Bekendtgørelse af OECD-konvention af 21. november 1997 om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner

Artikel 1

Bestikkelse af udenlandske tjenestemænd

1. Enhver part skal gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at det er en strafbar handling i henhold til national ret, at en person forsætligt tilbyder, lover eller giver en utilbørlig økonomisk eller anden fordel, enten direkte eller gennem mellemmænd, til en udenlandsk tjenestemand, enten til tjenestemanden selv eller til tredjemand, for at få tjenestemanden til at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelse af tjenstlige pligter, for derved at opnå eller bibeholde forretninger eller anden uretmæssig fordel i internationale forretningsforhold.

2. Enhver part skal sikre, at medvirken til, herunder tilskyndelse til, hjælp til og meddelagtighed i, eller godkendelse af en handling, hvis formål er at bestikke en udenlandsk tjenestemand, er en strafbar handling. Forsøg og sammensværgelse med henblik på at bestikke en udenlandsk tjenestemand skal være strafbart i samme omfang som forsøg og sammensværgelse med henblik på at bestikke en af den pågældende parts egne tjenestemænd.

3. De i stk. 1 og 2 anførte lovovertrædelser benævnes i det følgende »bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand«.

4. I denne konvention

a. forstås ved »udenlandsk tjenestemand« enhver, der som ansat eller folkevalgt varetager et hverv inden for lovgivning, forvaltning eller domstole i et andet land; enhver, der udøver en offentlig funktion for et andet land, herunder for en offentlig styrelse eller en offentlig virksomhed; samt enhver ansat i eller repræsentant for en offentlig international organisation.

b. omfatter et »andet land« alle niveauer og underinddelinger i det offentlige på såvel nationalt som lokalt plan.

c. omfatter »handle eller undlade at handle i forbindelse med udøvelse af tjenstlige pligter« enhver brug af tjenestemandens stilling, uanset om dette måtte være inden for eller uden for vedkommendes fastsatte kompetence.

Artikel 2

Juridiske personers ansvar

Enhver part skal i overensstemmelse med partens juridiske principper gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at juridiske personer kan ifalde ansvar for bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand.

Artikel 3

Sanktioner

1. Bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Strafferammerne skal være sammenlignelige med dem, der gælder for bestikkelse af partens egne tjenestemænd, og skal, såfremt der er tale om fysiske personer, omfatte frihedsberøvelse, der er tilstrækkeligt til at sikre effektiv gensidig retshjælp og udlevering.

2. I tilfælde af, at juridiske personer ikke kan ifalde strafansvar i henhold til en parts retssystem, skal den pågældende part sikre, at juridiske personer for bestikkelse af udenlandske tjenestemænd kan pålægges ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

3. Enhver part skal gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at bestikkelse og udbytte af bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand eller ejendom, hvis værdi modsvarer værdien af et sådant udbytte, kan beslaglægges og konfiskeres, eller at der kan anvendes økonomiske sanktioner med samme virkning.

4. Enhver part skal overveje muligheden for at pålægge en person, der er underlagt sanktioner for bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand, yderligere civile eller administrative sanktioner.

Artikel 4

Straffemyndighed

1. Enhver part skal gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at den har straffemyndighed med hensyn til bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand, når lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på partens område.

2. Enhver part, som kan retsforfølge sine egne statsborgere for lovovertrædelser begået i udlandet, skal gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at den kan retsforfølge bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand efter samme principper.

3. Når mere end en part har straffemyndighed i relation til en påstået lovovertrædelse som beskrevet i denne konvention, skal de involverede parter efter anmodning fra en af dem konsultere hinanden med henblik på at fastlægge, hvor retsforfølgning mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

4. Enhver part skal undersøge, om det gældende grundlag for dens straffemyndighed er effektivt i kampen mod bestikkelse af udenlandske tjenestemænd, og skal, hvis det ikke er tilfældet, tage skridt til afhjælpning heraf.

Artikel 5

Håndhævelse

Efterforskning og strafforfølgning af bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand skal ske i henhold til partens gældende regler og principper. Disse skridt må ikke påvirkes af overvejelser om nationale økonomiske interesser, den mulige virkning på forholdet til en anden stat eller den involverede fysiske eller juridiske persons identitet.

Artikel 6

Forældelsesfrist

Enhver forældelsesfrist, der gælder for bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand, skal give tilstrækkelig tid til efterforskning og strafforfølgning af lovovertrædelsen.

