Bekendtgørelse af protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne
Table of Provisions (36)
Statutory Text (36 Articles)
Artikel 1
Definitioner
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol forstås ved
1. »Konvention«: Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, vedtaget i Genève den 13. november 1979.
2. »EMEP«: Samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa.
3. »Forvaltningsorganet«: Forvaltningsorganet for konventionen, oprettet i medfør af konventionens artikel 10, stk. 1.
4. »EMEP's geografiske område«: Det areal, der er defineret i artikel 1, stk. 4, i protokollen til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet finansiering af samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), vedtaget i Genève den 28. september 1984.
5. »Parter«: Medmindre andet fremgår af teksten, parterne i nærværende protokol.
6. »Kommission«: De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.
7. »Kritisk belastning«: En kvantitativ beregning af det niveau for udsættelse for et eller flere forurenende stoffer, under hvilket der, ifølge den nuværende viden, ikke er tale om nævneværdige skadelige virkninger på bestemte følsomme miljøfaktorer.
8. »Stor bestående stationær kilde«: Enhver bestående stationær kilde med en indfyret effekt på mindst 100 MW.
9. »Ny stor stationær kilde«: Enhver ny stationær kilde med en indfyret effekt på mindst 50 MW.
10. »Stor kildekategori«: Enhver kategori af kilder, der udsender eller kan udsende luftforurenende stoffer i form af kvælstofoxider, bl.a. de i det tekniske bilag beskrevne kategorier, og som tegner sig for mindst 10 % af den årlige samlede nationale emission af kvælstofoxider, målt eller beregnet i det første kalenderår efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol, og derefter hvert fjerde år.
11. »Ny stationær kilde«: Enhver stationær kilde, for hvilken opførelsen eller en betydelig ombygning er påbegyndt efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
12. »Ny mobil kilde«: Et motorkøretøj eller anden mobil kilde, der er fremstillet efter udløbet af to år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
Artikel 2
Grundlæggende forpligtelser
Artikel 2
Grundlæggende forpligtelser
1. Som første skridt træffer parterne hurtigst muligt effektive foranstaltninger til at kontrollere og/eller nedbringe deres årlige nationale emissioner af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende transport, for at emissionen senest den 31. december 1994 ikke overskrider den årlige nationale emission af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende transport i kalenderåret 1987 eller et tidligere år, der i så fald skal angives ved undertegnelsen eller tiltrædelsen af protokollen, forudsat at den nationale grænseoverskridende transport eller den nationale emission af kvælstofoxider for en part, der angiver et tidligere år, desuden i perioden fra den 1. januar 1987 til den 1. januar 1996 ikke på årsbasis overskrider landets grænseoverskridende transport eller emission i kalenderåret 1987.
2. Desuden træffer parterne senest to år efter protokollens ikrafttræden bl.a. følgende forholdsregler
a) anvendelse af nationale emissionsnormer for nye store stationære kilder og/eller kildekategorier og, for stærkt ombyggede stationære kilder i de store kildekategorier, anvendelse af normer baseret på de bedste, økonomisk acceptable teknologier, under hensyntagen til det tekniske bilag
b) anvendelse af nationale emissionsnormer på nye mobile kilder i alle de store kildekategorier, baseret på de bedste, økonomisk acceptable teknologier, under hensyntagen til det tekniske bilag og relevante afgørelser truffet i Kommissionens Transportkomité
c) vedtagelse af forureningsbekæmpelsesforanstaltninger for bestående store stationære anlæg under hensyntagen til det tekniske bilag og de pågældende anlægs egenskaber, alder og udnyttelsesgrad og behovet for at undgå uberettiget afbrydelse af driften.
3. a) Som andet skridt indleder parterne senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol forhandlinger om yderligere foranstaltninger til nedbringelse af den årlige nationale emission af kvælstofoxider eller disses grænseoverskridende transport, under hensyntagen til de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske nyskabelser, de på internationalt plan accepterede kritiske belastninger og andre elementer, som det i artikel 6 omhandlede arbejdsprogram resulterer i.
b) I dette øjemed samarbejder parterne om at fastsætte
i) kritiske belastninger
ii) hvor meget den årlige nationale emission af kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport skal reduceres, for at de fastsatte mål baseret på de kritiske belastninger kan nås
iii) foranstaltninger til realisering af denne reduktion og en tidsplan herfor, der skal begynde senest den 1. januar 1996.
4. Parterne kan træffe strengere forholdsregler end foreskrevet i denne artikel.
Artikel 3
Teknologiudveksling
Artikel 3
Teknologiudveksling
1. Parterne fremmer, i overensstemmelse med deres nationale love, bestemmelser og praksis, teknologiudveksling med sigte på at nedbringe emissionen af kvælstofoxider, navnlig ved at anspore til
a) samhandel med de disponible teknikker
b) direkte kontakter og samarbejde i industrisektoren, herunder konsortier
c) udveksling af oplysninger og erfaringer
d) ydelse af teknisk bistand.
2. Ved at anspore til de under litra a) til d) anførte aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme kontakter og samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den offentlige og private sektor, der kan levere fornøden teknologi, konstruktionsteknisk knowhow, materiel eller finansiering.
3. Senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol vurderer parterne, hvilke foranstaltninger der behøves til at skabe bedre betingelser for udveksling af teknikker til begrænsning af emissionen af kvælstofoxider.
Artikel 4
Blyfri benzin
Artikel 4
Blyfri benzin
Parterne sørger snarest muligt og senest to år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol for, at blyfri benzin er tilgængelig i tilstrækkeligt omfang, i særlige tilfælde mindst langs de store internationale gennemkørselsveje, for at bedre anvendelsesvilkårene for køretøjer udstyret med katalysator.
Artikel 5
Revisionsprocedurer
Artikel 5
Revisionsprocedurer
1. Parterne reviderer denne protokol regelmæssigt på grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation og den teknologiske udvikling.
2. Den første revision finder sted senest ét år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol.
Artikel 6
Foranstaltninger
Artikel 6
Foranstaltninger
Parterne lægger stor vægt på forskning i og overvågning af udviklingen og anvendelsen af en metode baseret på kritiske belastninger, så de på videnskabeligt grundlag kan fastsætte den nødvendige reduktion i emissionen af kvælstofoxider. På grundlag af nationale forskningsprogrammer, forvaltningsorganets arbejdsplan og andre samarbejdsprogrammer inden for rammerne af konventionen søger parterne navnlig
a) at påvise og kvantificere kvælstofoxidemissionens virkning på mennesker, planter og dyr, vand, jord og materialer, under hensyntagen til virkningerne fra kvælstofoxider, der ikke stammer fra luftforurening
b) at finde frem til, hvorledes de følsomme områder er fordelt geografisk
c) at udvikle målesystemer og modeller, herunder harmoniserede metoder til beregning af emissionen, for at kvantificere fjerntransporten af kvælstofoxider og dermed forbundne forureningsstoffer
d) at justere overslagene over resultaterne af og omkostningerne ved metoderne til reduktion af kvælstofoxidemissionen og registrere udviklingen af bedre eller nye teknikker
e) som led i en fremgangsmåde baseret på kritiske belastninger at udvikle metoder, der giver mulighed for at integrere de videnskabelige, tekniske og økonomiske faktorer med henblik på at fastlægge egnede bekæmpelsesstrategier.
Artikel 7
Nationale programmer, politikker og strategier
Artikel 7
Nationale programmer, politikker og strategier
Parterne udvikler hurtigst muligt nationale programmer, politikker og strategier til opfyldelse af betingelserne i medfør af denne protokol med henblik på bekæmpelse og begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport.
Artikel 8
Udveksling af oplysninger og årsrapporter
Artikel 8
Udveksling af oplysninger og årsrapporter
1. Parterne udveksler oplysninger ved at meddele forvaltningsorganet de nationale programmer, politikker og strategier, som de opstiller i overensstemmelse med artikel 7 ovenfor, og ved at forelægge det en årlig rapport om fremskridtene og eventuelle ændringer i disse programmer, politikker og strategier, herunder navnlig vedrørende
a) den nationale årlige emission af kvælstofoxider og beregningsgrundlaget herfor
b) fremskridt i anvendelsen af nationale emissionsnormer, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), og de allerede anvendte eller planlagte nationale emissionsnormer samt de berørte kilder og/eller kildekategorier
c) fremskridt i vedtagelsen af forureningsbekæmpelsesforanstaltninger, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), de berørte kilder og de vedtagne eller planlagte foranstaltninger
d) fremskridt i offentlighedens adgang til blyfri benzin
e) foranstaltninger til fremme af teknologiudveksling
f) fremskridt i fastlæggelsen af kritiske belastninger.
2. Disse oplysninger meddeles så vidt muligt i form af ensartede rapporter.
Artikel 9
Beregninger
Artikel 9
Beregninger
EMEP skal i god tid før de årlige møder i forvaltningsorganet tilsende dette beregninger, foretaget med passende modeller, over kvælstofbudgetter, grænseoverskridende transport og deposition af kvælstofoxider inden for EMEP's geografiske område. I områder uden for EMEP's geografiske område anvendes modeller, der svarer til de særlige forhold for parterne i disse områder.
Artikel 10
Teknisk bilag
Artikel 10
Teknisk bilag
Det tekniske bilag til denne protokol skal forstås som en henstilling. Det udgør en integrerende del af protokollen.
Artikel 11
Ændringer til protokollen
Artikel 11
Ændringer til protokollen
1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.
2. Ændringsforslag forelægges skriftligt for eksekutivsekretæren for Kommissionen, som videresender dem til samtlige parter. Forvaltningsorganet behandler ændringsforslagene på sit næste årsmøde, forudsat at eksekutivsekretæren mindst 90 dage forud har rundsendt forslagene til parterne.
3. Ændringer til denne protokol, bortset fra ændringer til det tekniske bilag, vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i kraft for de parter, som har godkendt dem, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken to tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrument for disse ændringer. Ændringerne træder i kraft for enhver part, som har godkendt dem, efter at to tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrumenter for disse ændringer, på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken den pågældende part har deponeret sit godkendelsesinstrument for ændringerne.
4. Ændringer til det tekniske bilag vedtages ved konsensus af parternes repræsentanter på et møde i forvaltningsorganet og træder i kraft på den tredvte dag efter den dag, på hvilken ændringerne er blevet meddelt i overensstemmelse med stk. 5.
5. Eksekutivsekretæren giver alle parterne meddelelse om de i stk. 3 og 4 omhandlede ændringer snarest muligt efter deres vedtagelse.
Artikel 12
Bilæggelse af tvister
Artikel 12
Bilæggelse af tvister
Hvis der mellem to eller flere parter opstår en tvist med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, søger disse parter tvisten bilagt gennem forhandling eller ved enhver anden metode til bilæggelse af tvister, som tvistens parter kan acceptere.
Artikel 13
Undertegnelse
Artikel 13
Undertegnelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Sofia fra den 1. til og med den 4. november 1988, derefter i De Forenede Nationers hovedsæde i New York indtil den 5. maj 1989, for de stater, der er medlemmer af Kommissionen, og for stater, som i medfør af stk. 8 i resolution 36(IV) af 28. marts 1947, vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Råd, har rådgivende status ved Kommissionen, samt for organisationer for regional økonomisk samordning, som består af suveræne stater, der er medlemmer af Kommissionen og som har kompetence til at forhandle, indgå og anvende internationale aftaler om anliggender, som er omfattet af denne protokol, under forudsætning af at de pågældende stater og organisationer er parter i konventionen.
2. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under deres kompetence, udøver disse organisationer for regional økonomisk samordning på egne vegne de rettigheder og påtager sig de forpligtelser, som denne protokol tillægger deres medlemsstater. I sådanne tilfælde er disse organisationers medlemsstater ikke bemyndiget til at udøve sådanne rettigheder individuelt.
Artikel 14
Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
Artikel 14
Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne.
2. Denne protokol er fra den 6. maj 1989 åben for tiltrædelse af de i artikel 13, stk. 1, omhandlede stater og organisationer.
3. En stat eller organisation, der tiltræder denne protokol efter den 31. december 1993, skal gennemføre artikel 2 og 4 senest den 31. december 1995.
4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, der fungerer som depositar.
Artikel 15
Ikrafttræden
Artikel 15
Ikrafttræden
1. Denne protokol træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2. For hver i artikel 13, stk. 1, omhandlet stat eller organisation, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol efter deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for den pågældende parts deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 16
Opsigelse
Artikel 16
Opsigelse
En part kan når som helst efter fem år regnet fra den dato, på hvilken denne protokol trådte i kraft for den pågældende part, opsige protokollen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen får virkning på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens modtagelse af opsigelsesmeddelelsen.
Artikel 17
Autentiske tekster
Artikel 17
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske, franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET I SOFIA den 31. oktober 1988.
TEKNISK BILAG
1. Oplysningerne om emissionsresultaterne og om omkostningerne er baseret på forvaltningsorganets og dettes udvalgs officielle dokumentation, navnlig på dokumenterne EB.EIR/WG.3/R. 8, R. 9 og R. 16 samt EN/WP.1/R. 86 og Corr. 1, gengivet i »Effect and Control of Transboundary Air Polution« (1) . Hvis intet andet er angivet, anses de anførte teknikker for at være gennemprøvet og hvile på driftserfaringer (2) .
2. Oplysningerne i dette bilag er ufuldstændige. Da erfaringer med nye motorer og nye anlæg udstyret med emissionsbegrænsende teknik stadig vokser og stadig flere bestående anlæg ombygges, vil det være nødvendigt at ændre bilaget med regelmæssige mellemrum. Formålet med bilaget - som ikke er en udtømmende gennemgang af de tekniske muligheder - er at hjælpe parterne med at finde økonomisk realiserbare teknikker til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af protokollen.
I. TEKNIKKER TIL BEKÆMPELSE AF NOx -EMISSIONER FRA STATIONÆRE KILDER
3. Forbrænding af fossilt brændsel er den vigtigste stationære kilde til menneskeskabt NOx -emission. Udover forbrænding kan en række andre processer bidrage til NOx -emissionen.
4. Af store kategorier af stationære kilder til NOx -emission kan nævnes
a) fyringsanlæg
b) industriovne (f.eks. cementfremstilling)
c) stationære motorer (gasturbiner og forbrændingsmotorer)
d) processer, der ikke indebærer forbrænding (f.eks. fremstilling af salpetersyre).
5. Metoderne til nedbringelse af NOx -emissionen består først og fremmest i at ændre forbrændingen eller processen og - navnlig for de store kraftværker - at behandle røggassen.
6. Hvad angår ombygning af bestående anlæg, kan de negative virkninger på driften eller andre forhold ved det pågældende anlæg begrænse anvendelsen af lav- NOx -teknik. For ombygning gives der derfor kun omtrentlige overslag over den typisk realisable reduktion af NOx -emissionerne. For nye anlæg kan de negative sekundære virkninger bringes ned på et minimum eller helt undgås ved hensigtsmæssig konstruktion.
7. Ifølge de foreliggende oplysninger kan omkostningerne ved ændring af forbrændingen i nye anlæg anses for beskedne. For ombygning af f.eks. store kraftværker kunne disse omkostninger (i 1985) derimod variere mellem ca. 8 og 25 sfr. pr. KWe. Investeringsomkostningerne for systemer til behandling af røggas er generelt langt større.
8. For de stationære kilder udtrykkes emissionskoefficienterne i mg N O2 pr. normalkubikmeter ( 0 °C, 1013 mb) (mg/ m3 ), tørvægt.
Fyringsanlæg
9. Kategorien af fyringsanlæg omfatter forbrænding af fossilt brændsel i ovne, kedelanlæg med indirekte opvarmning og andre fyringsanlæg med en indfyret effekt på over 10 MW, uden blanding af røggasserne med andre emissioner eller behandlede stoffer. For nye og bestående anlæg findes nedenstående forbrændingsmetoder, som kan anvendes alene eller kombineret
a) lav temperatur i fyrrummet, herunder forbrænding i fluidiseret leje
b) drift med lavt luftoverskud
c) installering af særlige lav- NOx -brændere
d) genanvendelse af røggasserne i forbrændingsluften
e) trinvis forbrænding/supplerende lufttilførsel
f) genforbrænding (trindeling af brændslet) (3) .
De realiserbare resultater er anført i tabel 1.
Tabel 1
Resultater for NOx (mg/m3 ), der kan nås ved ændring af forbrændingen
Type anlæg(a)
Referenceniveau
(uden reduktionsforanstaltning)
Ombygning af bestående anlæg(b)
Nyt anlæg
O2
Interval
Typisk værdi
Fast brændsel
10 MW(c) til
300 MW
Forbrænding på rist (kul)
Forbrænding i fluidiseret leje
300-1000
-
600
400
7
i) fast
300-600
-
-
400
7
ii) cirkulerende
150-300
-
-
200
7
Forbrænding af kulstøv
i) tørt underlag
700-1700
600-1100
800
< 600
6
ii) fugtigt underlag
1000-2300
1000-1400
-
> 1000
6
> 300 MW
Forbrænding af kulstøv
i) tørt underlag
700-1700
600-1100
-
< 600
6
ii) fugtigt
1000-2300
1000-1400
-
< 1000
6
Fast brændsel
10 MW(c) til
300 MW
Forbrænding af let brændselsolie
-
-
300
-
3
Forbrænding af svær brændselsolie
500-1400
200-400
400
-
3
> 300 MW
Forbrænding af svær brændselsolie
500-1400
200-400
-
-
3
Gasformigt brændsel
10 MW(c) til
300 MW
150-1000
100-300
-
< 300
3
> 300 MW
250-1400
100-300
-
< 300
3
(a) Kapacitetsomgivelserne viser den indfyrede effekt i MW-termisk (nedre brændværdi).
(b) Som følge af de enkelte anlægs særlige karakteristika og den betydelige usikkerhed med hensyn til resultaterne af ombygning af bestående anlæg er det kun muligt at anføre omtrentlige tal.
(c) For små anlæg (10 til 100 MW) indeholder alle de anførte tal en større usikkerhedsmargen.
10. Behandling af røggas med selektiv katalytisk reduktion (SCR) er en supplerende foranstaltning til reduktion af NOx -emissionen, som giver resultater på 80 % eller derover. I det af Kommissionen omfattede område har man nu omfattende erfaringer med driften af nye eller ombyggede anlæg, bl.a. for kraftværker på over 300 MW-termisk. Hvis man dertil føjer ændringer af forbrændingen, kan man nemt realisere emissionsværdier på 200 mg/m3 (fast brændsel, 6 % O2 ) og på 150 mg/m3 (flydende brændsel, 3 % O2 ).
11. Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR), en metode til behandling af røggas, der tillader en reduktion på 20 til 60 % af NOx, er mindre kostbar og har særlige anvendelser (f.eks. raffinaderiovne og forbrænding af gas med lavlast).
Stationære motorer: gasturbiner og forbrændingsmotorer
12. Man kan mindske NOx -emissionen fra stationære gasturbiner ved at ændre forbrændingen (tør metode) eller ved indsprøjtning af vand/damp (våd metode). Disse to metoder er vel gennemprøvede. Man kan på denne måde opnå emissionsværdier på 150 mg/m3 (gas, 15 % O2 ) og 300 mg/m3 (brændselsolie, 15 % O2 ). Ombygning er mulig.
13. NOx -emissionen fra stationære forbrændingsmotorer med styret tænding kan reduceres ved at ændre forbrændingen (f.eks. mager blanding og genanvendelse af udstødningsgassen) eller ved at behandle udstødningsgassen (reguleret tre-vejs-katalysator, SCR). Den tekniske og økonomiske mulighed for at anvende disse forskellige metoder afhænger af motorens størrelse, type 2-takt/4-takt) og motorens driftsmåde (konstant eller variabel belastning). Med systemet med mager blanding kan man realisere NOx -emissioner på 800 mg/m3 (5 % O2 ), mens SCR-systemet giver værdier et godt stykke under 400 mg/m3 (5 % O2 ); med tre-vejs-katalysatoren er det endog muligt at nå ned under 200 mg/m3 (5 % O2 ).
Industriovne - cementbrænding
14. Metoden med forudgående brænding undersøges nu i det af Kommissionen dækkede område som en mulig metode til at bringe NO3-koncentrationen i røggas fra nye eller bestående cementovne ned til ca. 300 mg/m3 (10 % O2 ).
Andre processer end forbrænding -
fremstilling af salpetersyre
15. Fremstilling af salpetersyre med absorption under højt tryk (over 8 bar) giver mulighed for at holde NOx -koncentrationen under 400 mg/ m3 i den ufortyndede emission. Det samme resultat kan nås ved absorption under middelhøjt tryk kombineret med en SCR-metode eller enhver anden tilsvarende effektiv metode til reduktion af NOx. Anlægsombygning er mulig.
II. METODER TIL REDUKTION AF NOx -EMISSIONEN FRA MOTORKØRETØJER
16. Dette bilag omfatter motorkøretøjer til vejtransport, dvs. personbiler, lette og tunge erhvervskøretøjer, der kører på benzin eller diesel. Om nødvendigt nævnes køretøjernes klasse (M1, M2, M3, N1, N2, N3 ) som defineret i ECE-forordning nr. 13 udstedt i henhold til aftalen fra 1958 om vedtagelse af ensartede betingelser for typegodkendelse og gensidig godkendelse af typegodkendelsen af udstyr og komponenter til motorkøretøjer.
17. Vejtransport er i mange EF-lande en vigtig kilde til menneskeskabt NOx -emission; den tegner sig for 40 til 80 % af landenes samlede emissioner. Benzindrevne biler tegner sig i alt for2 /3 af NOx -emissionen fra vejtransport.
18. Tabel 3 og 6 viser, hvilke metoder der findes til reduktion af nitrogenoxider fra motorkøretøjer. Det er praktisk at opstille metoderne på grundlag af eksisterende eller foreslåede nationale og internationale emissionsnormer, som ikke er lige strenge. Da de nuværende foreskrevne prøvningscykler kun svarer til kørsel i byområder, er der i de nedenstående skøn over NOx -emissionen taget hensyn til kørsel med større hastigheder, når der er fare for særlig stor NOx -emission.
19. De supplerende produktionsomkostninger, der er anført i tabel 3 og 6 for de forskellige metoder, er overslag over fremstillingsomkostningerne og ikke detailpriserne.
20. Overensstemmelsen skal både kontrolleres i produktionsfasen og på grundlag af de resultater, køretøjet viser i brug, for at sikre, at den reduktion, emissionsnormerne tager sigte på, faktisk realiseres i praksis.
21. Metoder, hvor der anvendes katalysatorer, eller som er baseret på anvendelsen heraf, kræver blyfri benzin. Forudsætningen for, at biler udstyret med sådanne katalysatorer kan cirkulere frit, er at der kan fås blyfri benzin overalt.
Benzin- og dieseldrevne personbiler (M1 )
22. Tabel 2 indeholder fire emissionsnormer. Disse normer anvendes i tabel 3 som udgangspunkt for opdeling af de forskellige motorteknikker for benzindrevne køretøjer på grundlag af deres NOx -reduktionspotentiel.
Tabel 2
Definition af emissionsnormerne
Norm
Grænser
Bemærkninger
A. ECF F 15-04
HC + NOx : 19 til 28 g/prøvning
Nuværende ECE-norm (forordning nr. 15, herunder ændringsrække nr. 4, vedtaget i overensstemmelse med overenskomsten fra 1958 nævnt i afsnit 16), ligeledes vedtaget af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (direktiv 83/351/EØF). Prøvningscyklus for bykørsel ECE R. 15. Emissionsgrænsen varierer med køretøjets masse.
B. »Luxemburg 1985«
HC + NOx : 1,4 til 2,0 l: 8,0 g/prøvning
Denne norm anvendes kun på denne motorkategrori
(< 1,4 l: 15,0 g/prøvning
> 2,0 l: 6,5 g/prøvning)
Disse normer vil blive indført i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i tiden 1988 til 1993 på grundlag af drøftelserne på Ministerrådets møde i Luxemburg i 1985 og den endelige afgørelse fra december 1987. Prøvningscyklen for bykørsel ECE R. 15 anvendes. Normen for motorer > 2 l svarer generelt til US-normen fra 1983. Normen for motorer < 1,4 l er foreløbig, den endelige norm er endnu ikke fastlagt. Normen for motorer på 1,4 til 2,0 gælder for alle biler udstyret med dieselmotor > 1,4 l.
C. »Stockholm 1985«
Nox : 0,62 g/km
Normen for den nationale lovgivning efter »rammedokumentet«, som blev udarbejdet efter mødet for miljøministrene fra otte lande i Stockholm i 1985. Svarer til US-normerne fra 1987 med følgende prøvningsprocedurer
US Federal Test Procedure (1975).
Nox : 0,76 g/km
Highway fuel economy test procedure.
D. »Californien 1989«
Nox : 0,25 g/km
Denne norm vil blive indført i staten Californien (De Forenede Stater) for modeller fra 1989 og derefter. US Federal Test Procedure.
Tabel 3
Teknikker for benzinmotorer, emissionsresultater, omkostninger og brændstofforbrug svarende til emissionsnormerne
Norm
Teknik
Kombineret NOx - reduktion(a) (%)
Ekstra produktionsomkostninger(b) (sfr. 1986)
Indeks for brændstofforbrug
A.
Reference (nuværende klassisk motor med styret tænding og karburator)
-(c)
-
100
B.
a) Brændstofindsprøjtning + GUG + sekundær luft(d)
25
200
105
b) Ureguleret trevejs-katalysator (+ GUG)
55
150
103
c) Motor til mager blanding med oxidationskatalysator (+ GUG)(e)
60
200 til 600
90
C.
Reguleret trevejs-katalysator
90
200 til 600
95
D.
Reguleret trevejs-katalysator (+ GUG)
92
350 til 600
98
(a) Overslagene over kombineret Nox -reduktion og brændstofforbrugsindekset er baseret på en europæisk middelstor bil anvendt under gennemsnitlige kørselsbetingelser i Europa.
(b) Det ville være mere relevant at udtrykke supplerende produktionsomkostninger som procentdel af køretøjets samlede omkostninger. Men da omkostningsoverslagene først og fremmest skal anvendes til relativ sammenligning, har man anvendt angivelserne i originaldokumenterne.
(c) Koefficient for kombineret Nox -emission = 2,6 g/km.
(d) GUG: Genanvendelse af udstødningsgas.
(e) Udelukkende i henhold til resultater fra eksperimentelle motorer. Der findes praktisk taget ingen produktion af biler med motor til mager benzinblanding.
23. Emissionsnormerne A, B, C og D omfatter ikke blot emissionsgrænseværdien for NOx, men også for carbonhydrider (HC) og carbonmonoxid (CO). Tabellen indeholder overslag over emissionsreduktionen for disse forureningsstoffer i forhold til referencen ECE R. 15-04
Tabel 4
Overslag over reduktion af HC- og CO-emissionen fra benzindrevne personbiler på grundlag af forskellige teknikker
Norm
Reduktion af HC
(%)
Reduktion af CO
(%)
B.
a) 30 til 40
50
b) 50 til 60
40 til 50
c) 70 til 90
70 til 90
C.
90
90
D.
90
90
24. De nuværende dieseldrevne køretøjer kan opfylde de NOx -emissionskrav, der er fastsat i normerne A, B og C. De strenge krav til partikelemissionen og de strenge grænseværdier for NOx i D-normen indebærer, at dieseldrevne personbiler skal forbedres yderligere, herunder sandsynligvis elektronisk styring af brændstofpumpen, bedre brændstofindsprøjtningssystemer, genanvendelse af udstødningsgassen og partikelfiltre. Der findes endnu kun eksperimentelle biler af denne type (jf. også tabel 6, fodnote (a).
Andre lette last- og varevogne (N1 )
25. De samme reduktionsmetoder som for personbiler, men følgende faktorer kan afvige: NOx -reduktionen, omkostningerne og tiden, indtil den kommercielle produktion kan sættes i gang.
Tunge benzindrevne køretøjer (M2, M3, N2, N3 )
26. Disse køretøjer har ringe betydning i Vesteuropa og er i nedgang i Østeuropa. NOx -emissionsnormerne US-1990 og US-1991 (se tabel 5) kan opfyldes med beskedne omkostninger og uden betydelige tekniske forbedringer.
Tunge dieseldrevne køretøjer (M2, M3, N2, N3 )
27. Tabel 5 indeholder tre emissionsnormer. De er medtaget i tabel 6 til klassificering af de motor-teknikker, der kan anvendes til tunge dieseldrevne køretøjer på grundlag af teknikkernes NOx -reduktionspotentiel. Motorkonstruktionen ændres efterhånden, da tendensen nu er at erstatte motorer med naturlig indsugning med turboladede motorer. Denne udvikling indvirker på de forbedrede værdier for referencebrændstofforbruget. Der gives derfor intet komparativt overslag over forbruget her.
Tabel 5
Definition af emissionsnormerne
Norm
Nox -grænseværdier (g/kWh)
Bemærkninger
I. ECE R. 49
18
Prøvning med 13 genstande
II. US-1990
8,0
Prøvning under transiente betingelser
III. US-1991
6,7
Prøvning under transiente betingelser
Tabel 6
Tunge dieselmotorer: Teknikker, emissionstesultater(a) og omkostninger svarende til normernes emissionsniveau
Norm
Teknik
Beregnet Nox -reduktion (%)
Supplerende produktionsomkostninger (US-dollars 1984)
I.
Nuværende klassisk dieselmotor med direkte indsprøjtning
-
-
II.(b)
Turboladning + ladeluftkøling + forskydning af indsprøjtningstidspunktet (ændring af for brændingskammer og luftkanaler) motorer med naturlig indsugning vil sandsynligvis ikke kunne opfylde denne norm)
40
115 US-dollars (heraf 69 US-dollars som følge af Nox -normen)(c)
III.(b)
Forbedring af de under II anførte teknikker samt variabelt indsprøjtningstidspunkt og anvendelse af elektroniske systemer
50
404 US-dollars (heraf 68 US-dollars som følge af NOx -normen)(c)
(a) En ændring i dieselbrændstoffets kvalitet ville indvirke negativt på emissionen og ville kunne påvirke brændstofforbruget for både tunge og lette last- og varevogne.
(b) Der er endnu ikke foretaget omfattende undersøgelser af, om de nye komponenter foreligger i handelen.
(c) Forskellen skyldes reduktion af partikelemissionen og andre hensyn.
Protokollen trådte i henhold til den artikel 15, stk. 1 i kraft den 14. februar 1991.
Danmark underskrev protokollen den 1. november 1988 og godkendelsesinstrumentet deponeredes den 1. marts 1993 hos De Forenede Nationers Generalsekretær. Protokollen trådte i medfør af dens artikel 15, stk. 2 i kraft for Danmarks vedkommende den 30. maj 1993.
Ved deponeringen afgav Danmark erklæring om, at protokollen ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
På datoen for protokollens ikrafttrædelse for Danmark, var konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande
Amerikas Forenede Stater, Belarus, Bulgarien, Canada, Finland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Rusland, Schweiz, Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.
Efterfølgende har følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer ratificeret, godkendt eller tiltrådt protokollen
Den Slovakiske Republik .............................................................
26. august 1993
Det Europæiske Fællesskab .........................................................
17. marts 1994
Liechtenstein ;............................................................................ ....
22. juni 1994
Irland ;............................................................................ ............... ;............................................................................ .......................
15. januar 1995
Grækenland ;............................................................................ .....
28. juli 1998
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland afgav ved deponeringen erklæring om, at protokollen er ratificeret med hensyn til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Bailiwick of Jersey, Bailiwick of Guernsey, Øen Man og Det Forenede Kongeriges Suveræne Baseområder Akrotiri og Dhekelia på Cypern.
Nederlandene afgav ved deponeringen erklæring om, at protokollen er ratificeret med hensyn til Kongeriget i Europa.
Der vil ikke blive indrykket yderligere bekendtgørelser om andre landes tiltrædelse m.v. Oplysninger herom kan fås hos De Forenede Nationer på adressen: http://untreaty.un.org , jf. bekendtgørelse nr. 50 af 25. august 2000 vedr. oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. i multilaterale traktater, Lovtidende C.
Udenrigsministeriet, den 21. september 2000
Niels Helveg Petersen
Bekendtgørelse
af
protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider
og disses transport på tværs af grænserne
I henhold til ministerresolution af 12. februar 1993 har Danmark den 1. marts 1993 godkendt en i Sofia den 31. oktober 1988 indgået protokol om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne.
Protokollen knytter sig til konventionen af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 23. august 1984, Lovtidende C. Protokollen har været offentliggjort på fransk og engelsk i EF-Tidende nr. L 149 af 21. juni 1993.
Protokollens danske ordlyd er som følger
PROTOKOL
til konventionen af 1979 om grænseoverskridende forurening over store afstande, angående
begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne
PARTERNE,
som er fast besluttede på at gennemføre konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande,
som frygter, at den nuværende emission af luftforurenende stoffer forårsager skader på naturressourcer af vital miljømæssig og økonomisk betydning i udsatte dele af Europa og Nordamerika,
som erindrer sig, at forvaltningsorganet for konventionen på sit andet møde erkendte behovet for, at der senest i 1995 blev gennemført en effektiv nedskæring i den samlede årlige emission af kvælstofoxider fra stationære og mobile kilder og i den grænseoverskridende transport heraf, samt behovet for, at de medlemsstater, som allerede er begyndt at begrænse disse emissioner, fastholder og reviderer deres emissionsnormer for kvælstofoxider,
som tager hensyn til de foreliggende videnskabelige og tekniske data om emissionen af kvælstofoxider og disses biprodukter, om disse stoffers transport i atmosfæren og deres indvirkning på miljøet samt om bekæmpelsesmetoderne,
som er klar over, at de miljøskadelige virkninger af emissionen af kvælstofoxider varierer fra land til land,
som er fast besluttede på at træffe effektive bekæmpelsesforanstaltninger og at nedbringe landenes årlige emission af kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport, bl.a. i kraft af passende nationale emissionsnormer for nye mobile kilder og nye store stationære kilder samt ombygning af de bestående store stationære kilder,
som erkender, at den videnskabelige og tekniske viden om disse spørgsmål er i stadig udvikling, og at der bør tages hensyn til denne udvikling, når gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes afgørelse om yderligere forholdsregler,
som mærker sig, at udarbejdelse af en fremgangsmåde baseret på kritiske belastninger sigter mod at etablere et videnskabeligt grundlag orienteret mod virkningerne, hvortil der bør tages hensyn, når gennemførelsen af denne protokol skal vurderes, og når der skal træffes afgørelse om nye forholdsregler på internationalt plan med henblik på at begrænse og nedbringe emissionen af kvælstofoxider og disses grænseoverskridende transport,
som erkender, at man ved hurtigt at etablere procedurer for skabelsen af bedre betingelser for teknologiudveksling vil bidrage til en effektiv nedbringelse af emissionen af kvælstofoxider i Fællesskabet,
som med tilfredshed mærker sig, at flere lande har givet hinanden tilsagn om straks at realisere en væsentlig reduktion i deres årlige nationale emission af kvælstofoxider,
som mærker sig de foranstaltninger, som nogle lande allerede har truffet, og som har medført en nedbringelse af emissionen af kvælstofoxider,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE
(1) Air Pollution Studies nr. 4 (FN-publikation, salgsnr.: F.87.II.E.36).
(2) Det er endnu vanskeligt at give pålidelige oplysninger, i absolutte tal, om omkostningerne ved emissionsbekæmpelsesmetoderne. For de omkostninger, der er anført i dette bilag, bør der derfor snarere lægges vægt på forholdet mellem omkostningerne ved de forskellige metoder end på de absolutte talværdier.
(3) Driftserfaringerne med denne teknik er begrænsede.