Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 29. marts 1976 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 2 af 1. februar 1996, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfrie protokoller.
Konventionen
Uzbekistan
28. december 1995
Kuwait
21. august 1996
Belize
10. september 1996
Sierra Leone
23. november 1996
Thailand
29. januar 1997
Turkmenistan
1. august 1997
Grækenland
5. august 1997
Honduras
25. november 1997
Liechtenstein
10. marts 1999
Sydafrika
10. marts 1999
Burkina Faso
4. april 1999
Tadjikistan
4. april 1999
Den valgfri protokol
Slovakiet
28. august 1993
El Salvador
6. september 1995
Tchad
9. september 1995
Uzbekistan
28. december 1995
Kroatien
12. januar 1996
Uganda
14. februar 1996
Malawi
11. september 1996
Sierra Leone
23. november 1996
Elfenbenskysten
5. juni 1997
Turkmenistan
1. august 1997
Grækenland
5. august 1997
Sri Lanka
3. januar 1998
Liechtenstein
10. marts 1999
Burkina Faso
4. april 1999
Tadjikistan
4. april 1999
Anden valgfri protokol om dødsstraf
Namibia
28. februar 1995
Seychellerne
15. marts 1995
Malta
29. marts 1995
Makedonien
26. april 1995
Italien
14. maj 1995
Kroatien
12. januar 1996
Grækenland
5. august 1997
Colombia
5. november 1997
Nepal
4. juni 1998
Costa Rica
5. september 1998
Belgien
8. marts 1999
Liechtenstein
10. marts 1999
Azerbajdjan
22. april 1999
Georgien
22. juni 1999
Slovakiet
22. september 1999
Bulgarien
10. november 1999
Cypern
10. december 1999
Storbritannien
10. marts 2000
Turkmenistan
11. april 2000
Der er ved tiltrædelse eller ratifikation af konventionen taget forbehold og afgivet erklæring som følger.
Kuwait: har taget forbehold over for artikel 2, stk. 1, artikel 3, artikel 23 og artikel 25 (b) i det tilfælde, at de strider imod kuwaitisk lovgivning.
Belize: har taget forbehold over for artikel 12, stk. 2, artikel 14, stk. 3(d) om adgangen til at få stillet en forsvarer til rådighed efter eget valg, samt artikel 14, stk. 6 om erstatning for fejlagtig domfældelse .
Thailand: har afgivet fortolkende bemærkninger til konventionens artikel 1, stk. 1, og artikel 20, hvorefter udtrykket "ret til selvbestemmelse" i artikel 1, stk. 1 skal fortolkes i overensstemmelse med fortolkningen af dette udtryk i erklæringen og handlingsplanen fra FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder i Wien i 1993. I artikel 20, stk. 1 skal udtrykket "krig" forstås som krig i strid med international ret.
Yderligere er der afgivet fortolkende bemærkninger til artikel 6, stk. 5, og artikel 9, stk. 3 under henvisning til den thailandske straffelov, henholdsvis § 74, 75 og 76 samt § 87, stk. 3.
Liechtenstein: har afgivet fortolkende bemærkninger til artikel 3, hvorefter denne ikke anses som værende en hindring for opretholdelsen af den forfatningsmæssige regel vedrørende arveretten til tronen.
Forbehold taget over for konventionens artikel 14, stk. 1 under henvisning til national lovgivning vedrørende procesret.
Forbehold taget over for konventionens artikel 17, stk. 1 under hensyntagen til national udlændingelovgivning.
Forbehold taget over for konventionens artikel 20, 24, stk. 3 og 26.
Norge: har med virkning fra 19. september 1995 meddelt De Forenede Nationers generalsekretær, at de ved ratifikation eller tiltrædelse tagne forbehold over for artikel 14, stk. 5 delvist er trukket tilbage.
Schweiz: har med virkning fra den 16. oktober 1995 meddelt De Forenede Nationers generalsekretær, at de ved ratifikation eller tiltrædelse tagne forbehold over for artikel 20, stk. 2 er trukket tilbage.
Irland: har med virkning fra den 24. august 1998 meddelt De Forenede Nationers generalsekretær, at de ved ratifikationen eller tiltrædelsen tagne forbehold over for artikel 14, stk. 6, samt artikel 23, stk. 4 er trukket tilbage.
Belgien: har med virkning fra den 14. september 1998 meddelt De Forenede Nationers generalsekretær, at de ved ratifikationen eller tiltrædelsen tagne forbehold over for artikel 2, 3 og 25 er trukket tilbage.
Erklæring i henhold til konventionens artikel 41 vedrørende anerkendelse af menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra en deltagerstat mod en anden deltagerstat
Kroatien: med virkning fra den 12. oktober 1995
Schweiz: med virkning fra den 18. september 1996
Tyskland: fornyet for 5 år fra den 17. januar 1997
Spanien: med virkning fra den 30. januar 1998.
Sydafrika: med virkning fra den 10. marts 1999.
Der er ved tiltrædelse eller ratifikation af den valgfri protokol taget forbehold og afgivet erklæring som følger.
Uganda: har taget forbehold overfor artikel 5, stk. 2 med hensyn til klager, der allerede tidligere har været behandlet ved andre internationale organer.
Kroatien: Fortolkningserklæring vedrørende artikel 1 således, at denne bestemmelse kun angår klager over forhold, der ligger efter ikrafttrædelsen for Kroatien af den valgfri protokol, samt artikel 5, stk. 2 (a), med hensyn til klager der allerede har været behandlet ved andre internationale organer.
Sri Lanka: Fortolkningserklæring vedrørende artikel 1, hvorefter denne kun angår klager over forhold eller beslutninger relateret til forhold, der ligger efter ikræfttrædelsen for Sri Lanka af den valgfri protokol.
El Salvador: Samme forbehold som Sri Lanka.
Jamaica: har den 23. oktober 1997 meddelt sin udtræden af den valgfri protokol.
Guyana: har den 5. januar 1999 meddelt sin udtræden af den frivillige protokol. Samme dato har Guyana igen tiltrådt den valgfri protokol med forbehold over for artikel 6.
Trinidad og Tobago: har den 26. august 1998 meddelt sin udtræden af den frivillige protokol. Samme dato har Trinidad og Tobago igen tiltrådt protokollen med forbehold over for artikel 1.
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af den anden frivillige protokol om dødsstraf taget følgende forbehold
Azerbajdjan: har taget forbehold for retten til at anvende dødsstraf for yderst alvorlige forbrydelser begået i krigstid eller i tilfælde af trussel om krig.
Cypern: har i henhold til artikel 2, stk. 1 taget forbehold for retten til at anvende dødsstraf for de mest alvorlige forbrydelser af militær karakter begået i krigstid.
Malta: har i henhold til artikel 2 taget forbehold for retten til at anvende dødsstraf i alvorlige og særligt definerede tilfælde i krigstid, jf. den nationale militære lovgivning.
Udenrigsministeriet, den 15. juni 2000
F.M.
Friis A. Petersen