Legislator Case Law & Legislation
L20020000264 DK

Bekendtgørelse af aftale af 23. maj 2000 om samarbejde på miljøbeskyttelsesområdet med Rumænien

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 1

Parterne udvikler og fremmer samarbejdet om særlige projekter vedrørende overførsel af viden og teknologi på miljøbeskyttelsesområdet med henblik på at reducere grænseoverskridende forurening.

Samarbejdet baseres på direkte bilateralt samarbejde mellem de involverede myndigheder og andre interesserede parter, herunder virksomheder, institutioner og private organisationer.

Indsatsen koncentreres hovedsagelig om analyse af de skadelige påvirkninger af miljøet, fælles udvikling og implementering af forslag til forbedring af miljøets tilstand, samt løsning af spørgsmål om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer.

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 2

Samarbejdet omfatter især

beskyttelse mod forurening af luft, jord og skove,

luftforurening fra energiproduktion og industri,

vandressourceforvaltning og beskyttelse af grundvandet,

kontrol med og bekæmpelse af havforurening,

affaldsstyring,

naturbevarelse,

træning, uddannelse og forskning på miljøområdet,

retlige, institutionelle og økonomiske aspekter ved miljøstyring.

Kvalificerede projekter, der ikke er medtaget i listen ovenfor, kan også komme i betragtning.

Projekter, der sigter på at forebygge miljøskader eller afhjælpe allerede eksisterende miljøproblemer, er omfattet af denne aftale.

På forureningsbekæmpelsesområdet lægges der særlig vægt på at støtte indførelsen og anvendelsen af ny/renere teknologi.

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 3

Parterne støtter og fremmer samarbejdet på miljøbeskyttelsesområdet mellem danske og rumænske institutioner, organisationer og virksomheder.

Inden for rammerne af denne aftale kan der etableres fælles programmer og/eller projekter på miljøbeskyttelsesområdet mellem danske og rumænske virksomheder, institutioner og organisationer.

Udstyr, materialer og andre aktiver ydet af den danske part til implementering af projekter og programmer inden for rammerne af denne aftale er fritaget for importrelaterede skatter og afgifter.

Indkomst optjent af udenlandske personer, der udfører rådgivningsarbejde i Rumænien inden for rammerne af de finansielle tilskudsaftaler, betragtes ikke som skattepligtig indkomst i henhold til lovgivning om skat på indkomst til personer.

Ministeriet for Vand, Skov og Miljøbeskyttelse i Rumænien underretter det danske Miljø- og Energiministerium om eventuelle ændringer i lovgivningen vedrørende skat på indkomst til personer, der måtte have indflydelse på denne aftales bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 4

Rigsrevisionen i Danmark har på baggrund af relevant dokumentation i Danmark og Rumænien ret til at revidere og efterse anvendelsen af danske finansielle midler.

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 5

Med henblik på at sikre effektiv implementering af denne aftales bestemmelser, nedsætter parterne en permanent dansk-rumænsk arbejdsgruppe.

Inden for tre måneder fra denne aftales ikrafttræden enes parterne om at udpege en formand og en sekretær for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen fungerer også som forum for fælles diskussioner om miljøspørgsmål, der ikke relaterer til specifikke projekter.

Arbejdsgruppens møder om fælles anliggender og bekymringer afholdes i Danmark eller Rumænien alt efter omstændighederne.

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 6

Regelmæssige møder i arbejdsgruppen afholdes efter forudgående aftale mellem parterne.

Udgifter til rejser i forbindelse med eksperters deltagelse i arbejdsgruppens møder afholdes af den sendende part, medmindre andet aftales. Udgifter til ophold og transport i værtslandet afholdes af værtslandet.

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 7

Kompetente organer for implementeringen af denne aftale er: det danske Miljø- og Energiministerium i København og det rumænske Ministerium for Vand, Skov og Miljøbeskyttelse i Bukarest.

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Artikel 8

Denne aftale træder i kraft på datoen for modtagelse af den sidste note, hvormed parterne på diplomatisk vis orienterer hinanden om, at de har effektueret de retlige betingelser for aftalens ikrafttræden.

Aftalen kan modificeres eller ændres ved gensidig skriftlig aftale mellem parterne. Ændringer træder i kraft i henhold til bestemmelserne i første afsnit.

Denne aftale underskrives for en periode på fem år og forlænges automatisk med efterfølgende perioder på fem år, medmindre en af parterne senest tre måneder før udløbet af den respektive periode skriftligt meddeler den anden part, at man agter at opsige aftalen.

Underskrevet i Cotroceni den 23. maj 2000 i to eksemplarer, hver på henholdsvis dansk, rumænsk og engelsk, idet alle tre tekster har samme gyldighed. I tilfælde af divergens i fortolkningen er den engelske tekst gældende.

For

Kongeriget Danmarks

Miljø- og Energiministerium

Niels HELVEG PETERSEN

Udenrigsminister

For

Ministeriet for Vand, Skov

og Miljøbeskyttelse i Rumænien

Romica TOMESCU

Minister

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 8 i kraft den 27. november 2000.

Udenrigsministeriet, den 17. januar 2002

Per Stig Møller

Bekendtgørelse (international) 2002 2 Valid

Bekendtgørelse

af

aftale af 23. maj 2000 om samarbejde på

miljøbeskyttelsesområdet med Rumænien

Den 23. maj 2000 undertegnedes i Cotroceni (Bukarest) en aftale om samarbejde på miljøbeskyttelsesområdet mellem Danmark og Rumænien. Den danske og engelske version af aftalen har følgende ordlyd

AFTALE

mellem

Kongeriget Danmarks

Miljø- og Energiministerium

og

Ministeriet for Vand, Skov og Miljøbeskyttelse i Rumænien

om

samarbejde på miljøbeskyttelsesområdet

Kongeriget Danmarks Miljø- og Energiministerium

og

Ministeriet for Vand, Skov og Miljøbeskyttelse i Rumænien,

herefter benævnt »de to parter«,

som har besluttet at udvikle og fremme samarbejdet på miljøbeskyttelsesområdet,

som erkender vigtigheden af at beskytte miljøet,

som er overbevist om, at tæt samarbejde på miljøbeskyttelsesområdet og en fælles indsats for at reducere grænseoverskridende forurening er ensbetydende med et væsentligt bidrag til udviklingen af forholdet mellem de to lande,

som ønsker at udvide deres fælles forbindelser yderligere i overensstemmelse med international ret, specielt De Forenede Nationers Pagt, med Slutakten for Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa i Helsingfors og senere dokumenter,

er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →