Bekendtgørelse om aftale af 2. juli 1999 med Letland om dansk støtte til udvikling af det lokale selvstyre i Letland
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om aftale af 2. juli 1999 med Letland om dansk støtte til udvikling af det lokale selvstyre i Letland
Der er den 2. juli 1999 i Riga indgået en aftale mellem det kommuneansvarlige ministerium i Letland og Indenrigsministeriet, ifølge hvilken der ydes dansk støtte til udvikling og styrkelse af det lokale selvstyre i Letland i form af et kommunal-administrativt sektorprogram.
Sektorprogrammet administreres af Indenrigsministeriet på grundlag af en samlet bevilling på i alt 5 mio. kr. pr. år i perioden 1999 - 2001 med det formål at støtte den kommunal-administrative udvikling i de central- og østeuropæiske lande.
Aftalen trådte i kraft ved underskrivelsen den 2. juli 1999 og løber til den 31. december 2001.
Udenrigsministeriet, den 27. april 2000
Niels Helveg Petersen