Bekendtgørelse af ændringer til Konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning

Kapitel 2 - ORGANISATION OG KOORDINATION

Kapitel 2

ORGANISATION OG KOORDINATION

2.1 Ordning vedrørende tilvejebringelse og koordination af eftersøgnings- og redningstjenester

2.1.1 Deltagerlandene skal, for så vidt som de kan gøre det enkeltvis eller i samarbejde med andre deltagerlande og i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt, med organisationen deltage i udviklingen af eftersøgnings- og redningstjenester for at sikre, at der ydes assistance til enhver, der er nødstedt på søen. Når de ansvarlige myndigheder i et deltagerland modtager oplysning om, at en person er eller forekommer at være nødstedt på søen, skal de træffe omgående foranstaltninger for at sikre, at der ydes den nødvendige assistance.

2.1.2 Deltagerlandene skal enten enkeltvis eller, hvis det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med andre deltagerlande etablere følgende grundlæggende elementer i en eftersøgnings- og redningstjeneste

.1 lovmæssig ramme;

.2 udnævnelse af en ansvarlig myndighed;

.3 organisering af de ressourcer, der står til rådighed;

.4 kommunikationsanlæg;

.5 koordinations- og driftsfunktioner; og

.6 processer til forbedring af tjenesten, herunder planlægning, hjemlige og internationale samarbejdsforhold og uddannelse.

Deltagerlandene skal, for så vidt det er praktisk muligt, følge de af organisationen udviklede relevante minimumstandarder og retningslinier.

2.1.3 Med henblik på at sikre tilvejebringelse af en passende landbaseret kommunikationsinfrastruktur, en effektiv nødberedskabsrute og en hensigtsmæssig koordination af operationen, der effektivt støtter eftersøgnings- og redningstjenesten, skal deltagerlandene enten enkeltvis eller i samarbejde med andre medlemslande sikre, at der oprettes tilstrækkelig mange eftersøgnings- og redningsregioner i hvert havområde i overensstemmelse med stk. 2.1.4 og 2.1.5. Sådanne regioner bør støde op til og, så vidt det er praktisk muligt, ikke overlappe hinanden.

2.1.4 Hver eftersøgnings- og redningsregion skal oprettes ved aftale mellem de berørte deltagerlande. Generalsekretæren skal underrettes om sådanne aftaler.

2.1.5 I tilfælde af, at de pågældende deltagere ikke kan nå til enighed om den nøjagtige størrelse af en eftersøgnings- og redningsregion, skal de bestræbe sig mest muligt på at komme overens om en hensigtsmæssig ordning, gennem hvilken en tilsvarende samlet koordination af eftersøgnings- og redningstjenester i området tilgodeses. Generalsekretæren skal underrettes om sådanne ordninger.

2.1.6 Aftaler om de i stk.2.1.4 og 2.1.5 nævnte regioner og ordninger skal registreres af de berørte deltagerlande eller indføres i skriftlige planer, der er accepteret af deltagerlandene.

2.1.7 Afgrænsningen af eftersøgnings- og redningsregioner har ingen forbindelse med og skal ikke præjudicere fastsættelse af nogen afgrænsning mellem stater.

2.1.8 Deltagerlandene bør, hvor det er praktisk muligt, søge at opnå overensstemmelse mellem deres søfarts- og luftfartseftersøgnings- og redningstjenester, idet de bør overveje at etablere maritime eftersøgnings- og redningsregioner i henhold til aftale i overensstemmelse med stk. 2.1.4 eller at nå til enighed om hensigtsmæssige ordninger i overensstemmelse med stk. 2.1.5.

2.1.9 Deltagerlande, der har påtaget sig ansvaret for at yde eftersøgnings- og redningstjenester i et bestemt område, skal anvende eftersøgnings- og redningsenheder og andre tilgængelige faciliteter for at yde assistance til en person, der er eller forekommer at være nødstedt på søen.

2.1.10 Deltagerlandene skal tilsikre, at der ydes hjælp til ethvert menneske i nød på havet. De skal gøre dette uanset et sådant menneskes nationalitet eller status og uanset under hvilke forhold dette menneske findes.

2.1.11 Deltagerlandene skal sende oplysninger om deres eftersøgnings- og redningstjenester til generalsekretæren, herunder

.1 den nationale myndighed, der er ansvarlig for de maritime eftersøgnings- og redningstjenester;

.2 beliggenheden af de etablerede redningscentraler eller af andre centraler, der står for eftersøgnings- og redningskoordinationen for eftersøgnings- og redningsregionen eller regionerne, og kommunikationsmidlerne deri;

.3 begrænsninger i eftersøgnings- og redningscentralen eller -centralerne og i den dækning, der ydes af deres landbaserede nød- og sikkerhedskommunikationsmidler; og

.4 de vigtigste former for til rådighed stående eftersøgnings- og redningsenheder.

Deltagerlandene skal under høj prioritet opdatere de oplysninger, der videregives, for så vidt angår ændringer af betydning. Generalsekretæren skal videregive de modtagne oplysninger til alle deltagerlandene.

2.1.12 Generalsekretæren skal underrette alle deltagerlande om de aftaler eller ordninger, som er omtalt i stk. 2.1.4. og 2.1.5.

2.2 Udviklingen af nationale eftersøgnings- og redningstjenester

2.2.1 Deltagerlandene skal oprette hensigtsmæssige nationale procedurer for den samlede udvikling, koordination og forbedring af eftersøgnings- og redningstjenester.

2.2.2 Som en støtte til effektive eftersøgnings- og redningsoperationer skal deltagerlandene

.1 sikre en koordineret anvendelse af de til rådighed stående faciliteter; og

.2 etablere et nært samarbejde mellem de tjenester og organisationer, der kan bidrage til en forbedret eftersøgnings- og redningstjeneste, for så vidt angår udførelse, planlægning, undervisning, øvelser og forskning og udvikling.

2.3. Oprettelse af redningscentraler og redningsundercentraler

2.3.1 For at opfylde kravene i stk. 2.2 skal deltagerlandene enkeltvis eller i samarbejde med andre stater oprette redningscentraler og sådanne redningsundercentraler for deres eftersøgnings- og redningstjenester, som de finder passende.

2.3.2 Hver redningscentral og redningsundercentral, som er oprettet i overensstemmelse med stk. 2.3.1, skal sørge for modtagelsen af nødsignaler, der stammer fra deres eftersøgnings- og redningsregion. Enhver sådan central skal ligeledes sørge for kommunikationen med nødstedte personer, med eftersøgnings- og redningsfaciliteter og med andre redningscentraler eller redningsundercentraler.

2.3.3 Hver redningscentral skal operere døgnet rundt og altid være bemandet med uddannet personel, der kan anvende engelsk som arbejdssprog.2)

2.4 Samarbejde med luftfartens tjenester

2.4.1 Deltagerlandene skal sikre det tættest mulige samarbejde mellem skibsfartens og luftfartens tjenester med det formål at tilvejebringe den mest effektive og bedst virkende eftersøgnings- og redningstjeneste i og over deres eftersøgnings- og redningsregioner.

2.4.2 Når det kan lade sig gøre, bør hvert deltagerland oprette fælles redningscentraler og redningsundercentraler til at varetage opgaverne for såvel skibsfarten som luftfarten.

2.4.3 Når der er oprettet adskilte redningscentraler eller redningsundercentraler for skibsfarten og luftfarten dækkende samme område, skal det pågældende deltagerland sikre det tættest mulige samarbejde mellem centralerne eller undercentralerne.

2.4.4 Deltagerlandene skal så vidt muligt sikre, at der anvendes en ensartet procedure mellem eftersøgnings- og redningsenheder til henholdsvis skibsfarts- og luftfartsformål.

2.5 Udpegning af eftersøgnings- og redningsfaciliteter

Deltagerlandene skal finde frem til alle faciliteter, der kan deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer, og kan udpege egnede faciliteter til eftersøgnings- og redningsenheder.

2.6 Udrustning af eftersøgnings- og redningsenheder

2.6.1 Hver redningsenhed skal være forsynet med udrustning afpasset til enhedens opgave.

2.6.2 Containere og pakninger, der indeholder overlevelsesudstyr for nedkastning til overlevende, bør til angivelse af deres indhold være forsynet med markeringer i overensstemmelse med de af organisationen vedtagne standarder.

Kapitel 3 - SAMARBEJDE MELLEM STATER

Kapitel 3

SAMARBEJDE MELLEM STATER

3.1 Samarbejde mellem stater

3.1.1 Deltagerlandene skal koordinere deres eftersøgnings- og redningsorganisationer og bør, når som helst det er nødvendigt, koordinere deres eftersøgnings- og redningsoperationer med nabostaternes.

3.1.2 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, bør et deltagerland - under iagttagelse af gældende nationale love, bestemmelser og regulativer - tillade regningsenheder fra andre deltagerlande umiddelbar adgang til eller over sit territorialfarvand eller territorium, når formålet alene er at stedfæste positionen for en søulykke og at redde overlevende fra en sådan ulykke. I sådanne tilfælde skal eftersøgnings- og redningsoperationer så vidt praktisk muligt koordineres af den for området ansvarlige redningscentral i det deltagerland, som har givet adgangstilladelse, eller en sådan anden myndighed, som er blevet udpeget af dette land.

3.1.3 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, skal myndighederne i et deltagerland, som ønsker at sende sine redningsenheder ind på eller over et andet deltagerlands territorialfarvand eller territorium med det ene formål at stedfæste positionen for søulykker og at redde overlevende fra sådanne ulykker, sende en anmodning herom til det andet deltagerlands redningscentral eller til en anden af dette land udpeget myndighed. Denne anmodning skal indeholde alle oplysninger om den planlagte aktion og behovet herfor.

3.1.4 De ansvarlige myndigheder i deltagerlandene skal

.1 umiddelbart bekræfte modtagelsen af en sådan anmodning; og

.2 hurtigst muligt tilkendegive de eventuelle betingelser, som skal være opfyldt, for at den planlagte aktion kan iværksættes.

3.1.5 Deltagerlandene bør indgå aftaler med nabostater om fastsættelse af betingelserne for hverandres eftersøgnings- og redningsenheders adgang til eller over deres respektive territorialfarvande eller territorier. Sådanne aftaler bør også tilsikre lettelse af adgangen for sådanne enheder med anvendelse af færrest mulige formaliteter.

3.1.6 Hvert deltagerland bør bemyndige sine redningscentraler til

.1 at anmode om assistance i nødvendigt omfang fra andre redningscentraler, herunder skibe, fly, personel eller udstyr;

.2 at give skibe, fly, personel eller udstyr nødvendige adgangstilladelser til eller over sit territorialfarvand eller territorium; og

.3 at træffe de nødvendige arrangementer med vedkommende told-, indrejse-, helbreds- eller anden myndighed med det formål at fremskynde sådan adgang.

3.1.7 Ethvert deltagerland skal sikre, at dets redningscentraler på anmodning yder assistance til andre redningscentraler, herunder assistance i form af skibe, fly, personel eller udstyr.

3.1.8 Deltagerlandene bør, hvor det er hensigtsmæssigt, indgå aftaler med andre stater om at styrke eftersøgnings- og redningssamarbejdet og koordinationen. Deltagerlandene skal bemyndige deres ansvarlige myndigheder til at indgå operationsplaner og ordninger vedrørende eftersøgnings- og redningssamarbejde og koordination med de ansvarlige myndigheder i andre stater.

Kapitel 4 - OPERATIONSPROCEDURER

Kapitel 4

OPERATIONSPROCEDURER

4.1 Forberedende foranstaltninger

4.1.1 Hver redningscentral og redningsundercentral skal være i besiddelse af ajourførte oplysninger særligt vedrørende eftersøgnings- og redningsfaciliteter og de til rådighed stående kommunikationsmidler, der måtte være relevante for eftersøgnings- og redningsoperationer i dens område.

