Legislator Case Law & Legislation
L20040000464 DK

Bekendtgørelse af Nordisk sundhedsberedskabsaftale af 12. juni 2002 med Finland, Island, Norge og Sverige

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale betyder udtrykkene

a) ”nordisk land”

hver af de kontraherende stater, samt hjemmestyreområderne Færøerne, Grønland og Åland, i det omfang det pågældende hjemmestyreområde har givet sit samtykke til deltagelse i samarbejdet;”.

b) ”kompetent myndighed”

i Danmark

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

i Finland

Social- och hälsovårdsministeriet

i Island

Helsedepartementet

i Norge

Helsedepartementet

i Sverige

Regeringen (Socialdepartementet), eller den virksomhed departementet har delegeret denne myndighed til.

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 2

Formål

Denne aftale skal skabe grundlag for et samarbejde mellem de nordiske lande om at forberede og udvikle sundhedsberedskabet i forhold til at håndtere kriser og katastrofer, herunder naturkatastrofer og hændelser (ulykker og terrorhandlinger) med bl.a. radioaktiv stråling, biologisk og kemisk agens.

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne aftale gælder samarbejde mellem de kompetente myndigheder på sundheds- (og social-) området. Samarbejdet omfatter

a. forberedelser af beredskabstiltag, og

b. assistance i tilfælde af, at en kontraherende stat rammes af en krise eller katastrofe.

Denne aftale er et tillæg til og skal derfor ikke gælde i tilfælde, hvor behov for assistance omfattes af Nordisk Redningsoverenskomst af 20. januar 1989.

Fordelingen af administrative og økonomiske konsekvenser ved samarbejde om beredskabstiltag, som nævnt i stk. 1, litra a i denne artikel, aftales i det enkelte tilfælde.

I situationer nævnt i stk. 1, litra b i denne artikel anvendes bestemmelserne i Nordisk Redningsoverenskomst om økonomiske forhold så vidt muligt.

Denne aftale skal ikke være til hinder for, at de nordiske lande opfylder deres folkeretslige forpligtelser eller deltager i internationalt samarbejde.

Inden for rammerne af denne aftale kan de kompetente myndigheder indgå aftaler på enkeltområder.

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 4

Landenes forpligtelser

De nordiske lande forpligter sig til

1) efter anmodning at yde hinanden assistance, i det omfang de har mulighed for det efter bestemmelserne i denne aftale,

2) at informere hinanden så hurtigt som muligt om tiltag, de planlægger at iværksætte, eller iværksætter, som får eller antages at få betydning for de øvrige nordiske lande,

3) at fremme samarbejde ifølge denne aftale i nationale love, forskrifter og andre retsregler og fjerne hindringer for dette samarbejde, så vidt det er muligt,

4) at fremme erfaringsudveksling og samarbejde om kompetenceudvikling,

5) at arbejde for udvikling af samarbejdet på dette område,

6) at holde hinanden orienteret om relevante ændringer i landenes beredskabsordninger, herunder lovændringer.

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 5

Gennemførelse af aftalen

Sundhedsministrene i de kontraherende stater mødes jævnligt for at diskutere problemstillinger inden for aftalens virkeområde. Det land, som har formandskabet i Nordisk Ministerråd, har ansvaret for, at dette sker.

For den praktiske gennemførelse af denne aftale forudsættes, at de kompetente myndigheder står i direkte kontakt med hinanden.

De kompetente myndigheder skal i fællesskab evaluere udviklingen og gennemførelsen af denne aftale hvert år. Dette bør så vidt muligt ske i forbindelse med eksisterende fora og mødeaktiviteter.

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 6

Ikrafttrædelse

Aftalen træder i kraft tredive dage efter den dag, alle de kontraherende stater skriftligt har underrettet det norske udenrigsministerium om, at de har godkendt aftalen.

Det norske udenrigsministerium underretter de øvrige aftaleparter og Nordisk Ministerråd skriftligt om tidspunktet for modtagelse af sådanne meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse.

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 7

Opsigelse

En aftalepart kan opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til det norske udenrigsministerium, som underretter de øvrige aftaleparter om tidspunktet for modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at meddelelsen blev modtaget.

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Artikel 8

Aftalens deponering

Originaleksemplaret til denne aftale deponeres i det norske udenrigsministerium, som tilsender de øvrige aftaleparter bekræftede kopier heraf.

Aftalen trådte i medfør af artikel 6 i kraft den 30. november 2003.

I forbindelse med Danmarks godkendelse af aftalen den 18. juli 2003 meddeltes samtidig, at Færøerne og Grønland, jf. artikel 1, litra a i aftalen, ikke har givet sit samtykke til deltagelse i samarbejdet.

Udenrigsministeriet, den 19. februar 2004

Per Stig Møller

Bekendtgørelse (international) 2004 4 Valid

Bekendtgørelse

af

Nordisk sundhedsberedskabsaftale af 12. juni

2002 med Finland, Island, Norge og Sverige

Den 12. juni 2002 undertegnedes i Svolvær, Norge en Nordisk Sundhedsberedskabsaftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Aftalen er jf. artikel 3 et tillæg til Nordisk Redningsoverenskomst, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 9. august 1990, Lovtidende C.

Aftalens ordlyd er som følger

NORDISK SUNDHEDSBEREDSKABSAFTALE

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

som er overbeviste om nødvendigheden af samarbejde mellem sundhedsmyndighederne i de kontraherende stater med det formål at øge de nordiske landes samlede evne til at håndtere kriser og katastrofer, herunder naturkatastrofer og hændelser (ulykker og terrorhandlinger) med bl.a. radioaktiv stråling, biologisk og kemisk agens,

som ønsker at muliggøre effektiv assistance, såfremt en krise eller katastrofe rammer et nordisk land, og assistance ikke er omfattet af andre nordiske, multilaterale og bilaterale overenskomster, herunder ” Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde over statsgrænserne for at forhindre eller begrænse skader på mennesker eller ejendom eller i miljøet i tilfælde af ulykker” af 20. januar 1989 (Nordisk Redningsoverenskomst),

som ønsker en aftale, der kan være en ramme for samarbejde om konkrete beredskabsforberedelser,

som yderligere ønsker at forbedre samarbejdet på området,

er blevet enige om at indgå en nordisk sundhedsberedskabsaftale med den ordlyd, som følger nedenfor

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →