Legislator Case Law & Legislation
L20010000864 DK

Bekendtgørelse af aftale af 18. november 1997 mellem Kongeriget Danmarks regering og Regeringen i Republikken Litauen om gensidig bistand i toldsager

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Statutory Text (21 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 1

I denne aftale forstås ved

1. »Toldlovgivning« bestemmelser fastsat ved lov eller forskrift vedrørende indførsel, udførsel, transit af varer eller enhver anden toldprocedure, hvad enten det drejer sig om told, afgifter eller andre beløb, der opkræves af toldmyndighederne, eller foranstaltninger vedrørende forbud, restriktioner eller kontrol.

2. »Overtrædelse«, enhver krænkelse af toldlovgivning såvel som ethvert forsøg på krænkelse af sådan lovgivning.

3. »Toldmyndighed«, i Kongeriget Danmark: Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen og i Republikken Litauen: Tolddepartementet under Finansministeriet (Muitinës departamentas prie Finansu ministerijos).

4. »Bistandsøgende toldmyndighed«: Den kontraherende parts kompetente toldmyndighed, der anmoder om bistand i toldsager.

5. »Bistandsøgte toldmyndighed«: Den kontraherende parts kompetente toldmyndighed, der modtager en anmodning om bistand i toldsager.

6. »Kontrolleret levering«: Fremgangsmåde, der tillader ulovlige eller mistænkte forsendelser af narkotika, psykotrope stoffer eller stoffer der erstatter disse at passere ud af, igennem eller ind i de kontraherende parters område, med kendskab til og under overvågning af deres kompetente myndigheder med det formål at identificere personer, der er involveret i ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

II. AFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 2

1. De kontraherende parter skal, gennem deres toldmyndigheder og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale yde hinanden gensidig bistand

a) for at sikre at toldlovgivningen anvendes korrekt;

b) for at hindre, undersøge og bekæmpe overtrædelser af toldlovgivningen;

c) i tilfælde, der angår aflevering/underretning om dokumenter vedrørende anvendelse af toldlovgivningen.

2. Bistand inden for rammerne af denne aftale ydes i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder på den bistandsøgte kontraherende parts område og inden for rammerne af den bistandsøgte toldmyndigheds kompetence og ressourcer. Hvis det er nødvendigt, kan en toldmyndighed bestemme, at bistand kan ydes af en anden kompetent myndighed, i overenssternmelse med den lovgivning, der er gældende på den bistandssøgte kontraherende parts område. Denne aftale berører ikke reglerne vedrørende gensidig bistand i kriminelle sager.

III. MEDDELELSE AF OPLYSNINGER

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 3

1. Toldmyndighederne skal, efter anmodning, forsyne hinanden med alle tilgængelige oplysninger, der kan være med til at sikre nøjagtighed ved

a) opkrævning af told, afgifter eller andre beløb, der opkræves af toldmyndighederne og især oplysninger, der kan være til nytte ved fastsættelsen af varers toldværdi og ved fastlæggelse af varers tarifering;

b) gennemførelse af forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel.

2. Hvis den bistandsøgte toldmyndighed ikke har de oplysninger, der anmodes om, skal den sørge for at skaffe disse oplysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning på den bistandsøgte kontraherende parts område.

3. Den bistandsøgte toldmyndighed skal sørge for at skaffe disse oplysninger, som om den handlede på egne vegne.

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 4

Toldmyndighederne skal, efter anmodning, skaffe hinanden alle tilgængelige oplysninger, der viser at

a) varer, der er indført i den ene kontraherende parts område, er blevet lovligt udført af den anden kontraherende parts område;

b) varer, der er udført fra den ene kontraherende parts område, er blevet lovligt indført i den anden kontraherende parts område;

c) varer, der er indrømmet begunstigende behandling ved udførsel fra en kontraherende parts område, er blevet lovligt indført i den anden kontraherende parts område, således at oplysninger også skal fremskaffes om de toldkontrolforanstaltninger, som varerne har været underlagt.

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 5

1. Den ene kontraherende parts toldmyndighed skal, på eget initiativ eller efter anmodning, skaffe den anden kontraherende parts toldmyndighed alle tilgængelige oplysninger, der sandsynligvis kan benyttes vedrørende overtrædelser af toldlovgivningen, og især vedrørende

a) personer, som er kendt for eller mistænkt for at begå overtrædelser af den toldlovgivning, der gælder på den anden kontraherende parts område;

b) varer, der er kendt for at være genstand for ulovlig handel;

c) transportmidler, der er kendt for eller mistænkt for at blive anvendt til at begå overtrædelser af den toldlovgivning, der gælder på den anden kontraherende parts område;

d) nye måder og midler der anvendes ved overtrædelser mod toldlovgivningen.

2. Oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal også indeholde dokumentation vedrørende transport og afskibning af varer, der viser varernes værdi, hvem der har rådighed ovcr dem samt bestemmelsessted.

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 6

1. Den ene kontraherende parts toldmyndighed skal, efter anmodning, skaffe den andcn kontraherende parts toldmyndighed rapporter, fortegnelser over bevismateriale ellcr bekræftede kopier af dokumenter, der giver alle tilgængelige oplysninger om opdagcde eller planlagte aktiviteter, der er i strid med, eller viser sig at være i strid med, den toldlovgivning, der gælder på denne kontraherende parts område.

2. Der bør kun anmodes om originaleksemplarer af sagsakter og dokumenter i sager hvor bekræftede kopier vil være utilstrækkelige. Sagsakter og dokumenter, der er fremsendt, skal returneres hurtigst muligt.

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 7

Dokumenter, der er fremskaffet i henhold til denne aftale, kan erstattes med elektroniske oplysninger til det samme formål, uanset på hvilken måde de fremstår. Alle relevante oplysninger til brug for fortolkning eller anvendelse af dette materiale skal fremlægges samtidig.

IV. OPSYN MED PERSONER, VARER

OG TRANSPORTMIDLER

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 8

Den ene parts toldmyndighed skal, inden for dens kompetence og ressourcer, uoptordret eller efter anmodning fra den anden kontraherende parts toldmyndighed, føre opsyn med

a) bestemte personers bevægelser, der er kendt for eller mistænkt for at begå overtrædelser af den toldlovgivoing, der gælder på den anden kontraherende parts område, især ved ind- og udførsel fra dens område;

b) ethvert transportmiddel, som er kendt for eller mistænkt for at blive anvendt til at begå overtrædelser af den toldlovgivning, der gælder på den anden kontraherende parts område;

c) varebevægelser, som ifølge oplysning fra den anden kontraherende parts toldmyndighed, giver anledning til eller mistanke om væsentlig ulovlig handel til eller fra dens område.

V. KONTROLLERET LEVERING

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 9

1. Såfremt det er tilladt i henhold til de grundliggende principper i de kontraherende parters hjemlige retlige systemer, træffer de kontraherede parter de nødvendige foranstaltninger, inden for deres muligheders grænser, med henblik på at tillade fornøden anvendelse af kontrolleret levering, på grundlag af aftaler, der er gensidig enighed om, med henblik på at identificere personer, der er inddraget i ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, og at tage retlige skridt imod disse.

2. Beslutninger om anvendelse af kontrolleret levering skal træffes fra sag til sag. De kan, om nødvendigt, og forudsat at det er i overensstemmelse med de kontraherende parters nationale lovgivoing, tage indgåede finansielle aftaler og ordninger i betragtning.

3. Ulovlige forsendelser, hvis kontrollerede levering der er enighed om, kan, med fælles samtykke fra de kompetente myndigheder, standses og kan tillades at fortsætte med narkotika og psykotrope stoffer intakt eller fjernet eller helt eller delvis erstattet.

VI. UNDERSØGELSER

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 10

1. Efter anmodning skal den bistandsøgte toldmyndighed iværksætte nødvendige undersøgelser af forhold, der er eller synes at være i strid med den toldlovgivning, der gælder på den bistandsøgende kontraherende parts område. Resultaterne af sådanne undersøgelser skal meddeles den bistandsøgende toldmyndighed.

2. Disse undersøgelser skal foretages i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder på den bistandsøgte kontraherende parts område. Den bistandsøgte toldmyndighed skal optræde, som om den handlede på egne vegne.

3. Den bistandsøgte toldmyndighed kan tillade, at embedsmænd fra den bistandsøgende kontraherende part er tilstede ved sådanne undersøgelser. Disse embedsmænd skal til enhver tid kunne føre bevis for deres officielle status. De må ikke bære uniform eller våben.

VII. SAGKYNDIGE OG VIDNER

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 11

1. Hvis den ene kontraherende parts domstole eller myndigheder i forbindelse med indbragte toldlovsovertrædelser anmoder herom, kan den anden kontraherende parts toldmyndighed bemyndige sine embedsmænd til at møde som sagkyndige eller vidner for disse domstole eller myndigheder. Embedsmændene skal vidne om kendsgerninger, de har fået kendskab til i tjenesten. Det skal klart fremgå af anmodningen, i hvilken sag og i hvilken egenskab embedsmændene skal møde.

2. De embedsmænd, der anmodes om at møde, kan nægte at optræde som vidner eller at afgive forklaring, hvis de er berettiget til det i kraft af deres lands love eller lovene i den bistandsøgende kontraherende parts land.

VIII. FORPLIGTELSE TIL HEMMELIGHOLDELSE

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 12

1. Oplysninger, dokumenter og andre meddelelser, der modtages i henhold til denne aftale, må ikke anvendes til andre formål end de, der er nævnt i denne aftale, medmindre den toldmyndighed, der har tilvejebragt materialet, giver skriftlig samtykke hertil.

2. Alle oplysninger, skal, uanset i hviken form de meddeles, være fortrolige. De skal være omfattet af forpligtelsen til tjenstlig hemmeligholdelse og være beskyttet på samme måde som tilsvarende oplysninger og dokumenter i henhold til lovgivningen, der gælder på den kontraherende parts område, der har modtaget dem.

3. Stk. 1 skal ikke hindre anvendelsen af oplysninger i retlige og administrative sager, der efterfølgende iværksættes for manglende overholdelse af toldlovgivningen.

4. I overensstemmelse med denne aftales formål og inden for rammerne af denne aftales anvendelsesområde kan de kontraherende parters toldmyndigheder i deres akter over bevismateriale, rapporter og vidneforklaringer, og i sager, der indbringes for domstolene, som bevis anvende meddelelser og oplysninger, der er modtaget i overensstemmelse med denne aftale.

Anvendelse af sådanne oplysninger og dokumenter som bevis ved domstolene, og den vægt, der skal knyttes hertil, fastsættes i overensstemmelse med national lovgivning.

IX. OVERSENDELSE/MEDDELELSE AF DOKUMENTER

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 13

Efter anmodning, skal den bistandsøgte toldmyndighed, i overensstemmelse med den gældende lovgivning på den bistandsøgte kontraherende parts område, oversende/meddele de berørte fysiske og juridiske personer, der er bosiddende eller etableret i dets område, alle dokumenter og beslutninger, der er omfattet af denne aftales anvendelsesområde, som stammer fra den bistandsøgende toldmyndighed.

X. BISTANDSANSØGNINGERNES FORM OG INDHOLD

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 14

1. Anmodninger i henhold til denne aftale skal fremsættes skriftligt. Dokumenter, som er nødvendige for at efterkomme anmodningerne, skal vedlægges. Når situationen kræver det, kan mundtlige anmodninger accepteres. Sådanne anmodninger skal straks bekræftes skriftligt.

2. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger

a) den toldmyndighed, der fremsætter anmodningen;

b) den anmodede foranstaltning;

c) anmodningens formål og begrundelse;

d) love, bestemmelser og andre juridiske spørgsmål;

e) angivelser, der er så nøjagtige og omfattende som muligt, om de fysiske eller juridiske personer, der er genstand for undersøgelserne;

f) en kort beskrivelse af relevante kendsgerninger, undtagen i tilfælde, der er nævnt i artikel 13.

3. Anmodningerne skal fremlægges på den bistandsøgte kontraherende parts sprog eller på engelsk eller et andet sprog godkendt af den bistandsøgte toldmyndighed.

4. Hvis en anmodning ikke opfylder de formelle krav, kan rettelser og yderligere oplysninger blive afkrævet; de nødvendige foranstaltninger vil ikke blive berørt heraf.

XI. UNDTAGELSER FOR PLIGTEN TIL AT YDE BISTAND

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 15

1. Hvis den bistandsøgte toldmyndighed finder, at den bistand, der er anmodet om, ville krænke den bistandsøgte kontraherende parts suverænitet, almene retsprincipper, sikkerhed eller andre væsentlige interesser eller krænke industriel, handelmæssig eller faglig fortrolighed på den kontraherende parts område, kan den nægte at yde sådan bistand helt eller delvis, eller gøre den afhængig af, at visse vilkår eller pålæg opfyldes.

2. Hvis en anmodning om bistand ikke kan efterkommes, skal den bistandsøgende toldmyndighed straks underrettes herom og om begrundelsen for afslaget.

3. Hvis en toldmyndighed anmoder om bistand, som den ikke selv kan efterkomme, hvis den blev anmodet herom af den anden kontraherende parts toldmyndighed, skal den gøre opmærksom på dette forhold i sin anmodning. I et sådant tilfælde skal den bistandsøgte toldmyndighed frit kunne afgøre, om anmodningen kan efterkommes.

XII. OMKOSTNINGER

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 16

Toldmyndighederne skal afstå fra at kræve erstatning for omkostninger, som opstår ved anvendelsen af denne aftale, bortset fra udgifter til sagkyndige, vidner, tolke og oversættere.

XIII. GENNEMFØRELSE

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 17

1. Gennemførelse af denne aftale skal overdrages til de kontraherende parters toldmyndigheder. Disse myndigheder skal indbyrdes aftale de nærmere bestemmelser ved rørende dette.

2. De kontraherende parters toldmyndigheder kan fastsætte, at deres efterforskningstjenester kan kontakte hinanden direkte.

3. De kontraherende parters toldmyndigheder skal bestræbe sig på efter fælles aftale at løse problemer hidrørende fra fortolkningen eller anvendelsen af aftalen. Uoverensstemmelser, for hvilke der ikke er fundet nogen løsning, skal afklares gennem diplomatiske kanaler.

XIV. GYLDIGHEDSOMRÅDE

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 18

Denne aftale skal anvendes på Kongeriget Danmarks toldområde (som ikke omfatter Færøerne og Grønland) og på Republikken Litauens toldområde.

XV. KOMPLEMENTARITET

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 19

Med forbehold af artikel 12 berører aftalen om gensidig bistand mellem Kongeriget Danmark og Republikken Litauen ikke Fællesskabets lovgivning vedrørende forbindelserne mellem Europa-Kommissionens kompetente tjenestegrene og Kongeriget Danmarks toldmyndigheder.

XVI. IKRAFTTRÆDELSE OG OPSIGELSE

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

ARTIKEL 20

1. Regeringerne skal gennem diplomatiske kanaler underrette hinanden, når alle nationale lovgivningsmæssige forudsætninger, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden, er opfyldt. Aftalen træder i kraft tres dage efter den sidste underretning er modtaget.

2. Bestemmelserne i denne aftale kan, til enhver tid, ændres og suppleres ved skriftligt samtykke fra begge kontraherende parter.

3. Denne aftale kan, ved skriftlig meddelelse, opsiges gennem diplomatiske kanaler og skal ophøre med at være i kraft seks måneder efter, at sådan meddelelse er modtaget af den anden kontraherende part.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i København, den 18. november 1997 i to eksemplarer på dansk, litauisk og engelsk, der alle har samme gyldighed. I tilfælde af afvigelser i fortolkningen, skal den engelske tekst være gældende.

For Kongerigets Danmarks Regering

For Republikken Litauens Regering

Peter Loft

A. Budrys

Aftalen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, træder i kraft den 17. marts 2001, jf. art. 20.

Skatteministeriet, den 28. februar 2001

Frode Sørensen

/Helene Modeweg-Hansen

Bekendtgørelse (international) 2001 8 Valid

Bekendtgørelse

af aftale af 18. november 1997 mellem

Kongeriget Danmarks regering og Regeringen i Republikken Litauen om

gensidig bistand i toldsager

Den 18. november 1997 i København blev en aftale mellem Danmark og Republikken Litauen om gensidig bistand i toldsager undertegnet.

Aftalen har følgende ordlyd

AFTALE

MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING

OG REGERINGEN I REPUBLIKKEN LITAUEN

OM GENSIDIG BISTAND I TOLDSAGER

Regeringerne i Kongeriget Danmark og i Republikken Litauen, herefter henvist til som de kontraherende parter,

som anser overtrædelser af toldlovgivningen for skadelig for deres respektive landes økonomiske, fiskale, sociale og handelsmæssige interesser, samt handelens retmæssige interesser;

som anser det for vigtigt at sikre rigtig fastsættelse og opkrævning af told og afgifter samt andre beløb vedrørende ind- og udførsel af varer såvel som rigtig gennemførelse af bestemmelser, forbud, restriktioner og kontrol;

som er overbeviste om, at bestræbelser på at hindre overtrædelser af toldlovgivningen kan gøres mere effektive gennem samarbejde mellem deres toldmyndigheder;

som har taget hensyn til rekommandationen om gensidig bistand af 5. december 1953 fra Toldsamarbejdsrådet i Bruxelles;

som også har taget hensyn til Enkelt Konventionen angående narkotiske midler (New York, 30. marts 1961), Konventionen om psykotrope stoffer (Wien, 21. februar 1971) og Konventionen om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (Wien, 19. december 1988);

er blevet enige om følgende

I. DEFINITIOM

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →