Bekendtgørelse af FN-konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

Artikel 1 - Formål

Artikel 1

Formål

Formålet med denne konvention er at fremme samarbejdet med henblik på at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Artikel 2 - Terminologi

Artikel 2

Terminologi

I denne konvention forstås ved

a) "organiseret kriminel gruppe": en struktureret gruppe bestående af tre eller flere personer, som har bestået i et vist tidsrum, og som handler i forening med det formål at begå en eller flere af de i denne konvention omhandlede alvorlige forbrydelser eller kriminelle handlinger, med henblik på direkte eller indirekte at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel;

b) "alvorlig forbrydelse": en kriminel handling, der kan straffes med en maksimumstraf på mindst fire års frihedsberøvelse eller strengere straf;

c) "struktureret gruppe": en gruppe, der ikke er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå en kriminel handling, men hvis medlemmers roller ikke nødvendigvis er formelt defineret, hvis sammensætning ikke nødvendigvis er fast, og hvis struktur ikke nødvendigvis er nærmere fastlagt;

d) "formuegoder": aktiver af enhver art, det være sig materielle eller immaterielle aktiver, løsøre eller fast ejendom, rørligt eller urørligt gods, juridiske dokumenter og papirer, som beviser adkomst til eller rettigheder over sådanne aktiver;

e) "udbytte af kriminelle handlinger": enhver form for formuegode, der stammer fra eller er opnået direkte eller indirekte ved begåelse af en kriminel handling;

f) "indefrysning" eller "beslaglæggelse": midlertidigt forbud mod at overføre, ombytte, omdirigere eller flytte formuegoder eller midlertidig overtagelse af varetægten eller kontrollen med formuegoder efter kendelse fra en domstol eller anden kompetent myndighed;

g) "konfiskation": endelig beslaglæggelse efter kendelse fra en domstol eller anden kompetent myndighed;

h) "prædikatforbrydelse": enhver kriminel handling, der har resulteret i et udbytte, som kan blive genstand for en kriminel handling som defineret i denne konventions artikel 6;

i) "kontrolleret leverance": en metode gående ud på at lade ulovlige eller mistænkelige sendinger passere uhindret ud af, gennem eller ind i en eller flere staters område med de ansvarlige myndigheders viden og under deres overvågning med det formål at efterforske en kriminel handling og identificere de personer, der er involveret heri;

j) "regional organisation for økonomisk integration": enhver organisation oprettet af suveræne stater i en given region, hvortil medlemsstaterne har overført kompetence i spørgsmål omhandlet af denne konvention, og som i overensstemmelse med dens procedureregler har fået tillagt beføjelse til at undertegne, ratificere, acceptere, godkende og tiltræde denne konvention; henvisninger i denne konvention til "parter" gælder sådanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence.

Artikel 3 - Anvendelsesområde

Artikel 3

Anvendelsesområde

1. Medmindre andet er fastsat heri, finder denne konvention anvendelse på forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af

a) de i artikel 5, 6, 8 og 23 omhandlede kriminelle handlinger; og

b) alvorlige forbrydelser som defineret i denne konventions artikel 2

når disse handlinger er af grænseoverskridende karakter og en organiseret kriminel gruppe er involveret.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses en kriminel handling for at være grænseoverskridende, når

a) den begås i mere end én stat;

b) den begås i én stat, men en væsentlig del af dens forberedelse, planlægning, anstiftelse eller styring finder sted i en anden stat;

c) den begås i én stat, men under medvirken af en organiseret kriminel gruppe, der udøver kriminel virksomhed i mere end én stat; eller

d) den begås i én stat, men har betydelige virkninger i en anden stat.

Artikel 4 - Beskyttelse af suverænitet

Artikel 4

Beskyttelse af suverænitet

1. Parterne skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne konvention på en måde, der er forenelig med principperne om staternes suveræne ligestilling og territoriale integritet samt princippet om ikke-indblanding i andre staters indre anliggender.

2. Intet i denne konvention giver en part ret til inden for en anden parts territorium at udøve jurisdiktion og udføre funktioner, som udelukkende er forbeholdt denne anden stats myndigheder i henhold til dens nationale ret.

Artikel 5 - Kriminalisering af deltagelse i en organiseret

Artikel 5

Kriminalisering af deltagelse i en organiseret kriminel gruppe

1. Hver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte,

a) at en af eller begge de følgende handlinger, når de begås forsætligt, udgør selvstændige strafbare handlinger i forhold til begåelsen af en kriminel handling eller forsøg herpå

i) at en person med en eller flere andre personer aftaler at begå en alvorlig forbrydelse med det direkte eller indirekte formål at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel, når - hvor dette kræves i henhold til national lovgivning – en af deltagerne foretager en handling til gennemførelse af aftalen, eller en organiseret kriminel gruppe medvirker;

ii) at en person med kendskab enten til formålet med en organiseret kriminel gruppe og dennes almindelige kriminelle virksomhed eller dens hensigt om at begå de pågældende forbrydelser aktivt deltager i

a. den organiserede kriminelle gruppes kriminelle virksomhed;

b. andre af den organiserede kriminelle gruppes aktiviteter, vel vidende, at vedkommendes deltagelse vil lette virkeliggørelsen af det ovennævnte kriminelle formål;

b) at handlinger bestående i at tilrettelægge, lede, lette, medvirke i, fremme eller bistå med rådgivning om begåelse af alvorlige forbrydelser, hvori en organiseret kriminel gruppe er involveret, er strafbare.

2. Det, at der som omhandlet i stk. 1 består et kendskab, en hensigt, et formål eller en aftale, kan udledes af objektive faktiske omstændigheder.

3. De parter, hvis nationale ret kræver, at en organiseret kriminel gruppe skal have medvirket ved kriminelle handlinger efter stk. 1, litra a), nr. i), skal sikre, at deres nationale lovgivning omfatter alle alvorlige forbrydelser, hvori organiserede kriminelle grupper er involveret. Disse stater såvel som parter, hvis nationale lovgivning kræver, at der skal foreligge en handling til fremme af det aftalte i forbindelse med kriminelle handlinger omhandlet under stk. 1, litra a), nr. i), skal ved deres undertegnelse af denne konvention, deponeringen af deres instrument til ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention underrette De Forenede Nationers generalsekretær herom.

Artikel 6 - Kriminalisering af hvidvaskning af udbytte af

Artikel 6

Kriminalisering af hvidvaskning af udbytte af kriminelle handlinger

1. Hver part skal i overensstemmelse med de grundlæggende principper i sin nationale ret vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at følgende handlinger er strafbare, når de begås forsætligt

a) i) at omsætte eller overføre formuegoder med viden om, at de hidrører fra en kriminel handling eller fra medvirken i en sådan handling, med det formål at skjule eller tilsløre formuegodernes ulovlige oprindelse eller at hjælpe personer, som er med til at begå en prædikatforbrydelse, til at unddrage sig de retlige konsekvenser heraf;

ii) at fortie eller tilsløre formuegodernes sande karakter, oprindelse, lokalisering, placering eller bevægelser eller den egentlige ejendomsret til disse formuegoder eller dertil knyttede rettigheder, med viden om, at de er udbytte af en kriminel handling;

b) i det omfang, hvor det er foreneligt med de grundlæggende principper i national ret

i) at erhverve, besidde eller anvende formuegoder, vel vidende på modtagelsestidspunktet, at de er udbytte af en kriminel handling;

ii) at deltage i, medvirke ved eller indgå i en sammensværgelse om begåelse af de i denne artikel omhandlede handlinger eller forsøge at begå en sådan handling eller hjælpe, tilskynde eller råde nogen til at begå den eller lette dens gennemførelse.

2. Ved gennemførelsen eller anvendelsen af stk. 1 gælder, at

a) hver part skal bestræbe sig på at anvende bestemmelserne i stk. 1 på en så bred vifte af prædikatforbrydelser som muligt;

b) hver part skal sikre, at prædikatforbrydelser omfatter alle alvorlige forbrydelser som defineret i denne konventions artikel 2 og alle de kriminelle handlinger, som er omhandlet i denne konventions artikel 5, 8 og 23. I de stater, hvis lovgivning indeholder en opregning af konkrete prædikatforbrydelser, skal den som et minimum indeholde alle de kriminelle handlinger, som almindeligvis forbindes med organiserede kriminelle grupper.

c) ved anvendelsen af bestemmelserne i litra b) gælder, at prædikatforbrydelser skal omfatte kriminelle handlinger begået såvel inden for som uden for den pågældende parts jurisdiktion. En kriminel handling begået uden for en parts jurisdiktion skal dog kun betragtes som en prædikatforbrydelse, når den pågældende handling er strafbar i henhold til den nationale lovgivning i den stat, hvor den blev begået, og ville have været strafbar i henhold til den nationale lovgivning i den stat, der gennemfører eller anvender bestemmelserne i denne artikel, hvis den var blevet begået i dette land.

d) hver part skal til De Forenede Nationers generalsekretær fremsende kopier af de love, der gennemfører denne artikel, samt enhver senere ændring heraf eller en beskrivelse af dem.

e) med henblik på at overholde grundlæggende principper i en parts nationale ret kan det fastsættes, at bestemmelserne om de i stk. 1 omhandlede kriminelle handlinger ikke gælder for de personer, der begik prædikatforbrydelsen.

f) det kendskab, den hensigt eller det formål, der kræves som en bestanddel af en kriminel handling omhandlet i stk. 1, kan udledes af objektive faktiske omstændigheder.

Artikel 7 - Bekæmpelse af hvidvaskning

Artikel 7

Bekæmpelse af hvidvaskning

1. Hver part

(a) skal indføre et fuldstændigt nationalt regulerings- og tilsynssystem for banker og andre finansielle institutioner samt de andre virksomheder, der måtte være særlig udsat for hvidvaskning af kriminelt udbytte, inden for sit kompetenceområde med det formål at forebygge og afsløre enhver form for hvidvaskning; i dette system skal der især stilles krav om kundelegitimation, registrering af transaktioner og indberetning af mistænkelige transaktioner;

(b) skal, medmindre andet gælder i henhold til denne konventions artikel 18 og 27, sikre, at de administrative, regulerende, retshåndhævende og andre myndigheder, der har til opgave at bekæmpe hvidvaskning (herunder også retslige myndigheder, når dette følger af den nationale lovgivning), er i stand til at samarbejde og udveksle oplysninger på nationalt og internationalt plan på de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning, og skal i dette øjemed overveje at oprette en finansiel efterretningsenhed, der på nationalt plan kan centralisere indsamling, analyse og formidling af oplysninger om potentiel hvidvaskning.

2. Parterne skal overveje at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger til at afsløre og overvåge grænseoverskridende bevægelser af penge og egnede omsætningspapirer på en måde, der giver garanti for korrekt brug af oplysningerne og uden på nogen måde at hindre legitime kapitalbevægelser. Sådanne foranstaltninger kan omfatte krav om, at privatpersoner og virksomheder indberetter grænseoverskridende overførsler af større beløb i kontanter og omsætningspapirer.

3. Ved indførelsen af en national regulerings- og tilsynsordning efter denne artikel og uden at tilsidesætte bestemmelserne i nogen anden artikel i denne konvention bør parterne benytte de relevante initiativer fra regionale, interregionale og multilaterale organisationer til bekæmpelse af hvidvaskning af udbytte af kriminalitet som rettesnor.

4. Parterne skal bestræbe sig på at udvikle og fremme globalt, regionalt, subregionalt og bilateralt samarbejde mellem retslige og retshåndhævende myndigheder samt finanstilsynsmyndigheder med det formål at bekæmpe hvidvaskning af udbytte fra kriminelle handlinger.

Artikel 8 - Kriminalisering af bestikkelse

Artikel 8

Kriminalisering af bestikkelse

1. Hver part skal vedtage de love og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at nedennævnte handlinger er strafbare, når de begås forsætligt

(a) direkte eller indirekte at love, tilbyde eller yde en person i offentlig tjeneste en uberettiget fordel for personen selv eller for en anden person eller enhed, for at få denne til at handle eller undlade at handle i udøvelsen af sit officielle hverv;

(b) at en person i offentlig tjeneste direkte eller indirekte anmoder om eller modtager en uberettiget fordel for den pågældende selv, en anden person eller enhed, for at han handler eller undlader at handle i udøvelsen af sit officielle hverv.

2. Hver part skal overveje at vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at de i stk. 1 omhandlede handlinger er strafbare, når en person i udenlandsk eller international tjeneste er involveret heri. På samme måde skal hver part overveje at fastsætte, at andre former for bestikkelse er strafbare handlinger.

3. Hver part skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er strafbart at medvirke til en i denne artikel omhandlet handling.

4. Ved anvendelsen af stk. 1 og denne konventions artikel 9 skal ved "tjenestemand" forstås enhver tjenestemand eller person, der udøver et offentligt hverv i overensstemmelse med definitionerne i den nationale lovgivning og sprogbrugen i straffelovgivningen i den stat, hvor den pågældende udøver dette hverv.

Artikel 9 - Bekæmpelse af bestikkelse

Artikel 9

Bekæmpelse af bestikkelse

1. Ud over de i denne konventions artikel 8 fastsatte foranstaltninger skal hver part i det fornødne omfang og i overensstemmelse med sit retssystem vedtage de love og administrative og andre effektive bestemmelser, der er nødvendige for at fremme integritet og forebygge, afsløre og straffe bestikkelse af tjenestemænd.

2. Hver part skal træffe foranstaltninger til at sikre, at dens myndigheder yder en aktiv indsats for at forebygge, afsløre og straffe bestikkelse af tjenestemænd, og at disse myndigheder er tilstrækkeligt uafhængige til at modvirke ubehørig indflydelse på deres handlinger.

Artikel 10 - Juridiske personers ansvar

Artikel 10

Juridiske personers ansvar

1. Hver part skal vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige og i overensstemmelse med principperne i dens nationale ret, for at juridiske personer i henhold til deres lovgivning holdes ansvarlige for deltagelse i alvorlige forbrydelser, hvori en organiseret kriminel gruppe er involveret, og for de i artikel 5, 6, 8 og 23 omhandlede kriminelle handlinger.

2. Medmindre andet gælder i henhold til nationale retsprincipper, kan ansvaret for juridiske personer være af strafferetlig, civilretlig eller administrativ karakter.

3. Dette ansvar berører ikke det strafferetlige ansvar, der påhviler de fysiske personer, der har begået de kriminelle handlinger.

4. Hver part skal i særdeleshed sikre, at der over for juridiske personer, som er ansvarlige i henhold til bestemmelserne i denne artikel, træffes strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den kriminelle handling og har tilstrækkeligt afskrækkende virkninger, herunder økonomiske sanktioner.

Artikel 11 - Retsforfølgning, domfældelse og straf

Artikel 11

Retsforfølgning, domfældelse og straf

1. Hver part skal gøre de i artikel 5, 6, 8 og 23 omhandlede kriminelle handlinger strafbare under hensyn til den kriminelle handlings alvorlige karakter.

2. Hver part skal bestræbe sig på at sikre, at enhver skønsbeføjelse, som den nationale lovgivning indeholder med hensyn til retsforfølgning af personer for kriminelle handlinger omhandlet i denne konvention, udøves på en sådan måde, at de retshåndhævende foranstaltninger får en så effektiv virkning som muligt, og under skyldig hensyntagen til nødvendigheden af at afskrække fra at begå sådanne kriminelle handlinger.

3. Med hensyn til de i artikel 5, 6, 8 og 23 omhandlede kriminelle handlinger skal hver part træffe egnede foranstaltninger til i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og under skyldig hensyntagen til den anklagedes rettigheder at sikre, at betingelser pålagt under straffe- eller ankesagens gang tilgodeser nødvendigheden af at sikre den sigtedes tilstedeværelse under straffesagen.

4. Hver part skal sikre, at dens domstole og andre kompetente myndigheder tager skyldig hensyn til den alvorlige karakter af de kriminelle handlinger, der er omhandlet i denne konvention, når de overvejer mulighederne for tidlig løsladelse eller prøveløsladelse af personer dømt for sådanne kriminelle handlinger.

5. Hver part skal i det fornødne omfang i sin lovgivning indføre lange forældelsesfrister for enhver kriminel handling omhandlet i denne konvention og længere forældelsesfrister i sager, hvor den formodede gerningsmand har unddraget sig retsforfølgning.

6. Intet i denne konvention anfægter princippet om, at definitionen af de kriminelle handlinger, der er omhandlet i denne konvention, og af de gældende regler om sigtedes rettigheder og andre retsplejeprincipper udelukkende henhører under parternes nationale lovgivning, og at sådanne kriminelle handlinger skal forfølges og straffes i overensstemmelse med national ret.

Artikel 12 - Konfiskation og beslaglæggelse

Artikel 12

Konfiskation og beslaglæggelse

1. Parterne skal i videst mulige udstrækning inden for deres nationale retssystem træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at muliggøre konfiskation af

(a) udbytte af kriminelle handlinger omfattet af denne konvention eller formuegoder, hvis værdi modsvarer et sådant udbytte;

(b) formuegoder, udstyr eller andre hjælpemidler benyttet til eller bestemt til at blive benyttet til kriminelle handlinger omfattet af denne konvention.

2. Parterne skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige, for at muliggøre identificering, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse af de i stk. 1 omhandlede midler med henblik på endelig konfiskation.

3. Er udbytte af kriminelle handlinger helt eller delvis blevet omsat eller konverteret til andre formuegoder, skal disse kunne gøres til genstand for de i denne artikel omhandlede foranstaltninger i stedet for udbyttet.

4. Er udbytte af kriminelle handlinger blevet blandet sammen med legitimt erhvervede formuegoder, skal sådanne formuegoder kunne konfiskeres op til en værdi svarende til det kriminelle udbytte, uden at det berører nogen beføjelse til indefrysning eller beslaglæggelse.

5. Indtægter eller andre fordele, der stammer fra udbytte af kriminelle handlinger, formuegoder, hvortil sådant udbytte er blevet omsat eller konverteret, eller formuegoder, hvormed sådant udbytte er blandet sammen, skal også kunne gøres til genstand for de i denne artikel omhandlede foranstaltninger på samme måde og i samme udstrækning som udbyttet.

6. Ved anvendelsen af denne artikel og artikel 13 skal hver part tillægge sine domstole eller andre kompetente myndigheder beføjelse til at beordre bankdokumenter, finansielle dokumenter og forretningsdokumenter stillet til rådighed eller beslaglagt. Parterne kan ikke nægte at handle i henhold til bestemmelserne i dette stykke under henvisning til bankhemmelighed.

7. Parterne kan overveje at kræve, at en person, der har begået en kriminel handling, skal dokumentere den legitime oprindelse af formodet udbytte eller andre formuegoder, der kan konfiskeres, i det omfang hvor et sådant krav er foreneligt med principperne i deres nationale ret og med retsforfølgningens karakter.

8. Bestemmelserne i denne artikel må ikke fortolkes til skade for de rettigheder, som en tredjemand, der handler i god tro, måtte have.

9. Intet i denne artikel anfægter princippet om, at de foranstaltninger, den omhandler, skal fastlægges og gennemføres i overensstemmelse med og med forbehold af bestemmelserne i en parts nationale lovgivning.

Artikel 13 - Internationalt samarbejde om konfiskation

Artikel 13

Internationalt samarbejde om konfiskation

1. En part, der fra en anden part med jurisdiktion over en kriminel handling omfattet af denne konvention har modtaget en anmodning om konfiskation af udbytte af den kriminelle handling, formuegoder, udstyr eller andre hjælpemidler som omhandlet i artikel 12, stk. 1, der befinder sig på dens område, skal i videst mulige omfang foreneligt med dens nationale retssystem

(a) forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på at opnå kendelse om konfiskation, og hvis en sådan kendelse afsiges, fuldbyrde den; eller

(b) forelægge en kendelse om konfiskation, som en domstol på den begærende parts område har afsagt i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, for sin kompetente myndighed med henblik på at fuldbyrde den i det omfang, der anmodes om, for så vidt som den omhandler udbytte af en kriminel handling, formuegoder, udstyr eller andre hjælpemidler som omhandlet i artikel 12, stk. 1, der befinder sig på den anmodede parts område.

2. Efter anmodning fra en anden part med jurisdiktion over en kriminel handling omfattet af denne konvention skal den anmodede part træffe foranstaltninger til at identificere, opspore og indefryse eller beslaglægge udbytte af en kriminel handling, formuegoder, udstyr eller andre hjælpemidler som omhandlet i artikel 12, stk. 1, med henblik på endelig konfiskation efter kendelse afsagt enten af den begærende stat eller af den anmodede stat efter anmodning fremsat i henhold til stk. 1.

3. Artikel 18 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på bestemmelserne i denne artikel. Ud over de i artikel 18, stk. 15, nævnte oplysninger, skal anmodninger fremsat i henhold til denne artikel indeholde

(a) for anmodninger efter stk. 1, litra a), en beskrivelse af de formuegoder, der skal konfiskeres, og en redegørelse for de omstændigheder, som den begærende part gør gældende, og som kan danne grundlag for, at den anmodede part kan søge en kendelse afsagt efter sin nationale ret;

(b) for anmodninger efter stk. 1, litra b), en juridisk gyldig kopi af den konfiskationskendelse afsagt i den begærende stat, hvorpå anmodningen baserer sig, en redegørelse for de faktiske omstændigheder og oplysning om, i hvilket omfang kendelsen ønskes fuldbyrdet;

(c) for anmodninger efter stk. 2, en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som den begærende part gør gældende, og en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der ønskes truffet.

4. De i stk. 1 og 2 omhandlede afgørelser eller foranstaltninger skal træffes af den anmodede part i overensstemmelse med og med forbehold af bestemmelserne i dens nationale ret og procedureregler eller de bilaterale eller multilaterale traktater eller aftaler, som den måtte være bundet af i forholdet til den begærende part.

5. Hver part skal til De Forenede Nationers generalsekretær fremsende teksten til de love og forskrifter, som gennemfører bestemmelserne i denne artikel, samt alle senere ændringer i sådanne love og forskrifter eller en beskrivelse heraf.

6. Vælger en part at gøre iværksættelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger betinget af eksistensen af en relevant traktat, skal denne part betragte denne konvention som det fornødne og tilstrækkelige traktatgrundlag.

7. En part kan nægte samarbejde i henhold til denne artikel, hvis den handling, anmodningen omhandler, ikke er en kriminel handling omfattet af denne konvention.

8. Bestemmelserne i denne artikel må ikke fortolkes til skade for de rettigheder, som en tredjemand, der handler i god tro, måtte have.

9. Parterne skal overveje at indgå bilaterale eller multilaterale traktater, overenskomster eller aftaler med henblik på at fremme effektiviteten af det internationale samarbejde i henhold til denne artikel.

Artikel 14 - Rådighed over konfiskeret udbytte af kriminelle

Artikel 14

Rådighed over konfiskeret udbytte af kriminelle handlinger eller formuegoder

1. Udbytte af kriminelle handlinger eller formuegoder, som en part har konfiskeret i medfør af artikel 12 eller artikel 13, stk. 1, skal denne part råde over i overensstemmelse med dens nationale ret og administrative procedurer.

2. Når en part handler efter anmodning fra en anden part i henhold til artikel 13, skal den i den udstrækning, det er foreneligt med dens nationale ret, og såfremt den anmodes herom, især overveje at udlevere det konfiskerede udbytte eller de konfiskerede formuegoder til den begærende stat, således at denne kan yde ofrene for den kriminelle handling kompensation eller tilbagelevere udbyttet eller formuegoderne til den retmæssige ejer.

3. Når en part handler efter anmodning fra en anden part i henhold til artikel 12 og 13, kan den især overveje at indgå aftaler om

(a) at indbetale værdien af sådant udbytte eller sådanne formuegoder eller provenuet fra salget heraf eller en del heraf på den i artikel 30, stk. 2, litra c), omhandlede konto eller til mellemstatslige organer, der er specialiseret i bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

(b) på et permanent grundlag eller fra sag til sag at dele sådant udbytte, sådanne formuegoder eller provenuet af salget heraf med andre parter i overensstemmelse med sin nationale lovgivning eller administrative procedurer.

Artikel 15 - Jurisdiktion

Artikel 15

Jurisdiktion

1. Hver part skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastslå sin jurisdiktion over de i artikel 5, 6, 8 og 23 omhandlede kriminelle handlinger, når

(a) den kriminelle handling er begået på denne parts område; eller

(b) den kriminelle handling er begået om bord på et fartøj, som sejler under dens flag, eller et luftfartøj, der er indregistreret efter dens lovgivning på det tidspunkt, hvor handlingen begås.

2. Medmindre andet gælder i henhold til artikel 4, kan en part også fastslå sin jurisdiktion over sådanne kriminelle handlinger, når

(a) den kriminelle handling er begået mod en af dens statsborgere;

(b) den kriminelle handling er begået af en af dens statsborgere eller af en statsløs person, der har sit sædvanlige opholdssted på dens område; eller

(c) den kriminelle handling er

(i) en af de i artikel 5, stk. 1, omhandlede kriminelle handlinger og begået uden for dens område, men med henblik på at begå en alvorlig forbrydelse på dens område;

(ii) en af de i artikel 6, stk. 1, litra b), nr. (ii), omhandlede kriminelle handlinger og begået uden for dens område, men med henblik på at begå en kriminel handling som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra (a), nr. (i) eller (ii), eller litra (b), nr. (i), på dens område.

3. Med henblik på anvendelsen af artikel 16, stk. 10, skal hver part træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastslå sin jurisdiktion over de af denne konvention omfattede kriminelle handlinger, når den formodede gerningsmand befinder sig på dens område, og den pågældende part ikke udleverer vedkommende til retsforfølgning i en anden stat, alene fordi han eller hun er statsborger i landet.

4. Hver part kan også træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastslå sin jurisdiktion over kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, når den formodede gerningsmand befinder sig på dens område, og den ikke udleverer vedkommende til retsforfølgning i en anden stat.

5. Har en part, der udøver sin jurisdiktion efter stk. 1 eller 2, fået meddelelse om eller på anden måde erfaret, at en eller flere andre parter er i færd med at foretage en undersøgelse eller har rejst sag angående den samme handling, skal disse parters kompetente myndigheder i det fornødne omfang konsultere hinanden med henblik på at samordne deres indsats.

6. Medmindre andet gælder i henhold til almindelig international ret, er denne konvention ikke til hinder for udøvelse af enhver strafferetlig jurisdiktion fastslået af en part i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

Artikel 16 - Udlevering

Artikel 16

Udlevering

1. Denne artikel finder anvendelse på de kriminelle handlinger, der er omfattet af denne konvention, eller i situationer, hvor en kriminel organisation er involveret i en kriminel handling omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra (a) eller (b), og den person, som er genstand for udleveringsanmodningen, befinder sig på den anmodede parts område, forudsat at den handling, som ligger til grund for udleveringsanmodningen, er strafbar i henhold til lovgivningen i såvel den begærende parts som den anmodede parts land.

2. Omhandler udleveringsanmodningen flere særskilte alvorlige forbrydelser, hvoraf nogle ikke er omfattet af denne artikel, kan den anmodede part også anvende denne artikel på de sidstnævnte forbrydelser.

3. Enhver kriminel handling, som denne artikel finder anvendelse på, skal anses for en forbrydelse, der kan medføre udlevering, i enhver traktat om udlevering, der består mellem parter i denne konvention. Parterne forpligter sig til at lade sådanne kriminelle handlinger indgå som forbrydelser, der kan medføre udlevering, i enhver traktat, der indgås mellem dem.

4. Modtager en part, der gør udlevering betinget af eksistensen af en traktat, en anmodning om udlevering fra en anden part, som den ikke har indgået nogen udleveringstraktat med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering for enhver kriminel handling, som denne artikel finder anvendelse på.

5. De parter, der gør udlevering betinget af eksistensen af en traktat, skal

(a) på tidspunktet for deponering af deres instrument til ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention meddele De Forenede Nationers generalsekretær, om de vil betragte denne konvention som retsgrundlaget for samarbejde om udlevering med andre parter; og

(b) hvis de ikke betragter denne konvention som retsgrundlaget for samarbejde om udlevering, søge at indgå traktater om udlevering med andre parter med henblik på at gennemføre denne artikel.

6. Parter, der ikke gør udlevering betinget af eksistensen af en traktat, skal indbyrdes anerkende de kriminelle handlinger, som denne artikel finder anvendelse på, som forbrydelser, der kan medføre udlevering.

7. Udlevering er underkastet de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning i den anmodede stat, eller i gældende udleveringstraktater, bl.a. med hensyn til den strafferamme, der kan medføre udlevering, og de grunde, en part kan påberåbe sig for at nægte udlevering.

8. Parterne skal med forbehold af bestemmelserne i deres nationale lovgivning bestræbe sig på at fremskynde udleveringsproceduren og forenkle de dermed forbundne beviskrav for enhver af de kriminelle handlinger, som denne artikel finder anvendelse på.

9. Medmindre andet gælder i henhold til dens nationale lovgivning og udleveringstraktater, kan en anmodet part, såfremt den finder det godtgjort, at omstændighederne berettiger hertil, og at sagen haster, efter anmodning fra den begærende part tage en person, der ønskes udleveret og befinder sig på dens område, i forvaring eller træffe andre egnede foranstaltninger for at sikre den pågældendes tilstedeværelse under udleveringssagen.

10. Hvis en part, på hvis område den formodede gerningsmand til en kriminel handling omfattet af denne artikel befinder sig, ikke udleverer den pågældende, alene fordi han eller hun er statsborger i landet, skal den efter anmodning fra den part, der ønsker den pågældende udleveret, omgående forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning. De pågældende myndigheder skal træffe deres afgørelse og behandle sagen på samme måde, som de i henhold til national lovgivning behandler enhver anden alvorlig forbrydelse. De pågældende parter skal samarbejde, især om proceduremæssige og bevismæssige spørgsmål for at sikre en effektiv retsforfølgning.

11. Hvis en part i henhold til national lovgivning kun må udlevere eller på anden måde overgive en af sine statsborgere til retsforfølgning i en anden stat på betingelse af, at den pågældende tilbageleveres med henblik på afsoning af den dom, der afsiges efter den retssag, med henblik på hvilken der blev anmodet om udlevering eller overgivelse, og hvis denne part og den part, der ønskede personen udleveret, er indforstået hermed og med andre betingelser, de måtte ønske at aftale, skal en sådan betinget udlevering eller overgivelse være tilstrækkeligt til, at den pågældende part anses for at have opfyldt den i stk. 10 fastsatte forpligtelse.

12. Hvis en udlevering, der er anmodet om med henblik på fuldbyrdelse af en dom, nægtes på grund af, at den pågældende er statsborger i den anmodede parts land, skal denne, hvis det er foreneligt med dens nationale lovgivning og i overensstemmelse med dens krav, efter anmodning fra den begærende part overveje at fuldbyrde den dom, der er afsagt i henhold til den begærende stats lovgivning eller den resterende del deraf.

13. Enhver person, over for hvem der er indledt retsforfølgning i forbindelse med en kriminel handling omfattet af denne artikel, skal garanteres en retfærdig behandling under hele sagens forløb og herunder bl.a. sikres alle de rettigheder og garantier, som er fastsat i lovgivningen i den stat, på hvis område den pågældende befinder sig.

14. Intet i denne konvention kan fortolkes således, at en part, der har modtaget en udleveringsanmodning, skal have pligt til at udlevere en person, når den har vægtige grunde til at tro, at anmodningen er fremsat med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af dennes køn, race, religion, nationalitet, etniske oprindelse eller politiske overbevisning, eller at det af nogen af disse grunde ville skade denne person at efterkomme anmodningen.

15. Parterne må ikke nægte at efterkomme en anmodning om udlevering, alene fordi den handling, der ligger til grund for anmodningen, også anses at rumme skattemæssige aspekter.

16. En part, der har modtaget en udleveringsanmodning, skal, inden den nægter at efterkomme den, i det fornødne omfang konsultere den begærende part og give denne tilstrækkelig lejlighed til at fremsætte sine synspunkter og belyse sin påstand.

17. Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale aftaler for at gennemføre eller fremme effektiviteten af udleveringer.

Artikel 17 - Overførsel af domfældte

Artikel 17

Overførsel af domfældte

Parterne kan overveje at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om overførsel til deres land af personer, der er idømt fængsel eller anden frihedsstraf for kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, med henblik på afsoning af den resterende straf.

Artikel 18 - Gensidig retshjælp

Artikel 18

Gensidig retshjælp

1. Parterne skal i videst mulige omfang yde hinanden gensidig bistand ved efterforskning, retsforfølgning og retssager i forbindelse med kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, jf. artikel 3, og gensidigt yde hinanden tilsvarende bistand, når den begærende part har rimelig grund til at formode, at en kriminel handling som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra (a) eller (b), har grænseoverskridende karakter, bl.a. fordi ofre, vidner, udbytte, hjælpemidler eller beviser i forbindelse med sådanne handlinger er lokaliseret i den anmodede stat, og at en organiseret kriminel gruppe er involveret heri.

2. Gensidig retshjælp skal ydes i den videst mulige udstrækning, der er forenelig med de i den anmodede stat gældende love, traktater og aftaler om efterforskning, retsforfølgning og retssager i forbindelse med de kriminelle handlinger, som en juridisk person i henhold til artikel 10 kan holdes ansvarlig for i den begærende stat.

3. Den gensidige retshjælp, der skal ydes i henhold til denne artikel, kan begæres til ethvert af nedennævnte formål

(a) optagelse af bevis eller vidneudsagn;

(b) forkyndelse af retsdokumenter;

(c) iværksættelse af ransagninger og beslaglæggelser samt indefrysninger;

(d) undersøgelse af genstande og steder;

(e) tilvejebringelse af oplysninger, bevismidler og ekspertudtalelser;

(f) tilvejebringelse af originaldokumenter eller bekræftede kopier af relevante dokumenter og registre, herunder fra offentlige myndigheder, samt bankudskrifter, finansielle dokumenter og forretningsdokumenter;

(g) identifikation eller opsporing af udbytte af kriminelle handlinger, formuegoder, hjælpemidler eller andre genstande til bevisformål;

(h) en persons frivillige fremmøde i den begærende stat;

(i) enhver anden form for bistand, der ikke er i strid med den anmodede parts lovgivning.

4. Medmindre andet gælder i henhold til national lovgivning, kan en parts kompetente myndigheder uden forudgående anmodning videregive oplysninger om kriminalsager til en anden parts kompetente myndigheder, når de finder, at sådanne oplysninger kan hjælpe denne med at gennemføre eller tilendebringe efterforskning og strafferetlig retsforfølgning eller kunne danne grundlag for en anmodning fremsat af sidstnævnte part i henhold til denne konvention.

5. Fremsendelse af oplysninger efter stk. 4 berøres ikke af efterforskning og strafferetlig retsforfølgning indledt af den part, hvis myndighed meddeler disse oplysninger. De kompetente myndighed, der modtager oplysningerne, skal efterkomme anmodninger om at holde disse oplysninger fortrolige, selv midlertidigt, eller begrænse brugen af dem. Dette er dog ikke til hinder for, at den modtagende part under sin retsforfølgning kan videregive oplysninger, der taler til den anklagedes fordel. I så fald skal den modtagende part give den meddelende part forudgående meddelelse om, at oplysningerne vil blive videregivet, og såfremt denne ønsker det, rådføre sig med den. Er det under ekstraordinære omstændigheder ikke muligt at give forudgående meddelelse herom, skal den modtagende part snarest muligt underrette den meddelende part.

6. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke de forpligtelser, der følger af enhver anden bilateral eller multilateral traktat, der er indgået eller vil blive indgået til hel eller delvis regulering af retshjælp.

7. Stk. 9-29 finder anvendelse på begæringer fremsat i henhold til denne artikel, hvis de pågældende parter ikke er bundet af en traktat om gensidig retshjælp. Er de pågældende parter bundet af en sådan traktat, finder de tilsvarende bestemmelser i denne traktat anvendelse, medmindre parterne i stedet enes om at anvende stk. 9-29 i denne artikel. Parterne opfordres indtrængende til at anvende disse bestemmelser, når de kan lette samarbejdet.

8. Parterne må ikke afvise at yde gensidig retshjælp i henhold til denne artikel under påberåbelse af bankhemmelighed.

9. Parterne kan afvise at yde gensidig retshjælp i henhold til denne artikel, såfremt den pågældende handling ikke er strafbar i begge de berørte stater. Den anmodede part kan dog, når den skønner det hensigtsmæssigt, yde bistand i et omfang, som den selv bestemmer, uanset om den pågældende handling ville være strafbar i henhold til dens nationale lovgivning eller ej.

10. En person, der er tilbageholdt eller afsoner en dom på en parts område, og hvis tilstedeværelse i en anden parts land ønskes med henblik på identifikation, afgivelse af vidneudsagn eller anden bistand med fremskaffelse af bevismidler under efterforskning eller retsforfølgning i forbindelse med kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, kan overføres hertil, når følgende betingelser er opfyldt

(a) den pågældende person har frivilligt og med fuld viden om retsvirkningerne heraf givet sit samtykke;

(b) de kompetente myndigheder i begge stater er indforstået hermed, på de betingelser, som de måtte finde nødvendige.

11. Ved anvendelsen af stk. 10 gælder, at

(a) den part, hvortil den pågældende person overføres, skal have beføjelse og pligt til at holde vedkommende i forvaring, medmindre den overførende part anmoder om eller tillader andet;

(b) den part, hvortil den pågældende person overføres, skal ufortøvet opfylde sin forpligtelse til at tilbagegive vedkommende i den overførende parts varetægt som aftalt forinden eller som aftalt mellem de kompetente myndigheder i de to stater;

(c) den part, hvortil den pågældende person overføres, kan ikke kræve, at den overførende part skal iværksætte en formel procedure for at få ham eller hende tilbageleveret;

(d) den overførte skal i den dom, han afsoner i overførende stat, have modregnet det tidsrum, han blev holdt i forvaring i den stat, hvortil han blev overført.

12. Medmindre den part, hvorfra en person overføres efter stk. 10 og 11 giver sit samtykke hertil, må den overførte uanset sin nationalitet ikke tiltales, tilbageholdes, fængsles eller underkastes andre indskrænkninger i sin personlige frihed på den stats område, hvortil vedkommende overføres, for handlinger, undladelser eller straffedomme fra tiden før hans udrejse af den overførende stat.

13. Hver part skal udpege en central myndighed, der skal have til opgave og være beføjet til at modtage begæringer om gensidig retshjælp og efterkomme dem eller videresende dem til de kompetente myndigheder med henblik på fuldbyrdelse. De parter, hvor en særlig region eller et særligt område har sin egen, særlige ordning for gensidig retshjælp, kan udpege en særlig central myndighed, der skal varetage samme opgave for denne region eller dette område. De centrale myndigheder skal sikre en hurtig og korrekt fuldbyrdelse eller videresendelse af de begæringer, de modtager. Når en central myndighed videresender en begæring til en kompetent myndighed med henblik på fuldbyrdelse, skal den tilskynde denne til at fuldbyrde begæringen hurtigt og korrekt. Hver part skal ved deponeringen af sit instrument til ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention give De Forenede Nationers generalsekretær meddelelse om, hvilken central myndighed den har udpeget hertil. Begæringer om gensidig retshjælp og enhver henvendelse i forbindelse hermed skal fremsendes til de centrale myndigheder, som parterne har udpeget. Denne bestemmelse berører ikke parternes ret til at kræve, at sådanne begæringer og henvendelser fremsendes via diplomatiske kanaler og i særligt hastende tilfælde, når parterne indvilliger heri, så vidt muligt via Interpol.

14. Begæringer skal fremsættes skriftligt eller på enhver anden måde, der giver en skriftlig dokumentation, på et sprog, der kan accepteres af den anmodede part og i en form, der giver denne mulighed for at efterprøve begæringens ægthed. Hver part skal ved deponeringen af sit ratificerings-, godkendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument meddele De Forenede Nationers generalsekretær, hvilket eller hvilke sprog den accepterer. I særligt hastende tilfælde, og når parterne indvilliger heri, kan begæringer fremsættes mundtligt, men skal omgående bekræftes skriftligt.

15. En begæring om gensidig retshjælp skal indeholde

(a) angivelse af, hvilken myndighed der fremsætter begæringen;

(b) oplysning om genstanden for og arten af den efterforskning, retsforfølgning eller retssag, begæringen vedrører, samt angivelse af, hvilken myndighed der har ansvaret for efterforskningen, retsforfølgningen eller retssagen og dennes ansvarsområde;

(c) et sammendrag af de relevante faktiske omstændigheder, undtagen ved begæringer om forkyndelse af retsdokumenter;

(d) en beskrivelse af, hvilken form for bistand der anmodes om, og nærmere angivelse af enhver særlig procedure, som den begærende stat måtte ønske fulgt;

(e) så vidt muligt angivelse af enhver involveret persons navn, opholdssted og nationalitet;

(f) angivelse af formålet med de vidneudsagn eller oplysninger, der ønskes indhentet, eller de foranstaltninger, der ønskes iværksat.

16. Den anmodede part kan udbede sig yderligere oplysninger, når det skønnes nødvendigt for at efterkomme begæringen i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, eller når det kan lette dette.

17. En begæring skal fuldbyrdes i overensstemmelse med den anmodede parts nationale lovgivning og i den udstrækning, hvor det er foreneligt med dens nationale lovgivning og så vidt muligt i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i begæringen.

18. Når det er muligt og foreneligt med de grundlæggende retsprincipper i en stat, på hvis område en person, som de judicielle myndigheder i en anden stat ønsker afhørt som vidne eller sagkyndig, befinder sig, kan den førstnævnte part på den andens begæring tillade, at afhøringen finder sted ved en videokonference, hvis det ikke er muligt eller ønskeligt, at den pågældende giver personligt fremmøde i på den begærende parts område. Parterne kan aftale, at afhøringen skal foretages af en judiciel myndighed i den begærende stat under nærværelse af en judiciel myndighed i den anmodede stat.

19. Den begærende part må ikke videregive eller bruge oplysninger eller bevismidler, den har opnået fra den anmodede part, til anden efterforskning eller retsforfølgning eller andre retssager end dem, der er angivet i begæringen uden den anmodede parts forudgående samtykke. Intet i dette stykke er til hinder for, at den begærende part under retsforfølgningen videregiver oplysninger eller bevismidler, der taler for den anklagedes uskyld. I sidstnævnte tilfælde skal den begærende part give den anmodede part forudgående meddelelse herom, og såfremt denne anmoder herom, rådføre sig med denne. Hvis det under ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt at give forudgående meddelelse, skal den begærende part snarest muligt underrette den anmodede part om videregivelsen af disse oplysninger.

20. Den begærende part kan kræve, at den anmodede part holder modtagelsen af begæringen og dens indhold fortroligt, medmindre andet er nødvendigt for at fuldbyrde den. Kan den anmodede part ikke opfylde dette krav, skal den omgående meddele dette til den begærende part.

21. Begæringer om gensidig retshjælp kan afvises

(a) hvis begæringen ikke er fremsat i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel;

(b) hvis den anmodede part finder, at fuldbyrdelse af begæringen vil kunne skade dens suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre væsentlige interesser;

(c) hvis den anmodede parts myndigheder i henhold til national lovgivning ikke ville kunne træffe de foranstaltninger, der begæres iværksat, over for en tilsvarende handling, såfremt denne var genstand for efterforskning, retsforfølgning eller retssag inden for deres egen jurisdiktion;

(d) hvis det ville være i strid med den anmodede parts nationale retsregler om gensidig retshjælp at efterkomme begæringen.

22. Parterne må ikke nægte at efterkomme en begæring om gensidig retshjælp alene af den grund, at den pågældende kriminelle handling tillige anses at være forbundet med skattemæssige aspekter.

23. Enhver afvisning af at efterkomme en begæring om gensidig retshjælp skal begrundes.

24. Den anmodede part skal fuldbyrde begæringen om gensidig retshjælp snarest muligt og i så vid udstrækning som muligt tage hensyn til de tidsfrister, der måtte være foreslået af den begærende part, og som så vidt muligt skal begrundes i begæringen. Den anmodede part skal besvare rimelige forespørgsler fra den begærende part angående udviklingen i begæringens fuldbyrdelse. Er den bistand, der anmodes om, ikke længere nødvendig, skal den begærende part omgående give den anmodede part meddelelse herom.

25. Den anmodede part kan udskyde fuldbyrdelsen af en begæring om gensidig retshjælp, når dens fuldbyrdelse ville gribe ind i en igangværende efterforskning, retsforfølgning eller retssag.

26. Inden en begæring afvises efter stk. 21 eller udskydes efter stk. 25, skal den anmodede part konsultere den begærende part med henblik på at drøfte, om der kan ydes retshjælp under overholdelse af sådanne betingelser og vilkår, som den anmodede part finder nødvendige. Accepterer den begærende part retshjælp på disse betingelser, skal den overholde dem.

27. Medmindre andet gælder i henhold til stk. 12, må et vidne, en sagkyndig eller en anden person, som efter anmodning fra den begærende part indvilliger i at aflægge vidneudsagn i en retssag eller bistå i en efterforskning, retsforfølgning eller retssag på den begærende stats område, ikke retsforfølges, tilbageholdes, straffes eller underkastes nogen anden indskrækning i sin personlige frihed på dette område for handlinger, undladelser eller straffedomme fra tiden forud for hans udrejse af den anmodede parts område. Denne immunitet ophører med at gælde, når vidnet, den sagkyndige eller anden person, efter i femten på hinanden følgende dage eller ethvert andet tidsrum aftalt mellem de berørte parter fra den dato, han fik officiel meddelelse om, at hans tilstedeværelse ikke længere er påkrævet, har haft lejlighed til at forlade den begærende parts område, men ikke desto mindre af egen fri vilje fortsat opholder sig dér, eller efter at have forladt det er vendt tilbage af egen fri vilje.

28. Normale omkostninger ved at fuldbyrde en begæring afholdes af den anmodede part, medmindre de berørte parter har aftalt andet. Hvis fuldbyrdelse af en begæring kræver eller vil kræve betydelige eller ekstraordinære omkostninger, skal de berørte parter konsultere hinanden for at fastlægge, hvordan begæringen skal fuldbyrdes, og hvordan omkostningerne skal afholdes.

29. Den anmodede part

(a) skal til den begærende part udlevere kopier af dokumenter eller oplysninger i dens besiddelse, som er offentligt tilgængelige i henhold til dens nationale ret;

(b) kan efter eget skøn til den begærende part udlevere kopier af offentlige registre, dokumenter eller oplysninger i dens besiddelse, som i henhold til national ret ikke er tilgængelige for offentligheden, eller af dele af sådanne dokumenter eller oplysninger, eventuelt på nærmere betingelser, som den fastsætter efter eget skøn.

30. Parterne skal i det fornødne omfang søge at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller overenskomster, der kan tjene til at virkeliggøre formålene med denne artikel, gennemføre dem i praksis eller styrke dem.

Artikel 19 - Fælles efterforskning

Artikel 19

Fælles efterforskning

Parterne skal overveje at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller overenskomster, i henhold til hvilke de berørte kompetente myndigheder kan oprette fælles efterforskningsenheder i sager, der er genstand for efterforskning, retsforfølgning eller retssager i en eller flere stater. I mangel af sådanne aftaler eller overenskomster kan fælles efterforskning iværksættes efter aftale eller fra sag til sag. De berørte parter skal sikre, at den parts suverænitet, på hvis område sådan efterforskning finder sted, tilgodeses i fuldt omfang.

Artikel 20 - Særlige efterforskningsmetoder

Artikel 20

Særlige efterforskningsmetoder

1. Hvis de grundlæggende principper i en parts nationale ret tillader det, skal den inden for mulighedernes rækkevidde og på de betingelser, der foreskrives i dens nationale ret, træffe de fornødne foranstaltninger for at åbne mulighed for, at de kompetente myndigheder på dens område med det formål at bekæmpe organiseret kriminalitet effektivt kan gøre hensigtsmæssig brug af kontrollerede leverancer og, når det skønnes nødvendigt, benytte andre særlige efterforskningsmetoder, såsom elektronisk eller anden form for overvågning samt infiltration af kriminelle grupper.

2. Med henblik på at efterforske kriminelle handlinger omfattet af denne konvention opfordres parterne til i det fornødne omfang at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller overenskomster om brug af sådanne særlige efterforskningsmetoder i forbindelse med det internationale samarbejde. Sådanne aftaler eller overenskomster skal indgås og gennemføres under fuld overholdelse af princippet om suveræn ligestilling mellem staterne og iværksættes i streng overensstemmelse med de bestemmelser, de indeholder.

3. I mangel af en aftale eller overenskomst som omhandlet i stk. 2 skal beslutninger om at gøre brug af sådanne særlige efterforskningsmetoder på internationalt plan træffes fra sag til sag, om fornødent under hensyn til finansielle aftaler og overenskomster om de berørte parters udøvelse af jurisdiktion.

4. Beslutninger om at gøre brug af kontrollerede leverancer på internationalt plan kan med de berørte parters samtykke omfatte metoder såsom opfangning af transporter, som tillades uhindret videre passage eller helt eller delvis flyttes eller erstattes.

Artikel 21 - Overførsel af straffesager

Artikel 21

Overførsel af straffesager

Parterne skal overveje muligheden for at overføre retsforfølgningen af kriminelle handlinger omfattet af denne konvention til hinanden i sager, hvor det skønnes at kunne fremme en hensigtsmæssig håndtering af retsforfølgningen, navnlig i sager, hvor flere jurisdiktioner er involveret, med det formål at koncentrere retsforfølgningen.

