Legislator Case Law & Legislation
L20040002164 DK

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af traktat af 16. april 2003 mellem medlemmerne af Den Europæiske Union og Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Den Slovakiske Republik vedrørende disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2004 21 Valid

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af traktat af

16. april 2003 mellem medlemmerne af

Den Europæiske Union og Den Tjekkiske Republik,

Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,

Slovenien og Den Slovakiske Republik vedrørende

disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union

I henhold til kgl. resolution af 10. juni 2003 og efter at Folketinget med vedtagelse af lov nr. 445 af 10. juni 2003 havde meddelt sit samtykke hertil, har Danmark ratificeret den i Athen den 16. april 2003 undertegnede traktat mellem medlemmerne af Den Europæiske Union og Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Den Slovakiske Republik om Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Traktaten med tilhørende akt vedrørende vilkårene for de nævnte landes tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, samt slutakt er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, L 236 af 23. september 2003, side 17-988 og kan ses på adressen: http://europa.eu.int/eur-lex/.

I overensstemmelse med §§ 8 og 9 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 med senere ændringer om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union gælder traktaten ikke for Færøerne og finder kun anvendelse for Grønland i det omfang, som følger af traktatbestemmelserne om Grønlands udtræden af EU.

Samtlige traktatens parter har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos Den Italienske Republiks regering, og traktaten er herefter trådt i kraft den 1. maj 2004.

Udenrigsministeriet, den 5. august 2004

Per Stig Møller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →