Bekendtgørelse vedr. oplysning om andre landes deltagelse m.v. i multilaterale traktater
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse
vedr.
oplysning om andre landes deltagelse m.v.
i multilaterale traktater
Med henblik på at tilvejebringe en så effektiv og aktuel oplysning om en traktats deltagerkreds (og om evt. forbehold, erklæringer og indsigelser afgivet i forbindelse med ratifikationen af traktaten) vil der fremover, i forbindelse med bekendtgørelse i Lovtidende C af Danmarks ratifikation af en multilateral traktat, blive henvist til depositarens hjemmeside for nærmere oplysninger om andre landes deltagelse i den pågældende traktat.
Hvor sådanne hjemmesider ikke er etableret og tilsvarende fyldestgørende information ej heller er offentlig tilgængelig, vil oplysninger om andre landes deltagelse som hidtil ske i særskilte successive bekendtgørelser i Lovtidende C, ligesom oplysninger altid vil kunne fås ved henvendelse til den myndighed, der har bekendtgjort Danmarks deltagelse i den pågældende traktat typisk Udenrigsministeriet, (Asiatisk Plads 2, 1448 København K, telefon: 33920000; telefax: 32540533; e-mail: um@um.dk).
For indeværende kan henvises til følgende hjemmeside-adresser for de mest benyttede depositarer
Europarådet: http://conventions.coe.int
Den Europæiske Union (EU)
http://db.consilium.eu.int/accords
De Forenede Nationer (FN)
http://untreaty.un.org/
De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret (UNCITRAL)
http://www.uncitral.org
De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO): http://pluto.unesco.org/og
http://www.unesco.org
Haager-konferencen om International Privatret
http://www.hcch.net
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)
http://ilo.org/
London
http://www.fco.gov.uk/directory/interagree.asp
Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO)
http://www.wipo.org/
Denne bekendtgørelse vil årligt blive opdateret.
Udenrigsministeriet, den 25. august 2000
F.M.
Friis Arne Petersen