Artikel 22 - Straffeattester

Artikel 22

Straffeattester

Hver part kan vedtage de love og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for på de betingelser og til de formål, den fastsætter, at tage hensyn til enhver tidligere domfældelse i en anden stat af en formodet gerningsmand til en kriminel handling med henblik på at bruge sådanne oplysninger i retsforfølgningen af kriminelle handlinger omfattet af denne konvention.

Artikel 23 - Kriminalisering af obstruktion

Artikel 23

Kriminalisering af obstruktion

Hver part skal vedtage de love og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at følgende handlinger er strafbare, når de begås forsætligt

(a) brug af fysisk magt eller trusler eller afgivelse af løfter eller tilbud om en uberettiget fordel med det formål at få en person til at afgive falsk vidneudsagn eller påvirke afgivelsen af vidneudsagn eller bevisførelsen under retsforfølgningen af kriminelle handlinger omfattet af denne konvention;

(b) brug af fysisk magt eller trusler med det formål at påvirke dommeres eller retshåndhævende myndigheders udøvelse af deres officielle hverv i forbindelse med kriminelle handlinger omfattet af denne konvention. Intet i dette litra indskrænker parternes ret til at have en lovgivning, der beskytter andre kategorier af personer i offentlig tjeneste.

Artikel 24 - Beskyttelse af vidner

Artikel 24

Beskyttelse af vidner

1. Hver part skal inden for rammerne af sine muligheder træffe egnede foranstaltninger til at sikre vidner i straffesager, der afgiver vidneudsagn om kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, samt, såfremt det skønnes nødvendigt, deres slægtninge og andre nærtstående personer en effektiv beskyttelse mod forsøg på gengældelse eller intimidering.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan bl.a. og uden at tilsidesætte den anklagedes rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang, omfatte

(a) indførelse af metoder til fysisk beskyttelse af sådanne personer, hvilket om fornødent og muligt kan omfatte etablering af ny bopæl og tilladelse til, at der nedlægges forbud mod videregivelse af oplysninger om deres identitet og opholdssted, eller begrænsning af adgangen til sådanne oplysninger;

(b) indførelse af bevisregler, der åbner mulighed for, at vidner afhøres på en måde, der kan give garanti for deres sikkerhed, bl.a. gennem brug af kommunikationsteknologi som videoforbindelser eller på anden hensigtsmæssig måde.

3. Parterne skal søge at indgå aftaler eller overenskomster med andre stater om etablering af ny bopæl for de i stk. 1 omhandlede personer.

4. Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse på ofre for kriminelle handlinger i det omfang, hvor de optræder som vidner.

Artikel 25 - Bistand til og beskyttelse af ofre

Artikel 25

Bistand til og beskyttelse af ofre

1. Hver medlemsstat skal inden for rammerne af sine muligheder træffe egnede foranstaltninger til at yde bistand til og beskytte ofre for kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, navnlig i tilfælde af trusler om gengældelse eller intimidering.

2. Hver part skal indføre egnede procedurer til at sikre ofre for kriminelle handlinger omfattet af denne konvention adgang til erstatning og kompensation.

3. Hver medlemsstat skal med forbehold af reglerne i dens nationale ret give ofre mulighed for at fremsætte deres bemærkninger og blive hørt på passende stadier i straffesager mod gerningsmænd til kriminelle handlinger på en måde, der ikke krænker disses rettigheder.

Artikel 26 - Fremme af samarbejde med retshåndhævende myndigheder

Artikel 26

Fremme af samarbejde med retshåndhævende myndigheder

1. Hver part skal træffe egnede foranstaltninger til at tilskynde personer, der deltager eller har deltaget i organiserede kriminelle grupper til at

(a) give oplysninger, der kan være til nytte for de kompetente myndigheder i deres efterforskning og bevisoptagelse bl.a. om

(i) organiserede kriminelle gruppers identitet, art, sammensætning, struktur, lokalisering eller aktiviteter;

(ii) forbindelser, herunder internationale forbindelser med andre organiserede kriminelle grupper;

(iii) kriminelle handlinger, som organiserede kriminelle grupper har begået eller vil kunne begå;

(b) yde de kompetente myndigheder faktuel og konkret bistand, der kan bidrage til at fratage organiserede kriminelle grupper deres ressourcer eller udbytte.

2. Hver part skal søge at åbne mulighed for, når det skønnes hensigtsmæssigt, at lempe straffen for en anklaget, der yder væsentligt samarbejde under efterforskningen eller retsforfølgningen af en kriminel handling omfattet af denne konvention.

3. Hver part skal overveje at åbne mulighed for i overensstemmelse med de grundlæggende principper i dens nationale ret at yde immunitet for retsforfølgning til personer, der yder væsentligt samarbejde under efterforskningen eller retsforfølgningen af en kriminel handling omfattet af denne konvention.

4. Sådanne personer skal sikres den i artikel 24 omhandlede beskyttelse.

5. Hvis en i stk. 1 omhandlet person med bopæl i én stat kan yde de kompetente myndigheder i en anden stat væsentligt samarbejde, kan de berørte parter overveje at indgå aftaler eller overenskomster i overensstemmelse med deres nationale ret om, at sidstnævnte stat skal yde den pågældende den i stk. 2 og 3 omhandlede behandling.

Artikel 27 - Samarbejde om retshåndhævelse

Artikel 27

Samarbejde om retshåndhævelse

1. Parterne skal inden for rammerne af deres respektive nationale retssystem og administrative system samarbejde nært med hinanden for at fremme en mere effektiv retshåndhævelse til bekæmpelse af kriminelle handlinger omfattet af denne konvention. Hver part skal i særdeleshed træffe effektive foranstaltninger til at

(a) fremme kommunikationen og om fornødent etablere kommunikationskanaler mellem deres kompetente myndigheder, tjenester og enheder for at lette en sikker og hurtig udveksling af oplysninger om alle aspekter ved kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, herunder, såfremt de berørte parter skønner det hensigtsmæssigt, deres forbindelser med anden kriminel virksomhed;

(b) samarbejde med andre parter om efterforskning af kriminelle handlinger omfattet af denne konvention med henblik på at klarlægge

(i) hvilken identitet, personer mistænkt for deltagelse i sådanne handlinger har, hvilke aktiviteter de udøver, og hvor de opholder sig, eller hvor andre implicerede opholder sig;

(ii) hvordan udbytte af kriminelle handlinger eller formuegoder hidrørende fra sådanne handlinger cirkulerer;

(iii) hvordan formuegoder, udstyr eller andre hjælpemidler benyttet ved eller bestemt til brug ved sådanne kriminelle handlinger cirkulerer.

(c) i det fornødne omfang stille genstande eller mængder af stoffer til rådighed for analyser eller undersøgelser;

(d) fremme en effektiv samordning mellem deres kompetente myndigheder, tjenester og enheder og fremme udveksling af personale og andre sagkyndige, herunder udstationering af forbindelsesofficerer, såfremt der er indgået bilaterale aftaler eller aftaler herom mellem de berørte parter;

(e) udveksle oplysninger med andre parter om særlige midler og metoder benyttet af organiserede kriminelle grupper, herunder om ruter og transportmidler, brug af falsk identitet, ændrede eller falske dokumenter eller andre midler for at skjule deres aktiviteter;

(f) udveksle oplysninger og samordne administrative og andre foranstaltninger med henblik på en tidlig afsløring af kriminelle handlinger omfattet af denne konvention.

2. Med henblik på gennemførelsen af denne konvention skal parterne overveje at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om direkte samarbejde mellem deres retshåndhævende myndigheder og ændre allerede eksisterende aftaler med henblik herpå. I mangel af sådanne aftaler mellem de berørte parter kan parterne betragte nærværende konvention som grundlaget for deres gensidige samarbejde om retshåndhævelse, hvad angår de kriminelle handlinger, der er omfattet af denne konvention. Parterne skal i videst mulige omfang bestræbe sig på at fremme samarbejdet mellem deres retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af de eksisterende aftaler og organisationer, herunder internationale eller regionale organisationer.

3. Parterne skal bestræbe sig på at samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet ved brug af moderne teknologi.

Artikel 28 - Indsamling, udveksling og analyse af information om

Artikel 28

Indsamling, udveksling og analyse af information om organiseret kriminalitet

1. Hver part skal overveje i samråd med videnskabelige og akademiske kredse at analysere tendenserne i organiseret kriminalitet på sit område, de omstændigheder, hvorunder den organiserede kriminalitet opererer, såvel som de erhvervsgrupper og teknologier, der er involveret.

2. Parterne skal overveje at udvikle og dele analyseekspertise med hinanden og gennem internationale og regionale organisationer. Med henblik herpå bør der udvikles fælles definitioner, standarder og metoder, der bør benyttes, når det er hensigtsmæssigt.

3. Hver part skal overveje at overvåge sin politik og sine konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og evaluere effektiviteten heraf.

Artikel 29 - Uddannelse og teknisk bistand

Artikel 29

Uddannelse og teknisk bistand

1. Hver part skal i det fornødne omfang opstille, udvikle eller forbedre konkrete uddannelsesprogrammer for de retshåndhævende myndigheders personale, herunder offentlige anklagere, undersøgelsesdommere og toldvæsenets ansatte samt andre, der beskæftiger sig med forebyggelse, afsløring og bekæmpelse af de kriminelle handlinger, der er omfattet af denne konvention. Sådanne programmer kan omfatte udstationering og udveksling af personale. De skal i særdeleshed og i det omfang, det er foreneligt med national ret, omhandle

(a) metoder til brug for forebyggelse, afsløring og bekæmpelse af de kriminelle handlinger, der er omfattet af denne konvention;

(b) ruter og teknikker benyttet af personer, der mistænkes for at være involveret i kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, herunder i transitlande, samt egnede modforholdsregler;

(c) overvågning af transport af smuglergods;

(d) afdækning og overvågning af bevægelser af udbytte af kriminelle handlinger, formuegoder, udstyr eller andre hjælpemidler og metoder benyttet til at overføre, skjule eller sløre sådant udbytte, formuegoder, udstyr eller andre hjælpemidler samt metoder til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og anden økonomisk kriminalitet;

(e) indsamling af bevismateriale;

(f) kontrolteknikker i frihandelszoner og frihavne;

(g) moderne udstyr og teknikker til bekæmpelse af kriminalitet, herunder elektronisk overvågning, kontrollerede leverancer og infiltration;

(h) metoder til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet begået med brug af computere, telenet eller andre former for moderne teknologi; og

(i) metoder til beskyttelse af ofre og vidner.

2. Parterne skal bistå hinanden med planlægning og gennemførelse af forsknings- og uddannelsesprogrammer, der tager sigte på at dele ekspertise på de i stk. 1 omhandlede områder med hinanden, og skal desuden, når det er hensigtsmæssigt, benytte regionale og internationale konferencer og seminarer til at fremme samarbejdet og drøfte problemer af fælles interesse, herunder transitlandenes særlige problemer og behov.

3. Parterne skal fremme uddannelse og teknisk bistand, der kan lette udlevering og gensidig retshjælp. Denne uddannelse og tekniske bistand kan omfatte sprogundervisning, udstationering og udveksling af embedsmænd i centralforvaltninger eller organer med ansvar for de relevante områder.

4. Såfremt der findes bilaterale eller multilaterale aftaler herom, skal parterne i det fornødne omfang øge bestræbelserne på at intensivere de operationelle aktiviteter og uddannelsesaktiviteterne inden for rammerne af internationale og regionale organisationer og andre relevante bilaterale og multilaterale aftaler.

Artikel 30 - Andre foranstaltninger

Artikel 30

Andre foranstaltninger

Gennemførelse af konventionen gennem økonomisk udvikling og teknisk bistand

1. Parterne skal træffe foranstaltninger til at sikre den bedst mulige gennemførelse af denne konvention gennem internationalt samarbejde under hensyntagen til de generelle samfundsskadelige virkninger af organiseret kriminalitet, navnlig i relation til en bæredygtig udvikling.

2. Parterne skal udfolde konkrete bestræbelser på så vidt muligt under indbyrdes koordination og i koordination med internationale og regionale organisationer at

(a) forbedre deres samarbejde på forskellige niveauer med udviklingslande med det formål at styrke disses kapacitet til at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

(b) forbedre den økonomiske og materielle bistand til støtte for udviklingslandenes bestræbelser på at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet effektivt og bistå dem med at gennemføre denne konvention;

(c) yde teknisk bistand til udviklingslande og lande med en overgangsøkonomi for at hjælpe dem med at gennemføre denne konvention. I dette øjemed skal parterne bestræbe sig på at indbetale passende og faste frivillige bidrag til en konto specielt oprettet til dette formål i en FN-finansieringsfond. I overensstemmelse med deres nationale lovgivning og bestemmelserne i denne konvention kan parterne i særdeleshed tillige overveje på denne konto at indbetale en procentdel af det beløb eller dertil svarende værdier, der i overensstemmelse med denne konvention er konfiskeret som udbytte eller formuegoder hidrørende fra kriminalitet;

(d) tilskynde og overtale andre stater og finansielle institutioner til at slutte sig til dem i de i denne artikel omhandlede bestræbelser, navnlig ved at bidrage med flere uddannelsesprogrammer og mere moderne udstyr til udviklingslandene for at hjælpe dem med at virkeliggøre de mål, der ligger til grund for denne konvention.

3. Disse foranstaltninger bør så vidt muligt iværksættes, uden at det berører gældende udviklingsbistandsforpligtelser eller andre forpligtelser til økonomisk samarbejde indgået på bilateralt, regionalt eller internationalt plan.

4. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om materiel eller logistisk bistand under hensyntagen til de finansielle arrangementer, der er nødvendige, for at det internationale samarbejde i henhold til denne konvention kan fungere effektivt, og for at kunne forebygge, afsløre og bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Artikel 31 - Forebyggelse

Artikel 31

Forebyggelse

1. Parterne skal bestræbe sig på at udvikle og evaluere nationale projekter og fremme den bedste praksis og politik til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

2. Parterne skal i overensstemmelse med de grundlæggende principper i deres nationale ret bestræbe sig på gennem lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger at begrænse organiserede kriminelle gruppers nuværende eller fremtidige muligheder for at udnytte udbytte af kriminalitet på de lovlige markeder. Disse foranstaltninger bør være koncentreret om

(a) at styrke samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder eller offentlige anklagere og relevante private organer, herunder erhvervslivet;

(b) at fremme udviklingen af standarder og procedurer, der kan sikre integritet i de offentlige og de relevante private organer, samt etiske regler for de relevante faggrupper, i særdeleshed advokater, notarer, skatterådgivere og revisorer;

(c) at forebygge organiserede kriminelle gruppers misbrug af offentlige udbud og subsidier og bevillinger ydet af offentlige myndigheder til erhvervsaktiviteter;

(d) at forebygge organiserede kriminelle gruppers misbrug af juridiske personer, f.eks. gennem

(i) oprettelse af offentlige registre over juridiske og fysiske personer involveret i stiftelse, ledelse og finansiering af juridiske personer;

(ii) indførelse af mulighed for ved dommerkendelse eller andet egnet middel at gøre personer dømt for kriminelle handlinger omfattet af denne konvention inhabile til at have sæde i ledelsen i juridiske personer oprettet på deres område;

(iii) oprettelse af nationale registre over personer, der er inhabile til at have sæde i juridiske personers ledelse; og

(iv) udveksling af oplysninger indeholdt i de under litra d) i) og ii) omhandlede registre med andre parters kompetente myndigheder.

3. Parterne skal bestræbe sig på at fremme den samfundsmæssige reintegrering af personer dømt for kriminelle handlinger omfattet af denne konvention.

4. Parterne skal bestræbe sig på med jævne mellemrum at evaluere den eksisterende relevante lovgivning og administrative praksis med henblik på at afklare, om der er lakuner, der kan misbruges af organiserede kriminelle grupper.

5. Parterne skal bestræbe sig på at bevidstgøre offentligheden om grænseoverskridende organiseret kriminalitet, dens årsager og alvorlige karakter samt den trussel, den udgør. Dette kan bl.a. ske gennem information i massemedierne og skal omfatte foranstaltninger til at fremme offentlighedens medvirken til at forebygge og bekæmpe denne kriminalitet.

