Bekendtgørelse af aftale af 21. marts 2001 med Tyskland om politimæssigt samarbejde i grænseområderne
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
Artikel 1
Stk. 1. Aftaleparternes kompetente myndigheder samarbejder i de dansk-tyske grænseområder med det formål at afværge trusler mod den offentlige sikkerhed og orden samt at forebygge og forfølge strafbare forhold. Samarbejdet består fortsat i det tilfælde, hvor en aftalepart midlertidigt genoptager personkontrollen ved grænsen til den anden aftaleparts territorium i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.
Stk. 2. Samarbejdet finder sted på grundlag af og i henhold til national ret, Schengen-konventionen og folkeretlige overenskomster mellem aftaleparterne, uden at dette berører aftaleparternes øvrige forpligtelser i henhold til EU-retten.
Stk. 3. Det internationale samarbejde inden for de nationale centralmyndigheders kriminalitetsbekæmpelse, i særdeleshed i den Internationale Kriminalpolitiorganisation (ICPO-Interpol), berøres ikke af denne aftale.
Artikel 2
Stk. 1. I Kongeriget Danmark er følgende myndigheder omfattet af aftalen
Rigspolitichefen
Politimesteren i Nykøbing Falster,
Politimesteren i Nakskov,
Politimesteren på Bornholm,
Politimesteren i Svendborg,
Politimesteren i Assens,
Politimesteren i Sønderborg,
Politimesteren i Gråsten,
Politimesteren i Tønder,
Politimesteren i Haderslev,
Politimesteren i Ribe,
Politimesteren i Esbjerg,
Politimesteren i Varde,
Politimesteren i Fredericia,
Politimesteren i Kolding,
Politimesteren i Vejle,
Politimesteren i Horsens,
Told- og Skattestyrelsen,
Toldcenter Sydjylland,
Toldcenter Sydvestsjælland.
Stk. 2. I Forbundsrepublikken Tyskland er følgende myndigheder omfattet af aftalen
Bundesgrenzschutzpräsidium Nord for så vidt angår Bundesgrenzschutzamt Flensburg, Bundesgrenzschutzamt See, Bundesgrenzschutzamt Rostock og Bundesgrenzschutzamt Hamburg,
I Mecklenburg-Vorpommern
Polizeidirektion Schwerin for så vidt angår områderne Kreis Nordwestmecklenburg og Hansestadt Wismar,
Polizeidirektion Rostock for så vidt angår områderne Kreis Bad Doberan og Hansestadt Rostock,
Polizeidirektion Stralsund for så vidt angår områderne Kreis Nordvorpommern og Kreis Rügen samt Hansestadt Stralsund,
Polizeidirektion Anklam for så vidt angår områderne Kreis Ostvorpommern og Hansestadt Greifswald,
Wasserschutzpolizeidirektion Rostock,
I Schleswig-Holstein
Polizeidirektion Schleswig-Holstein Nord med alle underordnede tjenestesteder,
Polizeidirektion Schleswig-Holstein Mitte for så vidt angår Polizeiinspektion Kiel, Polizeiinspektion Plön, Polizeiinspektion Rendsburg (dog kun for så vidt angår Polizeizentralstation Eckernförde, Polizeizentralstation Gettorf og Polizeizentralstation Kronshagen), Kriminalpolizeiaußenstelle Eckernförde, og Bezirkskriminalinspektion Kiel for så vidt angår den del af grænseområdet, der hører under Polizeidirektion Schleswig-Holstein Mitte,
Polizeidirektion Schleswig-Holstein Süd for så vidt angår Polizeiinspektion Eutin, Polizeiinspektion Lübeck og Bezirkskriminalinspektion Lübeck for så vidt angår den del af grænseområderne, der hører under Polizeidirektion
Schleswig-Holstein Süd,
Wasserschutzpolizeidirektion Schleswig-Holstein.
Aftalen finder for så vidt angår kriminalitetsbekæmpelse og afværgelse af risici inden for de i dette stykke nævnte myndigheders ansvarsområder endvidere anvendelse i forhold til Landeskriminalamt Mecklenburg-Vorpommern og Landeskriminalamt Schleswig-Holstein, Verkehrspolizeidirektion Schleswig-Holstein, Bundeskriminalamt, Grenzschutzdirektion, Zollkriminalamt samt toldmyndighederne i Oberfinanzbezirk Hamburg og Oberfinanzbezirk Hannover.
Stk. 3. Aftaleparterne underretter hinanden om enhver ændring i udpegningen af myndigheder og myndighedernes ansvarsområder.
Artikel 3
Ved »polititjenestemænd« forstås i denne aftale de polititjenestemænd, der for aftaleparternes vedkommende er omfattet af Schengen-konventionens artikel 40 og 41, samt de toldembedsmænd, der er omfattet af denne aftales artikel 2, stk. 2.
Artikel 4
Stk. 1. De i artikel 2 nævnte myndigheder skal træffe alle egnede forholdsregler til gennemførelse af aftalen. De skal især straks underrette hinanden om forhold, der vedrører risici og kriminalitet, som er af grænseoverskridende betydning i grænseområderne.
Stk. 2. Myndighederne skal i den forbindelse blandt andet sikre en tæt udveksling af information om sager, som er af betydning for grænseområderne, og en fortsat udvikling af kommunikationsstrukturerne inden for politisamarbejdet i henhold til afsnit III i Schengen-konventionen, idet de i overensstemmelse med national lovgivning, blandt andet
i enkeltsager udveksler oplysninger om sagsforhold og personer,
snarest muligt underretter hinanden direkte om forestående politimæssigt relevante begivenheder og aktioner samt i det enkelte tilfælde videregiver oplysninger i så god tid, at modtageren i tide kan træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden, og
indtil videre i nødvendigt omfang etablerer direkte radiokontakt mellem de kompetente myndigheder ved udveksling af radioudstyr.
Stk. 3. Myndighederne skal i den forbindelse endvidere sikre en intensivering af samarbejdet i forbindelse med indsats og efterforskning til forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold, idet de blandt andet
alt efter nødvendigheden heraf samarbejder i forbindelse med kontrol-, overvågnings- og efterforskningsforanstaltninger, idet den ene aftaleparts kompetente myndigheder inden for rammerne af deres nationale kompetence varetager informations- og rådgivningsopgaver ved indsats på den anden aftaleparts territorium efter nærmere aftale mellem de kompetente myndigheder og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium indsatsen finder sted,
deltager i grænseoverskridende eftersøgningsaktioner ifølge fastlagte planer,
efter behov kan planlægge og gennemføre fælles initiativer vedrørende kriminalitetsforebyggende arbejde.
Stk. 4. Myndighederne skal meddele hinanden relevante oplysninger vedrørende deres organisationsstruktur, herunder uddannelse, efteruddannelse, kompetencefordeling og kontaktpersoner. De stiller egnet uddannelsesmateriale, herunder særligt med henblik på grænseoverskridende forfølgelse og observation, til rådighed for hinanden.
Stk. 5. De kompetente myndigheder udveksler efter behov forbindelsesofficerer i henhold til Schengen-konventionens artikel 47 og artikel 125.
Artikel 5
De i artikel 2 nævnte myndigheder kan indgå aftaler om fælles øvelser, deltagelse i efteruddannelse, deltagelse af repræsentanter for den ene aftalepart som observatører i den anden aftaleparts politimæssige foranstaltninger, om udveksling af ansatte, uden at disse herved får beføjelse til myndighedsudøvelse, og om udstationering af forbindelsesofficerer i medfør af Schengen-konventionens artikel 47 og artikel 125.
Artikel 6
Stk. 1. Anmodninger om bistand efter Schengen-konventionens artikel 39, stk. 1, med henblik på forebyggelse og opklaring af strafbare forhold kan af de kompetente nationale centrale myndigheder og for så vidt angår sager, der alene er af betydning for grænseområderne, af de myndigheder, der er nævnt i denne aftales artikel 2, rettes direkte til den anden aftaleparts kompetente myndigheder, som hurtigst muligt besvarer anmodningen direkte i forhold til den anmodende myndighed.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på de tilfælde, hvis efterkommelse i henhold til national ret er forbeholdt de retlige myndigheder, eller hvis efterkommelse i øvrigt nødvendiggør straffeprocessuelle tvangsforanstaltninger.
Stk. 3. Nationale bestemmelser vedrørende underretningspligt berøres ikke heraf.
Artikel 7
Udveksling af personoplysninger mellem de i artikel 2 nævnte myndigheder sker i overensstemmelse med national ret og de relevante bestemmelser i Schengen-konventionen.
Artikel 8
Stk. 1. Grænseoverskridende observation sker i henhold til Schengen-konventionens artikel 40.
Stk. 2. Anmodningerne rettes til
1) I Kongeriget Danmark til Rigspolitichefen.
2) I Forbundsrepublikken Tyskland
I Mecklenburg-Vorpommern: Chefen for Staatsanwaltschaft Rostock og chefen for Staatsanwaltschaft Stralsund,
I Schleswig-Holstein: Ministerium für Justiz, Frauen, Jugend und Familie.
En meddelt tilladelse til gennemførelse af observation gælder for hele Forbundsrepublikken Tysklands territorium.
Aftaleparterne underretter hinanden om enhver ændring i udpegningen af myndigheder og myndighedernes ansvarsområder.
Stk. 3. En kopi af retsanmodningen skal samtidig stiles til de i Schengen-konventionens artikel 40, stk. 1, jf. artikel 40, stk. 5, nævnte myndigheder.
I Forbundsrepublikken Tyskland skal der endvidere sendes kopi til
Bundesgrenzschutzpräsidium Nord,
Zollkriminalamt,
Landeskriminalamt Mecklenburg-Vorpommern,
Landeskriminalamt Schleswig-Holstein.
Stk. 4. Ved grænseoverskridende observation i henhold til Schengen-konventionens artikel 40, stk. 2, skal meddelelse udover de i Schengen-konventionens artikel 40, stk. 5, nævnte myndigheder gives til
1. I Kongeriget Danmark
Rigspolitichefen.
2. I Forbundsrepublikken Tyskland
Bundesgrenzschutzpräsidium Nord,
I Mecklenburg-Vorpommern til Landeskriminalamt,
I Schleswig-Holstein til Indenrigsministeriets Lagezentrum.
Artikel 9
Stk. 1. Grænseoverskridende forfølgelse sker i henhold til Schengen-konventionens artikel 41 og gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer i henhold til Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9.
Stk. 2. Ved grænseoverskridende forfølgelse i Kongeriget Danmark skal der gives meddelelse til følgende myndigheder
Politimesteren i den politikreds, hvor grænseoverskridelsen finder sted,
Regionspolitilederen i Politiregion III, Politimesteren i Haderslev.
Stk. 3. Ved grænseoverskridende forfølgelse i Forbundsrepublikken Tyskland skal der gives meddelelse til følgende myndigheder
Bundesgrenzschutzpräsidium Nord,
I Mecklenburg-Vorpommern til Indenrigsministeriets Lagezentrum,
I Schleswig-Holstein til Indenrigsministeriets Lagezentrum.
Artikel 10
I det omfang, hvor det af trafikale hensyn er nødvendigt, er det tilladt polititjenestemænd at færdes på den anden aftaleparts territorium frem til nærmeste mulighed for at vende om og nå tilbage til eget territorium. Der kan ikke i denne forbindelse udøves politimæssige beføjelser på den anden aftaleparts territorium.
Artikel 11
Stk. 1. Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om polititjenestemænds adfærd og politimæssige dispositioner, herunder om disciplinære foranstaltninger, berøres ikke af denne aftale.
Stk. 2. Indgives en klage over forhold som nævnt i stk. 1 til en myndighed hos en aftalepart, hvor den pågældende polititjenestemand ikke er hjemmehørende, videresender denne myndighed klagen til de kompetente myndigheder hos den anden aftalepart og tilvejebringer efter anmodning og i overensstemmelse med national ret og bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra g), og artikel 41, stk. 5, litra g), de fornødne oplysninger til brug for den i stk. 1 nævnte afgørelse.
Stk. 3. Denne bestemmelse vedrører ikke strafferetlig forfølgning.
Artikel 12
Ved gennemførelse af grænseoverskridende observation eller forfølgelse er polititjenestemænd fra den anden aftalepart underlagt den samme nationale lovgivning, herunder færdselsretlige bestemmelser, som aftalepartens polititjenestemænd på hvis territorium observationen eller forfølgelsen fortsættes. Aftaleparterne skal gensidigt underrette hinanden om deres respektive gældende retsregler.
Artikel 13
Stk. 1. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium, kan i de tilfælde, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 40 samt i denne aftales artikel 10, bære deres nationale tjenesteuniform eller andet synligt kendetegn. Schengen-konventionens artikel 41, stk. 5, litra d), berøres ikke heraf.
Stk. 2. I de tilfælde, der er omfattet af Schengen-konventionens artikel 41og denne aftales artikel 10, kan aftaleparternes polititjenestemænd endvidere bære de tjenestevåben, der er tilladt efter den nationale ret i det land, hvor de er hjemmehørende. Schengen-konventionens artikel 40 berøres ikke heraf.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan den ene aftalepart gøre indsigelse imod, at den anden aftaleparts polititjenestemænd bærer deres nationale tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn eller tjenestevåben i overensstemmelse med stk. 1 og stk. 2. I sådanne tilfælde skal polititjenestemændene afstå fra at bære disse. Schengen-konventionens artikel 41, stk. 5, litra d) og e), berøres ikke heraf.
Stk. 4. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium, kan bære deres nationale tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn efter konkret bestemmelse af den anden aftaleparts kompetente myndigheder. Stk. 1 berøres ikke heraf.
Stk. 5. Aftaleparternes kompetente myndigheder underretter hinanden om de til enhver tid tilladte tjenestevåben.
Stk. 6. Brug af tjenestevåben på den anden aftaleparts territorium er kun tilladt i tilfælde af nødværge.
Artikel 14
Er en aftalepart af den opfattelse, at en anmodning inden for samarbejdet ikke kan opfyldes, eller at en foranstaltning ikke kan gennemføres, uden at være til skade for aftalepartens suverænitet, egen sikkerhed eller andre væsentlige nationale interesser, eller at den er i modstrid med aftalepartens nationale lovgivning, kan den pågældende aftalepart i det konkrete tilfælde helt eller delvist nægte at samarbejde eller gøre samarbejdet afhængigt af bestemte betingelser.
Artikel 15
De i artikel 2 nævnte myndigheder kan på grundlag af og inden for rammerne af denne aftale indgå yderligere aftaler, som tager sigte på den administrative gennemførelse og de praktiske fremgangsmåder for en gennemførelse af samarbejdet.
Artikel 16
Stk. 1. Denne aftale træder i kraft en måned efter, at aftaleparterne ved notifikation har meddelt hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt. Retningsgivende herfor er datoen for modtagelsen af den sidste notifikation. Aftalen anvendes i henhold til national ret midlertidigt fra undertegnelsen, dog tidligst fra den 25. marts 2001, indtil aftalens endelige ikrafttræden.
Stk. 2. Denne aftale indgås på ubestemt tid. Den kan opsiges af enhver af aftaleparterne skriftligt ad de diplomatiske kanaler. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter det tidspunkt, hvor den anden aftalepart har modtaget opsigelsen.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne aftale kan på begæring af enhver af aftaleparterne til enhver tid ændres ved gensidigt samtykke. Ændringer træder i kraft en måned efter den dag, hvor aftaleparterne ved notifikation har meddelt hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttræden er opfyldt. Retningsgivende herfor er datoen for modtagelsen af den sidste notifikation.
Artikel 17
Senest tre år efter denne aftales ikrafttræden vurderer aftaleparterne gennemførelsen og anvendelsen af aftalen, idet aftaleparterne i den forbindelse tillige overvejer behovet for at ændre bestemmelserne vedrørende grænseoverskridende observation og forfølgelse. I den forbindelse vurderer aftaleparterne endvidere muligheden for at oprette et fælles center for udveksling af information samt analyse og koordinering af samarbejdet mellem aftaleparternes kompetente myndigheder.
Udfærdiget i Berlin, den 21. marts 2001
i to udgaver, hver på dansk og tysk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget
Danmarks regering
Frank Jensen
For Forbundsrepublikken
Tysklands regering
Michael Gerdts
Otto Schily
Aftalen er i henhold til dennes artikel 16 bragt i midlertidig anvendelse fra den 25. marts 2001 og træder endeligt i kraft en måned efter, at aftaleparterne har meddelt hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Udenrigsministeriet, den 26. marts 2001
Mogens Lykketoft
Bekendtgørelse af aftale af 21. marts 2001 med Tyskland
om politimæssigt samarbejde i grænseområderne
Der er den 21. marts 2001 i Berlin indgået en aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Forbundsrepublikken Tysklands regering om politimæssigt samarbejde i grænseområderne, jf. Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen, lov nr. 418 af 10. juni 1997 og bekendtgørelse nr. 1366 af 20. december 2000, begge Lovtidende A samt EF-tidende nr. L 239 af 22. september 2000.
Aftalens ordlyd er som følger
Aftale
mellem
Kongeriget Danmarks regering
og
Forbundsrepublikken Tysklands regering
om
politimæssigt samarbejde i
grænseområderne
Kongeriget Danmarks regering
og
Forbundsrepublikken Tysklands regering,
som bekræfter deres vilje til at styrke det politimæssige samarbejde mellem myndighederne i de dansk-tyske grænseområder i forståelse med delstaterne Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein,
som lægger vægt på, at denne aftale skal supplere det politimæssige samarbejde mellem de danske og tyske myndigheder, og at den ikke må begrænse det allerede eksisterende dansk-tyske samarbejde og det internationale samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse,
som bestræber sig på at bekæmpe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, at sikre den offentlige sikkerhed og orden og at opretholde en effektiv kriminalitetsbekæmpelse,
som ønsker at udfylde og supplere konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (i det følgende benævnt Schengen-konventionen) og de i forbindelse hermed vedtagne gennemførelsesbestemmelser,
har aftalt følgende