Bekendtgørelse om overenskomst af 4. oktober 1999 med Det Internationale Kartoffelforskningscenter (CIP) om juniorrådgivere fra Danmark
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 4. oktober 1999 med Det Internationale Kartoffelforskningscenter (CIP) om juniorrådgivere fra Danmark
Den 4. oktober 1999 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Det Internationale Kartoffelforskningscenter (CIP), ifølge hvilken Danmark stiller juniorrådgivere til rådighed for CIP til udførelse af aktiviteter inden for multilateralt udviklingssamarbejde.
Overenskomsten udgør de generelle rammer for Danmarks samarbejde om juniorrådgivere med CIP og fastlægger de forpligtelser, som den danske regering og CIP har i forbindelse med ansættelse og udsendelse af juniorrådgivere fra Danmark.
Nærmere oplysninger om juniorrådgiverordningen kan fås ved henvendelse til Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet, den 27. april 2000
Niels Helveg Petersen