Legislator Case Law & Legislation
L20030001464 DK

Bekendtgørelse af aftale af 31. oktober 2001 med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomst af 12. juni 1975 om Nordisk Kulturfond

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2003 14 Valid

Artikel 1

Artiklerne 7 og 8 i overenskomsten af 12. juni 1975, som ændret ved aftale af 3. december 1990, skal have følgende ændrede ordlyd

Bekendtgørelse (international) 2003 14 Valid

Artikel 2

Originaleksemplaret af denne aftale skal deponeres i det danske udenrigsministerium, som skal oversende bekræftede genparter til de øvrige parter.

Bekendtgørelse (international) 2003 14 Valid

Artikel 3

Denne aftale træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige parter har givet det danske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af aftalen. Depositaren underretter de øvrige parter om tidspunktet for modtagelsen af disse meddelelser.

Denne aftale er gældende, sålænge overenskomsten af 12. juni 1975 som tidligere ændret ved aftale af 3. december 1990 er i kraft.

Til bekræftelse heraf har undertegnede behørigt befuldmægtigede undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i København den 31. oktober 2001 i ét eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

For Danmarks regering

Johannes Lebech

For Finlands regering

Suvi Lindén

For Islands regering

Björn Bjarnason

For Norges regering

Yngve Slettholm

For Sveriges regering

Pia Erson

Aftalen trådte i medfør af artikel 3 i kraft den 22. januar 2003.

Udenrigsministeriet, den 12. juni 2003

Per Stig Møller

Bekendtgørelse (international) 2003 14 Valid

Artikel 7 : ”Fonden forvaltes, dens midler fordeles og dens virksomhed i øvrigt ledes af en styrelse. Styrelsen træffer også beslutning om modtagelse af gave eller testamente, samt om anbringelse af fondens indestående midler.

Styrelsen består af tretten medlemmer. Nordisk Råd udnævner fem af medlemmerne, ét fra hvert land. Ministerrådet udnævner ligeledes fem medlemmer, ét fra hvert land. På tilsvarende måde udnævnes for hvert medlem en personlig suppleant. Videre udnævnes tre medlemmer fra henholdsvis Færøerne, Grønland og Åland. Det medlem, der repræsenterer Færøerne, samt en personlig suppleant vælges for hver anden mandatperiode af Nordisk Råd og for den mellemliggende mandatperiode af Ministerrådet. De medlemmer, der repræsenterer henholdsvis Grønland og Åland, samt personlige suppleanter for disse vælges for hver anden mandatperiode af Ministerrådet og for den mellemliggende mandatperiode af Nordisk Råd.

Medlemmerne og suppleanterne udnævnes for et tidsrum af to kalenderår ad gangen. Afgår et medlem eller en suppleant inden mandattidens udløb, skal der udnævnes en efterfølger for resten af mandattiden. Styrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand for ét kalenderår ad gangen. Samme land beklæder formandsposten to år i træk.”

Bekendtgørelse (international) 2003 14 Valid

Artikel 8: ”Styrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og mindst syv andre medlemmer er til stede. Styrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.”

Bekendtgørelse (international) 2003 14 Valid

Bekendtgørelse

af

aftale af 31. oktober 2001 med Finland, Island, Norge og

Sverige om ændring af overenskomst af 12. juni 1975 om

Nordisk Kulturfond

Den 31. oktober 2001 undertegnedes i København aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomst af 12. juni 1975 om Nordisk Kulturfond, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 22. december 1976 og 78 af 8. august 1991, Lovtidende C.

Aftalens ordlyd er som følger

Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomst af 12. juni 1975 om Nordisk Kulturfond

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer, som ønsker at styrke Færøernes, Grønlands og Ålands repræsentation i Nordisk Kulturfonds styrelse, har aftalt følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →