance directly from non-State entities and intergovernmental organizations, and the right of non-State entities and intergovernmental organizations, pursuant to the laws to which they are subject, to provide telecommunication assistance to requesting States Parties pursuant to this Article.
7. A non-State entity or intergovernmental organization may not be a »requesting State Party« and may not request telecommunication assistance under this Convention.
8. Nothing in this Convention shall interfere with the right of a State Party, under its national law, to direct, control, coordinate and supervise telecommunication assistance provided under this Convention within its territory.
Article 5
Privileges, Immunities, and Facilities
1. The requesting State Party shall, to the extent permitted by its national law, afford to persons, other than its nationals, and to organizations, other than those headquartered or domiciled within its territory, who act pursuant to this Convention to provide telecommunication assistance and who have been notified to, and accepted by, the requesting State Party, the necessary privileges, immunities, and facilities for the performance of their proper functions, including, but not limited to
a) immunity from arrest, detention and legal process, including criminal, civil and administrative jurisdiction of the requesting State Party, in respect of acts or omissions specifically and directly related to the provision of telecommunication assistance;
b) exemption from taxation, duties or other charges, except for those which are normally incorporated in the price of goods or services, in respect of the performance of their assistance functions or on the equipment, materials and other property brought into or purchased in the territory of the requesting State Party for the purpose of providing telecommunication assistance under this Convention; and
c) immunity from seizure, attachment or requisition of such equipment, materials and property.
2. The requesting State Party shall provide, to the extent of its capabilities, local facilities and services for the proper and effective administration of the telecommunication assistance, including ensuring that telecommunication equipment brought into its territory pursuant to this Convention shall be expeditiously licensed or shall be exempt from licensing in accordance with its domestic laws and regulations.
3. The requesting State Party shall ensure the protection of personnel, equipment and materials brought into its territory pursuant to this Convention.
4. Ownership of equipment and materials provided pursuant to this Convention shall be unaffected by their use under the terms of this Convention. The requesting State Party shall ensure the prompt return of such equipment, material and property to the proper assisting State Party.
5. The requesting State Party shall not direct the deployment or use of any telecommunication resources provided pursuant to this Convention for purposes not directly related to predicting, preparing for, responding to, monitoring, mitigating the impact of or providing relief during and following disasters.
6. Nothing in this Article shall require any requesting State Party to provide its nationals or permanent residents, or organizations headquartered or domiciled within its territory, with privileges and immunities.
7. Without prejudice to their privileges and immunities in accordance with this Article, all persons entering the territory of a State Party for the purpose of providing telecommunication assistance or otherwise facilitating the use of telecommunication resources pursuant to this Convention, and all organizations providing telecommunication assistance or otherwise facilitating the use of telecommunication resources pursuant to this Convention, have a duty to respect the laws and regulations of that State Party. Such persons and organizations also shall have a duty not to interfere in the domestic affairs of the State Party into whose territory they have entered.
8. Nothing in this Article shall prejudice the rights and obligations with respect to privileges and immunities afforded to persons and organizations participating directly or indirectly in telecommunication assistance, pursuant to other international agreements (including the Convention on the Privileges and Immunities of the United Nations, adopted by the General Assembly on 13 February 1946, and the Convention on the Privileges and Immunities of the Specialized Agencies, adopted by the General Assembly on 21 November 1947) or international law.
Article 6
Termination of Assistance
1. The requesting State Party or the assisting State Party may, at any time, terminate telecommunication assistance received or provided under Article 4 by providing notification in writing. Upon such notification, the States Parties involved shall consult with each other to provide for the proper and expeditious conclusion of the assistance, bearing in mind the impact of such termination on the risk to human life and ongoing disaster relief operations.
2. States Parties engaged in providing or receiving telecommunication assistance pursuant to this Convention shall remain subject to the terms of this Convention following the termination of such assistance.
3. Any State Party requesting termination of telecommunication assistance shall notify the operational coordinator of such request. The operational coordinator shall provide such assistance as is requested and necessary to facilitate the conclusion of the telecommunication assistance.
Article 7
Payment or Reimbursement of Costs or Fees
1. The States Parties may condition the provision of telecommunication assistance for disaster mitigation and relief upon agreement to pay or reimburse specified costs or fees, always bearing in mind the contents of paragraph 8 of this Article.