4.1.2 Hver redningscentral og redningsundercentral bør have let adgang til oplysninger om position, kurs og hastighed for skibe inden for sit område, som vil være i stand til at yde assistance til personer, skibe eller andre fartøjer, som er i fare på havet, og til oplysninger om, hvordan de kan kontaktes. Sådanne oplysninger bør enten være til rådighed i redningscentralen eller være let tilgængelige, når det bliver nødvendigt.

4.1.3 Hver redningscentral og redningsundercentral skal have detaljerede operationsplaner for udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal sådanne planer udvikles sammen med repræsentanter for dem, der måtte assistere ved tilvejebringelsen af, eller som måtte drage fordel af eftersøgnings- og redningstjenester.

4.1.4 Redningscentraler eller redningsundercentraler skal holdes informeret om eftersøgnings- og redningsenhedernes beredskab.

4.2 Oplysninger om nødsituationer

4.2.1 Deltagerlandene skal enten enkeltvis eller i samarbejde med andre stater sikre, at de døgnet rundt er i stand til omgående og på pålidelig vis at modtage nødsignaler fra udstyr, der anvendes til dette formål i deres eftersøgnings- og redningsregioner. Enhver beredskabspost, der modtager et nødsignal, skal

.1 straks viderebringe alarmen til vedkommende redningscentral eller redningsundercentral og dernæst assistere ved eftersøgnings- og redningskommunikationen i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt; og

.2 hvis det er praktisk muligt, bekræfte modtagelsen af alarmen.

4.2.2 Deltagerlandene skal, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at der forefindes effektive ordninger til registrering af kommunikationsudstyr og til besvarelse af nødstilfælde, således at enhver redningscentral eller redningsundercentral har hurtig adgang til relevante registreringsoplysninger.

4.2.3 Enhver myndighed eller del af en eftersøgnings- og redningstjeneste, der har grund til at tro, at en person, et skib eller andet fartøj er i nød, skal snarest muligt viderebringe alle tilgængelige oplysninger til den berørte redningscentral eller redningsundercentral.

4.2.4 Redningscentraler og redningsundercentraler skal umiddelbart efter modtagelsen af oplysninger om, at en person, et skib eller andet fartøj befinder sig i en nødsituation, vurdere sådanne oplysninger og fastslå, hvilken alarmfase der skal erklæres i overensstemmelse med stk. 4.4, og omfanget af en nødvendig operation.

4.3 Indledende aktion

Enhver eftersøgnings- og redningsenhed, som modtager meddelelse om en nødsituation, skal indledningsvis straks reagere, hvis den er i stand til at assistere, og skal under alle omstændigheder ufortøvet underrette den redningscentral eller redningsundercentral, i hvis område begivenheden er indtruffet.

4.4 Alarmfaser

Som en hjælp ved fastsættelsen af hensigtsmæssige operationelle procedurer skal den berørte redningscentral eller redningsundercentral skelne mellem følgende alarmfaser

.1 Uvishedsfasen

.1.1 når en person rapporteres savnet, eller et skib eller andet fartøj ikke er nået frem til sit bestemmelsessted til forventet tid; eller

.1.2 når en person, et skib eller andet fartøj ikke har udsendt en forventet positions- eller sikkerhedsmelding.

.2 Beredskabsfasen

.2.1 når efter uvishedsfasen forsøg på at etablere kontakt med personen, skibet eller andet fartøj er slået fejl, og når efterspørgsler rettet til andre relevante kilder har været resultatløse; eller

.2.2 når modtagne oplysninger tilkendegiver, at et skib eller andet fartøjs sejladsmæssige egenskaber er nedsat, men ikke i en sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en nødsituation.

.3 Nødfasen

.3.1 når der modtages sikre oplysninger om, at en person, et skib eller andet fartøj er i fare og behøver øjeblikkelig assistance; eller

.3.2 når efter beredskabsfasen yderligere resultatløse forsøg på at komme i kontakt med en person, et skib eller andet fartøj og yderligere omfattende resultatløse efterspørgsler peger mod sandsynligheden for, at der foreligger en nødsituation; eller

3.3 når der modtages oplysninger, som tilkendegiver, at et skib eller andet fartøjs sejladsmæssige egenskaber er nedsat i en sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en nødsituation.

4.5 Fremgangsmåder for redningscentraler og redningsundercentraler under alarmfaser

4.5.1 Når uvishedsfasen er erklæret, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral iværksætte efterspørgsler med henblik på at fastslå personens, skibets eller andet fartøjs sikkerhed eller skal erklære beredskabsfasen.

4.5.2 Når beredskabsfasen er erklæret, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral udvide den iværksatte efterspørgsel om den savnede person, det savnede skib eller andet fartøj, alarmere relevante eftersøgnings- og redningstjenester samt iværksætte sådanne operationer, som er nødvendige under hensyntagen til omstændighederne i det enkelte tilfælde.

4.5.3 Når nødfasen erklæres, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral gå frem som foreskrevet i dens operationelle planer som krævet i stk. 4.1.

4.5.4 Iværksættelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, når det eftersøgte objekts position er ukendt.

I tilfælde, hvor en alarmfase erklæres med hensyn til et eftersøgt objekt, hvis position er ukendt, skal følgende iagttages

.1 når der består en nødfase, skal en redningscentral eller redningsundercentral, medmindre den er gjort bekendt med, at andre centraler har iværksat en operation, påtage sig ansvaret for at iværksætte en passende operation samt træffe aftale med andre centraler med det formål at udpege en central til at overtage ansvaret for operationen;

.2 medmindre andet er fastlagt ved aftale mellem de pågældende centraler, skal den udpegede central være den central, som er ansvarlig for det område, i hvilket det eftersøgte objekt befandt sig ifølge den sidst rapporterede position; og

.3 efter at have erklæret nødfasen skal den central, der koordinerer eftersøgnings- og redningsoperationen i den udstrækning, det skønnes hensigtsmæssigt, informere andre centraler om alle omstændigheder ved nødsituationen og om enhver efterfølgende udvikling.

4.5.5 Udsendelse af oplysninger til personer, skibe eller andre fartøjer, der er årsag til, at en alarmfase er erklæret.

Hvor det er muligt, skal den redningscentral eller redningsundercentral, der er ansvarlig for eftersøgnings- og redningsoperationerne, videresende informationer vedrørende de iværksatte eftersøgnings- og redningsoperationer til den person, det skib eller andet fartøj, for hvilket der er erklæret alarmfase.

4.6 Koordination, når to eller flere deltagerlande er inddraget

I forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer, der inddrager mere end et deltagerland, skal hvert deltagerland udføre de operationer, som er nødvendige i overensstemmelse med de operative planer omhandlet i stk. 4.1, når de bliver anmodet herom af regionens redningscentral.

4.7 Koordination af eftersøgnings- og redningsaktiviteter i eftersøgningsområdet

4.7.1 De aktiviteter, der udføres af eftersøgnings- og redningsenheder, og andre faciliteter, der er involveret i eftersøgnings- og redningsoperationer, skal være koordineret på en måde, der tilsikrer de mest effektive resultater.

4.7.2 Forud for indsættelse af mangfoldige faciliteter i eftersøgnings- og redningsoperationer og såfremt redningscentralen eller redningsundercentralen finder det nødvendigt, bør den mest egnede person udpeges til områdekoordinator tidligst muligt, og helst før faciliteterne ankommer til det angivne operationsområde. Områdekoordinatoren skal pålægges særlige ansvarsområder under hensyntagen til dennes tilsyneladende muligheder og de operationelle krav.

4.7.3 Hvis der ikke findes en ansvarlig redningscentral, eller hvis den ansvarlige redningscentral af en eller anden årsag ikke er i stand til at koordinere eftersøgnings- og redningsmissionen, bør de involverede faciliteter udpege en områdekoordinator efter indbyrdes aftale.

4.8 Afslutning og indstilling af eftersøgnings- og redningsoperationer

4.8.1 Eftersøgnings- og redningsoperationer skal, hvor det er praktisk muligt, fortsættes, indtil al rimeligt håb om at redde overlevende er ude.

4.8.2 Den berørte ansvarlige redningscentral eller redningsundercentral skal normalt beslutte, hvornår eftersøgnings- og redningsoperationer skal indstilles. Hvis der ikke er involveret en sådan central i koordinationen af operationerne, kan områdekoordinatoren tage denne beslutning.

4.8.3 Når en redningscentral eller redningsundercentral på grundlag af pålidelige oplysninger finder, at en eftersøgnings- og redningsoperation er lykkedes, eller at der ikke længere forefindes en nødsituation, skal den afslutte eftersøgnings- og redningsoperationen og straks give enhver myndighed, facilitet eller tjeneste, der har været aktiveret eller underrettet, oplysning herom.

4.8.4 Hvis en eftersøgnings- og redningsoperation i området bliver praktisk umulig, og redningscentralen eller redningsundercentralen konkluderer, at der stadig kan findes overlevende, kan centralen midlertidigt indstille aktiviteterne i området, mens den videre udvikling afventes, og skal straks give enhver myndighed, facilitet eller tjeneste, der har været aktiveret eller underrettet, oplysning herom. De oplysninger, der herefter modtages, skal evalueres, og eftersøgnings- og redningsoperationerne skal genoptages, når det på baggrund af sådanne oplysninger findes forsvarligt.

Kapitel 5 - SKIBSRAPPORTERINGSSYSTEMER

Kapitel 5

SKIBSRAPPORTERINGSSYSTEMER

5.1 Generelt

5.1.1 Skibsrapporteringssystemer kan etableres enten af deltagerlandene enkeltvis eller i samarbejde med andre stater med henblik på at lette eftersøgnings- og redningsoperationer i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt.

5.1.2 Deltagerlande, som overvejer at etablere et skibsrapporteringssystem, bør tage organisationens anbefalinger herom i betragtning. Deltagerlandene bør også overveje, om eksisterende skibsrapporteringssystemer eller andre kilder til oplysning om skibes position kan frembringe passende oplysninger til regionen, og søge at minimere skibes afgivelse af unødvendige yderligere rapporter eller redningscentralers behov for at søge oplysninger ved hjælp af flere rapporteringssystemer for at afgøre, om skibe står til rådighed med assistance i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer.

5.1.3 Skibsrapporteringssystemet bør tilvejebringe ajourførte oplysninger om skibes bevægelser med henblik på i en nødsituation at

.1 formindske intervallet fra kontakten med et skib mistes og til iværksættelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer i tilfælde, hvor intet nødsignal er modtaget;

.2 muliggøre hurtig beslutning om, hvilke skibe der kan opfordres til at yde assistance;

.3 muliggøre aftegning af et eftersøgningsområde af begrænset størrelse i tilfælde, hvor positionen for en person, et skib eller andet fartøj i nød er ukendt eller usikker; og

.4 lette udsendelse af livsvigtig lægehjælp eller -rådgivning.

5.2. Operative krav

5.2.1 Skibsrapporteringssystemer bør opfylde følgende krav

.1 at tilvejebringe oplysninger, herunder sejlplaner og positionsrapporter, som kan gøre det muligt at fastsætte nuværende og efterfølgende positioner for skibe, der deltager i systemet;

.2 at plotte skibstrafikken;

.3 at modtage rapporter fra deltagende skibe med passende mellemrum;

.4 at forenkle systemets opbygning og brug; og

.5 at anvende et internationalt vedtaget standardrapporteringsskema og internationalt vedtagne standardprocedurer.

5.3 Rapporttyper

5.3.1 Et skibsrapporteringssystem bør omfatte følgende rapporttyper i overensstemmelse med organisationens anbefalinger

.1 Sejlplan;

.2 Positionsrapport; og

.3 Afsluttende rapport.

5.4 Systemernes anvendelse

5.4.1 Deltagerlandene bør tilskynde alle skibe til at rapportere deres positioner, når de sejler i områder, hvor der er truffet foranstaltninger til indsamling af oplysninger om positioner til eftersøgnings- og redningsformål.

5.4.2 Deltagerlande, som indsamler oplysninger om skibes positioner, bør så vidt muligt videregive sådanne oplysninger til andre stater, når det ønskes til eftersøgnings- og redningsformål.«

Ændringerne trådte i henhold til konventionens artikel III, stk. 2 f, i kraft 1. januar 2000 for samtlige af konventionens parter med undtagelse af Finland.

Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos IMO på adressen: http://www.imo.org .

Udenrigsministeriet, den 21. februar 2002

Per Stig Møller

Bekendtgørelse af ændringer til Konvention af 27. april 1979

om maritim eftersøgning og redning

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 18. april 1986, Lovtidende C, meddeles det, at den i Hamborg den 27. april 1979 udfærdigede konvention om maritim eftersøgning og redning i medfør af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) resolution MSC.70(69) af 18. maj 1998 er blevet ændret som følger

Oversættelse

ÆNDRINGER TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM MARITIM EFTERSØGNING OG REDNING, 1979

Den eksisterende tekst til bilaget til konventionen, undtagen stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 og 3.1.31) erstattes af følgende

»Kapitel 1

UDTRYK OG DEFINITIONER

1.1 »Skal« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis ensartede anvendelse af alle deltagerlande er påkrævet af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.2 »Bør« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis ensartede anvendelse af alle deltagerlande anbefales af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.3 De i bilaget anførte udtryk anvendes i bilaget med følgende betydninger

.1 »Eftersøgning«. En operation, der sædvanligvis koordineres af en redningscentral eller en redningsundercentral, der anvender det personel og de faciliteter, der er til rådighed, til at lokalisere personer i nød;

.2 »Redning«. En operation med henblik på at genfinde personer i nød, sørge for deres umiddelbare behov for lægehjælp eller andre behov og bringe dem i sikkerhed;

.3 »Eftersøgnings- og redningstjeneste«. Udførelsen af nødovervågnings-, kommunikations-, koordinerings- og eftersøgnings- og redningsfunktioner, herunder tilvejebringelse af lægelig rådgivning, umiddelbar lægehjælp, eller patientevakuering, ved hjælp af offentlige og private ressourcer, herunder samarbejdende fly, skibe og andre fartøjer og installationer;

.4 »Eftersøgnings- og redningsregion«. Et afgrænset område, der er forbundet med en redningscentral, og inden for hvilket der udføres eftersøgnings- og redningstjenester;

.5 »Redningscentral«. En enhed, der er ansvarlig for at arbejde for effektiv organisering af eftersøgnings- og redningstjenester og for at koordinere udførelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer inden for en eftersøgnings- og redningsregion;

.6 »Redningsundercentral«. En enhed, oprettet for at assistere en redningscentral i henhold til de af de ansvarlige myndigheder trufne særlige foranstaltninger, og som er underlagt den pågældende redningscentral;

.7 »Eftersøgnings- og redningsfacilitet«. Enhver mobil ressource, herunder udpegede eftersøgnings- og redningsenheder, der anvendes til at udføre eftersøgnings- og redningsoperationer;

.8 »Eftersøgnings- og redningsenhed«. En enhed sammensat af uddannet personel og udstyret med passende materiel til hurtig udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer;

.9 »Beredskabspost«. Ethvert anlæg, hvormed hensigten er at virke som formidler mellem en person, der anmelder et nødstilfælde, og en redningscentral eller redningsundercentral;

.10 »Alarmfase«. Et generelt udtryk, som, afhængigt af den enkelte situation, dækker såvel uvishedsfasen som beredskabsfasen eller nødfasen;

.11 »Uvishedsfase«. En situation, hvor der består uvished, for så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs sikkerhed;

.12 »Beredskabsfase«. En situation, hvor der næres frygt, for så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs sikkerhed;

.13 »Nødfase«. En situation, hvor der er en rimelig vished for, at en person, et skib eller andet fartøj er i alvorlig og umiddelbar fare og behøver øjeblikkelig assistance;

.14 »Områdekoordinator«. En person udpeget til at koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer i et bestemt område;

.15 »Generalsekretær«. Generalsekretæren i the International Maritime Organization.

1) Den i nævnte stk. fundne tekst medtages kun i dette dokument af henvisningsårsager og vil ikke optræde i den autentiske tekst.

2) Se afsnittet om eftersøgning og redning i IMO Standard Marine Communication Phrases (MSC/Circ.794).