Bekendtgørelse af europæisk konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold

Artikel 1

Anvendelse af termer

I denne konvention

a. betyder »udbytte« enhver økonomisk fordel i forbindelse med kriminelle handlinger. Det kan bestå af alle former for formuegoder som defineret i denne artikels litra b,

b. omfatter »formuegoder« formuegoder af enhver art, det være sig rørlige eller urørlige formuegoder, fast ejendom eller løsøre samt juridiske dokumenter og papirer, der beviser adkomst til eller rettigheder over sådanne formuegoder,

c. betyder »redskaber« enhver form for formuegoder, der anvendes eller påtænkes anvendt på en hvilken som helst måde, helt eller delvis, til at begå en eller flere forbrydelser,

d. betyder »konfiskation« en sanktion eller foranstaltning, der pålægges af en domstol efter en retssag vedrørende en eller flere forbrydelser, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder,

e. betyder »prædikatforbrydelse« enhver strafbar handling, som resultat af hvilken der opstår udbytte, der kan gøres til genstand for en forbrydelse som defineret i denne konventions artikel 6.

Artikel 2

Konfiskationsforanstaltninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til at konfiskere redskaber og udbytte eller formuegoder, hvis værdi svarer til et sådant udbytte.

2. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at denne artikels stk. 1 kun finder anvendelse på forbrydelser eller kategorier af forbrydelser, der er opregnet i denne erklæring.

Artikel 2, stk. 2

I henhold til artikel 2, stk. 2, erklærer Irland, at artikel 2, stk. 1, kun skal finde anvendelse på narkotikasmuglingforbrydelser, som defineret i landets nationale lovgivning og andre forbrydelser, som kan prøves ved tiltale.

Artikel 2

Bestemmelsen i artikel 2, stk. 2, vil kun finde anvendelse på forbrydelser begået med forsæt, som er nævnt i artikel 6, stk.1.

Artikel 2, stk. 2

Norge erklærer, at artikel 2, stk. 1, kun skal finde anvendelse på forbrydelser, som, hvis de var begået under norsk strafferetlig jurisdiktion, ville være strafbare.

Artikel 2

I henhold til artikel 2, stk. 2, erklærer Sverige, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, for Sveriges vedkommende kun skal finde anvendelse på udbyttet fra strafbare forhold og på hjælpemidler, som har været anvendt til at begå et strafbart forhold, som kan blive konfiskeret i henhold til straffeloven, loven om narkotiske stoffer (1968:64) eller loven om forbud mod visse dopingstoffer (1991:1969). For så vidt angår andre strafferetlige forhold forbeholder Sverige sig ret til at foreskrive en mere begrænset konfiskationsadgang, hvor dette er berettiget under hensyn til forbrydelsens karakter.

Artikel 3

Efterforskningsmæssige

og foreløbige foranstaltninger

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til at identificere og efterspore formuegoder, der skal konfiskeres i henhold til artikel 2, stk. 1, og til at forhindre enhver handel med, overdragelse af eller anden råden over sådanne formuegoder.

Artikel 4

Særlige efterforskningsmæssige beføjelser og teknikker

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at bemyndige sine domstole og andre kompetente myndigheder til at beordre, at bankoplysninger, økonomiske oplysninger eller handelsmæssige oplysninger gøres tilgængelige eller beslaglægges med henblik på at udføre de handlinger, der er omhandlet i artikel 2 og 3. En part kan ikke afslå at tage skridt i henhold til bestemmelserne i denne artikel under henvisning til bankhemmeligheden.

2. Enhver part skal overveje at træffe sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til at anvende særlige efterforskningsteknikker, der letter identifikation og eftersporing af udbytte og indsamling af bevismateriale i denne forbindelse. Sådanne teknikker kan omfatte overvågningskendelser, observation, opsnappelse af telekommunikationsmeddelelser, adgang til computersystemer og kendelser om at fremlægge bestemte dokumenter.

Artikel 5

Retsmidler

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at de relevante parter, der berøres af foranstaltninger i henhold til artikel 2 og 3, har effektive retsmidler med henblik på at bevare deres rettigheder.

Artikel 6

Forbrydelser i forbindelse med hvidvaskning

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at gøre følgende forhold kriminelle i henhold til national lovgivning, såfremt de begås forsætligt

a. omsætning eller overdragelse af formuegoder med viden om, at disse formuegoder er udbytte, med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse af formuegoderne eller på at bistå en person, der er med til at begå en prædikatforbrydelse, for at undgå de retlige konsekvenser af hans handlinger,

b. handlinger med henblik på at skjule eller tilsløre den sande karakter, oprindelse, opbevaringssted, dispositioner, bevægelser og rettigheder for så vidt angår formuegoder med viden om, at disse formuegoder er udbytte,

og med forbehold af forfatningsmæssige principper og grundlæggende retsprincipper

c. erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden på modtagelsestidspunktet om, at disse formuegoder var udbytte,

d. deltagelse i, medvirken eller sammensværgelse med henblik på at begå, forsøg på at begå og medvirken, bistand eller rådgivning i forbindelse med begåelse af nogen af de forbrydelser, der er fastlagt som forbrydelser i overensstemmelse med denne artikel.

2. I forbindelse med gennemførelsen eller anvendelsen af denne artikels stk. 1

a. er det uden betydning, om prædikatforbrydelsen falder ind under den pågældende parts strafferetlige kompetence,

b. kan det fastsættes, at de forbrydelser, der er omhandlet i dette stykke, ikke finder anvendelse på de personer, der begik prædikatforbrydelsen,

c. kan viden, hensigt eller formål, der kræves som element i forbindelse med de i dette stykke fastsatte forbrydelser, udledes af objektive, faktuelle omstændigheder.

3. Enhver part kan vedtage sådanne foranstaltninger, som den finder nødvendige, for også at gøre alle eller nogle af de i denne artikels stk. 1 nævnte handlinger til kriminelle handlinger i tilfælde, hvor lovovertræderen

a. burde have formodet, at formuegoderne var udbytte,

b. handlede med det formål at opnå profit,

c. handlede med det formål at fremme udførelsen af yderligere kriminelle aktiviteter.

4. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europrådets generalsekretær erklære, at denne artikels stk. 1 kun finder anvendelse på prædikatforbrydelser eller kategorier af sådanne forbrydelser, der er opregnet i denne erklæring.

Artikel 6

Artikel 6, stk. 1 finder kun anvendelse på de førforbrydelser med hensyn til hvilke, der til enhver tid efter dansk ret kan begås hæleri, herunder straffelovens § 191 a om narkotikahæleri og straffelovens § 284 om hæleri i forbindelse med tyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, skyldnersvig og røveri samt med hensyn til indsmugling af særlig grov karakter.

Artikel 6, stk. 4

I medfør af bestemmelsen i artikel 6, stk. 4, i konventionen, erklærer Den Italienske Republik, at denne artikels stk. 1, kun finder anvendelse på førforbrydelser, som udgør »delitti« under italiensk ret, med undtagelse af »delitti« som ikke er forsætlige.

Artikel 6, stk. 4

Norge erklærer, at artikel 6, stk. 1, kun skal finde anvendelse på forbrydelser, som, hvis de var begået under norsk strafferetlig jurisdiktion, ville være strafbare.

Artikel 6, stk. 4

Konventionens artikel 6, stk. 1, finder kun anvendelse hvor førforbrydelsen er klassificeret som en forbrydelse i henhold til schweizisk ret (se artikel 9, stk. 1, i den schweiziske straffelov og de strafbare forhold, som fastsat i den schweiziske straffelov og supplerende straffelove).

Artikel 6

I henhold til artikel 6, stk. 4, erklærer Sverige, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, kun skal finde anvendelse, hvor formuegodet i vedkommende sag stammer fra en strafferetlig handling.

Artikel 6, stk. 4

Den Østrigske Republik erklærer i henhold til artikel 6, stk. 4, at artikel 6, stk. 1, kun skal finde anvendelse på førforbrydelser som anses for forbrydelser (»verbrechen«) under østrigsk strafferetlig lovgivning (§ 17 i den østrigske straffelov).

Artikel 7

Generelle principper og foranstaltninger

i forbindelse med internationalt samarbejde

1. Parterne skal samarbejde med hinanden i videst muligt omfang i forbindelse med efterforskning og foranstaltninger med henblik på konfiskation af redskaber og udbytte.

2. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, at efterkomme anmodninger

a. om konfiskation af bestemte formuegoder, der repræsenterer udbytte eller redskaber, samt om konfiskation af udbytte, der består i krav om at betale en sum penge, der svarer til værdien af udbyttet,

b. om efterforskningsbistand og foreløbige foranstaltninger med henblik på en af de to former for konfiskation, der er nævnt i ovenstående pkt. a.

Del 2

Efterforskningsbistand

Artikel 8

Pligt til at bistå

Parterne skal - efter anmodning - i videst muligt omfang yde hinanden bistand i forbindelse med identifikation og eftersporing af redskaber, udbytte og andre formuegoder, der skal konfiskeres. En sådan bistand skal omfatte enhver foranstaltning til tilvejebringelse eller sikring af bevis vedrørende de nævnte formuegoders eksistens, opbevaringssted eller bevægelser, art, juridisk status eller værdi.

Artikel 9

Gennemførelse af bistand

Den i artikel 8 omhandlede bistand skal ydes som tilladt ved og i overensstemmelse med den anmodede parts nationale ret og, i det omfang det ikke er uforeneligt med national ret, i overensstemmelse med de procedurer, der er specificeret i anmodningen.

Artikel 10

Uanmodede oplysninger

Uden præjudice for sin egen efterforskning eller retsforfølgning kan en part uden forudgående anmodning sende en anden part oplysninger vedrørende redskaber og udbytte, når den finder, at afgivelse af sådanne oplysninger kan bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre efterforskning eller andre skridt eller kan føre til en anmodning fra denne part i henhold til dette kapitel.

Del 3

Foreløbige foranstaltninger

Artikel 11

Pligt til at træffe foreløbige foranstaltninger

1. På anmodning af en anden part, der har iværksat strafferetlig forfølgning eller retlige skridt med henblik på konfiskation, skal en part træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger som f.eks. fastfrysning eller beslaglæggelse med henblik på at forhindre handel med, overførsel af eller råden over formuegoder, der - på et senere stadium - kan gøres til genstand for en anmodning om konfiskation, eller som ville kunne tjene til at efterkomme anmodningen.

2. En part, der har modtaget en anmodning om konfiskation i medfør af artikel 13, skal efter anmodning træffe de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger for så vidt angår de formuegoder, som anmodningen vedrører, eller som ville kunne tjene til at efterkomme anmodningen.

Artikel 12

Gennemførelsen af foreløbige foranstaltninger

1. De i artikel 11 nævnte foreløbige foranstaltninger skal gennemføres som tilladt i henhold til og i overensstemmelse med den anmodede parts nationale lovgivning og, i det omfang det ikke er uforeneligt med national ret, i overensstemmelse med de procedurer, der er specificeret i anmodningen.

2. Før den anmodede part ophæver en foreløbig foranstaltning iværksat i henhold til denne artikel skal den, når det er muligt, give den anmodende part lejlighed til at fremføre sine grunde til støtte for en fortsættelse af foranstaltningen.

Del 4

Konfiskation

Artikel 13

Pligt til at konfiskere

1. En part, der har modtaget en anmodning fra en anden part om konfiskation vedrørende redskaber eller udbytte, der befinder sig inden for dens område, skal

a. fuldbyrde en kendelse om konfiskation afsagt af den anmodende part i relation til sådanne redskaber eller udbytte, eller

b. forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på at få en kendelse om konfiskation og, såfremt en sådan kendelse opnås, fuldbyrde den.

2. Med henblik på anvendelse af denne artikels stk 1.b skal enhver part, når det måtte være nødvendigt, være bemyndiget til at anlægge sag om konfiskation i henhold til sin egen gældende ret.

3. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder også anvendelse på konfiskation, der består i et krav om at betale et pengebeløb, der svarer til værdien af udbytte, såfremt de formuegoder, i relation til hvilke konfiskation kan gennemføres, befinder sig inden for den anmodede parts område. I forbindelse med fuldbyrdelse af konfiskation i medfør af stk. 1 skal den anmodede part i sådanne tilfælde, såfremt der ikke sker betaling, gøre kravet gældende i relation til alle former for formuegoder, hvori kravet kan realiseres.

4. Såfremt en anmodning om konfiskation vedrører et bestemt formuegode, kan parterne aftale, at den anmodede part kan fuldbyrde konfiskationen i form af et krav om at betale et pengebeløb, der svarer til værdien af dette formuegode.

Artikel 14

Gennemførelse af konfiskation

1. Procedurerne for at opnå og gennemføre konfiskation i henhold til artikel 13 skal være fastsat i henhold til den anmodede parts ret.

2. Den anmodede part skal være bundet af konstaterede kendsgerninger, for så vidt at de er fastslået ved domfældelse eller anden retlig afgørelse inden for den anmodende parts område, eller i det omfang, at en sådan domfældelse eller anden retlig afgørelse indirekte er baseret på disse.

3. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at denne artikels stk. 2 kun skal finde anvendelse med forbehold af dens forfatningsmæssige principper og de grundlæggende principper i dens retssystem.

4. Såfremt konfiskationen består i et krav om at betale et pengebeløb, skal den anmodede parts kompetente myndighed omregne dette beløb til denne parts valuta til den kurs, der gælder på det tidspunkt, hvor beslutningen om at fuldbyrde konfiskationen træffes.

5. I tilfælde af artikel 13, stk. 1.a, skal alene den anmodende part have ret til at træffe beslutning om en eventuel anmodning om fornyet prøvelse af konfiskationskendelsen.

Artikel 14, stk. 3

I henhold til artikel 14, stk. 3, erklærer Irland, at artikel 14, stk. 2, kun skal finde anvendelse med forbehold af de forfatningsmæssige principper og de grundlæggende principper i landets retssystem.

Artikel 14

Artikel 14, stk. 2, vil kun finde anvendelse med forbehold af Litauens forfatningsmæssige principper og de grundlæggende principper for dets retssystem.

Artikel 15

Konfiskerede formuegoder

Alle formuegoder, der konfiskeres af den anmodede part, skal denne part disponere over i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, medmindre andet aftales mellem parterne.

Artikel 16

Ret til tvangsfuldbyrdelse og

maksimumbeløb for konfiskation

1. En anmodning om konfiskation, der fremsættes i henhold til artikel 13, berører ikke den amodende parts ret til selv at tvangsfuldbyrde konfiskationskendelsen.

2. Intet i denne konvention skal fortolkes som tilladende, at den totale konfiskationsværdi overstiger det beløb, der er anført i konfiskationskendelsen. Såfremt en part finder, at dette kunne finde sted, skal de berørte parter rådføre sig med hinanden for at undgå dette.

Artikel 17

Fængselsstraf som alternativt middel

Den anmodede part kan ikke pålægge fængselsstraf som alternativt retsmiddel eller andre foranstaltninger, der begrænser en persons frihed, som følge af en anmodning i henhold til artikel 13, såfremt den anmodende part har anført dette i anmodningen.

Del 5

Nægtelse eller udsættelse af samarbejde

Artikel 18

Grunde til nægtelse

1. Samarbejde i henhold til dette kapitel kan nægtes, såfremt

a. den foranstaltning, der anmodes om, ville være i strid med grundlæggende principper i den anmodede parts retssystem, eller

b. efterkommelse af anmodningen vil kunne præjudicere den anmodede parts suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre væsentlige interesser, eller

c. betydningen af den sag, som anmodningen vedrører, efter den anmodede parts opfattelse ikke berettiger den foranstaltning, der anmodes om, eller

d. den lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, er en politisk eller skattemæssig lovovertrædelse, eller

e. den anmodede part finder, at iværksættelse af den foranstaltning, der anmodes om, ville være i strid med princippet »ne bis in idem«, eller

f. den lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, ikke ville være ulovlig i henhold til den anmodede parts lovgivning, såfremt den var begået inden for dens kompetenceområde. Dog finder den begrundelse for nægtelse af samarbejde kun anvendelse på samarbejde i henhold til del 2, såfremt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstaltninger.

2. Samarbejde i henhold til del 2, for så vidt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstaltninger, samt i henhold til dette kapitels del 3 kan også nægtes, såfremt de foranstaltninger, der anmodes om, ikke ville kunne træffes i henhold til den anmodede parts lovgivning med henblik på efterforskning eller retsforfølgning, hvis det havde drejet sig om en tilsvarende sag under dennes egen lovgivning.

3. Såfremt den anmodede parts lovgivning kræver det, kan samarbejde i henhold til del 2, for så vidt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstaltninger, samt i henhold til dette kapitels del 3 også nægtes, såfremt de foranstaltninger, der anmodes om, eller andre foranstaltninger, der har lignende virkninger, ikke ville være tilladt i henhold til den anmodende parts lovgivning eller, for så vidt angår den anmodende parts kompetente myndigheder, såfremt anmodningen ikke er bemyndiget af enten en dommer eller anden retlig myndighed, herunder offentlige anklagere, der beskæftiger sig med lovovertædelser.

4. Samarbejde i henhold til del 4 kan også nægtes, såfremt

a. konfiskation ikke i henhold til den anmodede parts lovgivning kan bringes i anvendelse for den type lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, eller

b. det, uden præjudice for den i artikel 13, stk. 3, omhandlede pligt, ville være i modstrid med principperne i den anmodede parts lovgivning vedrørende grænserne for konfiskation for så vidt angår forholdet mellem en lovovertrædelse og

i. en økonomisk fordel, der kunne betegnes som udbytte af den, eller

ii. formuegoder, der kunne betegnes som redskaber, eller

c. konfiskation i henhold til den anmodede parts lovgivning ikke længere kan kræves eller gennemføres på grund af forældelse, eller

d. anmodningen ikke vedrører en tidligere domfældelse eller en afgørelse af retlig karakter eller en erklæring i en sådan afgørelse om, at en eller flere lovovertrædelser er blevet begået, på grundlag af hvilken der er blevet afsagt kendelse om eller fremsat anmodning om konfiskation, eller

e. konfiskation enten ikke kan tvangsfuldbyrdes inden for den anmodende parts område, eller at kendelsen om konfiskation stadig kan kæres på almindelig vis, eller

f. anmodningen vedrører en konfiskationskendelse, der er resultatet af en kendelse afsagt in absentia, dvs. uden tilstedeværelse af den person, mod hvem kendelsen blev afsagt, og såfremt den retssag, der blev ført af den anmodende part, og som førte til kendelsen, efter den anmodede parts opfattelse ikke opfyldte mindstekravene til retten til forsvar, som anerkendes som en ret, som enhver, mod hvem der rejses sigtelse, har.

5. For så vidt angår denne artikels stk. 4.f skal en kendelse ikke anses for at være afgivet in absentia, såfremt

a. den er blevet stadfæstet eller afsagt efter indsigelse fra den pågældende person, eller

b. den er blevet afsagt i en appelsag, forudsat at kendelsen blev appelleret af den pågældende person.

6. For så vidt angår denne artikels stk. 4.f skal den anmodede part - ved afgørelsen af, om mindstekravene til retten til forsvar er opfyldt - tage hensyn til den kendsgerning, at den pågældende person med forsæt har søgt at unddrage sig retfærdigheden, eller den kendsgerning, at den pågældende efter at have haft mulighed for at gøre retlig indsigelse mod den in absentia afsagte kendelse har valgt ikke at gøre dette. Det samme gælder, såfremt den pågældende person efter behørigt at være indstævnet vælger ikke at give møde eller anmode om en udsættelse.

7. En part kan ikke påberåbe sig bankhemmeligheden som begrundelse for at nægte samarbejde i henhold til dette kapitel. Såfremt det kræves i henhold til national lovgivning, kan en part kræve, at en anmodning om samarbejde, som medfører ophævelse af bankhemmeligheden, godkendes af en dommer eller anden retlig myndighed, herunder offentlige anklagere, der beskæftiger sig med lovovertædelser.

8. Uden præjudice for den begrundelse for nægtelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.a.

a. skal den kendsgerning, at den person, som efterforskningen er rettet imod, eller som konfiskationskendelsen gælder, er en juridisk person, ikke kunne påberåbes af den anmodede part som en hindring for at indgå samarbejde i henhold til dette kapitel,

b. skal den kendsgerning, at den fysiske person, mod hvem en kendelse om konfiskation af udbytte er blevet afsagt, senere er død, eller den kendsgerning, at en juridisk person, mod hvem en kendelse om konfiskation af udbytte er afsagt, senere er blevet opløst, ikke kunne påberåbes som en hindring for at yde bistand i henhold til artikel 13, stk. 1.a.

Artikel 19

Udsættelse

Den anmodede part kan udsætte foranstaltninger i henhold til en anmodning, såfremt disse foranstaltninger ville præjudicere dens myndigheders efterforskning eller retsforfølgning.

Artikel 20

Delvis eller betinget efterkommelse

af en anmodning

Før en part nægter eller udsætter samarbejde i henhold til dette kapitel, skal den om fornødent efter at have konsulteret den anmodende part overveje, hvorvidt anmodningen kan efterkommes delvis eller på sådanne betingelser, som den måtte finde nødvendige.

Del 6

Notifikation af beskyttelse af

tredjemands rettigheder

Artikel 21

Notifikation vedrørende dokumenter

1. Parterne skal yde hinanden størst mulig gensidig bistand i forbindelse med forkyndelse af retlige dokumenter til personer, der berøres af midlertidige foranstaltninger og konfiskation.

2. Intet i denne artikel har til hensigt at influere på

a. muligheden for at fremsende retlige dokumenter gennem postvæsenet direkte til personer i udlandet,

b. mulighederne for, at den oprindelige parts retspersonale, embedsmænd eller andre kompetente myndigheder kan foretage forkyndelse af retlige dokumenter direkte gennem denne parts konsulære myndigheder eller gennem den modtagende parts retspersonale, embedsmænd eller andre kompetente myndigheder,

medmindre den modtagende part afgiver en erklæring om det modsatte til Europarådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. Ved forkyndelse af retlige dokumenter over for personer i udlandet, der berøres af midlertidige foranstaltninger eller konfiskationskendelser, der er afsagt inden for den afsendende parts område, skal denne part angive, hvilke retsmidler der kan bringes i anvendelse i henhold til dens lovgivning over for sådanne personer.

Artikel 21

I henhold til artikel 21, stk. 2, tages der for Danmarks vedkommende forbehold om at kunne anvende reglerne i Den Europæiske Konvention om Gensidig Retshjælp i Straffesager.

Artikel 21, stk. 2

I henhold til artikel 21, stk. 2, erklærer Irland, at retlige dokumenter kun skal forkyndes gennem landets centrale myndighed.

Artikel 21, stk. 2

I medfør af bestemmelsen i artikel 21, stk. 2, i konventionen erklærer Den Italienske Republik, at procedurerne som fastsat i bestemmelsens litra a og b, vedrørende videregivelse og forkyndelse af retlige dokumenter til personer, der berøres af midlertidige foranstaltninger og konfiskation, kun skal tillades overfor personer på italiensk territorium, når det af Italiens forbindelser med den anden kontraherende part følger af italiensk ret eller af internationale aftaler, som generelt regulerer gensidig bistand i straffesager.

Artikel 21, stk. 2

I medfør af bestemmelserne i konventionens artikel 23, stk. 2, erklærer Den Italienske Republik, at den centrale myndighed udpeget i medfør af denne artikels stk. 1, er Justitsministeriet, og at al korrespondance derfor skal rettes til

Ministero di Grazia e Giustizia

Direzione Generale degli Affari Penali

Via Arenula 70

00186 Rome

Artikel 21

Retlige dokumenter skal fremsendes til Litauens justitsministerium eller offentlige anklager.

Artikel 21, stk. 2

Forkyndelse af retlige dokumenter til personer i Schweiz skal ske igennem de kompetente schweiziske myndigheder (det føderale politi).

Artikel 21

I henhold til artikel 21, stk. 2, tager Sverige et forbehold med hensyn til bestemmelsen i artikel 21, stk. 2. b.

Artikel 21, stk. 2

Metoderne til forkyndelse af retlige dokumenter under artikel 21, stk. 2, tillades kun i Østrig i det omfang dette er bestemt i en anden bilateral eller multilateral traktat.

Erklæring

Den centrale myndighed, i medfør af artikel 23, er

Bundesministerium für Justiz

Museumstrasse 7

1070 Wien

Island

Erklæring

I henhold til artikel 23, stk. 1 i konventionen er den kompetente myndighed i Island Justitsministeriet, Arnarhváli, 150 Reykjavík.

Kroatien

Erklæring

Den Kroatiske Republik erklærer herved, at den centrale myndighed, udpeget i medfør af artikel 23, stk. 1 i konventionen er den Kroatiske Republiks Indenrigsministerium, Ulica grada Vukovara 33, 10000 Zagreb.

*) »Predicate offence«, jf. konventionens art. 6 stk. 1a, er i lov nr. 291 af 21. april 1996, Lovtidende A og i ovenstående gengivelse af konventionsteksten oversat med »prædikatforbrydelse«. Ved gengivelsen af nedennævnte landes forbehold overfor art. 6 er »predicate offence« oversat med »førforbrydelse«.

1) Reservation trukket tilbage ved brev af 30. august 1995 fra Storbritanniens faste Repræsentation og registreret hos Generalsekretariatet den 1. september 1995.

2) Forbehold og erklæringer indeholdt i skrivelse af 17. januar 1989 fra Den faste Repræsentant orig. eng.

Udenrigsministeriet, den 26. august 1999

Niels Helveg Petersen

Artikel 22

Anerkendelse af udenlandske afgørelser

1. Ved behandling af en anmodning om samarbejde i henhold til del 3 og 4 skal den anmodede part anerkende enhver retlig afgørelse truffet inden for den anmodende parts område for så vidt angår rettigheder, der påberåbes af tredjemand.

2. Anerkendelse kan nægtes, såfremt

a. tredjemand ikke havde rimelig lejlighed til at gøre sine rettigheder gældende, eller

b. afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der allerede er truffet inden for den anmodede parts område, vedrørende samme sag, eller

c. den er uforenelig med den anmodede parts ordre public, eller

d. afgørelsen blev truffet i modstrid med bestemmelser vedrørende enekompetence fastsat i den anmodede parts lovgivning.

Del 7

Proceduremæssige og andre generelle regler

Artikel 23

Central myndighed

1. Parterne skal udpege en central myndighed eller om nødvendigt flere centrale myndigheder, der skal være ansvarlige for at afsende og besvare anmodninger, der rejses i henhold til dette kapitel, efterkommelse af sådanne anmodninger eller videregivelse af dem til de myndigheder, der har kompetence til at efterkomme dem.

2. Enhver part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn og adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af stk. 1 i denne artikel.

Artikel 23, stk. 1

Irlands centrale myndighed, udpeget i medfør af artikel 23, stk.1, er

Department of Justice

72-76 St. Stephen's Green

Dublin 2.

ITALIEN

Erklæringer

Artikel 24

Direkte kommunikation

1. De centrale myndigheder skal kommunikere direkte med hinanden.

2. I hastende tilfælde kan anmodninger eller meddelelser i henhold til dette kapitel sendes direkte af den anmodende parts retlige myndigheder, herunder offentlige anklagere, til den anmodede parts tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der samtidig sendes en kopi til den anmodede parts centrale myndighed gennem den anmodende parts centrale myndighed.

3. Enhver anmodning eller meddelelse i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2 kan ske gennem International Criminal Police Organisation (Interpol).

4. Såfremt en anmodning afgives i medfør af denne artikels stk. 2, og myndigheden ikke har kompetence til at behandle anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente nationale myndighed og straks informere den anmodende part om, at den har gjort dette.

5. Anmodninger eller meddelelser i henhold til dette kapitels del 2, som ikke medfører tvangsforanstaltninger, kan fremsendes direkte af den anmodende parts kompetente myndigheder til den anmodede parts kompetente myndigheder.

Artikel 25

Formaliteter og sprog i forbindelse med anmodninger

1. Alle anmodninger i henhold til dette kapitel skal være skriftlige. Moderne telekommunikationsmidler som f.eks. telefax kan benyttes.

2. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 3 kan der ikke kræves oversættelser af anmodninger eller støttedokumenter.

3. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - over for Europarådets generalsekretær afgive en erklæring om, at den forbeholder sig ret til at kræve, at anmodninger rettet til den og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til dens eget sprog eller til et af Europarådets officielle sprog eller til et af disse sprog, som parten måtte angive. Den kan ved denne lejlighed erklære sig rede til at acceptere oversættelse til ethvert andet sprog, som den måtte angive. De øvrige parter kan anvende reciprocitetsreglen.

Artikel 25

I henhold til artikel 25, stk. 3, skal anmodninger og dokumenter til støtte for en anmodning fra andre lande end Det Forenede Kongerige Storbritannien, Frankrig, Irland, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig være ledsaget af en oversættelse til dansk eller et af Europarådets officielle sprog. Der forbeholdes med hensyn til mere omfattende dokumenter i det enkelte tilfælde ret til at kræve oversættelse til dansk eller at kunne lade oversættelse foretage for den anmodende stats regning.

Erklæringer

Færøerne og Grønland er indtil videre ikke omfattet af konventionen.

I medfør af artikel 23 udpeges som kompetent myndighed for Danmarks vedkommende

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Nedennævnte lande har ved ratifikationen, accepten eller godkendelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

BULGARIEN

Forbehold

I henhold til artikel 14, stk. 3, erklærer Bulgarien, at artikel 14, stk. 2, kun skal finde anvendelse med forbehold for landets forfatningsmæssige principper og grundlæggende begreber i retssystemet.

I henhold til konventionens artikel 25, stk. 3, erklærer Den Bulgarske Republik, at den forbeholder sig ret til i hver enkelt sag at kræve, at anmodninger rettet til den og dokumenter til støtte for en sådan anmodning sendt i medfør af artikel 25, stk. 1, ledsages af en oversættelse til bulgarsk eller til dét af Europarådets officielle sprog som Den Bulgarske Republik måtte beslutte.

I henhold til artikel 32, stk. 2, erklærer Den Bulgarske Republik, at oplysninger eller beviser, som den fremskaffer i henhold til konventionens kapitel III, ikke uden dens forudgående samtykke må anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

Erklæring

Den Bulgarske Republik erklærer med hensyn til anvendelsen af artikel 15 i konventionen, at landet foreslår at indgå gensidige aftaler, hvorved formuegoder, til hvilke landet måtte have et krav, og som er blevet konfiskeret af en af de kontraherende parter, vil blive leveret tilbage.

CYPERN

Forbehold

Republikken Cypern erklærer

I henhold til artikel 2, stk. 2, finder artikel 2, stk. 1, kun anvendelse på forbrydelser, der er opregnet i Cyperns relevante nationale lovgivning.

I henhold til artikel 6, stk. 4, skal artikel 6, stk. 1, kun finde anvendelse på førforbrydelser, der er opregnet i Cyperns relevante nationale lovgivning.

I henhold til artikel 14, stk. 3, skal artikel 14, stk. 2, kun finde anvendelse med forbehold af dets forfatningsmæssige principper og de grundlæggende principper i dets retssystem.

I henhold til artikel 21, stk. 2, skal retlige dokumenter kun forkyndes gennem landets centrale myndighed som er

The Ministry of Justice and Public Order.

I medfør af artikel 25, stk. 3, forbeholder Cypern sig ret til at kræve at anmodninger rettet til Cypern og dokumenter til støtte for sådan anmodning ledsages af en oversættelse til eng-

elsk, som er et af Europarådets officielle sprog.

I henhold til artikel 32, stk. 2, må oplysninger eller beviser, som Cypern fremskaffer i henhold til konventionen, ikke uden dets forudgående samtykke anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

Erklæring

I henhold til artikel 23, stk. 2, er den centrale myndighed udpeget i medfør af artikel 23, stk. 1

The Ministry of Justice and Public Order, Nicosia - Cypern.

FINLAND

Forbehold

I henhold til konventionens artikel 25, stk. 3, skal anmodninger og dokumenter til støtte for en sådan være oversat til finsk, svensk, dansk, norsk, engelsk, fransk eller tysk, eller være ledsaget af en oversættelse til et af de nævnte sprog.

Erklæring

Central myndighed

Justitsministeriet

Eteläesplanadi 10

P.O. BOX 1

SF-00131 Helsinki

Finland

Tlf: (19) 358-0-18251

Telefax (19) 358-0-1825224

Kontaktperson

Kontorchef

Hannu Taimisto

FRANKRIG

Erklæringer

I henhold til konventionens artikel 23, stk. 2, er den centrale myndighed foreskrevet i artikel 23, stk. 1, for så vidt angår Den Franske Republik; »Ministère de la Justice, Direction des affaires criminelles et des grâces, Bureau de l'entraide répressive internationale, 13 Place Vendôme, 75042 PARIS Cedex 01.

I henhold til konventionens artikel 38 erklærer Regeringen for den Franske Republik, at den nævnte konvention skal finde anvendelse på hele Republikkens område, med forbehold for, for så vidt angår de oversøiske territorier, ikrafttræden af den nye straffelov, som Europarådets Generalsekretær vil blive underrettet om.

IRLAND

Forbehold

Artikel 25, stk. 3

I henhold til artikel 25, stk. 3, erklærer Irland, at man forbeholder sig ret til at kræve, at anmodninger rettet til det og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til irsk eller engelsk.

Erklæring

Artikel 25, stk. 3

I medfør af bestemmelsen i konventionens artikel 25, stk. 3, erklærer Den Italienske Republik, at den forbeholder sig ret til at kræve, at anmodninger rettet til den og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til italiensk eller til et af Europarådets officielle sprog.

Artikel 25

Anmodninger og dokumenter til støtte for sådanne anmodninger rettet til Litauen skal ledsages af en oversættelse til engelsk eller litauisk.

Artikel 25, stk. 3

Norge erklærer, at man forbeholder sig retten til at kræve, at anmodninger rettet til den og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til norsk, svensk, dansk eller engelsk.

Artikel 25, stk. 3

Anmodninger og dokumenter til støtte for en sådan anmodning skal fremsendes på tysk, fransk eller italiensk eller ledsages af en oversættelse til et af disse sprog. Nøjagtigheden af oversættelser skal være officielt bekræftet.

Artikel 25

I henhold til artikel 25, stk. 3, erklærer Sverige, at anmodninger i henhold til denne konvention, rettet til Sverige, skal være formuleret på svensk, dansk, norsk eller engelsk eller ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog.

I henhold til konventionens artikel 23, stk. 2, er Sveriges Udenrigsministerium, Box 16121, S-103 23 Stockholm udnævnt til at udføre opgaven i henhold til denne artikel.

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Erklæring

Den Tjekkiske Republik erklærer, at den centrale myndighed i medfør af artikel 23. stk. 1, i konventionen om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold skal være

1. I tilfælde af strafferetlig retsforfølgning: Statsanklageren (the Office of the Attorney General of the Czech Republic) før der er rejst strafferetlig tiltale og den Tjekkiske Republiks Justitsministerium efter strafferetlig tiltale.

2. I alle andre tilfælde: Den Tjekkiske Republiks Finansministerium.

Adresser på ovennævnte institutioner

Nejvyssí státní zastupitelství Ceské republiky

(Office of the Attorney General of the Czech Republic)

Jezuitská 4

660 55 Brno

Ministerstvo spravedìnosti Ceské republiky

(Ministry of Justice of the Czech Republic)

Vysehradská 16

128 10 Praha 2

Ministertsvo financí Ceské republiky

(Ministry of Finance og the Czech Republic)

Letenská 15

118 10 Praha 1

Konventionen er efterfølgende trådt i kraft for nedennævnte lande med virkning fra de vedføjede datoer.

Australien 1. november 1997

Østrig 1. november 1997

Island 1. februar 1998

Kroatien 1. februar 1998

Der er taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

AUSTRALIEN

Forbehold

I henhold til artikel 21, stk. 2, erklærer Australien, at retlige dokumenter kun skal forkyndes gennem landets centrale myndighed.

I henhold til artikel 25, stk. 3, erklærer Australien, at det forbeholder sig ret til at kræve, at anmodninger rettet til det og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til engelsk.

I henhold til artikel 32, stk. 2, erklærer Australien, at oplysninger eller beviser, som det fremskaffer i henhold til konventionens kapitel III, ikke uden dets forudgående samtykke må anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

Erklæring

Den australske regering erklærer i medfør af artikel 23, stk. 2, at den centrale australske myndighed, udpeget i medfør af artikel 23, stk. 1, er

Mutual Assistance Unit

International Branch

Criminal Law Division

Attorney-General's Department

Robert Garran Offices

National Circuit

Barton Act 2600

Australia

Østrig

Forbehold

Artikel 26

Legalisering

Dokumenter, der fremsendes i forbindelse med gennemførelsen af dette kapitel, skal være fritaget for alle legaliseringsformaliteter.

Artikel 27

Anmodningens indhold

1. Enhver anmodning om samarbejde i henhold til dette kapitel skal specificere

a. den myndighed, der retter forespørgslen, og den myndighed, der står for efterforskningen eller retsforfølgningen,

b. genstand og begrundelse for anmodningen,

c. de forhold, herunder relevante kendsgerninger (som. f.eks. dato og sted for samt nærmere omstændigheder i forbindelse med lovovertrædelsen), som efterforskningen eller retsforfølgningen har relation til, undtagen i tilfælde af en anmodning om notifikation,

d. for så vidt anmodningen medfører tvangsforanstaltninger

i. teksten til lovbestemmelserne eller, såfremt dette ikke er muligt, en redegørelse vedrørende de retsregler, der finder anvendelse, og

ii. en angivelse af, at den foranstaltning, der anmodes om, eller eventuelle andre foranstaltninger, der har samme følgevirkninger, kan træffes inden for den anmodende parts område i henhold til dens egen lovgivning,

e. hvor det er nødvendigt og i det omfang, at det er muligt

i. detaljerede oplysninger vedrørende den eller de berørte personer, herunder navn, fødselsdato og -sted, nationalitet og opholdssted og, såfremt det drejer sig om en juridisk person, hjemstedet, og

ii. de formuegoder, i relation til hvilke der anmodes om samarbejde, hvor de befinder sig, deres tilknytning til den eller de berørte personer, eventuel tilknytning til lovovertrædelsen samt eventuelle andre til rådighed værende oplysninger om andre personers rettigheder over formuegoderne, og

f. en eventuel særlig procedure, som den anmodende part ønsker fulgt.

2. En anmodning om foreløbige foranstaltninger i henhold til del 3 i relation til beslaglæggelse af formuegoder, der kan gøres til genstand for realisering i medfør af en konfiskationskendelse, der består i et krav om at betale et pengebeløb, skal også angive det maksimumbeløb, som søges inddrevet på grundlag af de pågældende formuegoder.

3. Udover de i stk. 1 anførte angivelser skal enhver anmodning i henhold til del 4 indeholde

a. i tilfælde af artikel 13, stk. 1.a

i. en bekræftet genpart af konfiskationskendelsen afsagt af en domstol inden for den anmodende parts område og en erklæring vedrørende grundlaget for afsigelsen af kendelsen, såfremt disse grunde ikke er angivet i selve kendelsen,

ii. en attestation fra den anmodende parts kompetente myndighed om, at konfiskationskendelsen kan tvangsfuldbyrdes, og at den ikke på sædvanlig måde kan appelleres,

iii. oplysning om, i hvilket omfang der anmodes om tvangsfuldbyrdelse af kendelsen, samt

iv. oplysninger om nødvendigheden af at træffe foreløbige foranstaltninger.

i tilfælde af artikel 13, stk. 1.b, en redegørelse for de kendsgerninger, som den anmodende part påberåber sig, og som er tilstrækkelige til at sætte den anmodede part i stand til at anmode om en sådan kendelse i henhold til dens nationale lovgivning,

såfremt tredjemand har haft lejlighed til at gøre krav gældende, dokumentation for, at dette har været tilfældet.

Artikel 28

Mangelfulde anmodninger

1. Såfremt en anmodning ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, eller de afgivne oplysninger ikke er tilstrækkelige til at gøre det muligt for den anmodede part at behandle anmodningen, kan denne part bede den anmodende part om at ændre anmodningen eller at supplere den med yderligere oplysninger.

2. Den anmodede part kan fastsætte en tidsfrist for modtagelse af sådanne ændringer eller oplysninger.

3. Medens den afventer de krævede ændringer eller oplysninger i relation til en anmodning i henhold til dette kapitels del 4, kan den anmodede part træffe enhver af de i dette kapitels del 2 eller 3 omhandlede foranstaltninger.

Artikel 29

Flere anmodninger

1. Såfremt den anmodede part modtager mere end én anmodning i henhold til dette kapitels del 3 eller 4 vedrørende den samme person eller de samme formuegoder, skal eksistensen af flere anmodninger ikke forhindre, at den anmodede part behandler disse anmodninger og herunder træffer foreløbige foranstaltninger.

2. I tilfælde af flere anmodninger i henhold til dette kapitels del 4 skal den anmodede part overveje at konsultere de anmodende parter.

Artikel 30

Pligt til at give begrundelser

Den anmodede part skal begrunde enhver beslutning om at nægte, udsætte eller fastsætte betingelser for samarbejde i henhold til dette kapitel.

Artikel 31

Oplysning

1. Den anmodede part skal straks oplyse den anmodende part om

a. foranstaltninger, der iværksættes i medfør af en anmodning i henhold til dette kapitel,

b. slutresultatet af foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af anmodningen,

c. en afgørelse om at nægte eller udsætte samarbejde i henhold til dette kapitel eller om helt eller delvis at fastsætte betingelser for et sådant samarbejde,

d. eventuelle omstændigheder, som gør det umuligt at gennemføre den foranstaltning, der anmodes om, eller som vil kunne forsinke den væsentligt, og

e. i tilfælde af foreløbige foranstaltninger, der træffes i medfør af en anmodning i henhold til dette kapitels del 2 eller 3, sådanne bestemmelser i henhold til dens nationale lovgivning, som automatisk ville medføre ophævelse af den foreløbige foranstaltning.

2. Den anmodende part skal straks oplyse den anmodede part om

a. en ny kendelse eller andre omstændigheder, som medfører, at konfiskationskendelsen ophører helt eller delvis med at kunne tvangsfuldbyrdes, og

b. enhver udvikling af faktuel eller juridisk art, som gør, at en foranstaltning i henhold til dette kapitel ikke længere er berettiget.

3. Såfremt en part på grundlag af samme konfiskationskendelse anmoder om konfiskation inden for mere end én parts område, skal den oplyse alle parter, der er berørt af en tvangsfuldbyrdelse af kendelsen, om anmodningen.

Artikel 32

Restriktioner vedrørende anvendelse

1. Den anmodede part kan gøre efterkommelse af en anmodning betinget af, at de indhentede oplysninger eller beviser ikke uden dens forudgående samtykke anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

2. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at oplysninger eller beviser, som den fremskaffer i henhold til dette kapitel, ikke uden dens forudgående samtykke må anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

Artikel 32, stk. 2

I medfør af bestemmelsen i konventionens artikel 32, stk. 2, må oplysninger eller beviser, som fremskaffes i henhold til konventionens kapitel III, ikke uden forudgående samtykke anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder, til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

LITAUEN

Forbehold

Artikel 32

Oplysninger eller beviser modtaget fra Litauen må ikke uden forudgående samtykke anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

Erklæring

Det litauiske udenrigsministerium oplyser, at myndighederne, som nævnt i forbehold taget i medfør af konventionens artikel 21, ligeledes udfører funktionerne som foreskrevet i konventionens artikel 23. Adressen på de ovenfor nævnte myndigheder er

Ministry of Justice

Gedimino av. 30/1

2600 Vilnius

Lithuania

Tel. (3702) 624.670/616.662

Fax: (3702) 625.940

Prosecutor General's Office

A. Smetonos str.

2709 Vilnius

Lithuania

Tel. (3702) 612131

Fax: (3702) 611826/618563/224734

NEDERLANDENE

Forbehold og erklæringer

I henhold til konventionens artikel 2, stk. 2, erklærer Kongeriget Nederlandene, at man forbeholder sig ret til ikke at anvende artikel 2, stk. 1, med hensyn til konfiskation af udbyttet fra forbrydelser som er strafbare under lovgivning om beskatning eller om told og afgifter.

I henhold til konventionens artikel 6, stk. 4, erklærer Kongeriget Nederlandene, at konventionens artikel 6, stk. 1, kun vil finde anvendelse på førforbrydelser, der kvalificeres som »misdrijven« (forbrydelser) under national hollandsk ret.

I henhold til artikel 23, stk. 2, er den kompetente myndighed udpeget, som nævnt i artikel 23, stk. 1, for Nederlandenes (Kongeriget i Europa) vedkommende

Afdeling Internationale Rechtshulp

Postbus 20301

2500 EH's-Gravenhage - Nederlandene

I henhold til konventionens artikel 25, stk. 3, erklærer Kongeriget Nederlandene, at anmodninger rettet til det og dokumenter til støtte for en sådan anmodning på et sprog andet end hollandsk, fransk, engelsk eller tysk skal ledsages af en oversættelse til et af disse sprog.

I henhold til konventionens artikel 38, stk. 1, erklærer Kongeriget Nederlandene, at konventionen skal finde anvendelse på Nederlandene (Kongeriget i Europa).

NORGE

Forbehold

Artikel 32, stk. 2

Norge erklærer, at oplysninger eller beviser, som er fremskaffet i henhold til konventionens kapitel III, ikke uden forudgående samtykke må anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetent myndighed, bortset fra i den udstrækning afsløringen er nødvendig til brug for undersøgelser eller retsforfølgning anført i anmodningen.

SCHWEIZ

Forbehold

Artikel 32, stk. 2

Oplysninger eller beviser modtaget fra Schweiz i henhold til denne konvention må ikke, uden forudgående samtykke fra hovedkontoret i det føderale politi, anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

Erklæring

Centrale myndighed: Office fédéral de la police

(Artikel 23) Bundensrain 20

CH-3003 BERNE

Tlf. 031 61 43 10

Fax: 031 61 53 80

STORBRITANNIEN

Forbehold

I henhold til artikel 2, stk. 2, erklærer Storbritannien, at artikel 2, stk. 1, for så vidt angår Skotland, kun skal finde anvendelse på strafbare forhold som efter skotsk lovgivning defineres som narkotikasmugling.

I henhold til artikel 6, stk. 4, erklærer Storbritannien, at artikel 6, stk. 1, kun finder anvendelse på de strafbare forhold, som efter national lovgivning defineres som narkotikasmugling.1)

I henhold til konventionens artikel 40, stk. 2, tilbagetrækker Storbritannien forbeholdet til artikel 6, stk. 4, som blev taget ved ratifikationen.

I henhold til artikel 14, stk. 3, erklærer Storbritannien, at artikel 14, stk. 2, kun skal finde anvendelse med forbehold af forfatningsretlige principper og de grundlæggende principper i dets retssystem.

I henhold til artikel 21, stk. 2, erklærer Storbritannien, at retlige dokumenter kun kan forkyndes gennem den centrale myndighed. Den centrale myndighed for Storbritannien er

The United Kingdom Central Authority for Mutual Legal Assistance in Criminal Matters

C7 Division

Home Office

50 Queen Anne's Gate

London SW1H 9AT

I henhold til artikel 25, stk. 3, erklærer Storbritannien, at man forbeholder sig ret til at kræve, at anmodninger rettet til sig og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til engelsk.

Erklæringer

Storbritanniens centrale myndighed, udpeget i medfør af artikel 23, stk. 1, er The United Kingdom Central Authority for Mutual Legal Assistance in Criminal Matters, C7 Division, Home Office 50 Queen Anne's Gate, London SW1H 9AT.

I henhold til konventionens artikel 38 erklæres, at konventionen skal omfatte Isle of Man, med følgende forbehold og erklæringer:2)

I henhold til artikel 6, stk. 4, erklærer Storbritannien, at artikel 6, stk. 1, som denne finder anvendelse i forhold til Isle of Man, kun anvendes på de strafbare forhold som efter national lovgivning udgør narkotikasmugling.

I henhold til artikel 14, stk. 3, erklærer Storbritannien, at artikel 14, stk. 2, skal finde anvendelse på Isle of Man med forbehold af de forfatningsretlige principper og de grundlæggende principper i dens retssystem.

I henhold til artikel 21, stk. 2, erklærer Storbritannien, at retlige dokumenter til Isle of Man kun kan forkyndes gennem den centrale myndighed. Den centrale myndighed er

HM Attorney General

Attorney General's Chambers

Douglas

Isle of Man

Den centrale myndighed for Storbritannien, udpeget i medfør af artikel 23, stk. 1, for Isle of Man, er

HM Attorney General

Attorney General's Chambers

Douglas

Isle of Man

I henhold til artikel 25, stk. 3, erklærer Storbritannien, at den forbeholder sig ret til at kræve, at anmodninger rettet til Isle of Man's centrale myndighed og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til engelsk.

SVERIGE

Forbehold

Artikel 33

Fortrolighed

1. Den anmodende part kan kræve, at den anmodede part skal behandle kendsgerninger i forbindelse med og indholdet af en anmodning fortroligt bortset fra i det omfang, det er nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Såfremt den anmodede part ikke kan opfylde kravet om fortrolighed, skal den straks oplyse den anmodende part herom.

2. Den anmodende part skal, såfremt det ikke er i strid med principperne i dens nationale lovgivning, og såfremt den bliver anmodet herom, behandle beviser og oplysninger, som tilvejebringes af den anmodede part, fortroligt bortset fra i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den efterforskning eller retsforfølgning, der er beskrevet i anmodningen.