2. When such condition exists, the States Parties shall set forth in writing, prior to the provision of telecommunication assistance
a) the requirement for payment or reimbursement;
b) the amount of such payment or reimbursement or terms under which it shall be calculated; and
c) any other terms, conditions or restrictions applicable to such payment or reimbursement, including, but not limited to, the currency in which such payment or reimbursement shall be made.
3. The requirements of paragraphs 2 b) and 2 c) of this Article may be satisfied by reference to published tariffs, rates or prices.
4. In order that the negotiation of payment and reimbursement agreements does not unduly delay the provision of telecommunication assistance, the operational coordinator shall develop, in consultation with the States Parties, a model payment and reimbursement agreement that may provide a foundation for the negotiation of payment and reimbursement obligations under this Article.
5. No State Party shall be obligated to make payment or reimbursement of costs or fees under this Convention without having first expressed its consent to the terms provided by an assisting State Party pursuant to paragraph 2 of this Article.
6. When the provision of telecommunication assistance is properly conditioned upon payment or reimbursement of costs or fees under this Article, such payment or reimbursement shall be provided promptly after the assisting State Party has presented its request for payment or reimbursement.
7. Funds paid or reimbursed by a requesting State Party in association with the provision of telecommunication assistance shall be freely transferable out of the jurisdiction of the requesting State Party and shall not be delayed or withheld.
8. In determining whether to condition the provision of telecommunication assistance upon an agreement to pay or reimburse specified costs or fees, the amount of such costs or fees, and the terms, conditions and restrictions associated with their payment or reimbursement, the States Parties shall take into account, among other relevant factors
a) United Nations principles concerning humanitarian assistance;
b) the nature of the disaster, natural hazard or health hazard;
c) the impact, or potential impact, of the disaster;
d) the place of origin of the disaster;
e) the area affected, or potentially affected, by the disaster;
f) the occurrence of previous disasters and the likelihood of future disasters in the affected area;
g) the capacity of each State affected by the disaster, natural hazard or health hazard to prepare for, or respond to, such event; and
h) the needs of developing countries.
9. This Article shall also apply to those situations in which telecommunication assistance is provided by a non-State entity or intergovernmental organization, provided that
a) the requesting State Party has consented to, and has not terminated, such provision of telecommunication assistance for disaster mitigation and relief;
b) the non-State entity or intergovernmental organization providing such telecommunication assistance has notified to the requesting State Party its adherence to this Article and Articles 4 and 5; and
c) the application of this Article is not inconsistent with any other agreement concerning the relations between the requesting State Party and the non-State entity or intergovernmental organization providing such telecommunication assistance.
Article 8
Telecommunication Assistance Information Inventory
1. Each State Party shall notify the operational coordinator of its authority(ies)
a) responsible for matters arising under the terms of this Convention and authorized to request, offer, accept and terminate telecommunication assistance; and
b) competent to identify the governmental, intergovernmental and/or non-governmental resources which could be made available to facilitate the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief, including the provision of telecommunication assistance.
2. Each State Party shall endeavour to inform the operational coordinator promptly of any changes in the information provided pursuant to this Article.
3. The operational coordinator may accept notification from a non-State entity or intergovernmental organization of its procedures for authorization to offer and terminate telecommunication assistance as provided in this Article.
4. A State Party, non-State entity or intergovernmental organization may, at its discretion, include in the material it deposits with the operational coordinator information about specific telecommunication resources and about plans for the use of those resources to respond to a request for telecommunication assistance from a requesting State Party.
5. The operational coordinator shall maintain copies of all lists of authorities, and shall expeditiously disseminate such material to the States Parties, to other States, and to appropriate non-State entities and intergovernmental organizations, unless a State Party, non-State entity or intergovernmental organization has previously specified, in writing, that distribution of its material be restricted.
6. The operational coordinator shall treat material deposited by non-State entities and intergovernmental organizations in a similar manner to material deposited by States Parties.
Article 9
Regulatory Barriers
1. The States Parties shall, when possible, and in conformity with their national law, reduce or remove regulatory barriers to the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief, including to the provision of telecommunication assistance.
2. Regulatory barriers may include, but are not limited to
a) regulations restricting the import or export of telecommunication equipment;
b) regulations restricting the use of telecommunication equipment or of radio-frequency spectrum;
c) regulations restricting the movement of personnel who operate telecommunication equipment or who are essential to its effective use;
d) regulations restricting the transit of telecommunication resources into, out of and through the territory of a State Party; and
e) delays in the administration of such regulations.
3. Reduction of regulatory barriers may take the form of, but shall not be limited to
a) revising regulations;
b) exempting specified telecommunication resources from the application of those regulations during the use of such resources for disaster mitigation and relief;
c) pre-clearance of telecommunication resources for use in disaster mitigation and relief, in compliance with those regulations;
d) recognition of foreign type-approval of telecommunication equipment and/or operating licenses;
e) expedited review of telecommunication resources for use in disaster mitigation and relief, in compliance with those regulations; and
f) temporary waiver of those regulations for the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
4. Each State Party shall, at the request of any other State Party, and to the extent permitted by its national law, facilitate the transit into, out of and through its territory of personnel, equipment, materials and information involved in the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
5. Each State Party shall notify the operational coordinator and the other States Parties, directly or through the operational coordinator, of
a) measures taken, pursuant to this Convention, for reducing or removing such regulatory barriers;
b) procedures available, pursuant to this Convention, to States Parties, other States, non-State entities and/or intergovernmental organizations for the exemption of specified telecommunication resources used for disaster mitigation and relief from the application of such regulations, pre-clearance or expedited review of such resources in compliance with applicable regulations, acceptance of foreign type-approval of such resources, or temporary waiver of regulations otherwise applicable to such resources; and
c) the terms, conditions and restrictions, if any, associated with the use of such procedures.
6. The operational coordinator shall regularly and expeditiously make available to the States Parties, to other States, to non-State entities and to intergovernmental organizations an up-to-date listing of such measures, their scope, and the terms, conditions and restrictions, if any, associated with their use.
7. Nothing in this Article shall permit the violation or abrogation of obligations and responsibilities imposed by national law, international law, or multilateral or bilateral agreements, including obligations and responsibilities concerning customs and export controls.
Article 10
Relationship to Other International Agreements
This Convention shall not affect the rights and obligations of States Parties deriving from other international agreements or international law.
Article 11
Dispute Settlement
1. In the event of a dispute between States Parties concerning the interpretation or application of this Convention, the States Parties to the dispute shall consult each other for the purpose of settling the dispute. Such consultation shall begin promptly upon the written declaration, delivered by one State Party to another State Party, of the existence of a dispute under this Convention. The State Party making such a written declaration of the existence of a dispute shall promptly deliver a copy of such declaration to the depositary.
2. If a dispute between States Parties cannot be settled within six (6) months of the date of delivery of the written declaration to a State Party to the dispute, the States Parties to the dispute may request any other State Party, State, non-State entity or intergovernmental organization to use its good offices to facilitate settlement of the dispute.
3. If neither State Party seeks the good offices of another State Party, State, non-State entity or intergovernmental organization, or if the exercise of good offices fails to facilitate a settlement of the dispute within six (6) months of the request for such good offices being made, then either State Party to the dispute may
a) request that the dispute be submitted to binding arbitration; or
b) submit the dispute to the International Court of Justice for decision, provided that both States Parties to the dispute have, at the time of signing, ratifying or acceding to this Convention, or at any time thereafter, accepted the jurisdiction of the International Court of Justice in respect of such disputes.
4. In the event that the respective States Parties to the dispute request that the dispute be submitted to binding arbitration and submit the dispute to the International Court of Justice for decision, the submission to the International Court of Justice shall have priority.
5. In the case of a dispute between a State Party requesting telecommunication assistance and a non-State entity or intergovernmental organization headquartered or domiciled outside of the territory of that State Party concerning the provision of telecommunication assistance under Article 4, the claim of the non-State entity or intergovernmental organization may be espoused directly by the State Party in which the non-State entity or intergovernmental organization is headquartered or domiciled as a State-to-State claim under this Article, provided that such espousal is not inconsistent with any other agreement between the State Party and the non-State entity or intergovernmental organization involved in the dispute.
6. When signing, ratifying, accepting, approving or acceding to this Convention, a State may declare that it does not consider itself bound by either or both of the dispute settlement procedures provided for in paragraph 3 above. The other States Parties shall not be bound by a dispute settlement procedure provided for in paragraph 3 with respect to a State Party for which such a declaration is in force.
Article 12
Entry into Force
1. This Convention shall be open for signature by all States which are members of the United Nations or of the International Telecommunication Union at the Intergovernmental Conference on Emergency Telecommunications in Tampere on 18 June 1998, and thereafter at the headquarters of the United Nations, New York, from 22 June 1998 to 21 June 2003.
2. A State may express its consent to be bound by this Convention
a) by signature (definitive signature);
b) by signature subject to ratification, acceptance or approval followed by deposit of an instrument of ratification, acceptance or approval; or
c) by deposit of an instrument of accession.
3. The Convention shall enter into force thirty (30) days after the deposit of instruments of ratification, acceptance, approval or accession or definitive signature of thirty (30) States.
4. For each State which signs definitively or deposits an instrument of ratification, acceptance, approval or accession, after the requirement set out in paragraph 3 of this Article has been fulfilled, this Convention shall enter into force thirty (30) days after the date of the definitive signature or consent to be bound.
Article 13
Amendments
1. A State Party may propose amendments to this Convention by submitting such amendments to the depositary, which shall circulate them to the other States Parties for approval.
2. The States Parties shall notify the depositary of their approval or disapproval of such proposed amendments within one hundred and eighty (180) days of their receipt.
3. Any amendment approved by two-thirds of all States Parties shall be laid down in a Protocol which is open for signature at the depositary by all States Parties.
4. The Protocol shall enter into force in the same manner as this Convention. For each State which signs the Protocol definitively or deposits an instrument of ratification, acceptance, approval or accession, after the requirements for the entry into force of the Protocol have been fulfilled, the Protocol shall enter into force for such State thirty (30) days after the date of the definitive signature or consent to be bound.
Article 14
Reservations
1. When definitively signing, ratifying or acceding to this Convention or any amendment hereto, a State Party may make reservations.
2. A State Party may at any time withdraw its prior reservation by written notification to the depositary. Such withdrawal of a reservation becomes effective immediately upon notification to the depositary.
Article 15
Denunciation
1. A State Party may denounce this Convention by written notification to the depositary.
2. Denunciation shall take effect ninety (90) days following the date of deposit of the written notification.
3. At the request of the denouncing State Party, all copies of the lists of authorities and of measures adopted and procedures available for reducing regulatory measures provided by any State Party denouncing this Convention shall be removed from use by the effective date of such denunciation.
Article 16
Depositary
The Secretary-General of the United Nations shall be the depositary of this Convention.
Article 17
Authentic Texts
The original of this Convention, of which the Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the depositary. Only the English, French and Spanish authentic texts will be made available for signature at Tampete on 18 June 1998. The depositary shall prepare the authentic texts in Arabic, Chinese and Russian as soon as possible thereafter.
In witness whereof, the undersigned, being duly authorized thereto, have signed this Convention.
Done at Tampere ( Finland ), this 18th day of June 1998.
Konventionen trådte i medfør af art. 12, stk. 3, i kraft den 8. januar 2005.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær den 2. juni 2003 og konventionen trådte i kraft for Danmark den 8. januar 2005.
I forbindelse med ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at i det omfang visse af bestemmelserne i konventionen falder inden for Det Europæiske Fællesskabs ansvarsområde, vil den fulde gennemførelse af konventionen i Danmark skulle ske i overensstemmelse med procedurerne for denne internationale organisation.
Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos De Forenede Nationer på adressen
http://untreaty.un.org/.
Udenrigsministeriet, den 27. oktober 2005
Per Stig Møller
Bekendtgørelse
af
Tampere-konventionen af 18. juni 1998 om tilvejebringelse
af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab
og hjælpeindsats
____________
I henhold til kgl. resolution af 20. maj 2003 har Danmark ratificeret en den 18. juni 1998 i Tampere underskrevet konvention om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer i forbindelse med nødhjælpsaktioner.
Konventionen har følgende ordlyd
Oversættelse
Tampere-konventionen om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats
DELTAGERSTATERNE I DENNE KONVENTION,
som erkender,
at omfanget, kompleksiteten, hyppigheden og virkningerne af katastrofer er stigende i dramatisk grad, med særligt alvorlige konsekvenser i udviklingslandene,
som erindrer om,
at humanitære hjælpe- og bistandsorganisationer har behov for pålidelige og fleksible telekommunikationsressourcer for at kunne udføre deres livsvigtige opgaver,
som endvidere erindrer om
den væsentlige rolle, som telekommunikationsressourcer spiller i henseende til øget sikkerhed for hjælpe- og bistandspersonale,
som endvidere erindrer om
den afgørende rolle, som radiospredning spiller for udsendelse af nøjagtige oplysninger om katastrofer til udsatte befolkningsgrupper,
som er overbevist om,
at effektiv, rettidig indsættelse af telekommunikationsressourcer og hurtig, effektiv, nøjagtig og korrekt informationsstrøm er af afgørende betydning for at begrænse tab af menneskeliv, menneskelige lidelser og skade på ejendom og miljø forårsaget af katastrofer,
som er betænkelige ved
de konsekvenser, som katastrofer har for kommunikationsfaciliteter og informationsstrømme,
som er klar over
de særlige behov, som de katastrofeudsatte og mindst udviklede lande har for teknisk bistand til udvikling af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
som bekræfter
den absolutte prioritet, som gives til nød- og redningskommunikation i over 50 internationale forskrifter, herunder vedtægterne for den Internationale Telekommunikations Union,
som mærker sig
erfaringerne fra internationalt samarbejde og koordinering i forbindelse med katastrofeberedskab og hjælpeindsats, herunder den rolle, som rettidig indsættelse og anvendelse af telekommunikationsressourcer bevisligt spiller for redning af menneskeliv,
som endvidere mærker sig
rapporten fra den internationale konference om katastrofekommunikation (Geneve, 1990), der beskæftiger sig med den rolle, som telekommunikationssystemer spiller for afhjælpning og indsats i katastrofesituationer,
som endvidere mærker sig
at Tampere-erklæringen om katastrofekommunikation (Tampere, 1991) indtrængende opfordrer til, at der anvendes pålidelige telekommunikationssystemer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats ved katastrofer, og at der etableres en international konvention om katastrofekommunikation for at lette anvendelsen af sådanne systemer,
som endvidere mærker sig
resolution 44/236 fra De Forenede Nationers generalforsamling, der udpeger perioden 1990-2000 til det internationale tiår for forebyggelse af naturkatastrofer, samt resolution 46/182, der opfordrer til styrkelse af den internationale koordinering af humanitær nødhjælp,
som endvidere mærker sig
den fremtrædende rolle, som gives til kommunikationsressourcer i Yokohama strategi- og handlingsplanen for en sikrere verden, som blev vedtaget på verdenskonferencen om forebyggelse af naturkatastrofer (Yokohama, 1994),
som endvidere mærker sig
resolution 7 fra verdenskonferencen om udvikling af telekommunikation (Buenos Aires, 1994), godkendt i henhold til resolution 36 fra den Internationale Telekommunikations Unions plenipotentiærkonference (Kyoto, 1994), som opfordrer regeringerne til at tage alle praktiske skridt til at lette hurtig indsættelse og effektiv anvendelse af telekommunikationsudstyr til katastrofeberedskab og hjælpeindsats ved at mindske og om muligt fjerne regulatoriske barrierer samt styrke samarbejdet mellem staterne,
som endvidere mærker sig
resolution 644 fra verdensradiokonferencen (Geneve, 1997), som opfordrer regeringerne til at give deres fulde støtte til vedtagelsen af denne konvention og til gennemførelsen heraf på nationalt plan,
som endvidere mærker sig
resolution 19 fra verdenskonferencen for udvikling af telekommunikation (Valletta, 1998), som opfordrer regeringerne til at fortsætte deres overvejelser omkring denne konvention med henblik på at give deres fulde tilslutning til vedtagelsen heraf,
som endvidere mærker sig
resolution 51/194 fra De Forenede Nationers generalforsamling, som opfordrer til at udvikle en gennemsigtig og hurtig procedure for gennemførelse af foranstaltninger til effektiv koordinering af katastrofeindsats, og til at udvikle ReliefWeb som globalt informationssystem til formidling af pålidelig og rettidig information om nødsituationer og naturkatastrofer,
med henvisning til
konklusionerne fra arbejdsgruppen for nødtelekommunikation vedrørende den kritiske rolle, som telekommunikation spiller i henseende til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
på baggrund af
det arbejde, som finder sted i mange stater, organer under De Forenede Nationer, statslige, mellemstatslige og private organisationer, humanitære institutioner, hos udbydere af telekommunikationsudstyr og -tjenester, i medier, på universiteter og i kommunikations- og katastroferelaterede organisationer til forbedring og lettelse af katastroferelateret kommunikation,
som ønsker at
sikre pålidelig og hurtig tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats, og
som endvidere ønsker at
fremme det internationale samarbejde om at afbøde virkningerne af katastrofer,
er blevet enige om følgende