Bekendtgørelse om overenskomst af 28. februar 2000 med Jordan om konsolidering af gæld
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 28. februar 2000 med Jordan om konsolidering af gæld
Den 28. februar 2000 undertegnedes i Amman en overenskomst imellem Danmark og Jordan om konsolidering af Jordans gæld til den danske stat. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for omlægning af Jordans gæld, som der blev opnået enighed om under multilaterale forhandlinger i Paris den 20. maj 1999.
Overenskomsten omfatter afdrag på to danske statslån til Jordan af 27. september 1973 og 23. februar 1978, herunder betalinger i henhold til en tidligere konsolideringsaftale fra 1989. Restancer pr. 31. marts 1999 samt de beløb, som ville forfalde til betaling imellem 1. april 1999 og 30. april 2002, i alt ca. 12 mio. kr., omlægges til betaling i lige store rater imellem 2011 og 2020. Der betales ikke rente af de omlagte beløb.
Udenrigsministeriet, den 27. april 2000
Niels Helveg Petersen