Bekendtgørelse af FN-konventionen af 9. december 1994 om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention betyder

a) »FN-personel«

(i) personer ansat eller deployeret af De Forenede Nationers generalsekretær som medlemmer af den militære, politimæssige eller civile komponent af en FN-operation;

(ii) andre embedsmænd og sagkyndige i særligt hverv under FN, dets særorganisationer eller Det Internationale Atomenergiagentur, som er til stede i officiel kapacitet i det område, hvor en FN-operation er under udførelse;

b) »Tilknyttet personel«

(i) personer tildelt af en regering eller en mellemstatslig organisation efter aftale med det kompetente FN-organ;

(ii) personer ansat af De Forenede Nationers generalsekretær eller af en særorganisation eller af Det Internationale Atomenergiagentur;

(iii) personer stillet til rådighed af en humanitær ikke-guvernemental organisation eller institution i medfør af en aftale med De Forenede Nationers generalsekretær eller med en særorganisation eller med Det Internationale Atomenergiagentur;

med henblik på at udføre aktiviteter til støtte for fuldførelsen af en FN-operations mandat;

c) »FN-operation« en operation iværksat af det kompetente FN-organ i overensstemmelse med FN-pagten og gennemført under FN's myndighed og kontrol

(i) hvor operationen har til formål at opretholde eller genoprette international fred og sikkerhed; eller

(ii) hvor Sikkerhedsrådet eller Generalforsamlingen har erklæret, at der, i denne konventions betydning, består en ganske særlig risiko for det i operationen deltagende personels sikkerhed;

d) »Værtsland« en stat, på hvis territorium en FN-operation udføres;

e) »Transitstat« en stat, som ikke er værtslandet, på hvis territorium FN- og dertil knyttet personel eller udstyr er under passage eller midlertidigt til stede i forbindelse med en FN-operation.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne konvention finder anvendelse over for FN- og dertil knyttet personel og FN-operationer som defineret i artikel 1.

2. Denne konvention finder ikke anvendelse på en FN-operation autoriseret af Sikkerhedsrådet som en tvangsforanstaltning under FN-pagtens kapitel VII, i hvilken noget af personellet er inddraget som kombattanter mod organiserede væbnede styrker, og i relation til hvilken reglerne om internationale væbnede konflikter finder anvendelse.

Artikel 3

Identifikation

1. De militære og politimæssige komponenter af en FN-operation samt deres køretøjer, skibe og luftfartøjer skal bære særligt kendetegn. Andet personel, køretøjer, skibe og luftfartøjer inddraget i en FN-operation skal være passende identificeret, medmindre andet er bestemt af De Forenede Nationers generalsekretær.

2. Alt FN- og dertil knyttet personel skal bære passende identifikationsdokumenter.

Artikel 4

Aftaler om status for operationen

Værtsstaten og De Forenede Nationer skal så snart som muligt indgå en aftale om status for FN's operation og alt personel inddraget i operationen, herunder bl.a. bestemmelser om forrettigheder og immuniteter for operationens militære og politimæssige komponenter.

Artikel 5

Transit

En transitstat skal lette den uhindrede passage af FN- og dertil knyttet personel og deres udstyr til og fra værtslandet.

Artikel 6

Overholdelse af love og bestemmelser

1. Uden præjudice for sådanne forrettigheder og immuniteter, som de måtte nyde, eller for de krav, som følger af deres pligter, skal FN- og dertil knyttet personel

a) overholde værtslandets og transitlandets love og bestemmelser; og

b) afstå fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig med den upartiske og internationale karakter af deres pligter.

2. De Forenede Nationers generalsekretær skal træffe alle passende foranstaltninger til sikring af, at disse forpligtelser iagttages.

Artikel 7

Pligt til at drage omsorg for FN- og dertil knyttet personels sikkerhed og sikring

1. FN- og dertil knyttet personel, deres udstyr og tilholdssteder må ikke gøres til genstand for angreb eller for nogen handling, som forhindrer dem i at udføre deres mandat.

2. De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at drage omsorg for FN- og dertil knyttet personels sikkerhed og sikring. I særdeleshed skal de deltagende stater tage alle passende skridt til at beskytte FN- og dertil knyttet personel, som er deployeret på deres territorium, mod de i artikel 9 opregnede forbrydelser.

3. De deltagende stater skal samarbejde med De Forenede Nationer og andre deltagerstater, alt efter omstændighederne, i gennemførelsen af denne konvention, især i tilfælde, hvor værtslandet er ude af stand til selv at træffe de krævede foranstaltninger.

Artikel 8

Pligt til at frigive og returnere FN- og dertil knyttet personel, der er tilfangetaget eller tilbageholdt

Medmindre andet fremgår af en gældende statusoverenskomst, skal FN- og dertil knyttet personel, som måtte være taget til fange eller tilbageholdt som led i udførelsen af deres pligter, og hvis identitet er blevet fastslået, ikke underkastes forhør, og de skal straks frigives og returneres til De Forenede Nationer eller andre relevante myndigheder. I afventning af deres frigivelse skal det pågældende personel behandles i overensstemmelse med universelt anerkendte menneskerettighedsstandarder samt principperne og ånden i Genèvekonventionerne af 1949.

Artikel 9

Forbrydelser mod FN- og dertil knyttet personel

1. Følgende forsætlige handlinger

a) manddrab, bortførelse eller andet angreb på FN- eller dertil knyttet personels legeme eller frihed;

b) voldshandling mod FN- eller dertil knyttet personels tjenestested, privatbolig eller transportmiddel, som må antages at bringe hans eller hendes person eller frihed i fare;

c) trussel om at foretage et sådant angreb med det formål at tvinge en fysisk eller juridisk person til at udføre eller afstå fra at udføre nogen handling;

d) forsøg på at foretage et sådant angreb; og

e) medvirken til foretagelse af et sådant angreb, eller til forsøg herpå eller til organisering eller beordring af, at andre foretager et sådant angreb;

skal gøres strafbare i henhold til hver af de deltagende staters nationale lovgivning.

2. Enhver deltagende stat skal fastsætte passende straffe for de i stk. 1 nævnte forbrydelser under hensyntagen til deres alvorlige karakter.

Artikel 10

Tilvejebringelse af jurisdiktion

1. Enhver deltagende stat skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion over for de i artikel 9 nævnte forbrydelser i følgende tilfælde

a) når forbrydelsen er begået inden for den pågældende stats område eller om bord på et skib eller et luftfartøj, der er indregistreret i den stat;

b) når den formodede gerningsmand er statsborger i den stat.

2. En deltagerstat kan også udøve jurisdiktion over for enhver sådan forbrydelse, når den er begået

a) af en statsløs person, som har fast bopæl i den stat; eller

b) af en af dens statsborgere; eller

c) i et forsøg på at tvinge den pågældende stat til at foretage eller undlade at foretage nogen handling.

3. Enhver deltagerstat, som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af stk. 2, skal give meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær. Hvis den pågældende deltagerstat efterfølgende ophæver denne jurisdiktion, skal meddelelse herom gives De Forenede Nationers generalsekretær.

4. Enhver deltagende stat skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion over for de i artikel 9 nævnte forbrydelser, såfremt den formodede gerningsmand befinder sig på statens område, og staten ikke i medfør af artikel 15 udleverer den pågældende til en af de deltagende stater, som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af stk. 1 eller stk. 2.

5. Denne konvention udelukker ikke strafferetlig jurisdiktion udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.

Artikel 11

Forebyggelse af forbrydelser mod FN- og dertil knyttet personel

De deltagende stater skal samarbejde med henblik på forebyggelse af de i artikel 9 nævnte forbrydelser, navnlig ved

a) at træffe alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for at forebygge, at der på deres respektive områder træffes forberedelser til at begå nogen af de nævnte forbrydelser inden eller uden for deres områder; og

b) udveksle oplysninger i overensstemmelse med national ret og samordne gennemførelsen af administrative og andre foranstaltninger, som er egnede til at forebygge, at der begås sådanne forbrydelser.

Artikel 12

Videregivelse af oplysninger

1. På de betingelser, som gælder i dens nationale ret, skal den deltagende stat, på hvis territorium en af de i artikel 9 nævnte forbrydelser er begået, hvis den har grund til at antage, at en formodet gerningsmand er flygtet fra dens område, meddele De Forenede Nationers generalsekretær og, direkte eller gennem generalsekretæren, den eller de berørte stater alle omstændigheder af betydning vedrørende den begåede forbrydelse og alle foreliggende oplysninger om den formodede gerningsmands identitet.

2. Når en af de i artikel 9 nævnte forbrydelser er begået, skal enhver deltagende stat, der er i besiddelse af oplysninger om ofret og omstændighederne ved forbrydelsen under iagttagelse af de bestemmelser, der er foreskrevet i dens nationale ret, bestræbe sig for omgående at sende fuldstændige oplysninger til De Forenede Nationers generalsekretær og den eller de berørte stater.

Artikel 13

Foranstaltninger til sikring af strafforfølgning eller udlevering

1. Når betingelserne herfor er til stede, skal den deltagende stat, inden for hvis område den formodede gerningsmand befinder sig, træffe de fornødne foranstaltninger i henhold til sin nationale ret for at sikre denne persons tilstedeværelse med henblik på strafforfølgning eller udlevering.

2. Underretning om foranstaltninger truffet i medfør af stk. 1 skal i overensstemmelse med national ret og uden ophør gives til De Forenede Nationers generalsekretær og, enten direkte eller gennem generalsekretæren, til

a) den stat, i hvilken forbrydelsen er begået;

b) den eller de stater, hvori den formodede gerningsmand er statsborger, eller, hvis den pågældende er statsløs, på hvis territorium denne person er bosat;

c) den eller de stater, hvori ofret er statsborger;

d) andre interesserede stater.

Artikel 14

Strafforfølgning af formodede gerningsmænd

Den deltagende stat, på hvis område den formodede gerningsmand befinder sig, skal, hvis den ikke udleverer ham, uden nogen som helst undtagelse og uden unødigt ophold forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning i overensstemmelse med sin egen lovgivning. Disse myndigheder skal træffe deres beslutning på samme måde som i en sag vedrørende en almindelig lovovertrædelse af alvorlig karakter under statens lovgivning.

Artikel 15

Udlevering af formodede gerningsmænd

1. I det omfang de i artikel 9 nævnte forbrydelser ikke er forbrydelser, der kan medføre udlevering i henhold til en gældende udleveringstraktat mellem de deltagende stater, skal de anses for optaget heri som sådanne. De deltagende stater forpligter sig til i enhver udleveringstraktat, de måtte afslutte med hinanden, at optage disse forbrydelser blandt de forbrydelser, der kan medføre udlevering.

2. Hvis en deltagende stat, som kun foretager udlevering på grundlag af en traktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en anden deltagende stat, med hvilken den ikke har afsluttet udleveringstraktat, kan den efter eget valg betragte denne konvention som det retlige grundlag for udlevering i anledning af disse forbrydelser. For udleveringen gælder i øvrigt de betingelser, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning.

3. Deltagende stater, som ikke gør udlevering betinget af, at der består en traktat herom, skal gensidigt anse de omhandlede forbrydelser som forbrydelser, der kan medføre udlevering, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning.

4. For så vidt angår udlevering mellem de deltagende stater, skal enhver af de nævnte forbrydelser anses som begået ikke blot dér, hvor den fandt sted, men også i de stater, som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af artikel 10, stk. 1 og 2.

Artikel 16

Gensidig bistand i strafferetlige sager

1. De deltagende stater skal yde hinanden mest mulig bistand i forbindelse med retsforfølgning i anledning af de forbrydelser, der er nævnt i artikel 9, herunder bistand med henblik på tilvejebringelse af bevismateriale, som de har rådighed over, og som er nødvendigt for retssagen. Den anmodede stats lovgivning skal anvendes i alle sager.

2. Bestemmelserne i stk. l påvirker ikke forpligtelser om gensidig bistand i henhold til andre traktater.

Artikel 17

Retfærdig behandling

1. Der skal sikres enhver, der er genstand for efterforskning, eller som retsforfølges for nogen af de i artikel 9 nævnte forbrydelser, en retfærdig behandling, en retfærdig rettergang og fuld beskyttelse af den pågældendes rettigheder på ethvert stadium af efterforskningen eller retssagen.

2. Enhver formodet gerningsmand har ret til

a) snarest at komme i forbindelse med den nærmeste repræsentant for den stat eller stater, hvori den pågældende er statsborger, eller som af andre grunde er beføjet til at varetage denne persons interesser, eller hvis den pågældende er statsløs, som denne person anmoder om, og som er villig til at varetage denne persons interesser; og

b) at modtage besøg af en repræsentant for denne stat eller disse stater.

Artikel 18

Meddelelse om retssagens udfald

Den deltagende stat, hvor en formodet gerningsmand strafforfølges, skal give underretning om sagens endelige udfald til De Forenede Nationers generalsekretær, som skal videresende oplysningerne til andre deltagende stater.

Artikel 19

Udbredelse af oplysning

De deltagende stater påtager sig at udbrede kendskabet til denne konvention videst muligt og i særdeleshed at lade studiet heraf såvel som af den humanitære folkerets relevante bestemmelser indgå i deres militære undervisningsprogrammer.

Artikel 20

Forbeholdsklausuler

Intet i denne konvention skal påvirke

a) anvendelsen af humanitær folkeret og universelt anerkendte menneskerettighedsstandarder som indeholdt i internationale instrumenter i relation til beskyttelsen af FN-operationer og FN- og dertil knyttet personel eller ansvaret for sådant personel til at respektere sådanne love og standarder;

b) staternes rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med FN-pagten vedrørende samtykke til personer, som ønsker adgang til deres territorier;

c) FN- og dertil knyttet personels forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det for en FN-operation givne mandat;

d) den ret, som stater, der frivilligt bidrager med personel til en FN-operation, har til at tilbagetrække deres personel fra deltagelse i en sådan operation;

e) retten til en passende erstatning i tilfælde af død, handicap, lemlæstelse eller sygdom, der kan tilregnes en fredsbevarende tjeneste for personer, der af stater frivilligt er stillet til rådighed for FN-operationer.

Artikel 21

Retten til selvforsvar

Intet i denne konvention skal kunne udlægges som en fravigelse fra retten til at handle i selvforsvar.

Artikel 22

Bilæggelse af tvister

1. Enhver uoverensstemmelse mellem to eller flere deltagende stater om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, der ikke kan afgøres ved forhandling, skal efter en af disse staters anmodning henvises til voldgift. Såfremt der ikke inden for seks måneder fra datoen for anmodningen om voldgift kan opnås enighed mellem parterne om voldgiftsrettens sammensætning, kan enhver af parterne henvise tvisten til Den Internationale Domstol ved en anmodning herom i overensstemmelse med domstolens statutter.

2. Enhver deltagende stat kan ved undertegnelse, ratifikation, accept eller godkendelse af denne konvention eller ved sin tiltrædelse af konventionen erklære, at den ikke anser sig for bundet af bestemmelserne eller dele deraf i stk. 1. De øvrige deltagende stater skal ikke være bundet af stk. l eller den relevante del deraf over for en deltagende stat, der har taget et sådant forbehold.

3. Enhver deltagende stat, der har taget et forbehold i medfør af stk. 2, kan når som helst trække dette forbehold tilbage ved meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 23

Gennemgangsmøder

Efter anmodning fra en eller flere af de deltagende stater og efter godkendelse af et flertal heraf skal De Forenede Nationers generalsekretær indkalde et møde mellem de deltagende stater med henblik på at gennemgå konventionens implementering og problemer, som måtte være opstået med hensyn til dens anvendelse.

Artikel 24

Undertegnelse

Denne konvention står åben for undertegnelse for alle stater indtil den 31. december 1995 i De Forenede Nationers hovedsæde i New York.

Artikel 25

Ratifikation, accept eller godkendelse

Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 26

Tiltrædelse

Denne konvention skal være åben for tiltrædelse af enhver stat. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 22. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det 22. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder denne konvention i kraft den 30. dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 28

Opsigelse

1. En deltagende stat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær.

2. Opsigelsen får virkning 1 år efter den dato, da De Forenede Nationers generalsekretær har modtaget meddelelsen.

Artikel 29

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, der skal sende bekræftede kopier deraf til samtlige stater.

Konventionen trådte i kraft den 15. januar 1999, 30 dage efter at det 22. ratifikationsinstrument den 16. december 1998 blev deponeret hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 11. april 1995 hos De Forenede Nationers Generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af artikel 27, stk. 1, i kraft for Danmark den 15. januar 1999.

Pr. 15. januar 1999 var konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande

Japan, Norge, Ukraine, Singapore, Panama, Sverige, Den Slovakiske Republik, Uzbekistan, Argentina, Tyskland, Den Tjekkiske Republik, Filippinerne, Chile, Republikken Korea, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Bulgarien, Turkmenistan, Portugal, New Zealand.

Efterfølgende har nedennævnte lande ratificeret eller tiltrådt konventionen med virkning fra det ud for hvert land angivne tidspunkt

Monaco 4. april 1999

Fiji 1. maj 1999

Italien 5. maj 1999

Senegal 9. juli 1999.

Udenrigsministeriet, den 26. august 1999

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse

af

FN-konventionen af 9. december 1994

om sikkerhed for FN-personel

samt personel knyttet til FN

Efter indhentelse af Folketingets samtykke den 4. april 1995 har Danmark i henhold til kongelig resolution af den 5. april 1995 ratificeret FN-konventionen om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN, der blev vedtaget den 9. december 1994 i New York på De Forenede Nationers 49. Generalforsamling.

Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst udelades)

FN-KONVENTION OM SIKKERHED FOR FN-PERSONEL SAMT PERSONEL KNYTTET TIL FN

Deltagerstaterne i denne konvention er,

i dyb bekymring over det stigende antal dødsfald og lemlæstelser som følge af overlagte angreb på FN- og dertil knyttet personel,

i bevidstheden om, at angreb mod, eller anden mishandling af personel, som handler på vegne af De Forenede Nationer, er uberettigede og uacceptable, uanset af hvem de er begået,

i erkendelse af, at FN-operationer udføres i det internationale samfunds fælles interesse og i overensstemmelse med FN-pagtens principper og formål,

i anerkendelse af den betydningsfulde indsats, FN- og dertil knyttet personel udøver for FN's bestræbelser inden for forebyggende diplomati, fredsskabelse, fredsbevarelse, fredsopbygning samt humanitære og andre operationer,

bevidst om de eksisterende forholdsregler til sikring af FN- og dertil knyttet personels sikkerhed, herunder de skridt, som af FN's hovedorganer er taget i dette øjemed,

i erkendelse af, at eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af FN- og dertil knyttet personel ikke desto mindre er utilstrækkelige,

i anerkendelse af, at effektiviteten af og sikkerheden for FN's operationer forøges, hvor sådanne operationer udføres med samtykke fra og i samarbejde med værtslandet,

appellerende til alle stater, i hvilke FN- og dertil knyttet personel er deployeret, og til alle andre, som dette personel måtte kunne sætte deres lid til, om at tilvejebringe omfattende støtte sigtende på at lette udførelsen og opfyldelsen af FN-operationernes mandat,

overbevist om, at der består et påtrængende behov for at vedtage passende og effektive foranstaltninger til forhindring af angreb rettet mod FN- og dertil knyttet personel og til afstraffelse af dem, som har udført sådanne angreb,

blevet enige om følgende