6. Hver part skal meddele De Forenede Nationers generalsekretær navn og adresse på den eller de myndigheder, der kan bistå andre konventionsstater med at udvikle foranstaltninger til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

7. Parterne skal i det fornødne omfang samarbejde med hinanden og med relevante internationale og regionale organisationer om fremme og udvikling af de i denne artikel omhandlede foranstaltninger. Dette omfatter deltagelse i internationale projekter, der tager sigte på forebyggelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, f.eks. ved at sætte ind over for de forhold, der gøre socialt udstødte grupper sårbare over for grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Artikel 32 - Konference mellem parterne

Artikel 32

Konference mellem parterne

1. Der nedsættes herved en konference mellem parterne i denne konvention med det formål at forbedre parternes evne til at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet og fremme og evaluere gennemførelsen af denne konvention.

2. De Forenede Nationers generalsekretær indkalder konferencen senest et år efter denne konventions ikrafttrædelse. Konferencen skal vedtage en forretningsorden og regler for de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 3 og 4 (herunder regler for betaling af udgifterne ved disse aktiviteter).

3. Konferencen vedtager, hvilke midler der skal iværksættes for at virkeliggøre det i stk. 1 nævnte mål, bl.a. for at

(a) lette de bestræbelser, parterne udfolder i henhold til denne konventions artikel 29, 30 og 31, bl.a. ved at tilskynde til indbetaling af frivillige bidrag;

(b) lette informationsudvekslingen mellem parterne om mønstre og tendenser i grænseoverskridende organiseret kriminalitet og effektive midler til bekæmpelse heraf;

(c) samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer og ikke-statslige organisationer;

(d) med jævne mellemrum tage gennemførelsen af denne konvention op til vurdering;

(e) fremsætte henstillinger til forbedring af denne konvention og dens gennemførelse.

4. Med henblik på gennemførelsen af stk. 3, litra d) og e), skal konferencen orienteres om de foranstaltninger, parterne træffer for at gennemføre denne konvention, og de vanskeligheder, de støder på i forbindelse hermed, gennem oplysninger fra parterne og de supplerende evalueringsmekanismer, der måtte blive indført på konferencen.

5. Hver part skal give konferencen de ønskede oplysninger om sine programmer, planer og praksis såvel som de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, den træffer til gennemførelse af denne konvention.

Artikel 33 - Sekretariat

Artikel 33

Sekretariat

1. Konferencens sekretariat varetages af De Forenede Nationers generalsekretær.

2. Sekretariatet skal

(a) bistå konferencen med gennemførelsen af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 32, og tilrettelægge og yde de fornødne tjenester til konferencens samlinger;

(b) efter anmodning bistå parterne med at give konferencen de oplysninger, der er omhandlet i artikel 32, stk. 5; og

(c) sikre den nødvendige samordning med relevante internationale og regionale organisationers sekretariater.

Artikel 34 - Konventionens gennemførelse

Artikel 34

Konventionens gennemførelse

1. Hver part træffer i overensstemmelse med de grundlæggende principper i national ret de foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af forpligtelserne efter denne konvention.

2. De i artikel 5, 6, 8 og 23 omhandlede kriminelle handlinger skal være strafbare i henhold til hver parts nationale ret uafhængigt af, om de har grænseoverskridende karakter, eller om en organiseret kriminel gruppe som beskrevet i artikel 3, stk. 1, er involveret, undtagen i det omfang, hvor det som omhandlet i artikel 5 kræves, at en organiseret kriminel gruppe er involveret.

3. Hver part kan træffe strengere eller hårdere foranstaltninger end de i denne konvention forudsete til forebyggelse eller bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Artikel 35 - Bilæggelse af tvister

Artikel 35

Bilæggelse af tvister

l. Parterne bestræber sig på at bilægge tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention gennem forhandling.

2. Enhver tvist mellem to eller flere parter angående fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, der ikke inden for et rimeligt tidsrum kan bilægges gennem forhandling, skal efter anmodning fra en af de berørte parter underkastes voldgift. Har de pågældende parter ikke seks måneder efter datoen for anmodningen om voldgift kunnet nå til enighed om denne voldgifts tilrettelæggelse, kan enhver af disse parter indbringe tvisten for Den Internationale Domstol efter en begæring indgivet i overensstemmelse med denne domstols vedtægter.

3. Hver part kan ved undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne konvention afgive erklæring om, at den ikke anser sig for bundet af stk. 2. De andre parter er ikke bundet af stk. 2 i forholdet til en part, der har taget dette forbehold.

4. Enhver part, der har taget forbehold efter stk. 3, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved at give De Forenede Nationers generalsekretær meddelelse herom.

Artikel 36 - Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og

Artikel 36

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af enhver stat fra den 12. til den 15. december 2000 i Palermo, Italien, og derefter i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 12. december 2002.

2. Denne konvention er også åben for undertegnelse af regionale organisationer for økonomisk integration, forudsat at mindst en medlemsstat af en sådan organisation har undertegnet denne konvention i overensstemmelse med stk. 1.

3. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. En regional organisation for økonomisk integration kan deponere sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, hvis mindst en af dens medlemsstater har gjort det. I dette ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument skal organisationen afgive erklæring om udstrækningen af sin kompetence med hensyn til de spørgsmål, denne konvention omhandler. Den pågældende organisation skal tillige meddele depositaren enhver relevant ændring i omfanget af dens kompetence.

4. Denne konvention er åben for tiltrædelse af enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration, hvoraf mindst en medlemsstat har tiltrådt denne konvention. Tiltrædelsesinstrumenter deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. Ved sin tiltrædelse skal en regional organisation for økonomisk integration afgive erklæring om udstrækningen af sin kompetence med hensyn til de spørgsmål, denne konvention omhandler. Den pågældende organisation skal tillige meddele depositaren enhver relevant ændring i omfanget af dens kompetence.

Artikel 37 - Forhold til protokoller

Artikel 37

Forhold til protokoller

1. Denne konvention kan suppleres med en eller flere protokoller.

2. For at kunne blive part i en protokol må en stat eller en regional organisation for økonomisk integration også være part i denne konvention.

3. En part er ikke bundet af en protokol, medmindre den bliver part i denne protokol i overensstemmelse med dens bestemmelser.

4. Enhver protokol til denne konvention skal fortolkes sammen med denne konvention under hensyn til protokollens formål.

Artikel 38 - Ikrafttrædelse

Artikel 38

Ikrafttrædelse

1. Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag, efter at det fyrretyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret. Ved anvendelsen af dette stykke gælder, at ethvert instrument deponeret af en regional organisation for økonomisk integration ikke medregnes som et deponeret instrument ud over instrumenter deponeret af dens medlemsstater.

2. For enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention efter deponering af det fyrretyvende instrument, træder denne konvention i kraft på den tredivte dag efter datoen for denne stats eller organisations deponering af sit instrument.

Artikel 39 - Ændringer

Artikel 39

Ændringer

1. Efter udløb af fem år efter denne konventions ikrafttrædelse kan en part foreslå en ændring og forelægge den for De Forenede Nationers generalsekretær, som derefter videresender den foreslåede ændring til de øvrige parter og til konferencen mellem parterne, således at de kan overveje og træffe afgørelse om forslaget. Konferencen skal bestræbe sig på at opnå enighed om enhver ændring. Er det til trods for enhver bestræbelse ikke lykkedes at nå til enighed, kan ændringsforslaget i sidste instans vedtages med to tredjedels flertal af de parter, der er til stede og stemmer på konferencen.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration udøver i spørgsmål, der falder ind under deres kompetence, deres stemmeret i henhold til denne artikel med et antal stemmer svarende til antallet af medlemsstater, der er parter i konventionen. Sådanne organisationer kan ikke udøve deres stemmeret, hvis deres medlemsstater udøver deres, og omvendt.

3. Et ændringsforslag vedtaget i overensstemmelse med stk. 1 skal ratificeres, accepteres eller godkendes af parterne.

4. Et ændringsforslag vedtaget i overensstemmelse med stk. 1 træder i kraft for en part halvfems dage efter den dato, hvor ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet hertil er deponeret hos De Forende Nationers generalsekretær.

5. Et ændringsforslag, der er trådt i kraft, er bindende for de parter, der har tilkendegivet deres samtykke i at være bundet af det. Andre parter er fortsat bundet af bestemmelserne i denne konvention og ethvert tidligere ændringsforslag, som de har ratificeret, accepteret eller godkendt.

Artikel 40 - Opsigelse

Artikel 40

Opsigelse

1. En part kan opsige denne konvention ved skriftlig opsigelse stilet til De Forenede Nationers generalsekretær. En sådan opsigelse træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af opsigelsen.

2. En regional organisation for økonomisk integration ophører med at være part i denne konvention, når alle dens medlemsstater har opsagt den.

3. Opsigelse af denne konvention i overensstemmelse med stk. 1 indebærer opsigelse af alle protokoller til den.

Artikel 41 - Depositar og sprog

Engelsk tekst

Artikel 41

Depositar og sprog

1. Som depositar for denne konvention udpeges De Forenede Nationers generalsekretær.

2. Originalen til denne konvention, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedenstående, der er behørigt bemyndigede hertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne konvention.

Engelsk tekst

UNITED NATIONS CONVENTION AGAINST TRANSNATIONAL ORGANIZED CRIME

Article 1

Statement of purpose

The purpose of this Convention is to promote cooperation to prevent and combat transnational organized crime more effectively.

Article 2

Use of terms

For the purposes of this Convention

(a) "Organized criminal group" shall mean a structured group of three or more persons, existing for a period of time and acting in concert with the aim of committing one or more serious crimes or offences established in accordance with this Convention, in order to obtain, directly or indirectly, a financial or other material benefit;

(b) "Serious crime" shall mean conduct constituting an offence punishable by a maximum deprivation of liberty of at least four years or a more serious penalty;

(c) "Structured group" shall mean a group that is not randomly formed for the immediate commission of an offence and that does not need to have formally defined roles for its members, continuity of its membership or a developed structure;

(d) "Property" shall mean assets of every kind, whether corporeal or incorporeal, movable or immovable, tangible or intangible, and legal documents or instruments evidencing title to, or interest in, such assets;

(e) "Proceeds of crime" shall mean any property derived from or obtained, directly or indirectly, through the commission of an offence;

(f) "Freezing" or "seizure" shall mean temporarily prohibiting the transfer, conversion, disposition or movement of property or temporarily assuming custody or control of property on the basis of an order issued by a court or other competent authority;

(g) "Confiscation", which includes forfeiture where applicable, shall mean the permanent deprivation of property by order of a court or other competent authority;

(h) "Predicate offence" shall mean any offence as a result of which proceeds have been generated that may become the subject of an offence as defined in article 6 of this Convention;

(i) "Controlled delivery" shall mean the technique of allowing illicit or suspect consignments to pass out of, through or into the territory of one or more States, with the knowledge and under the supervision of their competent authorities, with a view to the investigation of an offence and the identification of persons involved in the commission of the offence;

(j) "Regional economic integration organization" shall mean an organization constituted by sovereign States of a given region, to which its member States have transferred competence in respect of matters governed by this Convention and which has been duly authorized, in accordance with its internal procedures, to sign, ratify, accept, approve or accede to it; references to "States Parties" under this Convention shall apply to such organizations within the limits of their competence.

Article 3

Scope of application

1. This Convention shall apply, except as otherwise stated herein, to the prevention, investigation and prosecution of

(a) The offences established in accordance with articles 5, 6, 8 and 23 of this Convention; and

(b) Serious crime as defined in article 2 of this Convention;

where the offence is transnational in nature and involves an organized criminal group.

2. For the purpose of paragraph 1 of this article, an offence is transnational in nature if

(a) It is committed in more than one State;

(b) It is committed in one State but a substantial part of its preparation, planning, direction or control takes place in another State;

(c) It is committed in one State but involves an organized criminal group that engages in criminal activities in more than one State; or

(d) It is committed in one State but has substantial effects in another State.

Article 4

Protection of sovereignty

1. States Parties shall carry out their obligations under this Convention in a manner consistent with the principles of sovereign equality and territorial integrity of States and that of non-intervention in the domestic affairs of other States.

2. Nothing in this Convention entitles a State Party to undertake in the territory of another State the exercise of jurisdiction and performance of functions that are reserved exclusively for the authorities of that other State by its domestic law.

Article 5

Criminalization of participation in an organizedcriminal group

1. Each State Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences, when committed intentionally

(a) Either or both of the following as criminal offences distinct from those involving the attempt or completion of the criminal activity

(i) Agreeing with one or more other persons to commit a serious crime for a purpose relating directly or indirectly to the obtaining of a financial or other material benefit and, where required by domestic law, involving an act undertaken by one of the participants in furtherance of the agreement or involving an organized criminal group;

(ii) Conduct by a person who, with knowledge of either the aim and general criminal activity of an organized criminal group or its intention to commit the crimes in question, takes an active part in

a. Criminal activities of the organized criminal group;

b. Other activities of the organized criminal group in the knowledge that his or her participation will contribute to the achievement of the above-described criminal aim;

(b) Organizing, directing, aiding, abetting, facilitating or counselling the commission of serious crime involving an organized criminal group.

2. The knowledge, intent, aim, purpose or agreement referred to in paragraph 1 of this article may be inferred from objective factual circumstances.

3. States Parties whose domestic law requires involvement of an organized criminal group for purposes of the offences established in accordance with paragraph 1 (a) (i) of this article shall ensure that their domestic law covers all serious crimes involving organized criminal groups. Such States Parties, as well as States Parties whose domestic law requires an act in furtherance of the agreement for purposes of the offences established in accordance with paragraph 1 (a) (i) of this article, shall so inform the Secretary-General of the United Nations at the time of their signature or of deposit of their instrument of ratification, acceptance or approval of or accession to this Convention.

Article 6

Criminalization of the laundering of proceeds of crime

1. Each State Party shall adopt, in accordance with fundamental principles of its domestic law, such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences, when committed intentionally

(a) (i) The conversion or transfer of property, knowing that such property is the proceeds of crime, for the purpose of concealing or disguising the illicit origin of the property or of helping any person who is involved in the commission of the predicate offence to evade the legal consequences of his or her action;

(ii) The concealment or disguise of the true nature, source, location, disposition, movement or ownership of or rights with respect to property, knowing that such property is the proceeds of crime;

(b) Subject to the basic concepts of its legal system

(i) The acquisition, possession or use of property, knowing, at the time of receipt, that such property is the proceeds of crime;

(ii) Participation in, association with or conspiracy to commit, attempts to commit and aiding, abetting, facilitating and counselling the commission of any of the offences established in accordance with this article.

2. For purposes of implementing or applying paragraph 1 of this article

(a) Each State Party shall seek to apply paragraph 1 of this article to the widest range of predicate offences;

(b) Each State Party shall include as predicate offences all serious crime as defined in article 2 of this Convention and the offences established in accordance with articles 5, 8 and 23 of this Convention. In the case of States Parties whose legislation sets out a list of specific predicate offences, they shall, at a minimum, include in such list a comprehensive range of offences associated with organized criminal groups;

(c) For the purposes of subparagraph (b), predicate offences shall include offences committed both within and outside the jurisdiction of the State Party in question. However, offences committed outside the jurisdiction of a State Party shall constitute predicate offences only when the relevant conduct is a criminal offence under the domestic law of the State where it is committed and would be a criminal offence under the domestic law of the State Party implementing or applying this article had it been committed there;

(d) Each State Party shall furnish copies of its laws that give effect to this article and of any subsequent changes to such laws or a description thereof to the Secretary-General of the United Nations;

(e) If required by fundamental principles of the domestic law of a State Party, it may be provided that the offences set forth in paragraph 1 of this article do not apply to the persons who committed the predicate offence;

(f) Knowledge, intent or purpose required as an element of an offence set forth in paragraph 1 of this article may be inferred from objective factual circumstances.

Article 7

Measures to combat money-laundering

1. Each State Party

(a) Shall institute a comprehensive domestic regulatory and supervisory regime for banks and non-bank financial institutions and, where appropriate, other bodies particularly susceptible to money-laundering, within its competence, in order to deter and detect all forms of money-laundering, which regime shall emphasize requirements for customer identification, record-keeping and the reporting of suspicious transactions;

(b) Shall, without prejudice to articles 18 and 27 of this Convention, ensure that administrative, regulatory, law enforcement and other authorities dedicated to combating money-laundering (including, where appropriate under domestic law, judicial authorities) have the ability to cooperate and exchange information at the national and international levels within the conditions prescribed by its domestic law and, to that end, shall consider the establishment of a financial intelligence unit to serve as a national centre for the collection, analysis and dissemination of information regarding potential money-laundering.

2. States Parties shall consider implementing feasible measures to detect and monitor the movement of cash and appropriate negotiable instruments across their borders, subject to safeguards to ensure proper use of information and without impeding in any way the movement of legitimate capital. Such measures may include a requirement that individuals and businesses report the cross-border transfer of substantial quantities of cash and appropriate negotiable instruments.

3. In establishing a domestic regulatory and supervisory regime under the terms of this article, and without prejudice to any other article of this Convention, States Parties are called upon to use as a guideline the relevant initiatives of regional, interregional and multilateral organizations against money-laundering.

4. States Parties shall endeavour to develop and promote global, regional, subregional and bilateral cooperation among judicial, law enforcement and financial regulatory authorities in order to combat money-laundering.

Article 8

Criminalization of corruption

1. Each State Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences, when committed intentionally

(a) The promise, offering or giving to a public official, directly or indirectly, of an undue advantage, for the official himself or herself or another person or entity, in order that the official act or refrain from acting in the exercise of his or her official duties;

(b) The solicitation or acceptance by a public official, directly or indirectly, of an undue advantage, for the official himself or herself or another person or entity, in order that the official act or refrain from acting in the exercise of his or her official duties.

2. Each State Party shall consider adopting such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences conduct referred to in paragraph 1 of this article involving a foreign public official or international civil servant. Likewise, each State Party shall consider establishing as criminal offences other forms of corruption.

3. Each State Party shall also adopt such measures as may be necessary to establish as a criminal offence participation as an accomplice in an offence established in accordance with this article.

4. For the purposes of paragraph 1 of this article and article 9 of this Convention, "public official" shall mean a public official or a person who provides a public service as defined in the domestic law and as applied in the criminal law of the State Party in which the person in question performs that function.

Article 9

Measures against corruption

1. In addition to the measures set forth in article 8 of this Convention, each State Party shall, to the extent appropriate and consistent with its legal system, adopt legislative, administrative or other effective measures to promote integrity and to prevent, detect and punish the corruption of public officials.

2. Each State Party shall take measures to ensure effective action by its authorities in the prevention, detection and punishment of the corruption of public officials, including providing such authorities with adequate independence to deter the exertion of inappropriate influence on their actions.

Article 10

Liability of legal persons

1. Each State Party shall adopt such measures as may be necessary, consistent with its legal principles, to establish the liability of legal persons for participation in serious crimes involving an organized criminal group and for the offences established in accordance with articles 5, 6, 8 and 23 of this Convention.

2. Subject to the legal principles of the State Party, the liability of legal persons may be criminal, civil or administrative.

3. Such liability shall be without prejudice to the criminal liability of the natural persons who have committed the offences.

4. Each State Party shall, in particular, ensure that legal persons held liable in accordance with this article are subject to effective, proportionate and dissuasive criminal or non-criminal sanctions, including monetary sanctions.

Article 11

Prosecution, adjudication and sanctions

1. Each State Party shall make the commission of an offence established in accordance with articles 5, 6, 8 and 23 of this Convention liable to sanctions that take into account the gravity of that offence.

2. Each State Party shall endeavour to ensure that any discretionary legal powers under its domestic law relating to the prosecution of persons for offences covered by this Convention are exercised to maximize the effectiveness of law enforcement measures in respect of those offences and with due regard to the need to deter the commission of such offences.

3. In the case of offences established in accordance with articles 5, 6, 8 and 23 of this Convention, each State Party shall take appropriate measures, in accordance with its domestic law and with due regard to the rights of the defence, to seek to ensure that conditions imposed in connection with decisions on release pending trial or appeal take into consideration the need to ensure the presence of the defendant at subsequent criminal proceedings.

4. Each State Party shall ensure that its courts or other competent authorities bear in mind the grave nature of the offences covered by this Convention when considering the eventuality of early release or parole of persons convicted of such offences.

5. Each State Party shall, where appropriate, establish under its domestic law a long statute of limitations period in which to commence proceedings for any offence covered by this Convention and a longer period where the alleged offender has evaded the administration of justice.

6. Nothing contained in this Convention shall affect the principle that the description of the offences established in accordance with this Convention and of the applicable legal defences or other legal principles controlling the lawfulness of conduct is reserved to the domestic law of a State Party and that such offences shall be prosecuted and punished in accordance with that law.

Article 12

Confiscation and seizure

1. States Parties shall adopt, to the greatest extent possible within their domestic legal systems, such measures as may be necessary to enable confiscation of

(a) Proceeds of crime derived from offences covered by this Convention or property the value of which corresponds to that of such proceeds;

(b) Property, equipment or other instrumentalities used in or destined for use in offences covered by this Convention.

2. States Parties shall adopt such measures as may be necessary to enable the identification, tracing, freezing or seizure of any item referred to in paragraph 1 of this article for the purpose of eventual confiscation.

3. If proceeds of crime have been transformed or converted, in part or in full, into other property, such property shall be liable to the measures referred to in this article instead of the proceeds.

4. If proceeds of crime have been intermingled with property acquired from legitimate sources, such property shall, without prejudice to any powers relating to freezing or seizure, be liable to confiscation up to the assessed value of the intermingled proceeds.

5. Income or other benefits derived from proceeds of crime, from property into which proceeds of crime have been transformed or converted or from property with which proceeds of crime have been intermingled shall also be liable to the measures referred to in this article, in the same manner and to the same extent as proceeds of crime.

6. For the purposes of this article and article 13 of this Convention, each State Party shall empower its courts or other competent authorities to order that bank, financial or commercial records be made available or be seized. States Parties shall not decline to act under the provisions of this paragraph on the ground of bank secrecy.

7. States Parties may consider the possibility of requiring that an offender demonstrate the lawful origin of alleged proceeds of crime or other property liable to confiscation, to the extent that such a requirement is consistent with the principles of their domestic law and with the nature of the judicial and other proceedings.

8. The provisions of this article shall not be construed to prejudice the rights of bona fide third parties.

9. Nothing contained in this article shall affect the principle that the measures to which it refers shall be defined and implemented in accordance with and subject to the provisions of the domestic law of a State Party.

Article 13

International cooperation for purposes of confiscation

1. A State Party that has received a request from another State Party having jurisdiction over an offence covered by this Convention for confiscation of proceeds of crime, property, equipment or other instrumentalities referred to in article 12, paragraph 1, of this Convention situated in its territory shall, to the greatest extent possible within its domestic legal system

(a) Submit the request to its competent authorities for the purpose of obtaining an order of confiscation and, if such an order is granted, give effect to it; or

(b) Submit to its competent authorities, with a view to giving effect to it to the extent requested, an order of confiscation issued by a court in the territory of the requesting State Party in accordance with article 12, paragraph 1, of this Convention insofar as it relates to proceeds of crime, property, equipment or other instrumentalities referred to in article 12, paragraph 1, situated in the territory of the requested State Party.

2. Following a request made by another State Party having jurisdiction over an offence covered by this Convention, the requested State Party shall take measures to identify, trace and freeze or seize proceeds of crime, property, equipment or other instrumentalities referred to in article 12, paragraph 1, of this Convention for the purpose of eventual confiscation to be ordered either by the requesting State Party or, pursuant to a request under paragraph 1 of this article, by the requested State Party.

3. The provisions of article 18 of this Convention are applicable, mutatis mutandis, to this article. In addition to the information specified in article 18, paragraph 15, requests made pursuant to this article shall contain

(a) In the case of a request pertaining to paragraph 1 (a) of this article, a description of the property to be confiscated and a statement of the facts relied upon by the requesting State Party sufficient to enable the requested State Party to seek the order under its domestic law;

(b) In the case of a request pertaining to paragraph 1 (b) of this article, a legally admissible copy of an order of confiscation upon which the request is based issued by the requesting State Party, a statement of the facts and information as to the extent to which execution of the order is requested;

(c) In the case of a request pertaining to paragraph 2 of this article, a statement of the facts relied upon by the requesting State Party and a description of the actions requested.

4. The decisions or actions provided for in paragraphs 1 and 2 of this article shall be taken by the requested State Party in accordance with and subject to the provisions of its domestic law and its procedural rules or any bilateral or multilateral treaty, agreement or arrangement to which it may be bound in relation to the requesting State Party.

5. Each State Party shall furnish copies of its laws and regulations that give effect to this article and of any subsequent changes to such laws and regulations or a description thereof to the Secretary-General of the United Nations.

6. If a State Party elects to make the taking of the measures referred to in paragraphs 1 and 2 of this article conditional on the existence of a relevant treaty, that State Party shall consider this Convention the necessary and sufficient treaty basis.

7. Cooperation under this article may be refused by a State Party if the offence to which the request relates is not an offence covered by this Convention.

8. The provisions of this article shall not be construed to prejudice the rights of bona fide third parties.

9. States Parties shall consider concluding bilateral or multilateral treaties, agreements or arrangements to enhance the effectiveness of international cooperation undertaken pursuant to this article.

Article 14

Disposal of confiscated proceeds of crime or property

1. Proceeds of crime or property confiscated by a State Party pursuant to articles 12 or 13, paragraph 1, of this Convention shall be disposed of by that State Party in accordance with its domestic law and administrative procedures.

2. When acting on the request made by another State Party in accordance with article 13 of this Convention, States Parties shall, to the extent permitted by domestic law and if so requested, give priority consideration to returning the confiscated proceeds of crime or property to the requesting State Party so that it can give compensation to the victims of the crime or return such proceeds of crime or property to their legitimate owners.

3. When acting on the request made by another State Party in accordance with articles 12 and 13 of this Convention, a State Party may give special consideration to concluding agreements or arrangements on

(a) Contributing the value of such proceeds of crime or property or funds derived from the sale of such proceeds of crime or property or a part thereof to the account designated in accordance with article 30, paragraph 2 (c), of this Convention and to intergovernmental bodies specializing in the fight against organized crime;

(b) Sharing with other States Parties, on a regular or case-by-case basis, such proceeds of crime or property, or funds derived from the sale of such proceeds of crime or property, in accordance with its domestic law or administrative procedures.

Article 15

Jurisdiction

1. Each State Party shall adopt such measures as may be necessary to establish its jurisdiction over the offences established in accordance with articles 5, 6, 8 and 23 of this Convention when

(a) The offence is committed in the territory of that State Party; or

(b) The offence is committed on board a vessel that is flying the flag of that State Party or an aircraft that is registered under the laws of that State Party at the time that the offence is committed.

2. Subject to article 4 of this Convention, a State Party may also establish its jurisdiction over any such offence when

(a) The offence is committed against a national of that State Party;

(b) The offence is committed by a national of that State Party or a stateless person who has his or her habitual residence in its territory; or

(c) The offence is

(i) One of those established in accordance with article 5, paragraph 1, of this Convention and is committed outside its territory with a view to the commission of a serious crime within its territory;

(ii) One of those established in accordance with article 6, paragraph 1 (b) (ii), of this Convention and is committed outside its territory with a view to the commission of an offence established in accordance with article 6, paragraph 1 (a) (i) or (ii) or (b) (i), of this Convention within its territory.

3. For the purposes of article 16, paragraph 10, of this Convention, each State Party shall adopt such measures as may be necessary to establish its jurisdiction over the offences covered by this Convention when the alleged offender is present in its territory and it does not extradite such person solely on the ground that he or she is one of its nationals.

4. Each State Party may also adopt such measures as may be necessary to establish its jurisdiction over the offences covered by this Convention when the alleged offender is present in its territory and it does not extradite him or her.

5. If a State Party exercising its jurisdiction under paragraph 1 or 2 of this article has been notified, or has otherwise learned, that one or more other States Parties are conducting an investigation, prosecution or judicial proceeding in respect of the same conduct, the competent authorities of those States Parties shall, as appropriate, consult one another with a view to coordinating their actions.

6. Without prejudice to norms of general international law, this Convention does not exclude the exercise of any criminal jurisdiction established by a State Party in accordance with its domestic law.

Article 16

Extradition

1. This article shall apply to the offences covered by this Convention or in cases where an offence referred to in article 3, paragraph 1 (a) or (b), involves an organized criminal group and the person who is the subject of the request for extradition is located in the territory of the requested State Party, provided that the offence for which extradition is sought is punishable under the domestic law of both the requesting State Party and the requested State Party.

2. If the request for extradition includes several separate serious crimes, some of which are not covered by this article, the requested State Party may apply this article also in respect of the latter offences.

3. Each of the offences to which this article applies shall be deemed to be included as an extraditable offence in any extradition treaty existing between States Parties. States Parties undertake to include such offences as extraditable offences in every extradition treaty to be concluded between them.

4. If a State Party that makes extradition conditional on the existence of a treaty receives a request for extradition from another State Party with which it has no extradition treaty, it may consider this Convention the legal basis for extradition in respect of any offence to which this article applies.

5. States Parties that make extradition conditional on the existence of a treaty shall

(a) At the time of deposit of their instrument of ratification, acceptance, approval of or accession to this Convention, inform the Secretary-General of the United Nations whether they will take this Convention as the legal basis for cooperation on extradition with other States Parties to this Convention; and

(b) If they do not take this Convention as the legal basis for cooperation on extradition, seek, where appropriate, to conclude treaties on extradition with other States Parties to this Convention in order to implement this article.

6. States Parties that do not make extradition conditional on the existence of a treaty shall recognize offences to which this article applies as extraditable offences between themselves.

7. Extradition shall be subject to the conditions provided for by the domestic law of the requested State Party or by applicable extradition treaties, including, inter alia, conditions in relation to the minimum penalty requirement for extradition and the grounds upon which the requested State Party may refuse extradition.

8. States Parties shall, subject to their domestic law, endeavour to expedite extradition procedures and to simplify evidentiary requirements relating thereto in respect of any offence to which this article applies.

9. Subject to the provisions of its domestic law and its extradition treaties, the requested State Party may, upon being satisfied that the circumstances so warrant and are urgent and at the request of the requesting State Party, take a person whose extradition is sought and who is present in its territory into custody or take other appropriate measures to ensure his or her presence at extradition proceedings.

10. A State Party in whose territory an alleged offender is found, if it does not extradite such person in respect of an offence to which this article applies solely on the ground that he or she is one of its nationals, shall, at the request of the State Party seeking extradition, be obliged to submit the case without undue delay to its competent authorities for the purpose of prosecution. Those authorities shall take their decision and conduct their proceedings in the same manner as in the case of any other offence of a grave nature under the domestic law of that State Party. The States Parties concerned shall cooperate with each other, in particular on procedural and evidentiary aspects, to ensure the efficiency of such prosecution.

11. Whenever a State Party is permitted under its domestic law to extradite or otherwise surrender one of its nationals only upon the condition that the person will be returned to that State Party to serve the sentence imposed as a result of the trial or proceedings for which the extradition or surrender of the person was sought and that State Party and the State Party seeking the extradition of the person agree with this option and other terms that they may deem appropriate, such conditional extradition or surrender shall be sufficient to discharge the obligation set forth in paragraph 10 of this article.

12. If extradition, sought for purposes of enforcing a sentence, is refused because the person sought is a national of the requested State Party, the requested Party shall, if its domestic law so permits and in conformity with the requirements of such law, upon application of the requesting Party, consider the enforcement of the sentence that has been imposed under the domestic law of the requesting Party or the remainder thereof.

13. Any person regarding whom proceedings are being carried out in connection with any of the offences to which this article applies shall be guaranteed fair treatment at all stages of the proceedings, including enjoyment of all the rights and guarantees provided by the domestic law of the State Party in the territory of which that person is present.

14. Nothing in this Convention shall be interpreted as imposing an obligation to extradite if the requested State Party has substantial grounds for believing that the request has been made for the purpose of prosecuting or punishing a person on account of that person's sex, race, religion, nationality, ethnic origin or political opinions or that compliance with the request would cause prejudice to that person's position for any one of these reasons.

15. States Parties may not refuse a request for extradition on the sole ground that the offence is also considered to involve fiscal matters.

16. Before refusing extradition, the requested State Party shall, where appropriate, consult with the requesting State Party to provide it with ample opportunity to present its opinions and to provide information relevant to its allegation.

17. States Parties shall seek to conclude bilateral and multilateral agreements or arrangements to carry out or to enhance the effectiveness of extradition.

Article 17

Transfer of sentenced persons

States Parties may consider entering into bilateral or multilateral agreements or arrangements on the transfer to their territory of persons sentenced to imprisonment or other forms of deprivation of liberty for offences covered by this Convention, in order that they may complete their sentences there.

Article 18

Mutual legal assistance

1. States Parties shall afford one another the widest measure of mutual legal assistance in investigations, prosecutions and judicial proceedings in relation to the offences covered by this Convention as provided for in article 3 and shall reciprocally extend to one another similar assistance where the requesting State Party has reasonable grounds to suspect that the offence referred to in article 3, paragraph 1 (a) or (b), is transnational in nature, including that victims, witnesses, proceeds, instrumentalities or evidence of such offences are located in the requested State Party and that the offence involves an organized criminal group.

2. Mutual legal assistance shall be afforded to the fullest extent possible under relevant laws, treaties, agreements and arrangements of the requested State Party with respect to investigations, prosecutions and judicial proceedings in relation to the offences for which a legal person may be held liable in accordance with article 10 of this Convention in the requesting State Party.

3. Mutual legal assistance to be afforded in accordance with this article may be requested for any of the following purposes

(a) Taking evidence or statements from persons;

(b) Effecting service of judicial documents;

(c) Executing searches and seizures, and freezing;

(d) Examining objects and sites;

(e) Providing information, evidentiary items and expert evaluations;

(f) Providing originals or certified copies of relevant documents and records, including government, bank, financial, corporate or business records;

(g) Identifying or tracing proceeds of crime, property, instrumentalities or other things for evidentiary purposes;

(h) Facilitating the voluntary appearance of persons in the requesting State Party;

(i) Any other type of assistance that is not contrary to the domestic law of the requested State Party.

4. Without prejudice to domestic law, the competent authorities of a State Party may, without prior request, transmit information relating to criminal matters to a competent authority in another State Party where they believe that such information could assist the authority in undertaking or successfully concluding inquiries and criminal proceedings or could result in a request formulated by the latter State Party pursuant to this Convention.

5. The transmission of information pursuant to paragraph 4 of this article shall be without prejudice to inquiries and criminal proceedings in the State of the competent authorities providing the information. The competent authorities receiving the information shall comply with a request that said information remain confidential, even temporarily, or with restrictions on its use. However, this shall not prevent the receiving State Party from disclosing in its proceedings information that is exculpatory to an accused person. In such a case, the receiving State Party shall notify the transmitting State Party prior to the disclosure and, if so requested, consult with the transmitting State Party. If, in an exceptional case, advance notice is not possible, the receiving State Party shall inform the transmitting State Party of the disclosure without delay.

6. The provisions of this article shall not affect the obligations under any other treaty, bilateral or multilateral, that governs or will govern, in whole or in part, mutual legal assistance.

7. Paragraphs 9 to 29 of this article shall apply to requests made pursuant to this article if the States Parties in question are not bound by a treaty of mutual legal assistance. If those States Parties are bound by such a treaty, the corresponding provisions of that treaty shall apply unless the States Parties agree to apply paragraphs 9 to 29 of this article in lieu thereof. States Parties are strongly encouraged to apply these paragraphs if they facilitate cooperation.

8. States Parties shall not decline to render mutual legal assistance pursuant to this article on the ground of bank secrecy.

9. States Parties may decline to render mutual legal assistance pursuant to this article on the ground of absence of dual criminality. However, the requested State Party may, when it deems appropriate, provide assistance, to the extent it decides at its discretion, irrespective of whether the conduct would constitute an offence under the domestic law of the requested State Party.

10. A person who is being detained or is serving a sentence in the territory of one State Party whose presence in another State Party is requested for purposes of identification, testimony or otherwise providing assistance in obtaining evidence for investigations, prosecutions or judicial proceedings in relation to offences covered by this Convention may be transferred if the following conditions are met

(a) The person freely gives his or her informed consent;

(b) The competent authorities of both States Parties agree, subject to such conditions as those States Parties may deem appropriate.

11. For the purposes of paragraph 10 of this article

(a) The State Party to which the person is transferred shall have the authority and obligation to keep the person transferred in custody, unless otherwise requested or authorized by the State Party from which the person was transferred;

(b) The State Party to which the person is transferred shall without delay implement its obligation to return the person to the custody of the State Party from which the person was transferred as agreed beforehand, or as otherwise agreed, by the competent authorities of both States Parties;

(c) The State Party to which the person is transferred shall not require the State Party from which the person was transferred to initiate extradition proceedings for the return of the person;

(d) The person transferred shall receive credit for service of the sentence being served in the State from which he or she was transferred for time spent in the custody of the State Party to which he or she was transferred.

12. Unless the State Party from which a person is to be transferred in accordance with paragraphs 10 and 11 of this article so agrees, that person, whatever his or her nationality, shall not be prosecuted, detained, punished or subjected to any other restriction of his or her personal liberty in the territory of the State to which that person is transferred in respect of acts, omissions or convictions prior to his or her departure from the territory of the State from which he or she was transferred.

13. Each State Party shall designate a central authority that shall have the responsibility and power to receive requests for mutual legal assistance and either to execute them or to transmit them to the competent authorities for execution. Where a State Party has a special region or territory with a separate system of mutual legal assistance, it may designate a distinct central authority that shall have the same function for that region or territory. Central authorities shall ensure the speedy and proper execution or transmission of the requests received. Where the central authority transmits the request to a competent authority for execution, it shall encourage the speedy and proper execution of the request by the competent authority. The Secretary-General of the United Nations shall be notified of the central authority designated for this purpose at the time each State Party deposits its instrument of ratification, acceptance or approval of or accession to this Convention. Requests for mutual legal assistance and any communication related thereto shall be transmitted to the central authorities designated by the States Parties. This requirement shall be without prejudice to the right of a State Party to require that such requests and communications be addressed to it through diplomatic channels and, in urgent circumstances, where the States Parties agree, through the International Criminal Police Organization, if possible.

14. Requests shall be made in writing or, where possible, by any means capable of producing a written record, in a language acceptable to the requested State Party, under conditions allowing that State Party to establish authenticity. The Secretary-General of the United Nations shall be notified of the language or languages acceptable to each State Party at the time it deposits its instrument of ratification, acceptance or approval of or accession to this Convention. In urgent circumstances and where agreed by the States Parties, requests may be made orally, but shall be confirmed in writing forthwith.

15. A request for mutual legal assistance shall contain

(a) The identity of the authority making the request;

(b) The subject matter and nature of the investigation, prosecution or judicial proceeding to which the request relates and the name and functions of the authority conducting the investigation, prosecution or judicial proceeding;

(c) A summary of the relevant facts, except in relation to requests for the purpose of service of judicial documents;

(d) A description of the assistance sought and details of any particular procedure that the requesting State Party wishes to be followed;

(e) Where possible, the identity, location and nationality of any person concerned; and

(f) The purpose for which the evidence, information or action is sought.

16. The requested State Party may request additional information when it appears necessary for the execution of the request in accordance with its domestic law or when it can facilitate such execution.

17. A request shall be executed in accordance with the domestic law of the requested State Party and, to the extent not contrary to the domestic law of the requested State Party and where possible, in accordance with the procedures specified in the request.

18. Wherever possible and consistent with fundamental principles of domestic law, when an individual is in the territory of a State Party and has to be heard as a witness or expert by the judicial authorities of another State Party, the first State Party may, at the request of the other, permit the hearing to take place by video conference if it is not possible or desirable for the individual in question to appear in person in the territory of the requesting State Party. States Parties may agree that the hearing shall be conducted by a judicial authority of the requesting State Party and attended by a judicial authority of the requested State Party.

19. The requesting State Party shall not transmit or use information or evidence furnished by the requested State Party for investigations, prosecutions or judicial proceedings other than those stated in the request without the prior consent of the requested State Party. Nothing in this paragraph shall prevent the requesting State Party from disclosing in its proceedings information or evidence that is exculpatory to an accused person. In the latter case, the requesting State Party shall notify the requested State Party prior to the disclosure and, if so requested, consult with the requested State Party. If, in an exceptional case, advance notice is not possible, the requesting State Party shall inform the requested State Party of the disclosure without delay.

20. The requesting State Party may require that the requested State Party keep confidential the fact and substance of the request, except to the extent necessary to execute the request. If the requested State Party cannot comply with the requirement of confidentiality, it shall promptly inform the requesting State Party.

21. Mutual legal assistance may be refused

(a) If the request is not made in conformity with the provisions of this article;

(b) If the requested State Party considers that execution of the request is likely to prejudice its sovereignty, security, ordre public or other essential interests;

(c) If the authorities of the requested State Party would be prohibited by its domestic law from carrying out the action requested with regard to any similar offence, had it been subject to investigation, prosecution or judicial proceedings under their own jurisdiction;

(d) If it would be contrary to the legal system of the requested State Party relating to mutual legal assistance for the request to be granted.

22. States Parties may not refuse a request for mutual legal assistance on the sole ground that the offence is also considered to involve fiscal matters.

23. Reasons shall be given for any refusal of mutual legal assistance.

24. The requested State Party shall execute the request for mutual legal assistance as soon as possible and shall take as full account as possible of any deadlines suggested by the requesting State Party and for which reasons are given, preferably in the request. The requested State Party shall respond to reasonable requests by the requesting State Party on progress of its handling of the request. The requesting State Party shall promptly inform the requested State Party when the assistance sought is no longer required.

25. Mutual legal assistance may be postponed by the requested State Party on the ground that it interferes with an ongoing investigation, prosecution or judicial proceeding.

26. Before refusing a request pursuant to paragraph 21 of this article or postponing its execution pursuant to paragraph 25 of this article, the requested State Party shall consult with the requesting State Party to consider whether assistance may be granted subject to such terms and conditions as it deems necessary. If the requesting State Party accepts assistance subject to those conditions, it shall comply with the conditions.

27. Without prejudice to the application of paragraph 12 of this article, a witness, expert or other person who, at the request of the requesting State Party, consents to give evidence in a proceeding or to assist in an investigation, prosecution or judicial proceeding in the territory of the requesting State Party shall not be prosecuted, detained, punished or subjected to any other restriction of his or her personal liberty in that territory in respect of acts, omissions or convictions prior to his or her departure from the territory of the requested State Party. Such safe conduct shall cease when the witness, expert or other person having had, for a period of fifteen consecutive days or for any period agreed upon by the States Parties from the date on which he or she has been officially informed that his or her presence is no longer required by the judicial authorities, an opportunity of leaving, has nevertheless remained voluntarily in the territory of the requesting State Party or, having left it, has returned of his or her own free will.

28. The ordinary costs of executing a request shall be borne by the requested State Party, unless otherwise agreed by the States Parties concerned. If expenses of a substantial or extraordinary nature are or will be required to fulfil the request, the States Parties shall consult to determine the terms and conditions under which the request will be executed, as well as the manner in which the costs shall be borne.

29. The requested State Party

(a) Shall provide to the requesting State Party copies of government records, documents or information in its possession that under its domestic law are available to the general public;

(b) May, at its discretion, provide to the requesting State Party in whole, in part or subject to such conditions as it deems appropriate, copies of any government records, documents or information in its possession that under its domestic law are not available to the general public.

30. States Parties shall consider, as may be necessary, the possibility of concluding bilateral or multilateral agreements or arrangements that would serve the purposes of, give practical effect to or enhance the provisions of this article.

Article 19

Joint investigations

States Parties shall consider concluding bilateral or multilateral agreements or arrangements whereby, in relation to matters that are the subject of investigations, prosecutions or judicial proceedings in one or more States, the competent authorities concerned may establish joint investigative bodies. In the absence of such agreements or arrangements, joint investigations may be undertaken by agreement on a case-by-case basis. The States Parties involved shall ensure that the sovereignty of the State Party in whose territory such investigation is to take place is fully respected.

Article 20

Special investigative techniques

1. If permitted by the basic principles of its domestic legal system, each State Party shall, within its possibilities and under the conditions prescribed by its domestic law, take the necessary measures to allow for the appropriate use of controlled delivery and, where it deems appropriate, for the use of other special investigative techniques, such as electronic or other forms of surveillance and undercover operations, by its competent authorities in its territory for the purpose of effectively combating organized crime.

2. For the purpose of investigating the offences covered by this Convention, States Parties are encouraged to conclude, when necessary, appropriate bilateral or multilateral agreements or arrangements for using such special investigative techniques in the context of cooperation at the international level. Such agreements or arrangements shall be concluded and implemented in full compliance with the principle of sovereign equality of States and shall be carried out strictly in accordance with the terms of those agreements or arrangements.

3. In the absence of an agreement or arrangement as set forth in paragraph 2 of this article, decisions to use such special investigative techniques at the international level shall be made on a case-by-case basis and may, when necessary, take into consideration financial arrangements and understandings with respect to the exercise of jurisdiction by the States Parties concerned.

4. Decisions to use controlled delivery at the international level may, with the consent of the States Parties concerned, include methods such as intercepting and allowing the goods to continue intact or be removed or replaced in whole or in part.

Article 21

Transfer of criminal proceedings

States Parties shall consider the possibility of transferring to one another proceedings for the prosecution of an offence covered by this Convention in cases where such transfer is considered to be in the interests of the proper administration of justice, in particular in cases where several jurisdictions are involved, with a view to concentrating the prosecution.

Article 22

Establishment of criminal record

Each State Party may adopt such legislative or other measures as may be necessary to take into consideration, under such terms as and for the purpose that it deems appropriate, any previous conviction in another State of an alleged offender for the purpose of using such information in criminal proceedings relating to an offence covered by this Convention.

Article 23

Criminalization of obstruction of justice

Each State Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences, when committed intentionally

(a) The use of physical force, threats or intimidation or the promise, offering or giving of an undue advantage to induce false testimony or to interfere in the giving of testimony or the production of evidence in a proceeding in relation to the commission of offences covered by this Convention;

(b) The use of physical force, threats or intimidation to interfere with the exercise of official duties by a justice or law enforcement official in relation to the commission of offences covered by this Convention. Nothing in this subparagraph shall prejudice the right of States Parties to have legislation that protects other categories of public officials.

Article 24

Protection of witnesses

1. Each State Party shall take appropriate measures within its means to provide effective protection from potential retaliation or intimidation for witnesses in criminal proceedings who give testimony concerning offences covered by this Convention and, as appropriate, for their relatives and other persons close to them.

2. The measures envisaged in paragraph 1 of this article may include, inter alia, without prejudice to the rights of the defendant, including the right to due process

(a) Establishing procedures for the physical protection of such persons, such as, to the extent necessary and feasible, relocating them and permitting, where appropriate, non-disclosure or limitations on the disclosure of information concerning the identity and whereabouts of such persons;

(b) Providing evidentiary rules to permit witness testimony to be given in a manner that ensures the safety of the witness, such as permitting testimony to be given through the use of communications technology such as video links or other adequate means.

3. States Parties shall consider entering into agreements or arrangements with other States for the relocation of persons referred to in paragraph 1 of this article.

4. The provisions of this article shall also apply to victims insofar as they are witnesses.

Article 25

Assistance to and protection of victims

1. Each State Party shall take appropriate measures within its means to provide assistance and protection to victims of offences covered by this Convention, in particular in cases of threat of retaliation or intimidation.

2. Each State Party shall establish appropriate procedures to provide access to compensation and restitution for victims of offences covered by this Convention.

3. Each State Party shall, subject to its domestic law, enable views and concerns of victims to be presented and considered at appropriate stages of criminal proceedings against offenders in a manner not prejudicial to the rights of the defence.

Article 26

Measures to enhance cooperation withlaw enforcement authorities

1. Each State Party shall take appropriate measures to encourage persons who participate or who have participated in organized criminal groups

(a) To supply information useful to competent authorities for investigative and evidentiary purposes on such matters as

(i) The identity, nature, composition, structure, location or activities of organized criminal groups;

(ii) Links, including international links, with other organized criminal groups;

(iii) Offences that organized criminal groups have committed or may commit;

(b) To provide factual, concrete help to competent authorities that may contribute to depriving organized criminal groups of their resources or of the proceeds of crime.

2. Each State Party shall consider providing for the possibility, in appropriate cases, of mitigating punishment of an accused person who provides substantial cooperation in the investigation or prosecution of an offence covered by this Convention.

3. Each State Party shall consider providing for the possibility, in accordance with fundamental principles of its domestic law, of granting immunity from prosecution to a person who provides substantial cooperation in the investigation or prosecution of an offence covered by this Convention.

4. Protection of such persons shall be as provided for in article 24 of this Convention.

5. Where a person referred to in paragraph 1 of this article located in one State Party can provide substantial cooperation to the competent authorities of another State Party, the States Parties concerned may consider entering into agreements or arrangements, in accordance with their domestic law, concerning the potential provision by the other State Party of the treatment set forth in paragraphs 2 and 3 of this article.

Article 27

Law enforcement cooperation

1. States Parties shall cooperate closely with one another, consistent with their respective domestic legal and administrative systems, to enhance the effectiveness of law enforcement action to combat the offences covered by this Convention. Each State Party shall, in particular, adopt effective measures

(a) To enhance and, where necessary, to establish channels of communication between their competent authorities, agencies and services in order to facilitate the secure and rapid exchange of information concerning all aspects of the offences covered by this Convention, including, if the States Parties concerned deem it appropriate, links with other criminal activities;

(b) To cooperate with other States Parties in conducting inquiries with respect to offences covered by this Convention concerning

(i) The identity, whereabouts and activities of persons suspected of involvement in such offences or the location of other persons concerned;

(ii) The movement of proceeds of crime or property derived from the commission of such offences;

(iii) The movement of property, equipment or other instrumentalities used or intended for use in the commission of such offences;

(c) To provide, when appropriate, necessary items or quantities of substances for analytical or investigative purposes;

(d) To facilitate effective coordination between their competent authorities, agencies and services and to promote the exchange of personnel and other experts, including, subject to bilateral agreements or arrangements between the States Parties concerned, the posting of liaison officers;

(e) To exchange information with other States Parties on specific means and methods used by organized criminal groups, including, where applicable, routes and conveyances and the use of false identities, altered or false documents or other means of concealing their activities;

(f) To exchange information and coordinate administrative and other measures taken as appropriate for the purpose of early identification of the offences covered by this Convention.

2. With a view to giving effect to this Convention, States Parties shall consider entering into bilateral or multilateral agreements or arrangements on direct cooperation between their law enforcement agencies and, where such agreements or arrangements already exist, amending them. In the absence of such agreements or arrangements between the States Parties concerned, the Parties may consider this Convention as the basis for mutual law enforcement cooperation in respect of the offences covered by this Convention. Whenever appropriate, States Parties shall make full use of agreements or arrangements, including international or regional organizations, to enhance the cooperation between their law enforcement agencies.

3. States Parties shall endeavour to cooperate within their means to respond to transnational organized crime committed through the use of modern technology.

Article 28

Collection, exchange and analysis of information on the nature of organized crime

1. Each State Party shall consider analysing, in consultation with the scientific and academic communities, trends in organized crime in its territory, the circumstances in which organized crime operates, as well as the professional groups and technologies involved.

2. States Parties shall consider developing and sharing analytical expertise concerning organized criminal activities with each other and through international and regional organizations. For that purpose, common definitions, standards and methodologies should be developed and applied as appropriate.

3. Each State Party shall consider monitoring its policies and actual measures to combat organized crime and making assessments of their effectiveness and efficiency.

Article 29

Training and technical assistance

1. Each State Party shall, to the extent necessary, initiate, develop or improve specific training programmes for its law enforcement personnel, including prosecutors, investigating magistrates and customs personnel, and other personnel charged with the prevention, detection and control of the offences covered by this Convention. Such programmes may include secondments and exchanges of staff. Such programmes shall deal, in particular and to the extent permitted by domestic law, with the following

(a) Methods used in the prevention, detection and control of the offences covered by this Convention;

(b) Routes and techniques used by persons suspected of involvement in offences covered by this Convention, including in transit States, and appropriate countermeasures;

(c) Monitoring of the movement of contraband;

(d) Detection and monitoring of the movements of proceeds of crime, property, equipment or other instrumentalities and methods used for the transfer, concealment or disguise of such proceeds, property, equipment or other instrumentalities, as well as methods used in combating money-laundering and other financial crimes;

(e) Collection of evidence;

(f) Control techniques in free trade zones and free ports;

(g) Modern law enforcement equipment and techniques, including electronic surveillance, controlled deliveries and undercover operations;

(h) Methods used in combating transnational organized crime committed through the use of computers, telecommunications networks or other forms of modern technology; and

(i) Methods used in the protection of victims and witnesses.

2. States Parties shall assist one another in planning and implementing research and training programmes designed to share expertise in the areas referred to in paragraph 1 of this article and to that end shall also, when appropriate, use regional and international conferences and seminars to promote cooperation and to stimulate discussion on problems of mutual concern, including the special problems and needs of transit States.

3. States Parties shall promote training and technical assistance that will facilitate extradition and mutual legal assistance. Such training and technical assistance may include language training, secondments and exchanges between personnel in central authorities or agencies with relevant responsibilities.

4. In the case of existing bilateral and multilateral agreements or arrangements, States Parties shall strengthen, to the extent necessary, efforts to maximize operational and training activities within international and regional organizations and within other relevant bilateral and multilateral agreements or arrangements.

Article 30

Other measures

implementation of the Convention through economic development and technical assistance

1. States Parties shall take measures conducive to the optimal implementation of this Convention to the extent possible, through international cooperation, taking into account the negative effects of organized crime on society in general, in particular on sustainable development.

2. States Parties shall make concrete efforts to the extent possible and in coordination with each other, as well as with international and regional organizations

(a) To enhance their cooperation at various levels with developing countries, with a view to strengthening the capacity of the latter to prevent and combat transnational organized crime;

(b) To enhance financial and material assistance to support the efforts of developing countries to fight transnational organized crime effectively and to help them implement this Convention successfully;

(c) To provide technical assistance to developing countries and countries with economies in transition to assist them in meeting their needs for the implementation of this Convention. To that end, States Parties shall endeavour to make adequate and regular voluntary contributions to an account specifically designated for that purpose in a United Nations funding mechanism. States Parties may also give special consideration, in accordance with their domestic law and the provisions of this Convention, to contributing to the aforementioned account a percentage of the money or of the corresponding value of proceeds of crime or property confiscated in accordance with the provisions of this Convention;

(d) To encourage and persuade other States and financial institutions as appropriate to join them in efforts in accordance with this article, in particular by providing more training programmes and modern equipment to developing countries in order to assist them in achieving the objectives of this Convention.

3. To the extent possible, these measures shall be without prejudice to existing foreign assistance commitments or to other financial cooperation arrangements at the bilateral, regional or international level.

4. States Parties may conclude bilateral or multilateral agreements or arrangements on material and logistical assistance, taking into consideration the financial arrangements necessary for the means of international cooperation provided for by this Convention to be effective and for the prevention, detection and control of transnational organized crime.

Article 31

Prevention

1. States Parties shall endeavour to develop and evaluate national projects and to establish and promote best practices and policies aimed at the prevention of transnational organized crime.

2. States Parties shall endeavour, in accordance with fundamental principles of their domestic law, to reduce existing or future opportunities for organized criminal groups to participate in lawful markets with proceeds of crime, through appropriate legislative, administrative or other measures. These measures should focus on

(a) The strengthening of cooperation between law enforcement agencies or prosecutors and relevant private entities, including industry;

(b) The promotion of the development of standards and procedures designed to safeguard the integrity of public and relevant private entities, as well as codes of conduct for relevant professions, in particular lawyers, notaries public, tax consultants and accountants;

(c) The prevention of the misuse by organized criminal groups of tender procedures conducted by public authorities and of subsidies and licences granted by public authorities for commercial activity;

(d) The prevention of the misuse of legal persons by organized criminal groups; such measures could include

(i) The establishment of public records on legal and natural persons involved in the establishment, management and funding of legal persons;

(ii) The introduction of the possibility of disqualifying by court order or any appropriate means for a reasonable period of time persons convicted of offences covered by this Convention from acting as directors of legal persons incorporated within their jurisdiction;

(iii) The establishment of national records of persons disqualified from acting as directors of legal persons; and

(iv) The exchange of information contained in the records referred to in subparagraphs (d) (i) and (iii) of this paragraph with the competent authorities of other States Parties.

3. States Parties shall endeavour to promote the reintegration into society of persons convicted of offences covered by this Convention.

4. States Parties shall endeavour to evaluate periodically existing relevant legal instruments and administrative practices with a view to detecting their vulnerability to misuse by organized criminal groups.

5. States Parties shall endeavour to promote public awareness regarding the existence, causes and gravity of and the threat posed by transnational organized crime. Information may be disseminated where appropriate through the mass media and shall include measures to promote public participation in preventing and combating such crime.

6. Each State Party shall inform the Secretary-General of the United Nations of the name and address of the authority or authorities that can assist other States Parties in developing measures to prevent transnational organized crime.

7. States Parties shall, as appropriate, collaborate with each other and relevant international and regional organizations in promoting and developing the measures referred to in this article. This includes participation in international projects aimed at the prevention of transnational organized crime, for example by alleviating the circumstances that render socially marginalized groups vulnerable to the action of transnational organized crime.

Article 32

Conference of the Parties to the Convention

1. A Conference of the Parties to the Convention is hereby established to improve the capacity of States Parties to combat transnational organized crime and to promote and review the implementation of this Convention.

2. The Secretary-General of the United Nations shall convene the Conference of the Parties not later than one year following the entry into force of this Convention. The Conference of the Parties shall adopt rules of procedure and rules governing the activities set forth in paragraphs 3 and 4 of this article (including rules concerning payment of expenses incurred in carrying out those activities).

3. The Conference of the Parties shall agree upon mechanisms for achieving the objectives mentioned in paragraph 1 of this article, including

(a) Facilitating activities by States Parties under articles 29, 30 and 31 of this Convention, including by encouraging the mobilization of voluntary contributions;

(b) Facilitating the exchange of information among States Parties on patterns and trends in transnational organized crime and on successful practices for combating it;

(c) Cooperating with relevant international and regional organizations and non-governmental organizations;

(d) Reviewing periodically the implementation of this Convention;

(e) Making recommendations to improve this Convention and its implementation.

4. For the purpose of paragraphs 3 (d) and (e) of this article, the Conference of the Parties shall acquire the necessary knowledge of the measures taken by States Parties in implementing this Convention and the difficulties encountered by them in doing so through information provided by them and through such supplemental review mechanisms as may be established by the Conference of the Parties.

5. Each State Party shall provide the Conference of the Parties with information on its programmes, plans and practices, as well as legislative and administrative measures to implement this Convention, as required by the Conference of the Parties.

Article 33

Secretariat

1. The Secretary-General of the United Nations shall provide the necessary secretariat services to the Conference of the Parties to the Convention.

2. The secretariat shall

(a) Assist the Conference of the Parties in carrying out the activities set forth in article 32 of this Convention and make arrangements and provide the necessary services for the sessions of the Conference of the Parties;

(b) Upon request, assist States Parties in providing information to the Conference of the Parties as envisaged in article 32, paragraph 5, of this Convention; and

(c) Ensure the necessary coordination with the secretariats of relevant international and regional organizations.

Article 34

Implementation of the Convention

1. Each State Party shall take the necessary measures, including legislative and administrative measures, in accordance with fundamental principles of its domestic law, to ensure the implementation of its obligations under this Convention.

2. The offences established in accordance with articles 5, 6, 8 and 23 of this Convention shall be established in the domestic law of each State Party independently of the transnational nature or the involvement of an organized criminal group as described in article 3, paragraph 1, of this Convention, except to the extent that article 5 of this Convention would require the involvement of an organized criminal group.

3. Each State Party may adopt more strict or severe measures than those provided for by this Convention for preventing and combating transnational organized crime.

Article 35

Settlement of disputes

l. States Parties shall endeavour to settle disputes concerning the interpretation or application of this Convention through negotiation.

2. Any dispute between two or more States Parties concerning the interpretation or application of this Convention that cannot be settled through negotiation within a reasonable time shall, at the request of one of those States Parties, be submitted to arbitration. If, six months after the date of the request for arbitration, those States Parties are unable to agree on the organization of the arbitration, any one of those States Parties may refer the dispute to the International Court of Justice by request in accordance with the Statute of the Court.

3. Each State Party may, at the time of signature, ratification, acceptance or approval of or accession to this Convention, declare that it does not consider itself bound by paragraph 2 of this article. The other States Parties shall not be bound by paragraph 2 of this article with respect to any State Party that has made such a reservation.

4. Any State Party that has made a reservation in accordance with paragraph 3 of this article may at any time withdraw that reservation by notification to the Secretary-General of the United Nations.

Article 36

Signature, ratification, acceptance, approvaland accession

1. This Convention shall be open to all States for signature from 12 to 15 December 2000 in Palermo, Italy, and thereafter at United Nations Headquarters in New York until 12 December 2002.

2. This Convention shall also be open for signature by regional economic integration organizations provided that at least one member State of such organization has signed this Convention in accordance with paragraph 1 of this article.

3. This Convention is subject to ratification, acceptance or approval. Instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Secretary-General of the United Nations. A regional economic integration organization may deposit its instrument of ratification, acceptance or approval if at least one of its member States has done likewise. In that instrument of ratification, acceptance or approval, such organization shall declare the extent of its competence with respect to the matters governed by this Convention. Such organization shall also inform the depositary of any relevant modification in the extent of its competence.

4. This Convention is open for accession by any State or any regional economic integration organization of which at least one member State is a Party to this Convention. Instruments of accession shall be deposited with the Secretary-General of the United Nations. At the time of its accession, a regional economic integration organization shall declare the extent of its competence with respect to matters governed by this Convention. Such organization shall also inform the depositary of any relevant modification in the extent of its competence.

Article 37

Relation with protocols

1. This Convention may be supplemented by one or more protocols.

2. In order to become a Party to a protocol, a State or a regional economic integration organization must also be a Party to this Convention.

3. A State Party to this Convention is not bound by a protocol unless it becomes a Party to the protocol in accordance with the provisions thereof.

4. Any protocol to this Convention shall be interpreted together with this Convention, taking into account the purpose of that protocol.

Article 38

Entry into force

1. This Convention shall enter into force on the ninetieth day after the date of deposit of the fortieth instrument of ratification, acceptance, approval or accession. For the purpose of this paragraph, any instrument deposited by a regional economic integration organization shall not be counted as additional to those deposited by member States of such organization.

2. For each State or regional economic integration organization ratifying, accepting, approving or acceding to this Convention after the deposit of the fortieth instrument of such action, this Convention shall enter into force on the thirtieth day after the date of deposit by such State or organization of the relevant instrument.

Article 39

Amendment

1. After the expiry of five years from the entry into force of this Convention, a State Party may propose an amendment and file it with the Secretary-General of the United Nations, who shall thereupon communicate the proposed amendment to the States Parties and to the Conference of the Parties to the Convention for the purpose of considering and deciding on the proposal. The Conference of the Parties shall make every effort to achieve consensus on each amendment. If all efforts at consensus have been exhausted and no agreement has been reached, the amendment shall, as a last resort, require for its adoption a two-thirds majority vote of the States Parties present and voting at the meeting of the Conference of the Parties.

2. Regional economic integration organizations, in matters within their competence, shall exercise their right to vote under this article with a number of votes equal to the number of their member States that are Parties to this Convention. Such organizations shall not exercise their right to vote if their member States exercise theirs and vice versa.

3. An amendment adopted in accordance with paragraph 1 of this article is subject to ratification, acceptance or approval by States Parties.

4. An amendment adopted in accordance with paragraph 1 of this article shall enter into force in respect of a State Party ninety days after the date of the deposit with the Secretary-General of the United Nations of an instrument of ratification, acceptance or approval of such amendment.

5. When an amendment enters into force, it shall be binding on those States Parties which have expressed their consent to be bound by it. Other States Parties shall still be bound by the provisions of this Convention and any earlier amendments that they have ratified, accepted or approved.

Article 40

Denunciation

1. A State Party may denounce this Convention by written notification to the Secretary-General of the United Nations. Such denunciation shall become effective one year after the date of receipt of the notification by the Secretary-General.

2. A regional economic integration organization shall cease to be a Party to this Convention when all of its member States have denounced it.

3. Denunciation of this Convention in accordance with paragraph 1 of this article shall entail the denunciation of any protocols thereto.

Article 41

Depositary and languages

1. The Secretary-General of the United Nations is designated depositary of this Convention.

2. The original of this Convention, of which the Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the Secretary-General of the United Nations.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned plenipotentiaries, being duly authorized thereto by their respective Governments, have signed this Convention.

Konventionen trådte i medfør af art. 38, stk. 1 i kraft den 29. september 2003.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær den 30. september 2003, og konventionen er i medfør af art. 38, stk. 2 trådt i kraft for Danmark den 31. oktober 2003.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen meddelt De Forenede Nationers generalsekretær følgende

”I henhold til konventionens artikel 18, stk. 13 skal Danmark oplyse, at den centrale myndighed i Danmark er Justitsministeriet, Det Internationale Kontor, Slotholmsgade 10, 1216 København.

I henhold til konventionens artikel 18, stk. 14 skal Danmark oplyse, at anmodninger om gensidig retshjælp accepteres på følgende sprog: dansk, svensk, norsk, engelsk, fransk og tysk.”

Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en erklæring, hvorefter konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos De Forenede Nationer på adressen: http://untreaty.un.org/ .

Udenrigsministeriet, den 19. februar 2004

Per Stig Møller

Bekendtgørelse

af

FN-konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

_____________

I henhold til kgl. resolution af 16. september 2003, har Danmark ratificeret en i Palermo den 12. december 2000 undertegnet FN-konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Konventionens ordlyd er som følger (den arabiske, kinesiske, franske, russiske og spanske tekst udelades)

Oversættelse

DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF GRÆNSEOVERSKRIDENDE ORGANISERET KRIMINALITET