3. Med forbehold af bestemmelserne i dens nationale lovgivning skal en part, der har modtaget uanmodede oplysninger i henhold til artikel 10, overholde eventuelle krav om fortrolighed, som måtte rejses af den part, der afgiver disse oplysninger. Såfremt den anden part ikke kan efterkomme et sådant krav, skal den straks oplyse den part, der fremsender oplysningerne, herom.

Artikel 34

Omkostninger

De almindelige omkostninger i forbindelse med at efterkomme en anmodning skal afholdes af den anmodede part. Såfremt efterkommelse af en anmodning kræver omkostninger af betydeligt omfang eller ekstraordinær karakter, skal parterne konsultere hinanden med henblik på at aftale vilkårene for efterkommelse af anmodningen, og hvorledes omkostningerne skal afholdes.

Artikel 35

Erstatning

1. Når der af en person er rejst sag om erstatningspligt som følge af en handling eller undladelse i forbindelse med samarbejde i henhold til dette kapitel, skal de berørte parter overveje at konsultere hinanden med henblik på, hvor det er hensigtsmæssigt, at afgøre fordelingen af den erstatning, der eventuelt skal betales.

2. En part, der er blevet involveret i en erstatningssag, skal bestæbe sig på at informere den anden part om en sådan retssag, såfremt denne part kunne have en interesse i sagen.

Artikel 36

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle Europrådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i dens udarbejdelse. Disse stater kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af den

a. ved undertegnelse uden forbehold for så vidt angår ratifikation, accept eller godkendelse, eller

b. ved undertegnelse med forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation eller godkendelse.

2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor tre stater, hvoraf mindst to er medlemmer af Europarådet, har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.

4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af den, træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for dens tilkendegivelse af at ville være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.

Artikel 37

Tiltrædelse af konventionen

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomite efter at have konsulteret de kontraherende parter opfordre enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet, og som ikke har deltaget i dens udarbejdelse, til at tiltræde konventionen ved beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel 20.d i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i komiteen.

2. For så vidt angår tiltrædende stater træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 38

Territorialt anvendelsesområde

1. Enhver stat kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - angive, inden for hvilket område eller hvilke områder denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til ovenstående to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er anført i en sådan erklæring, tilbagetrækkes ved notifikation stilet til generalsekretæren. Tilbagetrækningen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifkation.

Artikel 39

Forholdet til andre konventioner og aftaler

1. Denne konvention berører ikke rettigheder og forpligtelser, der følger af internationale, multilaterale konventioner vedrørende særlige forhold.

2. Parterne til denne konvention kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med hinanden vedrørende de forhold, der er omhandlet i denne konvention, med henblik på at supplere eller bestyrke dens bestemmelser eller fremme gennemførelsen af de principper, som den indeholder.

3. Såfremt to eller flere parter allerede har indgået en aftale eller traktat for så vidt angår et spørgsmål, der er omhandlet i denne konvention, eller på anden måde har etableret indbyrdes relationer for så vidt angår dette spørgsmål, er de berettiget til at lade denne aftale eller traktat finde anvendelse - eller lade regulere på samme måde - i stedet for denne konvention, såfremt det fremmer internationalt samarbejde.

Artikel 40

Forbehold

1. En stat kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - erklære, at den vil benytte sig af en eller flere af de forbehold, der nævnes i artikel 2, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 14, stk. 3, artikel 21, stk. 2, artikel 25, stk. 3, og artikel 32, stk. 2. Der kan ikke tages andre forbehold.

2. Enhver stat, der har taget forbehold i henhold til ovenstående stykke, kan helt eller delvis tilbagetrække et sådant forbehold ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækkelsen træder i kraft på datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.

3. En part, der har taget forbehold for så vidt angår en bestemmelse i denne konvention, kan ikke kræve, at en anden part bringer denne bestemmelse i anvendelse. Den kan dog, såfremt dens forbehold er delvis eller betinget, kræve, at bestemmelsen bringes i anvendelse i det omfang, den selv har accepteret den.

Artikel 41

Ændringer

1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af enhver part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til Europarådets medlemsstater og til enhver ikke-medlemsstat, som har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37.

2. Der skal gives underretning til European Committee on Crime Problems (Europarådets Strafferetskomité) om enhver ændring, der foreslås af en part, og denne komité skal forelægge Ministerkomiteen en udtalelse om den foreslåede ændring.

3. Ministerkomiteen skal behandle den foreslåede ændring og den udtalelse, der er afgivet af European Committee on Crime Problems, og kan vedtage ændringen.

4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af Ministerkomiteen i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal fremsendes til parterne til godkendelse.

5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle parter har underrettet generalsekretæren om deres godkendelse deraf.

Artikel 42

Afgørelse af tvister

1. Europarådets European Committee on Crime Problems skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af dennne konvention.

2. I tilfælde af tvist mellem parter for så vidt angår fortolkning eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre tvisten ved forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg, herunder indbringelse af tvisten for European Committee on Crime Problems, for en voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for Den Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.

Artikel 43

Opsigelse

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige denne konvention ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.

3. Denne konvention skal imidlertid fortsat finde anvendelse på tvangsfuldbyrdelse i henhold til artikel 14 af konfiskation, som der er anmodet om i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention før datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Artikel 44

Notifikationer

Europarådets generalsekretær skal notificere Europarådets medlemsstater og enhver stat, der har tiltrådt denne konvention, om

a. undertegning,

b. deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c. datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 36 og 37,

d. forbehold taget i medfør af artikel 40, stk. 1,

e. enhver anden handling, notifikation eller meddelelse vedrørende denne konvention.

Parterne har - efter behørigt at være bemyndiget hertil - undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 8. november 1990 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt til de medlemsstater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.

Konventionen trådte i medfør af artikel 36, stk. 3 i kraft den 1. september 1993.*)

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den 19. november 1996. For Danmarks vedkommende trådte konventionen, i medfør af artikel 36 stk. 4, i kraft den 1. marts 1997. På dette tidspunkt var konventionen endvidere trådt i kraft for Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Litauen, Nederlandene, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige og den Tjekkiske Republik. Danmark afgav ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument følgende forbehold og erklæringer

DANMARK

Forbehold

KAPITEL I

ANVENDELSE AF TERMER

KAPITEL II

FORANSTALTNINGER,

DER TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN

KAPITEL III

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Del 1

Principper for internationalt samarbejde

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold

I henhold til kgl. resolution af 29. oktober 1996 har Danmark ratificeret en i Strasbourg udfærdiget europæisk konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning, efterforskning, samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold. Konventionen, der er offentliggjort som bilag nr. 4 til lov nr. 291 af 24. april 1996, Lovtidende A, gengives nedenfor

Konvention om hvidvaskning, efterforskning

samt beslaglæggelse og konfiskation

af udbyttet fra strafbart forhold

PRÆAMBEL

Europarådets medlemsstater og andre stater, der undertegner denne konvention,

der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer,

der er overbevist om behovet for at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af samfundet,

der finder, at bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet, der er blevet et stadigt voksende internationalt problem, kræver anvendelse af moderne og effektive metoder på internationalt plan,

der er overbevist om, at en af disse metoder er at fratage forbrydere udbyttet af deres forbrydelser,

der finder, at et velfungerende internationalt samarbejde må etableres for at nå dette mål,

har indgået følgende aftale