Bekendtgørelse af protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol forstås ved
1. »Konvention« Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, vedtaget i Genève den 13. november 1979.
2. »EMEP« samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa.
3. »Forvaltningsorganet« forvaltningsorganet for konventionen, der er oprettet i medfør af konventionens artikel 10, stk. 1.
4. »EMEP's geografiske område« det areal, der er defineret i artikel 1, stk. 4, i protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), vedtaget i Genève den 28. september 1984.
5. »Troposfærisk ozon-kontrolområde« (TOMA) et i bilag I specificeret område i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2, stk. 2 b) .
6. »Parter« medmindre andet fremgår af teksten, parterne i denne protokol.
7. »Kommission« De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.
8. »Kritiske niveauer« koncentrationer af forurenende stoffer i atmosfæren for en nærmere fastsat eksponeringstid under hvilken, der ifølge den nuværende viden ikke kan være tale om direkte skadelige virkninger på receptorer som mennesker, planter, økosystemer eller materialer.
9. »Flygtige organiske forbindelser«, eller »VOC’er« medmindre andet er anført, alle menneskeskabte organiske forbindelser udover metan, der kan frembringe fotokemiske oxidanter ved at reagere med kvælstofoxider ved tilstedeværelse af sollys.
10. »Stor kildekategori« enhver kategori af kilder, der udleder luftforurenende stoffer i form af VOC’er, bl.a. de i bilag II og III beskrevne kategorier, og som tegner sig for mindst 1 pct. af den årlige samlede nationale emission af VOC’er, målt eller beregnet i det første kalenderår efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol, og derefter hvert fjerde år.
11. »Ny stationær kilde« enhver stationær kilde hvis opførelse eller betydelige ombygning er påbegyndt efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
12. »Ny mobil kilde«: ethvert vejgående motorkøretøj, der er fremstillet efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
13. »Fotokemisk potentiale for ozondannelse« (POCP) potentialet for en enkelt VOC, i forhold til andre VOC’ers potentiale for ozondannelse ved at reagere med kvælstofoxider ved tilstedeværelsen af sollys som beskrevet i bilag IV.
Artikel 2
Grundlæggende forpligtelser
1. Parterne kontrollerer og begrænser deres VOC-emissioner med henblik på at reducere deres grænseoverskridende transport og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter og beskytte menneskers sundhed og miljøet mod skadelige virkninger.
2. For at opfylde de i stk. 1 anførte krav kontrollerer og reducerer parterne deres nationale årlige VOC-emissioner eller deres grænseoverskridende transport på en af følgende måder, der specificeres ved undertegnelsen
a) så snart som muligt og som det første skridt træffer de effektive foranstaltninger til at reducere nationale årlige VOC-emissioner med mindst 30 pct. i 1999, idet de anvender 1988-niveauer som udgangspunkt eller et andet årsniveau fra perioden 1984 til 1990, som de måtte anføre ved undertegnelsen eller tiltrædelsen af denne protokol;
b) såfremt deres årlige emissioner bidrager til troposfæriske ozonkoncentrationer i områder, som henhører under en eller flere andre parters jurisdiktion, og sådanne emissioner udelukkende stammer fra områder under deres jurisdiktion, som er udpeget som TOMA-område i bilag I, træffer parterne hurtigst muligt og som første skridt effektive foranstaltninger til at
i) reducere deres årlige VOC-emissioner fra de anførte områder med mindst 30 pct. inden 1999, idet de anvender 1988-niveauerne som udgangspunkt eller et andet årsniveau fra perioden 1984 til 1990, som de måtte anføre ved undertegnelsen eller tiltrædelsen af denne protokol;
ii) sikre inden 1999, at deres samlede årlige nationale VOC-emissioner ikke overskrider 1988-niveauerne;
c) såfremt deres nationale årlige VOC-emissioner i 1988 var lavere end 500.000 tons og 20 kg pr. indbygger og 5 tons/km 2 , træffer de som første skridt og hurtigst muligt effektive foranstaltninger til senest inden 1999 at sikre, at deres nationale VOC-emissioner ikke overskrider 1988-niveauerne.
3.
a) Desuden skal parterne senest to år efter protokollens ikrafttræden
i) anvende passende nationale og internationale emissionsnormer for nye stationære kilder baseret på de bedste, økonomisk acceptable tilgængelige teknologier under hensyntagen til bilag II;
ii) anvende nationale og internationale foranstaltninger til produkter, som indeholder opløsningsmidler, og fremme bruge af produkter med lavt eller intet indhold af VOC’er under hensyntagen til bilag 2, herunder mærkning af produkter med angivelse af deres VOC-indhold;
iii) anvende passende nationale og internationale emissionsnormer for nye mobile kilder baseret på de bedste, økonomisk acceptable tilgængelige teknologier under hensyntagen til bilag III;
iv) fremme offentlighedens deltagelse i emissionsbegrænsningsprogrammer gennem offentlige meddelelser, der opfordrer til anvendelse af de bedste transportmåder og fremmer trafikreguleringsordninger.
b) Derudover skal parterne senest fem år efter protokollens ikrafttræden i de områder, hvor nationale eller internationale normer for troposfærisk ozon er overskredet, eller hvorfra disses grænseoverskridende transport stammer eller forventes at stamme fra
i) anvende de bedste, økonomisk acceptable tilgængelige teknologier til eksisterende stationære kilder i de store kildekategorier under hensyntagen til bilag II;
ii) anvende teknikker til at reducere VOC-emissioner fra benzindistribution og påfyldning af brændstof på motorkøretøjer, og reducere benzinens flygtighed under hensyntagen til bilag II og III.
4. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne artikel opfordres parterne til at give højeste prioritet til reduktion og kontrol af emissioner af stoffer med det største POCP under hensyntagen til de i bilag IV indeholdte oplysninger.
5. Ved implementeringen af denne protokol og i særdeleshed enhver foranstaltning til produktsubstitution træffer parterne passende forholdsregler til at sikre, at toksiske og kræftfremkaldende VOC’er samt de, der volder skade på det stratosfæriske ozonlag, ikke substitueres med andre VOC’er.
6. Som andet skridt indleder parterne senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol forhandlinger om yderligere foranstaltninger til nedbringelse af den årlige nationale emission af flygtige organiske forbindelser eller disses grænseoverskridende transport, og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter under hensyntagen til de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske nyskabelser, de videnskabeligt fastsatte kritiske niveauer og internationalt accepterede målniveauer samt kvælstofoxiders rolle i dannelsen af fotokemiske oxidanter, og andre elementer, som det i artikel 5 omhandlede arbejdsprogram resulterer i.
7. I dette øjemed samarbejder parterne om at fastsætte
a) mere detaljerede oplysninger om de enkelte VOC’er og deres POCP-værdier;
b) kritiske niveauer for fotokemiske oxidanter;
c) reduktioner i nationale årlige emissioner eller grænseoverskridende transport af VOC’er og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter, især for at de fastsatte mål baseret på de kritiske niveauer kan nås;
d) begrænsningsstrategier såsom økonomiske instrumenter til at opnå samlet omkostningseffektivitet i opnåelsen af vedtagne mål;
e) foranstaltninger til realisering af denne reduktion og en tidsplan herfor, der skal begynde senest den 1. januar 2000.
8. I løbet af disse forhandlinger overvejer parterne, om det er passende for de i stk. 1 anførte formål at supplere sådanne yderligere tiltag med foranstaltninger til at reducere metan-emissioner.
Artikel 3
Yderligere foranstaltninger
1. Foranstaltninger foreskrevet i denne protokol fratager ikke parterne for deres øvrige forpligtelser til at træffe foranstaltninger til at reducere de samlede gasformige emissioner, der kan bidrage væsentligt til klimaændringer, til dannelsen af troposfærisk baggrundsozon eller nedbrydning af stratosfærisk ozon, eller som er toksiske eller kræftfremkaldende.
2. Parterne kan træffe strengere forholdsregler end foreskrevet i denne protokol.
3. Parterne etablerer en mekanisme til overvågning af overholdelsen af denne protokol. Alle parter, som har begrundet mistanke om, at en anden part handler eller har handlet på en måde, der er er i uoverensstemmelse med dennes forpligtelser i henhold til denne protokol, kan som et første skridt, baseret på oplysninger frembragt i medfør af artikel 8 eller andre oplysninger, underrette forvaltningsorganet og de pågældende parter herom samtidigt. Sagen kan, efter anmodning fra enhver part, tages op på forvaltningsorganets næste møde.
Artikel 4
Teknologiudveksling
1. Parterne fremmer, i overensstemmelse med deres nationale love, bestemmelser og praksis, teknologiudveksling med sigte på at nedbringe emissionen af VOC’er, navnlig ved at anspore til
a) kommerciel udveksling af tilgængelig teknologi;
b) direkte industrikontakter og -samarbejde, herunder fællesprojekter;
c) udveksling af oplysninger og erfaringer;
d) ydelse af teknisk bistand.
2. Ved at anspore til de i denne artikels stk. 1 anførte aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme kontakter og samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den offentlige og private sektor, der kan levere fornøden teknologi, konstruktionsteknisk knowhow, materiel eller finansiering.
3. Senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol vurderer parterne, hvilke foranstaltninger der behøves til at skabe bedre betingelser for udveksling af teknologi til begrænsning af VOC-emissioner.
Artikel 5
Forskning og overvågning der skal gennemføres
Parterne lægger stor vægt på forskning i og overvågning af udviklingen og anvendelsen af metoder til at opnå nationale og internationale normer for troposfærisk ozon og andre mål til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. På grundlag af nationale eller internationale forskningsprogrammer, forvaltningsorganets arbejdsplan og andre samarbejdsprogrammer inden for rammerne af konventionen søger parterne navnlig
a) at påvise og kvantificere VOC-emissioners virkninger, både antropogene og biogene, samt virkningen af fotokemiske oxidanter på menneskers sundhed, miljøet og materialer;
b) at finde frem til, hvorledes de følsomme områder er fordelt geografisk;
c) at udvikle overvågning og modelberegninger over emission og luftkvalitet, herunder metoder til beregning af emissioner, idet der i videst muligt omfang tages hensyn de forskellige VOC-arter, både antropogene og biogene, samt deres reaktivitet for at kvantificere transporten af VOC’er over store afstande, både antropogene og biogene, samt dermed forbundne forureningsstoffer, der er medvirkende til dannelsen af fotokemiske oxidanter;
d) at justere overslagene over resultaterne af og omkostningerne ved metoderne til reduktion af VOC-emissioner og registrere udviklingen af bedre eller nye teknologier;
e) at udvikle metoder baseret på kritiske niveauer til at integrere videnskabelige, tekniske og økonomiske data til at fastslå passende rationelle strategier til begrænsning af VOC-emissioner og opnå samlet omkostningseffektivitet i opnåelsen af vedtagne mål;
f) at forbedre nøjagtigheden af opgørelserne over VOC-emissioner, både antropogene og biogene, og harmonisere opgørelses- eller beregningsmetoderne;
g) at forbedre deres forståelse af de kemiske processer forbundet med dannelsen af fotokemiske oxidanter;
h) at identificere mulige foranstaltninger til at begrænse emissionen af metan.
Artikel 6
Revisionsprocedurer
1. Parterne reviderer denne protokol regelmæssigt på grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation og den teknologiske udvikling.
2. Den første revision finder sted senest ét år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
Artikel 7
Nationale programmer, politikker og strategier
Parterne udvikler hurtigst muligt nationale programmer, politikker og strategier til opfyldelse af betingelserne i medfør af denne protokol med henblik på kontrol og begrænsning af emissionen af VOC’er og disses grænseoverskridende transport.
Artikel 8
Udveksling af oplysninger og årsrapporter
1. Parterne udveksler oplysninger ved at meddele forvaltningsorganet de nationale programmer, politikker og strategier, som de opstiller i overensstemmelse med artikel 7 ovenfor, og ved at forelægge det en rapport om fremskridtene og eventuelle ændringer i disse programmer, politikker og strategier. Det første år efter denne protokols ikrafttræden indberetter alle parter om det samlede emissionsniveau for VOC, og hvor det er muligt fordelt på oprindelsessektor og individuelle VOC’er i deres territorier og enhver TOMA i deres territorier, i overensstemmelse med retningslinjer der fastlægges af forvaltningsorganet for 1988, eller det år der vælges som basisår for artikel 2, stk. 2, og om beregningsgrundlaget for disse niveauer.
2. Derudover indberetter parterne hvert år
a) forhold anført i stk. 1 for det forgangne kalenderår, samt evt. ændringer, der måtte være nødvendige, til rapporter, der allerede er aflagt for tidligere år;
b) fremskridt i anvendelsen af nationale og internationale emissionsnormer og de i henhold til artikel 2, stk. 3 krævede begrænsningsteknikker;
c) foranstaltninger til fremme af teknologiudveksling.
3. Derudover rapporterer parterne inden for EMEP’s geografiske område med mellemrum, der fastlægges af forvaltningsorganet, oplysninger om VOC-emissioner for hver oprindelsessektor fordelt på sted, som fastlægges af forvaltningsorganet, som er egnet til modellering af fotokemiske sekundære oxidantprodukters dannelse og transport.
4. Disse oplysninger meddeles så vidt muligt i form af ensartede rapporter.
Artikel 9
Beregninger
EMEP sender til de årlige møder i forvaltningsorganet relevante oplysninger, indsamlet og bearbejdet efter passende modeller og målinger, oplysninger om transport af ozon over store afstande i Europa. I områder uden for EMEP’s geografiske område anvendes modeller, der svarer til de særlige forhold for parterne i disse områder.
Artikel 10
Artikel 11
Ændringer til protokollen
1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.
2. Ændringsforslag forelægges skriftligt for eksekutivsekretæren for Kommissionen, som videresender dem til samtlige parter. Forvaltningsorganet behandler ændringsforslagene på sit næste årsmøde, forudsat at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud har rundsendt forslagene til parterne.
3. Ændringer til denne protokol, bortset fra ændringer til bilagene, vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i kraft for de parter, som har godkendt dem, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrument for disse ændringer. Ændringerne træder i kraft for enhver part, som har godkendt dem, efter at to tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrumenter for disse ændringer, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken den pågældende part har deponeret sit godkendelsesinstrument for ændringerne.
4. Ændringer til bilagene vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i kraft på den tredivte dag efter den dag, på hvilken ændringerne er blevet meddelt i overensstemmelse med denne artikels stk. 5.
5. Eksekutivsekretæren giver alle parterne meddelelse om de i denne artikels stk. 3 og 4 omhandlede ændringer snarest muligt efter deres vedtagelse.
Artikel 12
Bilæggelse af tvister
Hvis der mellem to eller flere parter opstår en tvist med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, søger disse parter tvisten bilagt gennem forhandling eller ved enhver anden metode til bilæggelse af tvister, som tvistens parter kan acceptere.
Bilag
Bilagene til denne protokol udgør en integreret del af protokollen. Bilag I er obligatorisk, mens bilag II, III og IV skal forstås som en anbefaling
Artikel 13
Undertegnelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Genève fra den 18. til og med den 22. november 1991, derefter i De Forenede Nationers hovedsæde i New York indtil den 22. maj 1992, for de stater, der er medlemmer af Kommissionen, og for stater, som i medfør af stk. 8 i resolution 36 (IV) af 28. marts 1947, vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Råd, har rådgivende status ved Kommissionen, samt for organisationer for regional økonomisk samordning, som består af suveræne stater, der er medlemmer af Kommissionen og som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende internationale aftaler om anliggender, som er omfattet af denne protokol, under forudsætning af at de pågældende stater og organisationer er parter i konventionen.
2. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under deres kompetence, udøver disse organisationer for regional økonomisk integration på egne vegne de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse organisationers medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve sådanne rettigheder individuelt.
Artikel 14
Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne.
2. Denne protokol er fra den 22. maj 1992 åben for tiltrædelse af de i artikel 13, stk. 1, omhandlede stater og organisationer.
Artikel 15
Depositar
Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, der fungerer som depositar.
Artikel 16
IKRAFTTRÆDEN
1. Denne protokol træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2. For hver i artikel 13, stk. 1, omhandlede stat, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol efter deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for den pågældende parts deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 17
Opsigelse
En part kan når som helst efter fem år regnet fra den dato, på hvilken denne protokol trådte i kraft for den pågældende part, opsige protokollen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen får virkning på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens modtagelse af opsigelsesmeddelelsen.
Artikel 18
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske, franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Genève i dag den attende november nitten hundrede og enoghalvfems.
Bilag I
Udpegede troposfæriske ozonkontrolområder (TOMA’er)
I denne protokol er opstillet følgende TOMA’er
Canada
TOMA nr. 1: Nedre Fraser dalen i provinsen Britisk Columbia.
Det er et 16.800 km 2 stort område i det sydvestlige hjørne af provinsen Britisk Columbia, der i gennemsnit er 80 km bredt og strækker sig 200 km op ad Fraser floddalen fra flodens munding i Georgiastrædet til Boothroyd i Britisk Columbia. Grænsen mod syd er den internationale grænse mellem Canada og Amerikas Forenede Stater, og den omfatter Greater Vancouver Re~gional District.
TOMA nr. 2: Windsor-Quebec-korridoren i provinserne Ontario og Quebec.
Det er et 157.000 km 2 stort område, der består af en 1.100 km lang strimmel land, som i gennemsnit er 140 km bredt, og som strækker sig fra byen Windsor (støder op til Detroit i Amerikas Forenede Stater) i provinsen Ontario til byen Quebec i provinsen Quebec. TOMA’en Windsor-Quebec-korridoren løber langs med den nordlige bred af Great Lakes og St. Lawrence floden i Ontario og spreder sig på begge sider af St. Lawrence floden fra grænsen Ontario-Quebec til byen Quebec i provinsen Quebec. TOMA’en omfatter byområderne Windsor, London, Hamilton, Toronto, Ottawa, Montreal, Trois-Rivières og Quebec.
Norge
Hele det norske fastland samt den specielle økonomiske zone syd for den 62° nordlige breddegrad i ECE-regionen, der dækker et område på 466.000 km 2 .
Bilag II
Foranstaltninger til begrænsning af emission af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra stationære kilder
Indledning
1. Formålet med bilaget er at hjælpe parterne med at identificere de bedste tilgængelige teknologier, der gør dem i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til protokollen.
2. Oplysningerne om emissionsresultater og om omkostninger er baseret på forvaltningsorganets og dettes udvalgs officielle dokumentation, navnlig på dokumenter modtaget og vurderet af task-forcen for VOC-emissioner fra stationære kilder. Hvis intet andet er angivet, anses de anførte teknikker for at være gennemprøvet og bero på driftserfaringer.
3. Da erfaringer med nye produkter og nye anlæg udstyret med emissionsbegrænsende teknik stadig vokser, og stadig flere bestående anlæg ombygges, vil det være nødvendigt at ændre bilaget med regelmæssige mellemrum. De bedste tilgængelige teknologier, som er identificeret til nye anlæg, kan anvendes på eksisterende anlæg efter en passende overgangsperiode.
4. Bilaget omtaler en række foranstaltninger, som med hensyn til omkostninger og effektivitet er meget forskellige. Valg af foranstaltninger afhænger i de konkrete tilfælde af en række faktorer, herunder økonomiske vilkår, teknologisk infrastruktur og eventuelt allerede implementeret VOC-begrænsning.
5. Bilaget tager generelt ikke højde for specifikke VOC-arter fra de forskellige kilder, men omhandler de bedste tilgængelige teknologier for VOC-reduktion. Ved planlægning af foranstaltninger for nogle kilder, er det værd at overveje at prioritere de aktiviteter, der udleder reaktive fremfor ikke-reaktive VOC’er (f.eks. i sektorer der anvender opløsningsmidler). Dog skal der tages højde for andre indvirkninger på miljøet (f.eks. global klimaforandring) og på menneskers sundhed, når sådan forbindelsesspecifikke foranstaltninger udformes.
I. Store kilder til emission af VOC’er fra stationære kilder
6. De største kilder til antropogene VOC-emissioner, der ikke indeholder metan, fra stationære kilder er følgende
a) brug af opløsningsmidler;
b) olieindustrien herunder håndtering af olieprodukter;
c) industrien for organiske kemikalier;
d) små forbrændingskilder (f.eks. hustandsopvarmning og små industrikedler);
e) fødevareindustrien;
f) jern- og stålindustrien;
g) håndtering og behandling af affald;
h) landbrug.
7. Listens rækkefølge afspejler kildernes generelle vigtighed dog underkastet de usikkerheder, der er forbundet med emissionsopstillingerne. Fordelingen af VOC-emissioner efter forskellige kilder afhænger i høj grad af aktivitetsområderne inden for en parts område.
II. Generelle muligheder for at begrænse VOC-emission
8. Der er adskillige muligheder for at begrænse og forebygge VOC-emissioner. Foranstaltningerne til nedbringelse af VOC-emission består først og fremmest i at ændre produkter og/eller processer (herunder kontrol med drift og vedligeholdelse) samt ombygning af bestående anlæg. Nedenstående liste giver en oversigt over de foranstaltninger, der findes, som kan implementeres alene eller kombineret
a) substitution af VOC’er f.eks. brug af vandbaserede affedtningsbade, samt maling, tryksværte eller klæbemidler, som har et lavt indhold eller ikke indeholder flygtige organiske forbindelser;
b) reduktion ved at benytte den bedste forvaltningspraksis såsom programmer for god husførelse og forebyggende vedligeholdelse, eller ved at foretage procesændringer såsom brug af lukkede systemer ved anvendelse, opbevaring og distribution af lavtkogende organiske væsker;
c) genindvinding og/eller genanvendelse af effektivt opsamlede flygtige organiske forbindelser ved at benytte begrænsningsteknikker såsom adsorptions-, absorptions-, kondenserings- og membranprocesser; det ideelle er genanvendelse af organiske forbindelser på stedet;
d) destruktion af effektivt opsamlede flygtige organiske forbindelser ved at benytte begrænsningsteknikker såsom termisk eller katalytisk forbrænding eller biologisk rensning.
9. Det er nødvendigt med overvågning af reduktionsprocedurerne for at sikre, at passende begrænsningsforanstaltninger og praksis implementeres på en hensigtsmæssig måde for at opnå en effektiv reduktion af VOC-emissioner. Overvågning af reduktionsprocedurer vil omfatte
a) udarbejdelse af en oversigt over de ovenfor nævnte begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission, der allerede er implementeret;
b) karakterisering og kvantificering af VOC-emissioner fra relevante kilder ved hjælp af instrumenter eller andre teknikker;
c) periodisk revision af implementerede reduktionsforanstaltninger for at sikre, at de fortsat virker effektivt;
d) regelmæssig rapportering vedrørende a), b) og c) ved hjælp af harmoniserede procedurer til tilsynsmyndigheder;
e) sammenligning af den faktisk realiserede reduktion af VOC-emissioner med protokollens målsætninger.
10. Tallene for investeringer/omkostninger er indsamlet fra forskellige kilder. Tallene for investeringer/omkostninger knytter sig i høj grad til specifikke sager på grund af de mange påvirkende faktorer. Hvis man anvender enheden »omkostning pr. tons begrænset VOC« til strategiske overvejelser for at opnå omkostningseffektivitet, skal man huske på, at sådan specifikke tal i høj grad beror på faktorer såsom anlægskapacitet, rensningseffektivitet og VOC-koncentrationen i ubehandlet gas, den anvendte teknologi og valg af nye installationer i modsætning til ombygning af eksisterende anlæg. Illustrative omkostningstal bør også baseres på proces-specifikke parametre, f.eks. mg/m 2 behandlet (maling), kg/m 3 produkt eller kg/enhed.
11. Strategiske overvejelser om omkostningseffektivitet bør baseres på omkostninger i alt pro anno (inkl. anskaffelses- og driftsomkostninger). Omkostninger til reduktion af VOC-emissioner bør også overvejes inden for rammerne af den samlede procesøkonomi, f.eks. indvirkningen af begrænsningsforanstaltningerne og omkostningerne på produktionsomkostningerne.
III. Begrænsningsteknikker
12. De største kategorier af tilgængelige begrænsningsteknikker til reduktion af flygtige organiske forbindelser er anført i tabel 1. De teknikker, man har valgt at medtage i tabellen, har været anvendt kommercielt med et godt resultat og er i dag veletablerede. De har overvejende været anvendt på tværs af sektorer.
13. Sektorspecifikke teknikker, herunder begrænsning af produkters indhold af opløsningsmidler, er anført i afsnit IV og V.
14. Det bør sikres, at implementering af disse begrænsningsteknikker ikke skaber andre miljøproblemer. Hvis det er nødvendigt at anvende forbrænding, bør det kombineres med energiudnyttelse, hvor det er muligt.
15. Ved at bruge sådanne teknikker kan der normalt opnås koncentrationer på under 150 mg/m 3 (som totalt kulstof ved standardbetingelser) i udstødningsgasser. I de fleste tilfælde kan der opnås emissionsværdier på 10-50 mg/m 3 .
16. En anden almindelig procedure til destruktion af ikke-halogenerede VOC’er er brug af VOC-mættede gasstrømme som sekundær luft eller brændsel i eksisterende energianlæg. Det kræver dog normalt procesændringer ved pågældende anlæg, og derfor er det også udeladt af følgende tabel.
Tabel 1
E n oversigt over tilgængelige voc- begrænsningsteknikker, deres effektivitet og omkostninger
Lavere koncentration i luftstrømmen
Højere koncentration i luftstrømmen
Teknik
Ef~fek~ti~vi~tet
Om~kost~ning
Ef~fek~ti~vi~tet
Om~kost~ning
Anvendelse
Termisk forbrænding**
Høj
Høj
Høj
Middel
Bred ved flow med høj koncentration
Katalytisk forbrænding**
Høj
Middel
Middel
Middel
Mere specialiseret for flow med lavere koncentrationer
Adsorption *
(aktivkulfiltre)
Høj
Høj
Middel
Middel
Bred ved flow med lav koncentration
Absorption
våd røggasrensning
-
-
Høj
Middel
Bred ved flow med høj koncentration
Kondensering*
-
-
Middel
Lav
Særlige tilfælde udelukkende ved flow med høj koncentration
Biofiltrering
Middel til høj
Lav
Lav***
Lav
Hovedsagelig i flow med lav koncentration inkl. lugtkontrol
Koncentration
Lavere
<3 g/m 3 (i mange tilfælde <1 g/m 3 )
Højere
> 5 g/m 3
Effektivitet
Høj
> 95%
Middel
80-95%
Lav
<80%
Omkostning i alt
Høj
> 500 ECU/t begrænset VOC
Middel
150-500 ECU/t begrænset VOC
Lav
<150 ECU/t begrænset VOC
* Disse processer kan kombineres med udstyr til genindvinding af opløsningsmidler. Derefter følger omkostningsbesparelser.
Besparelser som følge af energiudnyttelse er ikke inkluderet; de kan væsentligt reducere omkostningerne.
* Med bufferfiltre til at dæmpe emissions-spidsværdier opnås middel til høj effektivitet ved middel til lave omkostninger.
17. Effektiviseringsdata udledes fra driftserfaringer og menes at afspejle eksisterende installationers ydeevne.
18. Omkostningsdata er mere usikre på grund af fortolkningen af omkostninger, regnskabspraksis og anlægsspecifikke betingelser. De anførte data er således sagsspecifikke. De omfatter omfanget af omkostninger for de forskellige teknikker. Omkostningerne afspejler imidlertid de nøjagtige forhold mellem omkostningerne forbundet med de forskellige teknikker. Forskellene i omkostningerne mellem nye og ombyggede anlæg kan i visse tilfælde være væsentlige, men afviger ikke tilstrækkeligt til at rækkefølgen i tabel 1 kan ændres.
19. Valg af begrænsningsteknik vil afhænge af parametre såsom koncentrationen af VOC’er i ubehandlet gas, gasflowmængde, typen af VOC’er etc. Der vil således forekomme overlap mellem anvendelsesområderne, og i det tilfælde skal man vælge den efter de sagsspecifikke forhold bedst egnede teknik.
IV. Sektorer
20. I dette afsnit er hver VOC-udledende sektor beskrevet ved en tabel, der indeholder de største emissionskilder, begrænsningsforanstaltninger, herunder de bedste tilgængelige teknologier, deres specifikke reduktionseffektivitet og de dermed forbundne omkostninger.
21. Der anføres også et overslag over det samlede potentiale for hver sektor for at reducere VOC-emissionerne. Det maksimale reduktionspotentiale omfatter situationer, hvor anvendelsen af begrænsningsteknikker er lille.
22. Den processpecifikke reduktionseffektivitet bør ikke forveksles med tallene for hver sektors reduktionspotentiale. Førstnævnte er tekniske muligheder, hvorimod sidstnævnte tager højde for den sandsynlige udbredelse og andre faktorer, der påvirker hver enkelt sektor. Den processpecifikke effektivitet anføres kun kvalitativt
I = > 95 pct.; II = 80-95 pct.; III = < 80 pct.
23. Omkostningerne afhænger af kapacitet, faktorer der er specifikke for de pågældende anlæg, regnskabspraksis samt andre faktorer. Omkostningerne kan derfor variere betydeligt, hvilket er årsagen til, at der kun anføres kvalitative oplysninger (medium, lav, høj), idet der henvises til sammenligninger af omkostninger forbundet med de omtalte forskellige teknologier til specifikke formål.
A. Industriel brug af opløsningsmidler
24. I mange lande er industriel brug af opløsningsmidler den største kilde til VOC-emissioner fra stationære kilder. I tabel 2 er opstillet de vigtigste sektorer og begrænsningsforanstaltninger, herunder de bedste tilgængelige teknologier og reduktionseffektivitet, og for hver sektor er anført den bedste tilgængelige teknologi. Der kan være forskel på små og store eller nye og gamle anlæg. Det er årsagen til, at det anførte anslåede samlede reduktionspotentiale ligger under de værdier, der er vist i tabel 2. Det anslåede samlede reduktionspotentiale for denne sektor er på 60 pct. En yderligere foranstaltning til at reducere potentialet for episodisk ozondannelse kan omfatte omformulering af de resterende opløsningsmidler.
TABEL 2
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner, reduktionseffektivitet og omkostninger for sektorer der anvender opløsningsmidler
Emissionskilde
E~mis~si~ons~be~græns~nings~for~an~stalt~nin~ger
Re~duk~ti~ons~ef~fek~ti~vi~tet
Be~græns~nings~om~kost~nin~ger og be~spa~rel~ser
Industriel overfladebelægning
Omlægning til
- pulvermaling
I
Besparelser
- med lavt/ingen VOC-indhold
I III
Lave omkostninger
- højt indhold af faste stoffer
I III
Besparelse
Forbrænding
I II
Middel til høje omkostninger
- termisk
I II
Middel omkostninger
- katalytisk
I II
Middel omkostninger
Adsorption med aktivt kul
Behandling af papiroverflader
Forbrændingsanlæg
Strålehærdende/vandbaserede tryksværter
I II
I III
Middel omkostninger
Lave omkostninger
Fremstilling af biler
Omstilling til
- pulvermaling
I
- vandbaserede systemer
I II
Lave omkostninger
- belægning med højt indhold af faste stoffer
II
Adsorption med aktivt kul
I II
Forbrænding med genindvinding af varme
Lave omkostninger
- termisk
I II
- katalytisk
I II
Kommercielt malerarbejde
Med lavt/ingen VOC-indhold
Med lavt/ingen VOC-indhold
I II
I III
Middel omkostninger
Middel omkostninger
Trykning
Tryksværte med lavt indhold af opløsningsmidler/baseret på vand
II III
Middel omkostninger
Bogtryk: strålehærdning
I
Lave omkostninger
Adsorption med aktivt kul
I II
Høje omkostninger
Absorption
Forbrænding
I II
- termisk
- katalytisk
Biofiltrering inkl. bufferfilter
I
Middel omkostninger
Affedtning af metal
Skift til systemer med lavt/ingen indhold af VOC’er
I
Lukkede maskiner
Adsorption med aktivt kul
II
Lave til høje omkostninger
Afdækning, afkølet fribord
III
Lave omkostninger
Kemisk rens
Genindvindingstørretumblere og god husførelse (lukkede kredsløb)
II III
Lave til middel omkostninger
Kondensering
II
Lave omkostninger
Adsorption med aktivt kul
II
Lave omkostninger
Flade træpaneler
Belægninger med lavt/ingen VOC-indhold
I
Lave omkostninger
I = > 95 pct.; II = 80-95 pct.; III = < 80 pct.
25. I princippet er der tre anvendelige fremgangsmåder med hensyn til industriel brug af opløsningsmidler: en produktorienteret fremgangsmåde, der f.eks. resulterer i en omformulering af produktet (maling, affedtningsmidler etc.); procesorienterede ændringer samt anvendelse af begrænsningsteknologier. Til nogle former for industriel brug af opløsningsmidler er der kun en produktorienteret fremgangsmåde (malekonstruktioner, malebygninger, industriel brug af rengøringsmidler etc.). I alle andre tilfælde bør den produktorienterede fremgangsmåde prioriteres, bl.a. på grund af den positive indirekte virkning på emissionen af opløsningsmidler i forarbejdningsindustrien. Endvidere kan emissionernes miljøpåvirkning reduceres ved at kombinere den bedste tilgængelige teknologi med produktomformulering for at erstatte opløsningsmidler med mindre skadelige alternativer. Ifølge en kombineret fremgangsmåde af denne art kan det maksimale potentiale for en emissionsreduktion på 60 pct. medføre en forbedret miljøindsats, der er væsentligt højere.
26. Der foregår en hastig, løbende udvikling hen imod maling uden eller med lavt indhold af opløsningsmidler, der er blandt de mest omkostningseffektive løsninger. En kombination af lavt indhold af opløsningsmidler og adsorption/forbrændingsteknikker vælges til mange anlæg. Begrænsning af VOC-emissioner til industriel maling i stort omfang (f.eks. af biler, husholdningsapparater) kan indføres relativt hurtigt. I flere lande er emissionerne reduceret med så meget som 60 g/m 2 . De tekniske muligheder for at reducere emissioner fra nye anlæg til under 20 g/m 2 er erkendt i flere lande.
27. Alternative løsninger til affedtning af metaloverflader er vandbaseret behandling eller lukkede maskiner med aktivkul til genindvinding med lave emissioner.
28. Der anvendes adskillige metoder til at reducere VOC-emissioner fra diverse trykketeknikker. Disse indebærer hovedsageligt udskiftning af tryksværte, ændringer i selve trykkeprocessen ved brug af andre trykkemetoder samt luftrensningsteknikker. Til flexografiske papirtryk anvendes tryksværte baseret på vand i stedet for opløsningsmidler, og det samme er under udvikling til tryk på plastik. Vandbaseret tryksværte til rastertryk og dybtryk er tilgængeligt til nogle formål. Brug af elektrostatisk hærdet tryksværte i offset eliminerer VOC’er og anvendes inden for emballagetryk. Til nogle trykkemetoder findes der UV-hærdet tryksværte. Den bedste tilgængelige teknologi til dybtryk er luftrensningsteknikker med brug af kuladsorption. I emballageindustrien praktiseres dybtryk med genindvinding af opløsningsmidler med adsorption (zeolitter, aktivkul), men der anvendes også forbrænding og adsorption. Til varmetryk anvendes web-offset termisk eller katalytisk forbrænding af udstødningsgasser. Forbrændingsudstyret indeholder ofte en enhed til genindvinding af varme.
29. Til kemisk rensning består den bedste tilgængelige teknologi af lukkede maskiner og filtrering af ventilationsluften ved hjælp af aktivkulfiltre.
B. Olieindustrien
30. Olieindustrien er en af dem der bidrager mest til VOC-emissioner fra stationære kilder. Emissionerne stammer fra såvel raffinaderier som distribution (herunder transport og tankanlæg). Kommentarerne i det følgende vedrører tabel 3. De nævnte foranstaltninger omfatter også den bedste tilgængelige teknologi.
31. Emissioner fra raffinaderiprocesser stammer fra forbrænding af brændsel, afbrænding af uønskede kulbrinter, udledninger fra vakuumsystemer og flygtige emissioner fra procesenheder såsom flanger og forbindelser, åbnede ledninger og prøveudtagningssystemer. Andre større VOC-emissioner fra raffinaderier og relaterede aktiviteter stammer fra opbevaring, processer til rensning af spildevand, laste- og lossefaciliteter såsom havne, lastvogns- og jernbaneterminaler, rørledningsterminaler og periodiske aktiviteter såsom nedlukning, service og opstarter (eftersyn af procesenheder).
32. Emissioner fra eftersyn af procesenheder kan begrænses ved at udlufte dampe i beholdere til genindvindingsudstyr eller kontrolleret afbrænding.
33. Udledninger fra vakuumsystemer kan begrænses ved hjælp af kondensering eller bortledning til kedler eller varmeanlæg.
34. Flygtige emissioner fra procesudstyr i gas/damp- eller serviceventiler til lette væsker (f.eks. automatiske kontrolventiler, håndventiler, trykudligningsanordninger, prøveudtag, pumper, kompressorer, flanger og forbindelser) kan reduceres eller forebygges ved regelmæssig lækagedetektion, brug af reparationsprogrammer og forebyggende vedligeholdelse. Udstyr med betydelige lækager (f.eks. ventiler, pakninger, tætningsringe, pumper etc.) kan erstattes af udstyr, der er mere læksikret. For eksempel kan manuelle og automatiske kontrolventiler udskiftes med tilsvarende ventiler med bælgpakninger. Pumper til gas/damp og lette væsker kan udstyres med dobbelte mekaniske pakninger med kontrollerede afgasningsventiler. Kompressorer kan forsynes med pakninger med væskebarrieresystem, der forhindrer udsivning af procesvæsker til atmosfæren, og lækager fra kompressorpakninger kan ledes til afbrændingsskorstenen.
35. Sikkerhedsventiler for medier, der kan indeholde VOC’er, kan tilsluttes et gasopsamlingssystem, og de opsamlede gasser kan brændes i ovne eller afbrændingsskorstene.
36. VOC-emissioner fra opbevaring af råolie og -produkter kan reduceres ved at forsyne tanke med fast tag med indvendigt flydetag eller ved at forsyne tanke med flydetag med sekundære pakninger.
37. VOC-emissioner fra opbevaring af benzin og andre lette væskebestanddele kan reduceres på adskillige måder. Tanke med fast tag kan forsynes med indvendigt flydetag med primære og sekundære pakninger eller tilsluttes et lukket udluftningssystem og en effektiv begrænsningsanordning, f.eks. genindvinding af damp, afbrænding eller forbrænding i procesvarmere. Eksterne tanke med flydetag med primære pakninger kan forsynes med sekundære pakninger og/eller suppleres med et tæt, fast tag med sikkerhedsventiler, der kan tilsluttes en afbrændingsskorsten.
TABEL 3
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner, reduktionseffektivitet og omkostninger for olieindustrien
Emissionskilde
E~mis~si~ons~be~græns~nings~for~an~stalt~nin~ger
Re~duk~tions~ef~fek~ti~vi~tet
Be~græns~nings~om~kost~nin~ger og be~spa~rel~ser
Olieraffinaderier
- Flygtige emissioner
Løbende kontrol og vedligeholdelse
III
Middel omkostninger
- Eftersyn af procesenheder
Dampindvinding fra afbrændingsskorstene/industriovne
I
Ikke tilgængeligt
- Spildevandsseparator
Flydende afdækning
II
Middel omkostninger/besparelser
- Va~kuum~pro~ces~sy~stem
Overfladekondensatorer
I
Ikke-kondenserbare VOC’er bortledt til varmeanlæg eller ovne
- Afbrænding af slam
Termisk forbrænding
I
Opbevaring af råolie og produkter
- Benzin
Indvendige flydetage med sekundære pakninger
I II
Besparelser
Tanke med flydetag med sekundære pakninger
II
Besparelser
- Råolie
Tanke med flydetag med sekundære pakninger
II
Besparelser
- Ben~zin~ter~mi~na~ler (lastning og losning af lastbiler, pramme og tog)
Dampgenindvindingsenhed
I II
Besparelser
- Tankstationer
Returdampe til tankbiler
(Fase I)
I II
Lave omkostninger/besparelser
Returdampe til jordtank ved påfyldning af brændstof (påfyldningsdyser)
(Fase II)
I (-II**)
Middel omkostninger*
I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III =< 80 pct.
* Afhængig af kapacitet (tankstationens størrelse), ombygning eller nye tankstationer.
Vil stige med øget udbredelse af standardiserede påfyldningsrør på motorkøretøjer.
38. VOC-emissioner i forbindelse med håndtering og rensning af spildevand kan reduceres på adskillige måder. Der kan installeres begrænsningsanordninger i drænsystemer i form af vandpakninger samt samledåser forsynet med tætte dæksler. Kloakledninger kan tildækkes. Alternativt kan drænsystemer lukkes helt af for atmosfæren. Olie/vand-separatorer, herunder udskillelsesbeholdere, overfladesugere, overfald, sandstenskamre, slambeholdere og spildoliefaciliteter, kan forsynes med fast tag og lukket udluftningssystem, der leder dampe til en begrænsningsanordning, der er konstrueret til enten genindvinding eller destruktion af VOC-dampene. Alternativt kan olie/vandseparatorer forsynes med flydetag med primære og sekundære pakninger. Effektiv reduktion af VOC-emissioner fra spildevandsrenseanlæg kan opnås ved at dræne olie fra procesudstyr til spildoliesystemet og derved minimere flowet af olie til rensningsanlægget. Temperaturen på indgående vand kan også kontrolleres for at sænke emissioner til atmosfæren.
39. Der er et stort reduktionspotentiale i sektoren for opbevaring og distribution af benzin. Emissionsbegrænsning, der omfatter lastning af benzin på raffinaderiet (via mellemterminaler) indtil levering på tankstationer defineres som fase I; begrænsning af emissioner fra brænd~stofs~påfyldning i biler på tankstationer defineres som fase II (jf. bilag III, Foranstaltninger til begrænsning af emission af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra vejgående motorkøre~tøjer, stk. 33).
40. Fase I begrænsning består af genindvinding af dampe og opsamling af dampe ved lastning af benzin, samt genindvinding af dampe til genindvindingsenheder. Derudover kan dampe opsamlet på tankstationer ved tømning af benzin fra tankbiler returneres og genvindes i dampgenindvindingsenheder.
41. Fase II begrænsning består af genindvinding af dampe mellem køretøjets benzintank og tankstationens underjordiske opbevaringstank.
42. Fase II sammen med fase I er den bedste tilgængelige teknologi til reduktion af fordampningsemission i forbindelse med distribution af benzin. En komplementær måde til at reducere VOC-emissioner fra opbevaring og håndtering af benzin er at mindske brændstoffets flygtighed.
43. Det samlede reduktionspotentiale for olieindustrien er på op til 80 pct. Dette maksimum vil kun kunne nås, hvor den nuværende emissionsbegrænsning er lav.
C. Industrien for organiske kemikalier
44. Den kemiske industri bidrager også væsentligt til VOC-emissioner fra stationære kilder. Emissionerne er af en anden art med en lang række forurenende stoffer som følge af de mangfoldige produkter og produktionsprocesser. Procesemissioner kan opdeles i følgende store underkategorier: emissioner fra reaktorprocesser, luftoxidation og destillation samt andre separationsprocesser. Andre væsentlige emissionskilder er lækager, opbevaring og produktoverførsel (lastning/losning).
45. I nye anlæg medfører procesændringer og/eller nye processer ofte en væsentlig reduktion af emissioner. Såkaldte »tilføjelses-« eller »end-of-pipe«-teknikker såsom adsorption, absorption, termisk og katalytisk forbrænding udgør i mange tilfælde alternative eller komplementære teknologier. Til at reducere fordampningstab fra opbevaringstanke og emissioner fra lastnings- og losningsfaciliteter kan man anvende de for olieindustrien anbefalede begrænsningsforanstaltninger, der er vist i tabel 3. Begrænsningsforanstaltninger, herunder de bedste tilgængelige teknologier og deres procesrelaterede reduktionseffektivitet, er vist i tabel 4.
TABEL 4
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner, reduktionseffektivitet og omkostninger for industrien for organiske kemikalier
Emissionskilde
Emissions~be~græns~nings~for~an~stalt~ninger
Reduktions-
effektivitet
Begrænsningsomkostninger og besparelser
Flygtige emissioner
Lækagedetektion og reparationsprogrammer
- regelmæssig kontrol
III
Lave omkostninger
Opbevaring og håndtering
- Se tabel 3 -
Generelle foranstaltninger
Procesemissioner
- kuladsorption
I - II
Ikke tilgængeligt
- for~bræn~ding
- termisk
I II
Middel til høje omkostninger
- ka~ta~ly~tisk
I - II
Ikke tilgængeligt
- absorption
Ikke tilgængeligt
- biofiltrering
Ikke tilgængeligt
Ikke tilgængeligt
- afbrænding i skorsten
- Fremstilling af formaldehyd
- for~bræn~ding
- termisk
I
Høje omkostninger
- ka~ta~ly~tisk
I
- Fremstilling af polyætylen
- afbrænding i skorsten
I
Middel omkostninger
- katalytisk forbrænding
I - II
- Fremstilling af polysteren
- termisk forbrænding
I
Middel omkostninger
- afbrænding i skorsten
Procesændringer (eksempler)
- Fremstilling af vinylklorid
- erstatning af luft med ilt i oxychloreringsfasen
II
Ikke tilgængeligt
- afbrænding i skorsten
I
Middel omkostninger
- Fremstilling af polyvinylklorid
- op~slæm~nings~strip~ning af monomer
II
Ikke tilgængeligt
- absorption med nitro-2 methyl-propanol-1
I
Besparelser
- Fremstilling af polypropylen
- katalysator med højt udbytte
I
Ikke tilgængeligt
- Fremstilling af ætylenoxid
- erstatning af luft med ilt
I
Ikke tilgængeligt
* I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III =< 80 pct.
46. Det gennemførlige samlede reduktionspotentiale for industrien for organiske kemikalier er på op til 70 pct. afhængig af industrisammensætningen og i hvilket omfang, der forekommer begrænsningsteknologier og praksis.
D. Stationær forbrænding
47. Optimal reduktion af VOC-emissioner fra stationær forbrænding afhænger af den effektive brændstofudnyttelse på nationalt plan (tabel 5). Det er også vigtigt at sikre effektiv forbrænding af brændstof ved hjælp af gode driftsprocedurer, effektive forbrændingsanordninger og avancerede systemer til styring af forbrænding.
TABEL 5
Begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission for stationære forbrændingskilder
Emissionskilde
Emissionsbegrænsningsforanstaltninger
Små forbrændingskilder
Energibesparelse, f.eks. isolering
Regelmæssig kontrol
Udskiftning af gamle ovne
Naturgas og fyringsolie i stedet for fast brændsel
Centralvarmesystem
Fjernvarmesystem
Industrielle og kommercielle kilder
Energibesparelser
Bedre vedligeholdelse
Ændring af brændselstype
Ændring af ovn og belastning
Ændring af brændebetingelser
Stationære interne forbrændingskilder
Katalysatorer
Termiske reaktorer
48. Specielt for mindre systemer er der stadig et betydeligt reduktionspotentiale, især ved afbrænding af fast brændsel. Generelt kan en reduktion af VOC’er opnås ved at udskifte gamle ovne/kedler og/eller ved brændselsomlægning til gas. Udskiftning af ovne til opvarmning af enkeltværelser med centralvarmesystemer og/eller en generel udskiftning af individuelle opvarmningssystemer nedbringer forureningen, der skal dog tages højde for den samlede energieffektivitet. Brændselsomlægning til gas er en meget effektiv begrænsningsforanstaltning forudsat, at distributionssystemet er læksikret.
49. VOC-reduktionspotentialet for kraftværker er ubetydeligt for de fleste lande. På grund af usikkerheden forbundet med udskiftning/brændselsomlægning, kan der ikke oplyses nogen tal for det samlede reduktionspotentiale og dermed forbundne omkostninger.
E. Fødevareindustrien
50. Fødevareindustrien omfatter en lang række VOC-udledende processer fra store og små anlæg (tabel 6). De største kilder til VOC-emissioner er følgende
a) produktion af alkoholiske drikkevarer;
b) bagning;
c) udvinding af vegetabilsk olie ved hjælp af mineralolie;
d) destruktion af dyr.
Alkohol er den væsentligste flygtige organiske forbindelse i forbindelse med a) og b). Alifatiske kulbrinter er de væsentligste flygtige organiske forbindelser i forbindelse med c).
51. Andre potentielle kilder omfatter
a) sukkerindustrien og brug af sukker;
b) ristning af kaffe og nødder;
c) stegning (pommes frites, franske kartofler, etc.);
d) fiskemelsforarbejdning;
e) tilberedning af kød, etc.
52. VOC-emissioner er typisk i lugtform i lave koncentrationer med højt flowvolumen og vandindhold. Derfor har en reduktionsteknik været brug af biofiltre. Konventionelle teknikker som absorption, adsorption, termisk og katalytisk forbrænding har også været anvendt. Den væsentligste fordel ved biofiltre er den lave driftsomkostning sammenlignet med andre teknikker. Ikke desto mindre er det nødvendigt med periodisk vedligeholdelse.
53. Det kan være praktisk for større fermenteringsanlæg og bagerier at genindvinde alkohol ved hjælp af kondensering.
54. Emissioner af alifatiske kulbrinter fra olieudvinding minimeres ved hjælp af lukkede kredsløb og god husførelse for at forhindre tab fra ventiler og pakninger, etc. Forskellige oliefrø kræver forskellige mængder mineralolie til udvinding. Olivenolie kan udvindes mekanisk, hvorfor det ikke er nødvendigt at anvende mineralsk olie.
55. Det teknologisk gennemførlige samlede reduktionspotentiale i fødevareindustrien er anslået til at være på op til 35 pct.