Artikel 7

Hvidvaskning af penge

Enhver part, der har gjort bestikkelse af sine egne tjenestemænd til en førforbrydelse med henblik på sin lovgivning om hvidvaskning af penge, skal gøre det samme for så vidt angår bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand uden hensyn til, hvor bestikkelsen blev begået.

Artikel 8

Regnskab

1. For at kunne bekæmpe bestikkelse af udenlandske tjenestemænd på en effektiv måde skal enhver part inden for rammerne af statens love og bestemmelser om bogføring og journalisering, regnskabsaflæggelse samt regnskabs- og revisionsstandarder gøre, hvad der er nødvendigt for at forbyde, at selskaber i henhold til disse love og bestemmelser opretter ikke-bogførte konti, gennemfører ikke-bogførte eller utilstrækkeligt definerede transaktioner, bogfører ikke-eksisterende udgifter, fører gældsposter med ukorrekt angivelse af deres formål og benytter falske dokumenter med det formål at bestikke udenlandske tjenestemænd eller at skjule en sådan bestikkelse.

2. Enhver part skal kunne pålægge civile, administrative eller strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, for sådanne undladelser eller forfalskninger i sådanne selskabers bogholderi, journaler, opgørelser og regnskaber.

Artikel 9

Gensidig retshjælp

1. Enhver part skal i videst muligt omfang efter partens lovgivning og relevante traktater og ordninger yde hurtig og effektiv retshjælp til en anden part i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning i straffesager inden for rammerne af denne konvention og i forbindelse med ikke-strafferetlige sager, der er rejst af en part mod en juridisk person, inden for rammerne af denne konvention. Den anmodede part skal uden ophold underrette den begærende part om, hvilke yderligere oplysninger og dokumenter som måtte være nødvendige for at behandle anmodningen om retshjælp, og efter begæring tillige orientere om status for og udfaldet af retshjælpsanmodningen.

2. Når en part gør gensidig retshjælp betinget af, at der foreligger dobbelt strafbarhed, skal dobbelt strafbarhed anses at foreligge, hvis den overtrædelse, for hvilken der anmodes om retshjælp, er omfattet af denne konvention.

3. En part kan ikke med henvisning til bankhemmelighed afvise at yde gensidig retshjælp i straffesager, som falder ind under denne konvention.

Artikel 10

Udlevering

1. Bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand skal anses for at være en lovovertrædelse, som kan medføre udlevering i henhold til parternes lovgivning og de mellem parterne indgåede udleveringstraktater.

2. Såfremt en part, der gør udlevering betinget af, at der foreligger en udleveringstraktat, modtager en begæring om udlevering fra en anden part, med hvilken førstnævnte part ikke har en udleveringstraktat, kan pågældende part anse denne konvention for at være det traktatmæssige grundlag for udlevering for så vidt angår bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand.

3. Enhver part skal gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at parten enten kan udlevere eller retsforfølge sine egne statsborgere for bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand. En part, som afslår en anmodning om udlevering af en person for bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand alene af den grund, at vedkommende er statsborger i den pågældende stat, skal overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning.

4. Udlevering for bestikkelse af en udenlandsk tjenestemand er underlagt de betingelser, der er fastsat i henhold til en parts nationale ret og gældende traktater og ordninger. Når en part gør udlevering betinget af, at der foreligger dobbelt strafbarhed, skal den nævnte betingelse anses for at være opfyldt, hvis lovovertrædelsen, for hvilken der begæres udlevering, er omfattet af denne konventions artikel 1.

Artikel 11

Ansvarlige myndigheder

Med henblik på artikel 4, stk. 3, om konsultation, artikel 9 om gensidig retshjælp og artikel 10 om udlevering skal enhver part uden præjudice for øvrige ordninger parterne imellem underrette generalsekretæren for OECD om den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at udstede og modtage anmodninger, og som skal tjene som denne parts kommunikationskanal i sådanne sager.

Artikel 12

Overvågning og opfølgning

Parterne skal samarbejde om gennemførelsen af et program med systematisk opfølgning til at overvåge og fremme fuldstændig implementering af denne konvention. Medmindre parterne enstemmigt måtte beslutte andet, skal dette ske inden for rammerne af OECD's arbejdsgruppe om bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og i overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium eller inden for rammerne af og kommissoriet for en eventuel efterfølger til varetagelse af samme funktioner, og parterne skal bære de med programmet forbundne omkostninger i henhold til de gældende regler for dette organ.

Artikel 13

Undertegnelse og tiltrædelse

1. Indtil sin ikrafttræden er konventionen åben for undertegnelse af OECD's medlemmer og af ikke-medlemmer af OECD, der er blevet opfordret til at deltage i arbejdsgruppen om bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstraksaktioner.

2. Efter sin ikrafttræden er konventionen åben for tiltrædelse af alle, der ikke har undertegnet konventionen, men som er medlemmer af OECD eller er blevet medlemmer af arbejdsgruppen om bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner eller en eventuel efterfølger til varetagelse af samme funktioner. For sådanne stater, der ikke har undertegnet konventionen, skal konventionen træde i kraft den 60. dag efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet.

Artikel 14

Ratifikation og depositar

1. Denne konvention skal accepteres, godkendes eller ratificeres af de undertegnende stater i henhold til disses respektive lovgivninger.

2. Accept-, godkendelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos generalsekretæren for OECD, der er depositar for denne konvention.

Artikel 15

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft den 60. dag efter den dag, hvor fem ud af de ti lande, som er anført i vedlagte dokument 1) med de ti største eksportandele, og som repræsenterer mindst 60 pct. af de ti landes samlede totale eksport, har deponeret deres accept-, godkendelses- eller ratifikationsinstrumenter. For hver undertegnende stat, som deponerer sit instrument efter konventionens ikrafttræden, træder konventionen i kraft den 60. dag efter den dag, hvor instrumentet deponeres.

2. Såfremt konventionen ikke er trådt i kraft senest den 31. december 1998 i henhold til stk. 1, kan enhver undertegnende stat, som har deponeret sit accept-, godkendelses- eller ratifikationsinstrument, skriftligt over for depositaren erklære, at staten er indstillet på at acceptere, at denne konvention træder i kraft i henhold til dette stk. 2. Konventionen træder i kraft for en sådan undertegnende stat den 60. dag efter den dag, hvor en sådan erklæring er blevet deponeret af mindst to undertegnende stater. For hver undertegnende stat, som deponerer sin erklæring efter en sådan ikrafttræden, træder konventionen i kraft den 60. dag efter den dag, hvor erklæringen blev deponeret.

Artikel 16

Ændringer

Alle kontraherende parter kan foreslå ændringer i konventionen. Et ændringsforslag skal fremlægges for depositaren, som skal videregive dette til de øvrige parter senest 60 dage før, der afholdes et møde for parterne, hvor de skal behandle den foreslåede ændring. En ændring, der vedtages enstemmigt af parterne eller på en anden måde, som parterne enstemmigt er blevet enige om, træder i kraft 60 dage efter, at alle parter har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, eller på sådanne andre betingelser, som parterne måtte fastsætte på tidspunktet for vedtagelsen af ændringen.

Artikel 17

Udtrædelse

En kontraherende part kan udtræde af konventionen ved at fremsætte en skriftlig meddelelse til depositaren. En sådan udtrædelse får virkning et år efter dagen, hvor meddelelsen modtages. Efter udtrædelsen skal samarbejdet mellem parterne og den udtrådte part fortsætte for så vidt angår alle verserende anmodninger om retshjælp eller udlevering, der er fremsat før den dato, hvor udtrædelsen får virkning.

Udfærdiget i Paris, den 17. december 1997 på fransk og engelsk, hvilke to tekster er lige autentiske.

Engelsk tekst

Convention on Combating Bribery of Foreign Public Officials in International Business Transactions

Preamble

The Parties,

Considering that bribery is a widespread phenomenon in international business transactions, including trade and investment, which raises serious moral and political concerns, undermines good governance and economic development, and distorts international competitive conditions;

Considering that all countries share a responsibility to combat bribery in international business transactions;

Having regard to the Revised Recommendation on Combating Bribery in International Business Transactions, adopted by the Council of the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) on 23 May 1997, C(97)123/FINAL, which, inter alia, called for effective measures to deter, prevent and combat the bribery of foreign public officials in connection with international business transactions, in particular the prompt criminalisation of such bribery in an effective and co-ordinated manner and in conformity with the agreed common elements set out in that Recommendation and with the jurisdictional and other basic legal principles of each country;

Welcoming other recent developments which further advance international understanding and co-operation in combating bribery of public officials, including actions of the United Nations, the World Bank, the International Monetary Fund, the World Trade Organisation, the Organisation of American States, the Council of Europe and the European Union;

Welcoming the efforts of companies, business organisations and trade unions as well as other non-governmental organisations to combat bribery;

Recognising the role of governments in the prevention of solicitation of bribes from individuals and enterprises in international business transactions;

Recognising that achieving progress in this field requires not only efforts on a national level but also multilateral co-operation, monitoring and follow-up;

Recognising that achieving equivalence among the measures to be taken by the Parties is an essential object and purpose of the Convention, which requires that the Convention be ratified without derogations affecting this equivalence;

Have agreed as follows

Article 1

The Offence of Bribery of Foreign Public Officials

1. Each Party shall take such measures as may be necessary to establish that it is a criminal offence under its law for any person intentionally to offer, promise or give any undue pecuniary or other advantage, whether directly or through intermediaries, to a foreign public official, for that official or for a third party, in order that the official act or refrain from acting in relation to the performance of official duties, in order to obtain or retain business or other improper advantage in the conduct of international business.

2. Each Party shall take any measures necessary to establish that complicity in, including incitement, aiding and abetting, or authorisation of an act of bribery of a foreign public official shall be a criminal offence. Attempt and conspiracy to bribe a foreign public official shall be criminal offences to the same extent as attempt and conspiracy to bribe a public official of that Party.

3. The offences set out in paragraphs 1 and 2 above are hereinafter referred to as "bribery of a foreign public official".

4. For the purpose of this Convention

a. "foreign public official" means any person holding a legislative, administrative or judicial office of a foreign country, whether appointed or elected; any person exercising a public function for a foreign country, including for a public agency or public enterprise; and any official or agent of a public international organisation;

b. "foreign country" includes all levels and subdivisions of government, from national to local;

c. "act or refrain from acting in relation to the performance of official duties" includes any use of the public official's position, whether or not within the official's authorised competence.

Article 2

Responsibility of Legal Persons

Each Party shall take such measures as may be necessary, in accordance with its legal principles, to establish the liability of legal persons for the bribery of a foreign public official.

Article 3

Sanctions

1. The bribery of a foreign public official shall be punishable by effective, proportionate and dissuasive criminal penalties. The range of penalties shall be comparable to that applicable to the bribery of the Party's own public officials and shall, in the case of natural persons, include deprivation of liberty sufficient to enable effective mutual legal assistance and extradition.

2. In the event that, under the legal system of a Party, criminal responsibility is not applicable to legal persons, that Party shall ensure that legal persons shall be subject to effective, proportionate and dissuasive non-criminal sanctions, including monetary sanctions, for bribery of foreign public officials.

3. Each Party shall take such measures as may be necessary to provide that the bribe and the proceeds of the bribery of a foreign public official, or property the value of which corresponds to that of such proceeds, are subject to seizure and confiscation or that monetary sanctions of comparable effect are applicable.

4. Each Party shall consider the imposition of additional civil or administrative sanctions upon a person subject to sanctions for the bribery of a foreign public official.

Article 4

Jurisdiction

1. Each Party shall take such measures as may be necessary to establish its jurisdiction over the bribery of a foreign public official when the offence is committed in whole or in part in its territory.

2. Each Party which has jurisdiction to prosecute its nationals for offences committed abroad shall take such measures as may be necessary to establish its jurisdiction to do so in respect of the bribery of a foreign public official, according to the same principles.

3. When more than one Party has jurisdiction over an alleged offence described in this Convention, the Parties involved shall, at the request of one of them, consult with a view to determining the most appropriate jurisdiction for prosecution.

4. Each Party shall review whether its current basis for jurisdiction is effective in the fight against the bribery of foreign public officials and, if it is not, shall take remedial steps.

Article 5

Enforcement

Investigation and prosecution of the bribery of a foreign public official shall be subject to the applicable rules and principles of each Party. They shall not be influenced by considerations of national economic interest, the potential effect upon relations with another State or the identity of the natural or legal persons involved.

Article 6

Statute of Limitations

Any statute of limitations applicable to the offence of bribery of a foreign public official shall allow an adequate period of time for the investigation and prosecution of this offence.

Article 7

Money Laundering

Each Party which has made bribery of its own public official a predicate offence for the purpose of the application of its money laundering legislation shall do so on the same terms for the bribery of a foreign public official, without regard to the place where the bribery occurred.

Article 8

Accounting

1. In order to combat bribery of foreign public officials effectively, each Party shall take such measures as may be necessary, within the framework of its laws and regulations regarding the maintenance of books and records, financial statement disclosures, and accounting and auditing standards, to prohibit the establishment of off-the-books accounts, the making of off-the-books or inadequately identified transactions, the recording of non-existent expenditures, the entry of liabilities with incorrect identification of their object, as well as the use of false documents, by companies subject to those laws and regulations, for the purpose of bribing foreign public officials or of hiding such bribery.

2. Each Party shall provide effective, proportionate and dissuasive civil, administrative or criminal penalties for such omissions and falsifications in respect of the books, records, accounts and financial statements of such companies.

Article 9

Mutual Legal Assistance

1. Each Party shall, to the fullest extent possible under its laws and relevant treaties and arrangements, provide prompt and effective legal assistance to another Party for the purpose of criminal investigations and proceedings brought by a Party concerning offences within the scope of this Convention and for non-criminal proceedings within the scope of this Convention brought by a Party against a legal person. The requested Party shall inform the requesting Party, without delay, of any additional information or documents needed to support the request for assistance and, where requested, of the status and outcome of the request for assistance.

2. Where a Party makes mutual legal assistance conditional upon the existence of dual criminality, dual criminality shall be deemed to exist if the offence for which the assistance is sought is within the scope of this Convention.

3. A Party shall not decline to render mutual legal assistance for criminal matters within the scope of this Convention on the ground of bank secrecy.

Article 10

Extradition

1. Bribery of a foreign public official shall be deemed to be included as an extraditable offence under the laws of the Parties and the extradition treaties between them.

2. If a Party which makes extradition conditional on the existence of an extradition treaty receives a request for extradition from another Party with which it has no extradition treaty, it may consider this Convention to be the legal basis for extradition in respect of the offence of bribery of a foreign public official.

3. Each Party shall take any measures necessary to assure either that it can extradite its nationals or that it can prosecute its nationals for the offence of bribery of a foreign public official. A Party which declines a request to extradite a person for bribery of a foreign public official solely on the ground that the person is its national shall submit the case to its competent authorities for the purpose of prosecution.

4. Extradition for bribery of a foreign public official is subject to the conditions set out in the domestic law and applicable treaties and arrangements of each Party. Where a Party makes extradition conditional upon the existence of dual criminality, that condition shall be deemed to be fulfilled if the offence for which extradition is sought is within the scope of Article 1 of this Convention.

Article 11

Responsible Authorities

For the purposes of Article 4, paragraph 3, on consultation, Article 9, on mutual legal assistance and Article 10, on extradition, each Party shall notify to the Secretary-General of the OECD an authority or authorities responsible for making and receiving requests, which shall serve as channel of communication for these matters for that Party, without prejudice to other arrangements between Parties.

Article 12

Monitoring and Follow-up

The Parties shall co-operate in carrying out a programme of systematic follow-up to monitor and promote the full implementation of this Convention. Unless otherwise decided by consensus of the Parties, this shall be done in the framework of the OECD Working Group on Bribery in International Business Transactions and according to its terms of reference, or within the framework and terms of reference of any successor to its functions, and Parties shall bear the costs of the programme in accordance with the rules applicable to that body.

Article 13

Signature and Accession

1. Until its entry into force, this Convention shall be open for signature by OECD members and by non-members which have been invited to become full participants in its Working Group on Bribery in International Business Transactions.

2. Subsequent to its entry into force, this Convention shall be open to accession by any non-signatory which is a member of the OECD or has become a full participant in the Working Group on Bribery in International Business Transactions or any successor to its functions. For each such non-signatory, the Convention shall enter into force on the sixtieth day following the date of deposit of its instrument of accession.

Article 14

Ratification and Depositary

1. This Convention is subject to acceptance, approval or ratification by the Signatories, in accordance with their respective laws.

2. Instruments of acceptance, approval, ratification or accession shall be deposited with the Secretary-General of the OECD, who shall serve as Depositary of this Convention.

Article 15

Entry into Force

1. This Convention shall enter into force on the sixtieth day following the date upon which five of the ten countries which have the ten largest export shares set out in the annexed document, and which represent by themselves at least sixty per cent of the combined total exports of those ten countries, have deposited their instruments of acceptance, approval, or ratification. For each signatory depositing its instrument after such entry into force, the Convention shall enter into force on the sixtieth day after deposit of its instrument.

2. If, after 31 December 1998, the Convention has not entered into force under paragraph 1 above, any signatory which has deposited its instrument of acceptance, approval or ratification may declare in writing to the Depositary its readiness to accept entry into force of this Convention under this paragraph 2. The Convention shall enter into force for such a signatory on the sixtieth day following the date upon which such declarations have been deposited by at least two signatories. For each signatory depositing its declaration after such entry into force, the Convention shall enter into force on the sixtieth day following the date of deposit.

Article 16

Amendment

Any Party may propose the amendment of this Convention. A proposed amendment shall be submitted to the Depositary which shall communicate it to the other Parties at least sixty days before convening a meeting of the Parties to consider the proposed amendment. An amendment adopted by consensus of the Parties, or by such other means as the Parties may determine by consensus, shall enter into force sixty days after the deposit of an instrument of ratification, acceptance or approval by all of the Parties, or in such other circumstances as may be specified by the Parties at the time of adoption of the amendment.

Article 17

Withdrawal

A Party may withdraw from this Convention by submitting written notification to the Depositary. Such withdrawal shall be effective one year after the date of the receipt of the notification. After withdrawal, co-operation shall continue between the Parties and the Party which has withdrawn on all requests for assistance or extradition made before the effective date of withdrawal which remain pending.

Done in Paris this seventeenth day of December, Nineteen Hundred and Ninety-Seven in the French and English languages, each text being equally authentic.

Konventionen trådte i medfør af artikel 15 i kraft den 15. februar 1999.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 5. september 2000 hos generalsekretæren for OECD, og konventionen trådte i medfør af artikel 15 for Danmarks vedkommende i kraft den 4. november 2000.

Færøerne og Grønland er indtil videre ikke omfattet af konventionen.

Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos OECD på adressen

http://www.oecd.org/home/

Udenrigsministeriet, den 28. april 2005

Per Stig Møller

Bekendtgørelse af

OECD-konvention af 21. november 1997

om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner

___________

Efter indhentelse af Folketingets samtykke den 4. april 2000 har Danmark i henhold til kgl. resolution af 26. juli 2000 ratificeret den i Paris den 21. november 1997 vedtagne OECD-konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner.

Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

Konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner

Præambel

De kontraherende parter,

som tager i betragtning , at bestikkelse er et udbredt fænomen i forbindelse med internationale forretningstransaktioner, herunder handel og investering, hvilket giver anledning til alvorlige moralske og politiske betænkeligheder, underminerer god statsledelse og økonomisk udvikling, samt forvrider den internationale konkurrence,

som tager i betragtning , at alle lande har et ansvar for at bekæmpe bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner,

som henviser til den ændrede anbefaling om bekæmpelse af bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner, vedtaget af Rådet i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) den 23. maj 1997, C(97)123/FINAL, der bl.a. opfordrede til at finde effektive midler, der kan virke afskrækkende på, forhindre og bekæmpe bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner, i særdeleshed en omgående kriminalisering af sådanne former for bestikkelse på effektiv og koordineret vis og i overensstemmelse med de aftalte fælles elementer, som disse er opstillet i ovennævnte anbefaling, og med hvert enkelt lands retsprincipper og øvrige grundlæggende juridiske principper,

som værdsætter den seneste udvikling, som yderligere fremmer international forståelse og samarbejde om bekæmpelse af bestikkelse af tjenestemænd, herunder initiativer i De Forenede Nationer, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, Verdenshandelsorganisationen WTO, Organisationen af Amerikanske Stater, Europarådet og Den Europæiske Union,

som værdsætter den indsats, som ydes af selskaber, erhvervsorganisationer, fagforeninger og andre ikke-statslige organisationer for at bekæmpe bestikkelse,

som anerkender den rolle, staterne spiller for at forebygge ydelse af bestikkelse fra enkeltpersoner og firmaer i forbindelse med internationale forretningstransaktioner,

som anerkender , at opnåelse af fremskridt på dette område ikke kun kræver en indsats på nationalt plan, men også multinationalt samarbejde, overvågning og opfølgning,

som anerkender , at opnåelse af overensstemmelse mellem de forholdsregler, parterne skal tage, er et væsentligt led i og formål med konventionen, hvilket kræver, at konventionen ratificeres, uden der sker fravigelser, som har indvirkning på denne overensstemmelse,

er blevet enige om følgende bestemmelser

1) Dokument DAFFE/IME/BR(97)18/FINAL er ikke medtaget her.

Engelsk tekst