TABEL 6
Foranstaltninger til begrænsning af VOC-emissioner, reduktionseffektivitet og omkostninger for fødevareindustrien
Emissionskilde
Emissionsbegrænsnings-foranstaltninger
Reduktions-
effektivitet
Begrænsningsomkostninger
Generelt
Lukkede kredsløb
Bio-oxidation
Kondensering og behandling
Adsorption/absorption
Termisk/katalytisk forbrænding
II
I
Lav*
Høj
Bearbejdning af vegetabilsk olie
Procesintegrerede foranstaltninger
Adsorption
Membranteknik
Afbrænding i industriovne
III
Lav
Destruktion af dyr
Biofiltrering
II
Lav*
* Da processerne normalt anvendes til gasser med lave VOC-koncentrationer er omkostningerne pr. m 3 gas lave, selvom udgifterne pr. tons begrænset VOC er høj.
I => 95 pct.; II = 80-95 pct.; III = <80 pct.
F. Jern- og stålindustrien (herunder jernlegeringer, støbning etc.)
56. I jern- og stålindustrien kan VOC-emissioner stamme fra forskellige kilder
a) forarbejdning af tilførselsmaterialer (koksværker; agglomereringsanlæg: sintring, granulering, brikettering; skrothåndtering);
b) metallurgiske reaktorer (pulverbuesvejsning; lysbuesvejsning; konversionsreaktorer, især ved brug af skrot; (åbne) kupolovne; højovne);
c) produkthåndtering (støbning; kedler med efterbrændere; og valseværk).
57. Ved at reducere kulstofbæreren i råmaterialer (f.eks. på sintringsbånd) reduceres de potentielle VOC-emissioner.
58. Ved åbne metallurgiske reaktorer kan der især forekomme VOC-emissioner fra forurenet skrot og pyrolytiske betingelser. Man skal især være opmærksom på opsamling af gasser fra opladnings- og tapningsoperationer for at minimere flygtige VOC-emissioner.
59. Man skal især være opmærksom på skrot, der er forurenet med olie, fedt, maling etc. samt på separering af støv (ikke-metalliske dele) fra metalskrot.
60. Forarbejdning af produkter medfører ofte flygtige emissioner. Ved støbning forekommer der emission af pyrolysegasser hovedsagelig fra organisk bundet sand. Sådan emission kan reduceres ved, at man vælger lavt emitterende bindemidler og/eller minimerer mængden af bindemidler. Der er foretaget tests med biofiltre til sådanne røggasser. Olietåge i luften fra valseværk kan reduceres til meget lave niveauer med filtrering.
61. Koksværker er en betydelig VOC-emissionskilde. Emissionerne forekommer fra: gaslækager i koksovne, tab af VOC’er, der normalt omledes til tilhørende destilleringsanlæg, samt fra afbrænding af koksovnsgas og anden brændsel. VOC-emissioner kan primært reduceres med følgende foranstaltninger: bedre tætning mellem ovndøre og rammer samt mellem påfyldningsåbninger og dæksler; opretholdelse af udsugning fra ovne selv under påfyldning; tørkøling enten ved direkte afkøling med inert gas eller indirekte vandkøling; skubning direkte til afkølingsenheden samt effektiv afskærmning ved skubbeoperationer.
G. Håndtering og behandling af affald
62. For fast kommunalt affald er de vigtigste mål at reducere mængden af produceret affald samt reducere mængden, der skal behandles. Derudover bør affaldsbehandlingen optimeres miljømæssigt.
63. Hvis der anvendes lossepladsprocesser, bør begrænsningsforanstaltninger vedrørende VOC-emission i forbindelse med behandling af kommunalt affald kædes sammen med effektiv opsamling af gasser (hovedsageligt metan).
64. Sådanne emissioner kan destrueres (afbrænding). En anden mulighed er gasrensning (bio-oxidation, absorption, aktivt kul, adsorption), der resulterer i anvendelse af gassen til energiproduktion.
65. Lossepladser med industriaffald, der indeholder VOC’er, resulterer i VOC-emissioner. Det skal man tage højde for, når man opstiller en affaldsstyringspolitik.
66. Det samlede reduktionspotentiale er anslået til 30 pct., selvom dette tal omfatter metan.
H. Landbrug
67. De væsentligste kilder til VOC-emissioner fra landbruget er følgende
a) afbrænding af landbrugsaffald, især halm og stubbe;
b) brug af organiske opløsningsmidler i pesticidformuleringer;
c) anaerob nedbrydning af dyrefoder og -affald.
68. VOC-emissioner nedbringes ved hjælp af
a) kontrolleret bortskaffelse af halm i modsætning til markafbrænding, der er almindelig praksis;
b) minimalt brug af pesticider med højt indhold af organiske opløsningsmidler og/eller brug af emulsioner eller vandbaserede formuleringer;
c) kompostering af affald, iblanding af halm i husdyrgødning etc.;
d) reduktion af luftforurening fra stalde, tørringsanlæg til husdyrgødning etc. ved hjælp biofiltre, adsorption etc.
69. Desuden er det en mulighed at reducere emission af gas fra dyr ved at ændre deres foder og genindvinde gasser til brændsel.
70. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at anslå reduktionspotentialet for VOC-emissioner fra landbruget.
V. Produkter
71. I tilfælde, hvor begrænsningsteknikker ikke kan anvendes, er den eneste mulighed for at reducere VOC-emissioner at ændre de anvendte produkters sammensætning. De pågældende vigtigste sektorer og produkter er: klæbemidler anvendt i husholdninger, let industri, forretninger og kontorer; maling til brug i husholdninger; rengøringsmidler til privat brug og midler til personlig pleje; kontorprodukter såsom rettevæske og bilplejeprodukter. I enhver anden situation, hvor produkter, som de der er nævnt ovenfor, anvendes (f.eks. maling, let industri), er ændring af produktsammensætningen langt at foretrække.
72. Foranstaltninger til reduktion af VOC-emissioner fra sådanne produkter er
a) produktsubstitution;
b) produktomformulering;
c) anden emballage, specielt til omformulerede produkter.
73. Instrumenter konstrueret til at påvirke forbrugervalg omfatter
a) mærkning, der sikrer, at forbrugerne er velinformeret om VOC-indhold;
b) aktiv tilskyndelse til at anvende produkter med lavt VOC-indhold (f.eks. »Blue Angel« ordningen);
c) skattemæssige incitamenter forbundet med VOC-indhold.
74. Effektiviteten af disse foranstaltninger afhænger af VOC-indholdet i de involverede produkter samt tilgængelighed og godkendelse af alternativer. Omformulering bør kontrolleres for at sikre, at produkterne ikke skaber andre problemer (f.eks. forøget udslip af CFC’er (chlorfluorcarboner)).
75. Produkter, der indeholder VOC’er, anvendes både i husholdninger og til industrielle formål. I begge tilfælde kan brug af alternativer med lavt indhold af opløsningsmidler medføre ændringer i påføringsudstyr og i arbejdsmetoder.
76. Maling, der normalt bruges i husholdninger og til industrielle formål, har et gennemsnitligt indhold af opløsningsmidler på mellem 25 og 60 pct. Til de fleste anvendelser er alternative produkter med lavt indhold eller intet indhold af opløsningsmidler tilgængelige eller under udvikling
a) maling til brug i den lette industri
pulvermaling = 0 pct. VOC-indhold
vandbaseret maling = 10 pct. VOC-indhold
maling med lavt indhold af opløsningsmidler = 15 pct. VOC-indhold
b) maling til privat brug
vandbaseret maling = 10 pct. VOC-indhold
maling med lavt indhold af opløsningsmidler = 15 pct. VOC-indhold
Skift til alternative malingstyper forventes at resultere i en samlet reduktion af VOC-emissioner på mellem 45 og 60 pct.
77. De fleste klæbemiddelprodukter anvendes i industrien, og privat brug udgør mindre end 10 pct. Ca. 25 pct. af de anvendte klæbemidler indeholder VOC-opløsningsmidler. Indholdet af opløsningsmidler i disse klæbemidler varierer meget og kan udgøre halvdelen af produktets vægt. Alternativer uden eller med lavt indhold af opløsningsmidler er tilgængelige til adskillige anvendelsesområder. Denne kildekategori har således et stort reduktionspotentiale.
78. Tryksværte anvendes primært til industrielle trykkeprocesser med varierende indhold af opløsningsmidler på helt op til 95 pct. Tryksværte med lavt indhold af opløsningsmidler er tilgængeligt til de fleste trykkeprocesser eller er under udvikling, især til tryk på papir ( jf. stk. 28).
79. Mellem 40 og 60 pct. af VOC-emissioner fra husholdningsprodukter (herunder kontorprodukter og produkter til bilpleje) stammer fra aerosoler (drivmidler). Der er tre grundlæggende måder til at reducere VOC-emissioner fra forbrugerprodukter
a) substitution af drivmidler og brug af mekaniske pumper;
b) omformulering;
c) ændret emballage.
80. Reduktionspotentialet for VOC-emissioner fra forbrugerprodukter er anslået til 50 pct.
Bilag III
Foranstaltninger til begrænsning af emission af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra vejgående motorkøretøjer
Indledning
1. Bilaget bygger på oplysninger om emissionsbegrænsningsresultater og omkostninger indeholdt i forvaltningsorganets og dets udvalgs officielle dokumentation; i rapporten om flygtige organiske forbindelser fra vejgående motorkøretøjer: Kilder og begrænsningsmuligheder, udarbejdet for arbejdsgruppen for flygtige organiske forbindelser; i dokumentation fra Inland Transport Committee of the Economic Commission for Europe (ECE) (ECE’s transportkomité) og dens udvalg (navnlig følgende dokumenter TRANS/SC1/WP.29/R.242, 486 og 506); samt på supplerende oplysninger fra regeringsudpegede eksperter.
2. Det vil være nødvendigt regelmæssigt at ændre bilaget i lyset af, at erfaringerne med nye køretøjer udstyret med emissionsbegrænsende teknik og udviklingen af alternative brændstoffer samt med ombygning og andre strategier stadig vokser. Formålet med bilaget - som ikke er en udtømmende gennemgang af de tekniske muligheder - er at hjælpe parterne med at finde økonomisk hensigtsmæssige teknologier til opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til protokollen. Indtil der foreligger andre oplysninger, vedrører dette bilag udelukkende vejgående motorkøretøjer.
I. Store kilder til VOC-emission fra motorkøretøjer
3. Kilder til VOC-emission fra motorkøretøjer er opdelt i: a) emissioner fra udstødningsrør; b) emissioner fra fordampning og brændstofspåfyldning og c) emissioner fra krumtaphuse.
4. Vejtransport (uden distribution af benzin) er en vigtig kilde til antropogen VOC-emission i de fleste ECE-lande; den tegner sig for 30 til 45 pct. af den samlede menneskeskabte VOC-emission i hele ECE-regionen. Langt den største del af VOC-emissionerne fra vejtransport stammer fra de benzindrevne køretøjer, der tegner sig for 90 pct. af den samlede trafikemission af VOC’er (hvoraf 30 til 50 pct. udgør fordampningsemission). Emissioner fra fordampning og påfyldning kan primært henføres til benzin, og de anses for at være meget lave for diesel.
II. Generelle aspekter vedrørende teknologier til begrænsning af VOC-emissioner fra vejgående motorkøretøjer
5. De i dette bilag omfattede motorkøretøjer er personbiler, lette og tunge vejgående erhvervskøretøjer, motorcykler og knallerter.
6. Eftersom dette bilag omhandler såvel nye køretøjer som køretøjer i brug, fokuserer det primært på VOC-emissionsbegrænsning for nye typer motorkøretøjer.
7. Bilaget giver også retningslinjer for indvirkningen af ændringer i benzins egenskaber på VOC-fordampningsemission. Substitution af brændstof (f.eks. naturgas, flaskegas (LPG), metanol) kan også bidrage til reduceret VOC-emission, men er ikke omhandlet i dette bilag.
8. De anførte omkostninger for de forskellige metoder er overslag over fremstillingsomkostninger og ikke detailpriser.
9. Det er vigtigt at sikre, at køretøjerne i brug opfylder emissionsnormerne. Det kan ske ved at sikre overensstemmelse i produktionsfasen, holdbarhed i hele køretøjets levetid, garanti på emissionsbegrænsende komponenter samt tilbagekaldelse af defekte køretøjer. Løbende emissionsbegrænsningsresultater for køretøjer i brug kan også sikres med effektive syns- og vedligeholdelsesprogrammer samt foranstaltninger mod manipulering og brug af forkert brændstof.
10. Emissioner fra køretøjer i brug kan reduceres med programmer til f.eks. begrænsning af brændstofsflygtighed, økonomiske incitamenter til at fremme hurtig indførelse af hensigtsmæssig teknologi, tilsætning af iltholdige forbindelser i små mængder samt ombygning. Begrænsning af brændstofsflygtighed er den mest effektive foranstaltning til at reducere VOC-emissioner fra motorkøretøjer i brug.
11. Teknologier, der omfatter katalysatorer, kræver brug af blyfri brændstof. Blyfri benzin bør derfor generelt være tilgængeligt.
12. Foranstaltninger til at reducere VOC- og andre emissioner med regulering af bytrafik og fjerntrafik, selvom de ikke uddybes nærmere i dette bilag, er vigtige som en yderligere effektiv metode til at reducere VOC-emissioner. De vigtigste trafikstyringsforanstaltninger sigter mod at forbedre fordelingen på transportform gennem taktiske, strukturelle, finansielle og restriktive elementer.
13. VOC-emissioner fra motorkøretøjer uden VOC-reducerende teknologi indeholder betydelige koncentrationer af toksiske forbindelser, hvoraf nogle er kendt som værende kræftfremkaldende. Ved at anvende VOC-reducerende teknologier (til udstødningsrør, fordampning, brændstofspåfyldning og krumtaphuse reducerer man disse toksiske emissioner generelt i samme omfang som de opnåede VOC-reduktioner. Omfanget af toksiske emissioner kan også reduceres ved at modificere visse brændstofsparametre (f.eks. ved at reducere indholdet af benzen i benzin).
III. Teknologier til begrænsning af emissioner fra udstødningsrør
a) Benzindrevne personbiler og lette erhvervskøretøjer
14. De vigtigste teknologier til begrænsning af VOC-emissioner er vist i tabel 1.
15. Sammenligningsgrundlaget i tabel 1 er teknologimulighed B, der repræsenterer ikke-katalytisk teknologi konstrueret som svar på de krav, Amerikas Forenede Stater stillede for 1973/74 eller på ECE-forordning nr. 15-04 udstedt i henhold til overenskomsten fra 1958 om indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer. Tabellen opstiller også opnåelige emissionsniveauer for uregulerede og regulerede katalysatorer samt dermed forbunde omkostninger.
TABEL 1
Teknologier til begrænsning af emissioner fra udstødningsrør for benzindrevne personbiler og lette erhvervskøretøjer
Teknologimulighed
Emissionsniveau (%)
Omkostning* (US$)
4-takt
2-takt
A.
Ureguleret situation
400
900
-
B.
Motorændringer (motorkonstruktion, karburator- og tændingssystemer, luftindsprøjtning)
100
(1,8 g/km)
-
C.
Ureguleret katalysator
50
-
150-200
D.
Reguleret tre-vejs-katalysator
10-30
-
250-450***
E.
Avanceret reguleret tre-vejs-katalysator
6
-
350-600***
* Estimater over ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj i forhold til teknologimulighed B.
Omkostninger til motorændringer fra mulighed A B er anslået til US$ 40-100.
* Ved teknologimulighed D og E er CO- og NO x -emissioner også væsentligt reduceret udover VOC-reduktionerne. Teknologimulighed B og C kan også resultere i nogen CO- og/eller NO x -begrænsning.
16. Det »uregulerede« niveau (A) i tabel 1 henviser til situationen i 1970 i ECE-regionen, men kan stadig forekomme i visse områder.
17. Emissionsniveauet i tabel 1 er for emissioner målt ved hjælp af standardtestprocedurer. Emissioner fra køretøjer på vejene kan afvige væsentligt bl.a. på grund af indvirkningen fra den omgivende temperatur, driftsbetingelser, brændstofsegenskaber og vedligeholdelse. Reduktionspotentialet vist i tabel 1 anses dog for at være repræsentativt for reduktioner, der kan opnås ved brug.
18. Den bedste nuværende tilgængelige teknologi er mulighed D. Denne teknologi opnår store reduktioner af VOC-, CO- og NO x -emissioner.
19. Som svar på lovprogrammer til opnåelse af yderligere reduktion af VOC-emissioner (f.eks. i Canada og USA), udvikles der avancerede regulerede tre-vejs-katalysatorer (mulighed E). Disse forbedringer vil fokusere på mere effektiv motorstyring, forbedrede katalysatorer, egendiagnosesystemer (OBD) samt andre tekniske fremskridt. Disse systemer vil blive den bedste tilgængelige teknologi i midten af 1990’erne.
20. En særlige kategori er biler med totaktsmotorer, der anvendes i dele af Europa; disse biler har i dag meget høje VOC-emissioner. Kulbrinte-emissioner fra totaktsmotorer er typisk på mellem 45,0 og 75,0 g pr. test ifølge de europæiske kørecykler. Der udføres p.t. forsøg på at modificere og anvende katalytisk efterbehandling for denne type motor. Det er nødvendigt med oplysninger om reduktionspotentialer og holdbarhed for disse løsninger. Derudover er man i færd med at udvikle forskellige totaktsmotorkonstruktioner, der har potentiale for lavere emissioner.
b) Dieseldrevne personbiler og erhvervskøretøjer
21. Dieseldrevne personbiler og lette er~hvervs~køretøjer har meget lave VOC-emissioner, generelt lavere end emissioner fra benzindrevne biler med regulerede katalysatorer. Dog er deres emission af partikler og NO x højere.
22. Ingen ECE-lande har på nuværende tidspunkt strenge programmer til begrænsning af VOC-emissioner fra udstødningsrør på tunge dieseldrevne erhvervskøretøjer på grund af deres generelt lavere VOC-emission. Mange lande har dog programmer til begrænsning af dieselpartikler, og den anvendte teknologi til begrænsning af partikler (f.eks. forbedringer af forbrændingskamre og indsprøjtningssystemer) har også lavere VOC-emissioner som netto slutresultat.
23. VOC-emissioner fra udstødningsrør på dieseldrevne tunge erhvervskøretøjer forventes reduceret med to tredjedele som følge af et strengt partikelbegrænsningsprogram.
24. De VOC-arter, der udledes fra dieseldrevne motorer, er forskellige fra de, der udledes fra benzindrevne motorer.
c) Motorcykler og knallerter
25. Teknologier til begrænsning af VOC-emissioner fra motorcykler er sammenfattet i tabel 2. Gældende ECE-forordninger (R.40) kan normalt opfyldes uden reduktionsteknologier. De fremtidige østrigske og schweiziske normer kan kræve oxiderende katalysatorer på især totaktsmotorer.
26. For totaktsknallerter med små oxiderende katalysatorer kan der opnås en VOC-emissionsreduktion på 90 pct. med en ekstra produktionsomkostning på US$ 30-50. Normer, der kræver denne teknologi, er allerede gældende i Østrig og Schweiz.
TABEL 2
Teknikker til begrænsning af emissioner fra udstødningsrør og resultater for motorcykler
Teknologimulighed
Emissionsniveau (%)
Omkostning* (US$)
4-takt
2-takt
A.
Ureguleret
400
(9,6 g/km)
100
(2 g/km)
-
B.
Den bedste uden katalysator
200
60
-
C.
Oxyderende katalysator, sekundær luft
30-50
20
50
D.
Reguleret tre-vejs-katalysator
Finder ikke anvendelse
10**
350
* Estimater over ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj.
Forventes tilgængeligt i 1991 for nogle få bestemte motorcykeltyper (prototyper allerede konstrueret og afprøvet).
IV. Teknologier til begrænsning af emissioner fra fordampning og brændstofspåfyldning
27. Fordampningsemissioner består af brændstofsdampe fra motoren og brændstofsystemet. De opdeles i følgende grupper
a) dagsemissioner, der stammer fra brændstofstankens »ånding«, når den opvarmes og afkøles i løbet af en dag;
b) emissioner fra varmeophobning under parkering fremkaldt af varmen fra motoren efter den er slukket;
c) driftstab fra brændstofsystemet når motoren er i drift;
d) hviletab f.eks. fra åbne kulfiltre (hvor sådanne anvendes) og fra nogle brændstofsystemers plastikmaterialer, der angiveligt udsættes for gennemtrængningstab, hvor benzin langsomt diffunderer gennem materialet.
28. Begrænsningsteknologien, der typisk anvendes til fordampningsemissioner fra benzindrevne køretøjer omfatter et aktivt kulfilter (og tilhørende rørføring) samt et udluftningssystem til afbrænding af VOC’er på en kontrolleret måde i motoren.
29. Erfaring med eksisterende programmer til begrænsning af fordampningsemissioner i Amerikas Forenede Stater antyder, at systemer til begrænsning af fordampningsemission ikke har givet den ønskede begrænsning, specielt på dage med stor tendens til høje ozonniveauer. Det skyldes til dels, at den anvendte benzins flygtighed er meget større end flygtigheden for benzin, der bruges til typegodkendelse, samt en utilstrækkelig testprocedure, der resulterede i en utilstrækkelig begrænsningsteknologi. Amerikas Forenede Staters programmer i 1990’erne til begrænsning af fordampningsemission vil lægge vægt på brændstof med begrænset flygtighed til brug i sommerperioder samt en forbedret testprocedure til at fremme avancerede systemer til fordampningsbegrænsning, som vil medføre kontrol med biler i brug af de i stk. 27 omtalte fire emissionskilder. Den eneste mest omkostningseffektive foranstaltning til at reducere VOC-emissioner i lande med benzin med høj flygtighed er at reducere flygtigheden af den anvendte benzin.
30. Generelt kræver effektiv begrænsning af fordampningsemission, at man overvejer, at
a) begrænse benzinens flygtighed tilpasset klimaforholdene;
b) anvende en passende testprocedure.
31. Tabel 3 indeholder en liste over begrænsningsmuligheder, reduktionspotentialer og anslåede omkostninger, hvor mulighed B er den for tiden bedste tilgængelige begrænsningsteknologi. Mulighed C vil snart blive den bedste tilgængelige teknologi og vil udgøre en væsentlig forbedring i forhold til mulighed B.
TABEL 3
Foranstaltninger til begrænsning af fordampningsemissioner og reduktionspotentialer for benzindrevne personbiler og lette erhvervskøretøjer
Teknologimulighed
VOC-reduktionspotentiale (pct.) 1
Omkostning (US$) 2
A.
Lille filter, lempelige damptryk (RVP) kriterier 3 , 1980’ernes amerikanske testprocedure
< 80
20
B.
Lille filter, strenge damptryk RVP) kriterier 4 , 1980’ernes amerikanske testprocedure
80-95
20
C.
Avanceret fordampningsbegrænsning, strenge damptryk (RVP) kriterier 4 , 1990’ernes amerikanske testprocedure 5 .
> 95
33
1 I forhold til ureguleret situation.
2 Estimater over ekstra produktionsomkostninger pr. køretøj.
3 Reid vapour pressure = Reid damptryk.
4 Baseret på amerikanske data, idet der forudsættes en RVP-grænse på 62 kPa i en varm periode med en omkostning på US$ 0,0038/l. Når der tages højde for de brændstoføkonomiske fordele ved benzin med lavt RVP, er det korrigerede omkostningsestimat på US$ 0,0012/l.
5 I 1990’erne udformes de amerikanske testprocedurer til den mere effektive begrænsning af multiple dags~emis~sioner, driftstab, drift ved højere omgivende temperaturer, betingelser med varmeophobning under parkering efter udvidet drift samt hviletab.
32. Brændstofsøkonomiske fordele ved begrænsning af fordampningsemission er anslået til mindre end 2 pct. Fordelene skyldes brændstoffets større energitæthed og lavere damptryk (RVP) samt forbrændingen af opfangede dampe fremfor udluftning.
33. I princippet kan emissioner, der udslippes ved påfyldning af brændstof på køretøjer, genindvindes af systemer installeret på tankstationer (fase II) eller systemer i køretøjerne. Begrænsningssystemer på tankstationer er en gennemprøvet teknologi, mens systemer i køretøjer har været demonstreret ved adskillige prototyper. Spørgsmålet om sikkerheden ved brug af udstyr til genindvinding af benzindampe i biler er ved at blive undersøgt. Det kan vise sig nødvendigt at udvikle sikkerhedsforskrifter for udstyr til genindvinding af benzindampe i biler for at opnå en sikker konstruktion. Fase II-begrænsning kan implementeres hurtigere, idet tankstationer i bestemte områder kan udstyres med disse begrænsningsforanstaltninger. Fase II-begrænsning er til gavn for alle benzindrevne køretøjer, mens systemer i biler kun er til gavn for nye køretøjer.
34. Eftersom der p.t. ikke forekommer begrænsning af fordampningsemission fra motorcykler og knallerter i ECE-regionen, kan de samme generelle begrænsningsteknologier for benzindrevne køretøjer anvendes.
Bilag IV
Klassificering af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) ud fra deres fotokemiske potentiale for ozondannelse (POCP)
1. For at vejlede om det arbejde, der skal udføres, giver dette bilag et sammendrag af tilgængelige oplysninger og identificerer de elementer, der endnu skal udvikles. Bilaget er baseret på oplysninger om kulbrinter og ozondannelse indeholdt i to noter udarbejdet for arbejdsgruppen for flygtige organiske forbindelser (EB.AIR/WG.4/R.11 og R.13/Rev.1); og på resultater af yderligere forskning udført især i Østrig, Canada, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Storbritannien, Amerikas Forenede Stater og af EMEP Centret-Vest (MSC-W) for sammenfatning af meteorologiske oplysninger; samt på supplerende oplysninger fra regeringsudpegede eksperter.
2. Det endelige mål med POCP-princippet er at give vejledning om regional og national politik til begrænsning af flygtige organiske forbindelser (VOC’er), idet der tages højde for indvirkningen af hver enkelt VOC-art samt VOC-emissioner fra sektorer på episodisk ozondannelse udtrykt som fotokemisk potentiale for ozondannelse (POCP), der defineres som ændringen i den fotokemiske ozondannelse som følge af en ændring i emissionen af en bestemt flygtig organisk forbindelse. POCP kan fastslås ved fotokemiske modelberegninger eller ved laboratorieforsøg, og tjener til at illustrere forskellige aspekter ved episodisk dannelse af oxidanter, f.eks. spids-ozonværdi eller akkumuleret ozondannelse i løbet af en episode.
3. POCP-konceptet er introduceret, fordi der er stor variation i bestemte VOC’ers indvirkning på episodisk ozondannelse. Et grundlæggende træk ved konceptet er, at når der forekommer sol og NO x , danner alle VOC’er ozon på samme måde til trods for stor variation i de betingelser, hvorunder ozonen dannes.
4. Forskellige fotokemiske beregningsmodeller indikerer, at det er nødvendigt med en betydelig reduktion af VOC- og NO x -emissioner (mere end 50 pct. for at opnå betydelig ozonreduktion). Dertil kommer, at de største ozonkoncentrationer tæt ved jorden reduceres mindre end proportionalt, når VOC-emissioner reduceres. I princippet er denne virkning vist ved teoretisk scenarieberegning. Når alle arter reduceres i lige stort omfang, reduceres de maksimale ozonværdier (over 75 ppb timegennemsnit) i Europa, afhængig af det eksisterende ozonniveau, kun med 10-15 pct., hvis mængden af menneskeskabte VOC-emissioner, der ikke indeholder metan, reduceres med 50 pct. Modsætningsvis, hvis emissioner af de vigtigste (set ud fra POCP og masseværdier eller reaktivitet) menneskeskabte VOC-arter, der ikke indeholder metan, blev reduceret med 50 pct. (masse), er det beregnede resultat en 20-30 pct. reduktion af koncentrationen af episodisk spids-ozon. Det bekræfter fordelene ved at benytte POCP-princippet til at fastslå prioriteringer for begrænsning af VOC-emissioner og viser klart, at VOC’er i det mindste kan opdeles i store kategorier alt efter deres betydning for episodisk ozondannelse.
5. POCP-værdier og reaktivitetsomfang er beregnet som skøn, der hver især er baseret på et bestemt scenarie (f.eks. emissionsstigninger og fald, luftmassers bevægelsesbaner) og rettet mod et bestemt mål (f.eks. koncentrationen af spids-ozon, integreret ozon, gennemsnitlig ozon). POCP-værdier og reaktivitetsomfang afhænger af kemiske mekanismer. Der er helt klart forskel på de forskellige POCP-skøn, der i nogle tilfælde kan variere mere end 4 gange. POCP-tallene er ikke konstante, men varierer i tid og rum. For eksempel: det beregnede POCP for ortho-xylen i den såkaldte bevægelsesbane »Frankrig-Sverige« har en værdi på 41 den første dag og 97 den femte dag af dens færd. Ifølge beregninger fra EMEP Centret-Vest (MSC-W) for sammenfatning af meteorologiske oplysninger varierer POCP for ortho-xylen for O 3 over 60 ppb mellem 54 og 113 (5 til 95 percentiler) for EMEP-områdets gitre. Variationen af POCP over tid og rum skyldes ikke kun VOC-sammensætningen af luftmassen som følge af menneskeskabte emissioner, men er også et resultat af meteorologiske variationer. Faktum er, at enhver reaktiv VOC kan bidrage til episodisk dannelse af fotokemiske oxidanter i større eller mindre omfang afhængig af koncentrationerne af NO x og VOC samt meteorologiske parametre. Kulbrinter med lav reaktivitet som metan, metanol, etan og nogle chlorerede kulbrinter bidrager meget lidt til denne proces. Der er også forskelle som følge af meteorologiske variationer på forskellige dage og over Europa generelt. POCP-værdier er implicit afhængige af, hvordan emissionsopgørelserne beregnes. P.t. er der ingen konsistente metoder eller oplysninger tilgængelige for Europa. Det er helt klart, at der skal arbejdes mere med POCP-princippet.
6. Naturlige isopren-emissioner fra løvtræer sammen med kvælstofoxider (NO x ) især fra menneskeskabte kilder kan bidrage betydeligt til ozondannelse i varmt sommervejr i områder dækket med mange løvtræer.
7. Tabel 1 viser en gruppering af VOC-arter efter deres betydning ved episodisk dannelse af spids-ozonkoncentrationer. Der er valgt tre grupper. I tabel 1 er betydningen udtrykt ud fra VOC-emission pr. masseenhed. Nogle kulbrinter såsom n-butan er af betydning, pga. deres masseemission, selvom det ikke umiddelbart fremgår, når man ser på deres OH-reaktivitet.
TABEL 1
Klassificering af VOC’er i tre grupper efter deres betydning for episodisk ozondannelse
Stor betydning
Parafiner
Aromastoffer
Alkaner
> C6 alkaner undtagen 2,3 dimetylpentan
Aldehyd
Alle aldehyder undtagen benzaldehyd
Biogener
Isopren
Mindre betydning
Alkaner
C3-C5 alkaner og 2,3 dimetylpentan
Ketoner
Metyl ethyl keton og metyl t-butyl keton
Alkohol
Ætanol
Ester
Al ester undtagen metylacetat
Mindst betydning
Alkaner
Metan og etan
Alkyner
Acetylen
Aromastoffer
Benzen
Aldehyd
Benzaldehyd
Ketoner
Acetone
Alkohol
Metanol
Ester
Metylacetat
Chlorerede kulbrinter
Metylkloroform
Metylenchlorid
Trichloroætylen og tetrachloroætylen
8. I tabel 2 og 3 er vist de enkelte VOC’ers indvirkning udtrykt som indeks i forhold til indvirkning på en enkelt art (ætylen), der gives et indeks på 100. De viser, hvordan sådanne indeks, dvs. POCP’er, kan være vejledende i en vurdering af invirkningen af reduktioner af forskellige VOC-emissioner.
9. Tabel 2 viser gennemsnitlige POCP’er for hver større kildekategori baseret på et centralt POCP-estimat for hver enkelt VOC-art i hver kildekategori. Der er anvendt emissionsopgørelser fastslået uafhængigt i Storbritannien og Canada til denne sammenstilling og præsentation. Der udledes kulbrinteblandinger fra mange kilder, f.eks. motorkøretøjer, forbrændingsanlæg og mange industriprocesser. I de fleste tilfælde er der ingen tilgængelige foranstaltninger til at reducere VOC’er, der er identificeret ved hjælp af POCP-princippet som værende meget reaktive. I praksis vil de fleste mulige reduktionsforanstaltninger begrænse masseemission uafhængigt af deres POCP’er.
TABEL 2
POCP’er pr. sektor for de forskellige emissionssektorer og masseprocent for VOC’er i hver ozondannende klasse
Sektorer
POCP pr. sektor
Masseprocent i hver ozondannende klasse
Canada
Storbritannien
Stor betydning
Mindre betydning
Mindst betydning
Ubekendt
Udstødning fra benzindrevet køretøj
63
61
76
16
7
1
Udstødning fra dieselkøretøjer
60
59
38
19
3
39
Fordampning fra benzindrevet køretøj
-
51
57
29
2
12
Anden transport
63
-
-
-
-
-
Stationær forbrænding
-
54
34
24
24
18
Brug af opløsningsmidler
42
40
49
26
21
3
Overfladebeklædning
48
51
-
-
-
-
Emissioner fra industriprocesser
45
32
4
41
0
55
Industrikemikalier
70
63
-
-
-
-
Raffinering og distribution af benzin
54
45
55
42
1
2
Naturgaslækage
-
19
24
8
66
2
Landbrug
-
40
-
-
100
-
Kulminedrift
-
0
-
-
100
-
Losseplads for husholdningsaffald
-
0
-
-
100
-
Kemisk rens
29
-
-
-
-
-
Forbrænding af træ
55
-
-
-
-
-
Afbrænding af kvas
58
-
-
-
-
-
Fødevareindustrien
-
37
-
-
-
-
10. I tabel 3 sammenlignes en række forskellige vægtningsordninger for et antal udvalgte VOC-arter. Når man i et nationalt VOC-be~græns~ningsprogram opstiller prioriteter, kan man anvende en række indeks til at fokusere på bestemte VOC’er. Det mest enkle, men mindst effektive, er at fokusere på den relative masse-emission eller relative koncentration i den omgivende luft.
11. Relativ vægtning baseret på OH-reaktivitet tager højde for nogle men på ingen måde alle de vigtigste aspekter ved de atmosfæriske reaktioner, der danner ozon ved forekomsten af NOx og sollys. Vægtningerne fra SAPRC (Statewide Air Pollution Research Center) imødegår situationen i Californien. På grund af forskelle i modelbetingelserne for Los Angles-området og Europa resulterer det i store forskelle for fotokemiske, ustabile arter såsom aldehyd. POCP’er beregnet med fotokemiske modeller i Nederlandene, Amerikas Forenede Stater, Storbritannien, Sverige og af EMEP (MSC-W) imødegår andre aspekter af ozonproblemet i Europa.
12. Nogle af de mindre reaktive opløsningsmidler forårsager andre problemer. De er for eksempel ekstremt sundhedsskadelige, vanskelige at håndtere, persistente og kan have en negativ indvirkning på miljøet på andre niveauer (f.eks. i den frie troposfære eller stratosfæren). I mange tilfælde er den bedste tilgængelige teknologi for emissionsreduktion af opløsningsmidler at anvende systemer, der ikke bruger opløsningsmidler.
13. Pålidelige VOC-emissionsopstillinger er afgørende for, at der overhovedet kan formuleres omkostningseffektive VOC-begrænsningspolitikker og især for de, der er baseret på POCP-princippet. Derfor bør nationale VOC-emissioner anføres efter sektorer og mindst følge de retningslinjer, der er fastlagt af forvaltningsorganet, og bør i videst muligt omfang komplementeres af data om emissionsarter og variationer over tid.
TABEL 3
Sammenligning af vægtningsordninger (udtrykt i forhold til ætylen=100) for 85 VOC-arter
UK
Sverige
VOC
OH
skala
Canada, udtrykt ved masse
SAPRC MIR
POCP
in~ter~val
maks. forskel
0-4 dage
EMEP
LOTOS
Metan
0,1
-
0
0,7
0-3
-
-
-
-
Etan
3,2
91,2
2,7
8,2
2-30
17,3
12,6
5-24
6-25
Propan
9,3
100
6,2
42,1
16-124
60,4
50,3
-
-
n-Butan
15,3
212
11,7
41,4
15-115
55,4
46,7
22-85
25-87
i-Butan
14,2
103
15,7
31,5
19-59
33,1
41,1
-
-
n-Pentan
19,4
109
12,1
40,8
9-105
61,2
29,8
-
-
i-Pentan
18,8
210
16,2
29,6
12-68
36,0
31,4
-
-
n-Hexan
22,5
71
11,5
42,1
10-151
78,4
45,2
-
-
2-Metylpentan
22,2
100
17,0
52,4
19-140
71,2
52,9
-
-
3-Metylpentan
22,6
47
17,7
43,1
11-125
64,7
40,9
-
-
2,2-Dimetylbutan
10,5
-
7,5
25,1
12-49
-
-
-
-
2,3-Dimetylbutan
25,0
-
13,8
38,4
25-65
-
-
-
-
n-Heptan
25,3
41
9,4
52,9
13-165
79,1
51,8
-
-
2-Metylhexan
18,4
21
17,0
49,2
11-159
-
-
-
-
3-Metylhexan
18,4
24
16,0
49,2
11-157
-
-
-
-
n-Octan
26,6
-
7,4
49,3
12-151
69,8
46,1
-
-
2-Metylheptan
26,6
-
16,0
46,9
12-146
69,1
45,7
-
-
n-Nonan
27,4
-
6,2
46,9
10-148
63,3
35,1
-
-
2-Metyloctan
27,3
-
13,2
50,5
12-147
66,9
45,4
-
-
n-Decan
27,6
-
5,3
46,4
8-156
71,9
42,2
-
-
2-Metylnonan
27,9
-
11,7
44,8
8-153
71,9
42,3
-
-
n-Undecan
29,6
21
4,7
43,6
8-144
66,2
38,6
-
-
n-Duodecan
28,4
-
4,3
41,2
7-138
57,6
31,1
-
-
Metylcyclohexan
35,7
18
22,3
-
-
40,3
38,6
-
-
Metylenchlorid
-
-
-
1
0-3
0
0
-
-
Kloroform
-
-
-
-
-
0,7
0,4
-
-
Metylkloroform
-
-
-
0,1
0-1
0,2
0,2
-
Trichloroætylen
-
-
-
6,6
1-13
8,6
11,1
-
-
Tetrachloroætylen
-
-
-
0,5
0-2
1,4
1,4
-
-
Allylchlorid
-
-
-
-
-
56,1
48,3
-
-
Metanol
10,9
-
7
12,3
9-21
16,5
21,3
-
-
Ætanol
25,5
-
15
26,8
4-89
44,6
22,5
9-58
20-71
i-Propanol
30,6
-
7
-
-
17,3
20,3
-
-
Butanol
38,9
-
30
-
-
65,5
21,4
-
-
i-Butanol
45,4
-
14
-
-
38,8
25,5
-
-
Ætylenglycol
41,4
-
21
-
-
-
-
-
-
Propylenglycol
55,2
-
18
-
-
-
-
-
-
But-2-diol
-
-
-
-
-
28,8
6,6
-
-
Dimetylæter
22,3
-
11
-
-
28,8
34,3
-
-
Metyl-t-butylæter
11,1
-
8
-
-
-
-
-
-
Ætyl-t-butylæter
25,2
-
26
-
-
-
-
-
-
Acetone
1,4
-
7
17,8
10-27
17,3
12,4
-
-
Metylætylketon
5,5
-
14
47,3
17-80
38,8
17,8
-
-
Metyl-i-butylketon
-
-
-
-
-
67,6
31,8
-
-
Metylacetat
-
-
-
2,5
0-7
5,8
6,7
-
-
Ætylacetat
-
-
-
21,8
11-56
29,5
29,4
-
-
i-Propylacetat
-
-
-
21,5
14-36
-
-
-
-
n-Butylacetat
-
-
-
32,3
14-91
43,9
32,0
-
-
i-Butylacetat
-
-
-
33,2
21-59
28,8
35,3
-
-
Propylenglycolmetylæter
-
-
-
-
-
77,0
49,1
-
-
Propylenglycolmætylæteracetat
-
-
-
-
-
30,9
15,7
-
-
Ætylen
100
100
100
100
100
100
100
100
100
Propylen
217
44
125
103
75-163
73,4
59,9
69-138
55-120
1-Buten
194
32
115
95,9
57-185
79,9
49,5
-
-
2-Buten
371
-
136
99,2
82-157
78,4
43,6
-
-
1-Penten
148
-
79
105,9
40-288
72,7
42,4
-
-
2-Penten
327
-
79
93,0
65-160
77,0
38,1
-
-
2-Metyl-1-buten
300
-
70
77,7
52-113
69,1
18,1
-
-
2-Metyl-2-buten
431
24
93
77,9
61-102
93,5
45,3
-
-
3-Metyl-1-buten
158
-
79
89,5
60-154
-
-
-
-
Isobuten
318
50
77
64,3
58-76
79,1
58,0
-
-
Isopren
515
-
121
-
-
53,2
58,3
-
-
Acetylen
10,4
82
6,8
16,8
10-42
27,3
36,8
-
-
Benzen
5,7
71
5,3
18,9
11-45
31,7
40,2
-
-
Toluen
23,4
218
34
56,3
41-83
44,6
47,0
-
-
o-Xylen
48,3
38
87
66,6
41-97
42,4
16,7
54-112
26-67
m-Xylen
80,2
53
109
99,3
78-135
58,3
47,4
-
-
p-Xylen
49,7
53
89
88,8
63-180
61,2
47,2
-
-
Ætylbenzen
25
32
36
59,3
35-114
53,2
50,4
-
-
1,2,3-Trimetyl~benzen
89
-
119
117
76-175
69,8
29,2
-
-
1,2,4-Trimetyl~benzen
107
44
119
120
86-176
68,3
33,0
-
-
1,3,5-Trimetyl~benzen
159
-
140
115
74-174
69,1
33,0
-
-
o-Ætyltoluen
35
-
96
66,8
31-130
59,7
40,8
-
-
m-Ætyltoluen
50
-
96
79,4
41-140
62,6
40,1
-
-
p-Ætyltoluen
33
-
96
72,5
36-135
62,6
44,3
-
-
n-Propylbenzen
17
-
28
49,2
25-110
51,1
45,4
-
-
i-Propylbenzen
18
-
30
56,5
35-105
51,1
52,3
-
-
Formaldehyd
104
-
117
42,1
22-58
42,4
26,1
-
-
Acetaldehyd
128
-
72
52,7
33-122
53,2
18,6
-
-
Proprionaldehyd
117
-
87
60,3
28-160
65,5
17,0
-
-
Butyraldehyd
124
-
-
56,8
16-160
64,0
17,1
-
-
i-Butyraldehyd
144
-
-
63,1
38-128
58,3
30,0
-
-
Valeraldehyd
112
-
-
68,6
0-268
61,2
32,1
-
-
Acrolein
-
-
-
-
-
120,1
82,3
-
-
Benzaldehyd
43
-
-10
-33,4
-82-
(-12)
-
-
-
-
OH+VOC-koefficient delt med molekylevægt.
VOC-koncentrationer i den omgivende luft 18 steder i Canada udtrykt i masse-basis.
Maximum Incremental Reactivity (MIR) (Maksimal reaktivitet) baseret på Californiske scenarier; Statewide Air Pollution Research Centre, Los Angeles, Amerikas Forenede Stater.
Gennemsnitlig POCP baseret på tre scenarier og 9 dage; Tyskland-Irland, Frankrig-Sverige og Storbritannien.
POCP-interval baseret på tre scenarier og 11 dage.
POCP’er beregnet for en enkelt kilde i Sverige, der frembringer maksimal ozonforskel.
POCP’er beregnet for en enkelt kilde i Sverige ud fra gennemsnitlig ozonforskel over 4 dage.
Interval (5. til 95. percentil) af POCP’er beregnet over et EMEP-gitter.
Interval (20. til 80. percentil) af POCP’er beregnet over et LOTOS-gitter.
POCP = (a/b ) / (c/d) x 100
hvor
(a) Ændring i dannelsen af fotokemiske oxidanter som følge af en ændring i en VOC-emission.
(b) Integreret VOC-emission op til det tidspunkt.
(c) Ændring i dannelsen af fotokemiske oxidanter som følge af en ændring i ætylen-emissioner.
(d) Integreret ætylen-emission op til det tidspunkt.
Det er en mængde, der hidrører fra en fotokemisk ozonmodel ved at følge den fotokemiske ozondannelse med og uden forekomst af en enkelt kulbrinte. Forskellen i ozonkoncentrationerne mellem sådanne modelberegningspar er et måltal for det en VOC bidrager med i dannelsen af ozon.
Danmark underskrev protokollen den 19. november 1991, og godkendelsesinstrumentet deponeredes den 21. maj 1996 hos de Forenede Nationers Generalsekretær. Ved deponeringen afgav Danmark erklæring om, at protokollen ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Protokollen trådte i henhold til dens artikel 16, stk. 1, i kraft for Danmark og en række andre lande den 29. september 1997.
Oplysning om andre landes tiltrædelser m.v. kan fås hos De Forenede Nationer på adressen
http://untreaty.un.org.
Udenrigsministeriet, den 13. marts 2003
Per Stig Møller
Bekendtgørelse
af
protokollen af 18. november 1991 om kontrol med emission af flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne
I henhold til ministerresolution af 30. april 1996 har Danmark den 21. maj 1996 godkendt en i Genève den 18. november 1991 udfærdiget protokol om kontrol med emission af flygtige organiske forbindelser og disses transport på tværs af grænserne.
Protokollen knytter sig til konventionen af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23. august 1984, Lovtidende C.
Protokollen har følgende ordlyd
Oversættelse
PROTOKOL TIL KONVENTIONEN AF 1979 OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FORURENING OVER STORE AFSTANDE ANGÅENDE BEGRÆNSNING AF EMISSION AF FLYGTIGE ORGANISKE FORBINDELSER (VOC’ER) OG DISSES TRANSPORT PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNE
PARTERNE,
SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at gennemføre konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande,
SOM FRYGTER, at emissionen af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) og de resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter forårsager skader i udsatte dele af Europa og Nordamerika på naturressourcer af vital miljømæssig og økonomisk betydning, og under visse omstændigheder har skadelig indvirkning på menneskers sundhed,
SOM MÆRKER SIG, at der i henhold til protokollen angående begrænsning af emission af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne, der blev vedtaget i Sofia den 31. oktober 1988, allerede er enighed om at nedbringe emissioner af kvælstofoxider,
SOM ERKENDER, at VOC’er og kvælstofoxider bidrager til dannelsen af troposfærisk ozon,
SOM OGSÅ ERKENDER, at VOC’er, kvælstofoxider og resulterende ozon transporteres over internationale grænser og påvirker luftkvaliteten i nabostater,
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at mekanismen for fotokemisk dannelse af oxidanter fungerer således, at en nedbringelse af emission af VOC’er er nødvendig for at nedbringe forekomsten af fotokemiske oxidanter,
SOM ENDVIDERE ER OPMÆRKSOMME PÅ, at metan og kulmonoxid udledt af menneskelige aktiviteter forekommer i luften over ECE-regionen i baggrundsniveauer og bidrager til episodisk dannelse af spids-ozonkoncentrationer; samt at deres oxidation globalt ved tilstedeværelsen af kvælstofoxider bidrager til dannelsen af baggrundskoncentrationer af troposfærisk ozon oven i hvilke lægges fotokemiske episoder; og at metan forventes at blive genstand for begrænsningstiltag i andre fora,
SOM ERINDRER SIG, at forvaltningsorganet for konventionen på sit sjette møde fastslog behovet for at begrænse VOC-emissioner og deres grænseoverskridende transport, samt for at begrænse forekomsten af fotokemiske oxidanter, og behovet for, at de parter, der allerede havde reduceret disse emissioner, fastholder og reviderer deres emissionsnormer for VOC’er,
SOM ANERKENDER de foranstaltninger, som nogle parter allerede har truffet, og som har medført en nedbringelse af deres årlige nationale emission af kvælstofoxider og VOC’er,
SOM MÆRKER SIG, at nogle parter har fastsat normer for luftkvalitet og/eller mål for troposfærisk ozon, og at normer for troposfæriske ozonkoncentrationer er fastsat af WHO og andre ansvarlige organer,
SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at træffe effektive begrænsningsforanstaltninger og at nedbringe landenes årlige emission af VOC’er og disses grænseoverskridende transport og deres resulterende fotokemiske sekundære oxidantprodukter, bl.a. i kraft af passende nationale og internationale emissionsnormer for nye mobile kilder og nye stationære kilder, samt ombygning af bestående store stationære kilder, og ved at begrænse indholdet af komponenter i produkter, der bruges i industrien og husholdninger, som har potentiale for at udlede VOC’er,
SOM ER KLAR OVER, at der er stor variation i flygtige organiske forbindelsers reaktivitet og potentiale for at danne troposfærisk ozon og andre fotokemiske oxidanter, og at potentialet kan variere fra tid til anden og fra sted til sted for alle individuelle forbindelser afhængig af meteorologiske og andre faktorer,
SOM ERKENDER, at sådanne forskelle og variationer bør indgå i overvejelserne, hvis tiltag til at kontrollere og reducere emissioner og grænseoverskridende transport af VOC’er skal være så effektive som muligt til at minimere dannelsen af troposfærisk ozon og andre fotokemiske oxidanter,
SOM TAGER HENSYN TIL de foreliggende videnskabelige og tekniske data om emission af VOC’er og fotokemiske oxidanter, om disse forbindelsers transport i atmosfæren og deres indvirkning på miljøet samt om begrænsningsteknologier,
SOM ERKENDER, at den videnskabelige og tekniske viden om disse spørgsmål er i stadig udvikling, og at der bør tages hensyn til denne udvikling, når gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes afgørelse om yderligere forholdsregler,
SOM MÆRKER SIG, at udarbejdelse af en fremgangsmåde baseret på kritiske niveauer sigter mod at etablere et videnskabeligt grundlag orienteret mod virkningerne, hvortil der bør tages hensyn, når gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes afgørelse om nye forholdsregler på internationalt plan med henblik på at begrænse og nedbringe emissionen af VOC’er og disses grænseoverskridende transport samt fotokemiske oxidanter,
ER BLEVET ENIGE OM følgende