Bekendtgørelse af ændret protokol II af 3. maj 1996 om forbud mod eller begrænsning i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer til konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng

ARTIKEL 1

ÆNDRET PROTOKOL

Protokollen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer (protokol II) tilknyttet konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller at ramme i flæng (»konventionen«) ændres hermed. Den ændrede protokoltekst har følgende ordlyd

»Protokol om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer som ændret den 3. maj 1996

(Protokol II som ændret den 3. maj 1996)

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne protokol vedrører anvendelsen på landjorden af miner, lureminer og andre mekanismer, defineret i protokollen, herunder miner udlagt for at hindre adgang til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder ikke anvendelsen af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.

2. Denne protokol skal, foruden i situationer hvortil der refereres i denne konventions artikel 1, finde anvendelse i situationer, hvortil der refereres i fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 12. august 1949. Denne protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændte situationer, som f.eks. optøjer, enkeltstående og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede konflikter.

3. I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af international karakter, finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium, er hver af konfliktens parter forpligtet til at anvende denne protokols forbud og begrænsninger.

4. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes med det formål at påvirke en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale ukrænkelighed.

5. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben, uanset årsag, i den væbnede konflikt eller i den høje kontraherende parts indre eller ydre anliggender, på hvis territorium den omhandlede konflikt finder sted.

6. Anvendelsen af denne protokols bestemmelser på en konflikts parter, som ikke er høje kontraherende parter, der har accepteret denne protokol, ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder

1. »Mine« en sprængladning anbragt under, på eller nær jordoverfladen eller en anden overflade og bestemt til at eksplodere ved en persons eller et køretøjs tilstedeværelse, nærhed eller berøring.

2. »Fjernleveret mine« en mine, som ikke er direkte anbragt men leveret med artilleri, missil, raket, mortér eller tilsvarende midler eller nedkastet fra et luftfartøj. Miner leveret fra et landbaseret system på mindre end 500 meters afstand anses ikke for at være »fjernleverede«, forudsat at de anvendes i overensstemmelse med artikel 5 og andre relevante artikler i denne protokol.

3. »Personelmine« en mine, som primært er bestemt til at eksplodere ved en persons tilstedeværelse, nærhed eller berøring, og som vil ukampdygtiggøre, såre eller dræbe én eller flere personer.

4. »Luremine« er enhver indretning, som er bestemt, konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsyneladende sikker handling.

5. »Andre mekanismer« manuelt anbragte sprængladninger og mekanismer, herunder improviserede eksplosive mekanismer, som er bestemt til at dræbe, såre eller beskadige, og som udløses manuelt, ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb.

6. »Militære mål« for så vidt angår genstande, enhver genstand, der ifølge sin art, placering, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise destruktion, erobring eller neutralisering under de givne forhold giver en klar militær fordel.

7. »Civile genstande« alle genstande, som ikke er militære mål, som defineret i denne artikels stk. 6.

8. »Minefelt« et afgrænset område, hvor miner er blevet udlagt, og »mineret område« et område, som er farligt på grund af tilstedeværelsen af miner. »Skin-minefelt« et minefrit område, som giver indtryk af at være et minefelt. Udtrykket »minefelt« omfatter også skinminefelter.

9. »Registrering« en fysisk, administrativ eller teknisk handling med det formål i officielle dokumenter at indføre alle tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer.

10. »Selvdestruerende mekanisme« en indbygget eller udvendigt anbragt automatisk virkende mekanisme, som sikrer destruktion af den sprængladning, som den er indbygget i eller anbragt på.

11. »Selvneutraliserende mekanisme« en indbygget automatisk virkende mekanisme, som gør den sprængladning, den er indbygget i, uvirksom.

12. »Selvdeaktiverende«, at en sprængladning automatisk gøres uvirksom ved hjælp af den uigenkaldelige opslidning af en komponent, f.eks. et batteri, som er af betydning for sprængladningens virke.

13. »Fjernstyring« kontrol på afstand.

14. »Mekanisme, der sikrer minen mod optagning« en mekanisme bestemt til at beskytte en mine, og som er en del af, forbundet med, fastgjort til eller anbragt under minen, og som udløses, hvis der gøres forsøg på at optage minen.

15. »Overførsel«, foruden den fysiske flytning af miner til eller fra nationalt territorium, overførsel af ejendomsret til og kontrol med minerne, men omfatter ikke overførslen af et territorium indeholdende udlagte miner.

ARTIKEL 2

IKRAFTTRÆDEN

Den ændrede protokol træder i kraft i medfør af reglerne i konventionens artikel 8, stk. 1, litra (b).

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

I. Denne artikel finder anvendelse på

(a) miner;

(b) lureminer; og

(c) andre mekanismer.

2. Hver høj kontraherende part eller en part i en konflikt er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol ansvarlig for alle miner, lureminer og andre mekanismer anvendt af den pågældende og påtager sig at rydde, fjerne, destruere eller opretholde dem som angivet i denne protokols artikel 10.

3. Det er under alle omstændigheder forbudt at anvende miner, lureminer eller andre mekanismer, som er bestemt til eller af en sådan art, at de forårsager overflødig skade eller unødige lidelser.

4. Våben, som denne artikel finder anvendelse på, skal nøje opfylde de standarder og begrænsninger, der er opregnet i det tekniske bilag med hensyn til hver enkelt kategori.

5. Det er forbudt at anvende miner, lureminer og andre mekanismer, som er udstyret med en mekanisme eller indretning, der er særligt beregnet på at detonere sprængladninger som følge af magnetisk eller anden indirekte påvirkning, når almindeligt tilgængelige minesøgere anvendes i deres nærhed under normal brug.

6. Det er forbudt at anvende en selvdeaktiverende mine udstyret med en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, og som er konstrueret på en sådan måde, at mekanismen, der sikrer minen mod optagning, er virksom, efter at minen er ophørt med at kunne virke som mine.

7. Det er under alle omstændigheder forbudt at rette våben omfattet af denne artikel mod civilbefolkningen i almindelighed eller mod civile enkeltpersoner eller civile genstande, hvad enten dette sker i angrebs- eller forsvarsøjemed eller som gengældelse.

8. Vilkårlig anvendelse af våben omfattet af denne artikel er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver anbringelse af sådanne våben

(a) som ikke er placeret på eller er rettet imod et militært mål. I tilfælde af tvivl om hvorvidt en genstand, som normalt anvendes til civile formål som f.eks. et sted, hvor gudsdyrkelse foregår, et hus eller anden bolig eller en skole, bruges med henblik på at yde et effektivt bidrag til en militær aktion, skal der bestå en formodning om, at den ikke anvendes i et sådant øjemed; eller

(b) som indebærer en fremføringsmåde eller et fremføringsmiddel, der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål; eller

(c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, civilpersoners tilskadekomst, skade på civile genstande, eller en kombination heraf, som i betydelig grad ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel.

9. En flerhed af klart adskilte og kendelige militære mål beliggende i en storby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner eller civile genstande, betragtes ikke som et enkelt militært mål.

10. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal træffes for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af våben omfattet af denne artikel. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder på det pågældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning. Disse omstændigheder indbefatter, men er ikke begrænset til

(a) miners virkning på kort og på langt sigt for den lokale civilbefolkning, så længe minefeltet består;

(b) mulige foranstaltninger til at beskytte civilpersoner (f.eks. indhegning, skilte, advarsler og overvågning);

(c) rådighed over og mulighed for at anvende alternativer; samt

(d) de militære behov på kort og på langt sigt for et minefelt.

11. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver udlægning af miner, lureminer og andre mekanismer, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Det er forbudt at anvende personelminer, som ikke er sporbare som angivet i det tekniske bilags stk. 2.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer, der ikke er fjernleverede

1. Denne artikel finder anvendelse på personelminer bortset fra fjernleverede miner.

2. Det er forbudt at anvende våben, omfattet af denne artikel, der ikke er i overensstemmelse med det tekniske bilags bestemmelser om selvdestruktion og selvdeaktivering, medmindre

(a) sådanne våben er anbragt inden for et perimeterafmærket område, som overvåges af militært personel og er beskyttet af indhegning eller andre midler for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området. Afmærkningen skal være kendelig og varig og skal som minimum være synlig for en person, som skal til at begive sig ind på det perimeterafmærkede område; og

(b) der er foretaget rydning af sådanne våben, før området forlades, medmindre området er overgivet til styrker fra en anden stat, som accepterer ansvaret for opretholdelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der kræves i henhold til denne artikel, samt for den efterfølgende rydning af de pågældende våben.

3. En part i en konflikt er kun fritaget for yderligere overholdelse af bestemmelserne i stk. 2, litra (a) og (b) i situationer, hvor en sådan overholdelse ikke er mulig på grund af fremtvunget tab af kontrol over området som et resultat af fjendtlig militær aktion, herunder situationer, hvor direkte fjendtlig militær aktion gør det umuligt at overholde bestemmelsen. Hvis den pågældende part genvinder kontrol over området, skal denne på ny overholde bestemmelserne i ovenstående stk. 2, litra (a) og (b).

4. Hvis en konfliktparts styrker vinder kontrol over et område, hvorpå er udlagt våben, omfattet af denne artikel, skal sådanne styrker i størst mulig udstrækning opretholde og om nødvendigt tilvejebringe de i denne artikel krævede beskyttelsesforanstaltninger, indtil våbnene er ryddet.

5. Alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at forhindre en uautoriseret fjernelse, ukendeliggørelse, destruktion eller skjul af hvilken som helst mekanisme, eller hvilket som helst system eller materiale anvendt for at markere perimeteren i et perimeterafmærket område.

6. Våben omfattet af denne artikel, som spreder fragmenter i en horisontal bue på mindre end 90°, og som er anbragt på eller over jordoverfladen, kan anvendes uden de forholdsregler, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2, litra (a) i en periode på maksimalt 72 timer, hvis

(a) de er placeret i umiddelbar nærhed af den militære enhed, som anbragte dem; og

(b) området overvåges af militært personel for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området.

Artikel 6

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner, medmindre de er registreret i overensstemmelse med det tekniske bilags stk. 1, litra (b).

2. Det er forbudt at anvende fjernleverede personelminer, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om selvdestruktion og selvdeaktivering i det tekniske bilag.

3. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner med undtagelse af personelminer, medmindre de, i det omfang det er muligt, er udstyret med en effektiv selvdestruktions- eller selvneutraliseringsmekanisme og har en selvdeaktiverende reserveindretning, som er konstrueret således, at minen ikke længere vil kunne virke som mine, når minen ikke længere tjener det militære formål, der var grunden til, at den blev anbragt.

4. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7

Forbud mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende lureminer og andre mekanismer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med

(a) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller -signaler;

(b) syge, sårede eller døde personer;

(c) begravelsessteder eller krematorier eller grave;

(d) installationer, udstyr, leverancer og transportmidler til medicinske formål;

(e) legetøj eller andre transportable genstande, som specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller uddannelse;

(f) mad- eller drikkevarer;

(g) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære anlæg, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;

(h) genstande, der klart er af religiøs art;

(i) historiske monumenter, kunstværker eller steder for gudsdyrkelse, som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv; eller

(j) dyr eller ådsler.

2. Det er forbudt at anvende lureminer eller andre mekanismer i form af tilsyneladende uskadelige, transportable genstande, som er specielt bestemt og konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale.

3. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 3 er det forbudt at anvende våben omfattet af denne artikel i enhver storby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner, hvor kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående, medmindre

(a) de pågældende våben er anbragt på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål; eller

(b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civilpersoner mod deres virkninger, f.eks. ved postering af vagter, udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn.

Artikel 8

Overførsler

1. For at fremme denne protokols formål forpligter hver af de høje kontraherende parter sig til

(a) ikke at overføre miner, som det er forbudt at anvende i henhold til denne protokol;

(b) ikke at overføre miner til nogen modtager, som ikke er en stat eller et statsorgan, der er bemyndiget til at modtage sådanne overførsler;

(c) at udvise tilbageholdenhed i tilfælde af overførsel af miner, hvis anvendelse er begrænset i henhold til denne protokol. Særligt forpligter hver af de høje kontraherende parter sig til ikke at overføre personelminer til stater, som ikke er bundet af denne protokol, medmindre modtagerstaten accepterer at anvende denne protokol; og

(d) at sikre, at enhver overførsel i henhold til denne artikel finder sted under fuldstændig overholdelse fra både den overførende og den modtagende stats side af de relevante bestemmelser i denne protokol og de humanitære folkeretlige regler.

2. I tilfælde hvor en høj kontraherende part erklærer, at man vil udskyde overholdelse af nærmere angivne bestemmelser om anvendelsen af visse miner som reguleret i det tekniske bilag, finder denne artikels stk. 1, litra (a) imidlertid anvendelse på disse miner.

3. Indtil protokollens ikrafttræden vil alle høje kontraherende parter afstå fra handlinger, som ville være uoverensstemmende med denne artikels stk. 1, litra (a).

Artikel 9

Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Alle oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer skal registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i det tekniske bilag.

2. Alle sådanne registreringer skal opbevares af en konflikts parter, som straks efter de aktive fjendtligheders ophør tager alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvender disse oplysninger for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.

Samtidig stiller de også alle oplysninger, som de er i besiddelse af om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af dem i områder, som ikke mere er under deres kontrol, til rådighed for den anden konfliktpart eller -parter samt FNs generalsekretær; hvor imidlertid en konfliktparts styrker befinder sig på modstanderens territorium, kan begge parter, under forudsætning af gensidighed, undlade at stille sådanne oplysninger til rådighed for generalsekretæren og den anden part i det omfang, sikkerhedsinteresser kræver en sådan tilbageholdelse, indtil begge parter har forladt modpartens territorium. I det sidstnævnte tilfælde skal de tilbageholdte oplysninger frigives, så snart de pågældende sikkerhedsinteresser tillader det. Overalt hvor det er muligt, skal konfliktens parter ved gensidig aftale søge at frigive sådanne oplysninger så snart som muligt på en måde, som er i overensstemmelse med hver parts sikkerhedsinteresser.

3. Denne artikel er uden præjudice for bestemmelserne i denne protokols artikel 10 og 12.

Artikel 10

Fjernelse af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer samt internationalt samarbejde

1. Umiddelbart efter aktive fjendtligheders ophør skal alle minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer ryddes, fjernes, destrueres eller opretholdes i overensstemmelse med denne protokols artikel 3 og artikel 5, stk. 2.

2. Ansvaret herfor påhviler de høje kontraherende parter og parterne i en konflikt med hensyn til minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.

3. Hvad angår minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af en part i områder, som denne ikke længere udøver kontrol over, yder en sådan part den part, som ifølge denne artikels stk. 2 har kontrollen over området, i det omfang dette tillades af sidstnævnte, den tekniske og materielle bistand, som er nødvendig for at opfylde dette ansvar.

4. Når som helst det er nødvendigt, bestræber parterne sig på at opnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af teknisk og materiel bistand, herunder efter omstændighederne indbefattet organisering af fælles operationer, som er nødvendige for at leve op til dette ansvar.

Artikel 11

Teknologisk samarbejde og bistand

1. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at lette, og har ret til at deltage i, den størst mulige udveksling af udstyr, materiale samt videnskabelige og teknologiske oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af denne protokol samt i relation til minerydning. Særlig må de høje kontraherende parter ikke, når der er tale om humanitære formål, pålægge leveringen af minerydningsudstyr og hertil knyttede teknologiske oplysninger urimelige begrænsninger.

2. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at levere oplysninger til den database om minerydning, som er oprettet inden for FN-systemet, især oplysninger om minerydningsmidler og -teknologier samt lister over eksperter, ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation til minerydning.

3. Hver høj kontraherende part, som er i stand til det, yder bistand til minerydning gennem FN-systemet, andre internationale organer eller på bilateralt plan eller bidrager til FNs frivillige fond til minerydningsbistand.

4. Anmodninger fra høje kontraherende parter om bistand, støttet af relevante oplysninger, kan fremsendes til FN, andre relevante organer eller til andre stater. Disse anmodninger kan overgives til FNs generalsekretær, der videresender dem til alle høje kontraherende parter og til relevante internationale organisationer.

5. I tilfælde af anmodninger til FN kan FNs generalsekretær, inden for de ressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere situationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har fremsat anmodningen, træffe afgørelse om den passende ydelse af bistand til minerydning eller gennemførelse af protokollen. Generalsekretæren kan også rapportere til de høje kontraherende parter om en sådan vurdering samt om den nødvendige type og omfang af bistand.

6. Uden præjudice for deres forfatningsmæssige og andre juridiske bestemmelser forpligter de høje kontraherende parter sig til at samarbejde og overføre teknologi, der kan lette gennemførslen af de relevante forbud og begrænsninger, som er anført i denne protokol.

7. Hver høj kontraherende part har, hvor det er passende, ret til at søge og modtage teknisk bistand fra en anden høj kontraherende part, hvor det er nødvendigt og muligt, vedrørende relevant specifik teknologi, med undtagelse af våbenteknologi, med henblik på at reducere de overgangsperioder, der er åbnet mulighed for i det tekniske bilag.

Artikel 12

Beskyttelse mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Anvendelse

(a) Med undtagelse af de styrker og missioner, der henvises til i stk. 2, litra (a)(i), finder denne artikel kun anvendelse på missioner, som udfører opgaver i et område med billigelse af den høje kontraherende part, på hvis territorium opgaverne udføres.

(b) Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel på parter i en konflikt, som ikke er høje kontraherende parter, vil ikke ændre deres juridiske status eller et omstridt territoriums juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

(c) Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende humanitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måtte finde anvendelse, eller afgørelser af FNs Sikkerhedsråd, som måtte yde et højere beskyttelsesniveau for personel, som virker i overensstemmelse med denne artikel.

2. Fredsbevarende og visse andre styrker og missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på

(i) enhver FN-styrke eller -mission, som udfører fredsbevarende tjeneste, observationstjeneste eller lignende opgaver i ethvert område i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt;

(ii) enhver mission oprettet i medfør af kapitel VIII i De forenede Nationers pagt, og som udfører sine opgaver i et konfliktområde.

(b) Hver høj kontraherende part eller part i en konflikt skal, hvis chefen for en styrke eller mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder herom

(i) i det omfang den kan, tage nødvendige forholdsregler til at beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af miner, lureminer og andre mekanismer i ethvert område under dennes kontrol;

(ii) hvis det er nødvendigt for effektivt at beskytte sådant personel, og i det omfang parten kan, fjerne eller uskadeliggøre alle miner, lureminer og andre mekanismer i det pågældende område; samt

(iii) oplyse chefen for styrken eller missionen om placeringen af alle kendte minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i det område, hvor styrken eller missionen er i færd med at udføre sine opgaver og, så vidt det er muligt, stille alle oplysninger i dens besiddelse om sådanne minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer til rådighed for chefen for styrken eller missionen.

3. FN-systemets humanitære missioner og missioner til indhentelse af oplysninger

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af FN-systemets humanitære missioner eller missioner til indhentelse af oplysninger.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt

(i) yde beskyttelse til missionens personel som anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); og

(ii) hvis adgang til eller gennem noget område under partens kontrol er nødvendig for udførelsen af missionens opgaver og for at yde missionens personel sikker passage til eller gennem det pågældende sted

(aa) medmindre det forhindres af igangværende fjendtligheder, oplyse chefen for missionen om en sikker rute til det pågældende sted, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige; eller

(bb) hvis oplysninger som identificerer en sikker rute ikke tilvejebringes i overensstemmelse med litra (aa), så vidt det er nødvendigt og muligt, rydde et spor gennem minefelterne.

4. Den internationale Røde Kors-komités missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af Den internationale Røde Kors-komités missioner, der udøver opgaver med værtsstatens eller -staters billigelse, således som det er bestemt i Genève-konventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) træffe de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra (b)(ii).

5. Andre humanitære missioner og undersøgelsesmissioner

(a) I det omfang denne artikels stk. 2, 3 og 4 ikke finder anvendelse, anvendes dette stykke på følgende missioner, når de udfører opgaver i et konfliktområde eller yder bistand til ofre for en konflikt

(i) enhver humanitær mission udført af et nationalt Røde Kors- eller Røde Halvmåne-selskab eller af deres internationale sammenslutning;

(ii) enhver mission udført af en upartisk humanitær organisation, herunder enhver upartisk humanitær minerydningsmission; samt

(iii) enhver undersøgelsesmission oprettet i medfør af bestemmelserne i Genèvekonventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt, så vidt det er muligt

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) tage de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra (b)(ii).

6. Fortrolighed

Alle oplysninger, som er givet i fortrolighed i medfør af denne artikel, skal behandles i streng fortrolighed af modtageren og må ikke frigives til nogen uden for den pågældende styrke eller mission uden udtrykkelig bemyndigelse fra den, som har givet oplysningerne.

7. Respekt for love og bestemmelser

Uden præjudice for privilegier og immuniteter, som de nyder, eller for tjenstlige krav, skal personel, som deltager i de styrker og missioner, som nævnes i denne artikel

(a) respektere værtsstatens love og bestemmelser; samt

(b) afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig med deres tjenestes upartiske og internationale karakter.

Artikel 13

Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere og samarbejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virkemåde. I dette øjemed afholder de høje kontraherende parter en årlig konference.

2. Deltagelse i de årlige konferencer vil fremgå af den forretningsorden, der vedtages.

3. Konferencens arbejde omfatter

(a) gennemgang af denne protokols virkemåde og status;

(b) overvejelse af sager fremkommet i rapporter afgivet af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4;

(c) forberedelse af gennemgangskonferencer; samt

(d) overvejelse af udviklingen af teknologier, der kan beskytte civilpersoner mod de vilkårlige virkninger af miner.

4. De høje kontraherende parter afgiver til depositaren, som rundsender dem til alle høje kontraherende parter forud for konferencen, årlige rapporter om et hvilket som helst af følgende anliggender

(a) udbredelse af oplysning om denne protokol til deres væbnede styrker og civilbefolkningen;

(b) minerydnings- og rehabiliteringsprogrammer;

(c) skridt taget for at opfylde tekniske krav, som denne protokol stiller, og alle dertil hørende relevante oplysninger;

(d) lovgivning i forbindelse med denne protokol;

(e) forholdsregler truffet til international udveksling af tekniske oplysninger, internationalt samarbejde på minerydningsområdet og til teknisk samarbejde og bistand; samt

(f) andre relevante anliggender.

5. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende parter dækkes af de høje kontraherende parter og af stater, som ikke er høje kontraherende parter, men som deltager i konferencens arbejde, i overensstemmelse med FNs fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret.

Artikel 14

Overholdelse

1. Hver høj kontraherende part skal tage alle passende skridt, herunder lovgivningsmæssige og andre forholdsregler, til at forebygge og standse overtrædelser af denne protokol af personer eller i områder under dens jurisdiktion eller kontrol.

2. De forholdsregler, der er forudset i denne artikels stk. 1, omfatter passende forholdsregler for at sikre, at den som, i forbindelse med en væbnet konflikt og i strid med bestemmelserne i denne protokol, med overlæg dræber eller forårsager alvorlige kvæstelser på civilpersoner, pålægges strafferetlige sanktioner og retsforfølges.

3. Hver høj kontraherende part sikrer også, at dens væbnede styrker udsteder relevante militære instrukser og beskrivelser af arbejdsprocedurer, og at personel fra de væbnede styrker modtager uddannelse svarende til deres pligter og ansvar for at overholde denne protokols bestemmelser.

4. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere hinanden og samarbejde bilateralt, gennem FNs generalsekretær eller gennem andre passende internationale procedurer, for at løse mulige problemer, som måtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols bestemmelser.

TEKNISK BILAG

1. Registrering

(a) Registrering af placeringen af miner, bortset fra fjernleverede miner, minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer skal finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser

(i) placeringen af minefelter, minerede områder samt områder med lureminer og andre mekanismer skal angives nøjagtigt i forhold til koordinaterne for mindst to referencepunkter og den anslåede størrelse af det område, som indeholder disse våben, i forhold til de omtalte referencepunkter;

(ii) kort, diagrammer eller andre registreringer skal udfærdiges på en sådan måde, at de angiver placeringen af minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer i forhold til referencepunkter, og disse registreringer skal tillige anføre deres perimetre og udstrækning; og

(iii) med det formål at spore og rydde miner, lureminer og andre mekanismer skal kort, diagrammer eller andre registreringer indeholde fuldstændige oplysninger om type, antal, udlægningsmetode, tændertype og levetid, dato og tidspunkt for udlægning, mekanismer, der sikrer minen mod optagning (såfremt de forefindes), og andre relevante oplysninger om alle de udlagte våben. I alle tilfælde hvor det er muligt, skal registreringen af minefeltet vise den nøjagtige placering af hver mine, bortset fra minefelter udlagt i rækker, hvor angivelse af placeringen af rækken er tilstrækkelig. Hver luremine registreres for sig med angivelse af den nøjagtige placering og af minens funktionsmekanisme.

(b) Den anslåede placering samt det anslåede område, hvorpå fjernleverede miner befinder sig, skal nærmere angives med referencepunkternes koordinater (normalt hjørnepunkter) og skal konstateres samt, hvor det er muligt, afmærkes på jorden ved først givne lejlighed. Der skal ligeledes ske registrering af det samlede antal og typen af miner, datoen og tidspunktet for udlægningen samt af tidsrummet indtil selvdestruktion indtræffer.

(c) Kopier af registreringer skal opbevares på et kommandoniveau, som er tilstrækkeligt til at garantere deres sikkerhed i størst mulig udstrækning.

(d) Anvendelsen af miner fremstillet efter denne protokols ikrafttræden er forbudt, medmindre de er mærket, på engelsk eller på det eller de respektive nationale sprog, med følgende oplysninger

(i) navn på oprindelsesland;

(ii) fremstillingsmåned og -år; samt

(iii) serienummer eller partinummer.

Oplysningerne bør være synlige, læselige, holdbare og kunne modstå miljømæssige påvirkninger i størst mulig udstrækning.

2. Specifikationer vedrørende sporbarhed

(a) Med hensyn til personelminer fremstillet efter den l. januar 1997 gælder det, at sådanne miner i deres konstruktion skal indeholde et materiale eller en mekanisme, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(b) Med hensyn til personelminer fremstillet før den l. januar 1997 gælder det, at sådanne miner enten i deres konstruktion skal indeholde eller før udlægning skal tilføjes et materiale eller en mekanisme, der ikke let kan fjernes, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (b), kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den vil udskyde overholdelse af litra (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden. I mellemtiden skal den så vidt muligt minimere brugen af personelminer, der ikke opfylder bestemmelserne.

3. Specifikationer vedrørende selvdestruktion og selvdeaktivering

(a) Alle fjernleverede personelminer skal være bestemt til og konstrueret således, at ikke over 10% af aktiverede miner vil undlade at destruere sig selv inden 30 dage efter udlægning, og hver mine skal have en selvdeaktiverende reservemekanisme, som er bestemt til og konstrueret således, at denne i kombination med selvdestruktionsmekanismen bevirker, at ikke mere end én ud af et tusind aktiverede miner vil virke som mine 120 dage efter udlægningen.

(b) Alle ikke-fjernleverede personelminer, som anvendes uden for afmærkede områder, som defineret i denne protokols artikel 5, skal opfylde kravene om selvdestruktion og selvdeaktivering som anført i litra (a).

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (a) og/eller (b), kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den med hensyn til miner fremstillet før denne protokols ikrafttræden vil udskyde overholdelse af litra (a) og/eller (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden.

I denne overgangsperiode skal den høje kontraherende part

(i) forpligte sig til så vidt muligt at minimere anvendelsen af personelminer, som ikke opfylder bestemmelserne; samt

(ii) med hensyn til fjernleverede personelminer overholde enten kravene til selvdestruktion eller kravene til selvdeaktivering og for så vidt angår andre personelminer som minimum overholde kravene til selvdeaktivering.

4. Internationale skilte til minefelter og minerede områder

Skilte svarende til eksemplet i bilaget og som nærmere angivet nedenfor skal anvendes til afmærkning af minefelter og minerede områder for at sikre, at disse områder er synlige og kan genkendes af civilbefolkningen

(a) størrelse og form: en trekant eller firkant, som måler mindst 28 cm (11 tommer) x 20 cm (7,9 tommer), når der er tale om en trekant, og 15 cm (6 tommer) pr. side, når der er tale om en firkant;

(b) farve: rød eller orange med reflekterende gule kanter;

(c) symbol: det symbol, som vises i bilaget, eller et andet, som er umiddelbart genkendeligt i det område, hvor skiltet skal opstilles for at tilkendegive et farligt område; og

(d) sprog: skiltet bør indeholde ordet »miner« på et af konventionens seks officielle sprog (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk) og det eller de fremherskende sprog i det pågældende område; og

(e) mellemrum: skilte bør placeres omkring minefeltet eller det minerede område i en afstand, som er tilstrækkelig til at sikre, at de kan ses fra et hvilket som helst punkt af en civilperson, der nærmer sig området.«

Bilag

Advarselsskilt for områder indeholdende miner

Den ændrede protokol II trådte i medfør af artikel 8, stk. 1(b) jf. art. 5 i konventionen af 10. oktober 1980 i kraft den 3. december 1998, 6 måneder efter at den 20. notifikation den 3. juni 1998 blev meddelt De forenede Nationers generalsekretær.

Danmarks meddelelse om at være bundet blev registreret den 30. april 1997 hos De forenede Nationers generalsekretær. Den ændrede protokol II trådte i kraft for Danmark den 3. december 1998.

Samtidig med meddelelsen afgav Danmark en erklæring til artikel 1: »Bestemmelserne i den ændrede protokol II, som efter deres indhold og natur også kan finde anvendelse i fredstid, skal overholdes til enhver tid«. Danmark har endvidere afgivet en erklæring til artikel 2, stk. 3: Ordet »primært« i artikel 2, stk. 3 i den ændrede protokol II er indsat for at tydeliggøre, at miner, der er bestemt til at detonere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af et køretøj i modsætning til en person, der er udstyret med en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, ikke skal anses som personelminer som følge af at være således udstyret.

De første 20 notifikationer omfatter følgende lande

Australien, Cambodia, Canada, Danmark, Filippinerne, Finland, Irland, Japan, Liechtenstein, Kap Verdiske Øer, Litauen, Monaco, New Zealand, Norge, Peru, Spanien, Schweiz, Sverige, Tyskland og Ungarn.

I forbindelse med notifikationen blev der afgivet følgende forbehold og erklæringer.

»Canada forbeholder sig ret til at overføre og anvende et mindre antal miner omfattet af forbudet i nærværende ændrede protokol II udelukkende til brug for træning og testformål. Canada vil sikre, at antallet af miner ikke overstiger det til sådanne formål absolut nødvendige«.

»Det er Canadas forståelse, at 1) bestemmelserne i den ændrede protokol II i overensstemmelse med konteksten skal finde anvendelse i alle situationer; 2) ordet »primært« i artikel 2, stk. 3 i den ændrede protokol II er indsat for at tydeliggøre, at miner der er bestemt til at detonere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af et køretøj i modsætning til en person, der er udstyret med en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, ikke skal anses som personelminer som følge af at være således udstyret; og at 3) opretholdelse af et minefelt som nævnt i artikel 10 i overensstemmelse med kravene til afmærkning, overvågning og indhegning eller andet, som forudset i ændret protokol II, ikke vil blive anset for brug af de miner, der ligger på feltet«.

Finland og Irland har afgivet tilsvarende erklæringer som Danmark.

Liechtenstein har afgivet tilsvarende erklæring som Danmark, men kun for så vidt angår artikel 1.

Schweiz har afgivet en erklæring til artikel 2, stk. 3: »Schweiz fortolker definitionen på personelminer som udelukkende enhver mine, der er bestemt til at detonere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af et køretøj, når en sådan mine er udstyret med en mekanisme, der skal sikre minen mod optagning«.

Sverige har afgivet en erklæring til artikel 1 og 2: »Sverige har til hensigt at anvende protokollen også i fredstid«.

Derudover har Sverige afgivet en erklæring til artikel 5, stk. 2: »Sverige er af den opfattelse, at forpligtelserne i artikel 5, stk. 2 ikke skal fortolkes således, at deltagerstaterne eller stridende parter er udelukket fra at indgå en aftale om at lade en anden part foretage minerydningen«.

Endelig har Sverige afgivet en tilsvarende erklæring som Danmark for så vidt angår artikel 2, stk. 3.

Tyskland: »Artikel 5, stk. 2(b) udelukker ikke en aftale mellem de berørte stater i forbindelse med fredstraktater eller lignende om at fordele ansvaret efter stk. 2(b) på anden vis, som dog ikke desto mindre respekterer artiklens formål«.

Derudover har Tyskland afgivet tilsvarende erklæringer som Danmark.

Ungarn har afgivet følgende erklæringer: »1) Ungarn afstår fra at iagttage en udskydelse på indtil 9 år som tilladt i det tekniske bilag 2(c) og 3(c) til den ændrede protokol II, og har selv inden ikrafttrædelsen af den ændrede protokol II til hensigt at være bundet af dennes gennemførelsesforanstaltninger og procedureregler vedrørende registrering, sporbarhed, selvdestruktion, selvdeaktivering og perimeterafmærkning, som nævnt i det tekniske bilag; 2) har til hensigt at afskaffe og sluttelig destruere hele sit lager af personelminer inden den 31. december 2000 i tillæg til den allerede indledte destruktion af oplagrede personelminer, der er gennemført for 40 pcts vedkommende i august 1996; 3) afstår fra at udlægge personelminer og har for at lette international inspektion indtil destruktionsperiodens udløb til hensigt at anvise en central oplagringsfacilitet til opmagasinering af det stadig eksisterende lager af personelminer; 4) erklærer et totalt forbud mod udvikling, produktion, erhvervelse, eksport og overførsel af alle slags personelminer; 5) afstår fra operativ anvendelse af personelminer, med mindre en ændret politik bliver nødvendiggjort af en betydelig forværring af den nationale sikkerhed. I så fald skal reglerne om internationale væbnede konflikter overholdes; 6) er rede til at deltage i passende tillidsskabende foranstaltninger for at kunne gennemføre de forholdsregler, som er blevet erklæret ensidigt af Ungarn som led i fælles militære, uddannelsesmæssige og træningsmæssige samt andre fælles initiativer udført sammen med andre væbnede styrker; 7) tilbyder passende teknisk bistand og træningsbistand til internationale organisationer, der beskæftiger sig med minerydningsvirksomhed; 8) opfordrer nabolande og andre lande i regionen til ensidigt eller ved fælles tiltag at afskaffe personelminer totalt fra regionens våbenarsenaler og udtrykker villighed til yderligere forhandlinger om denne sag; og 9) gentager forpligtelsen til at fremme en hurtig indgåelse af og en bred tilslutning til en international konvention, som fastsætter et fuldstændigt og detaljeret forbud mod personelminer ved at bekræfte sin beslutsomhed om at bidrage aktivt til fremme af dette mål.

Endvidere har nedennævnte lande med virkning fra den vedføjede dato notificeret FN s generalsekretær om deres samtykke til at være bundet af den ændrede protokol II

Sydafrika 26. december 1998

Frankrig 23. januar 1999

Østrig 27. januar 1999

Den Tjekkiske Republik . 10. februar 1999

Argentina 21. april 1999

Kina 4. maj 1999

Frankrig: »Efter fransk opfattelse opstiller artikel 4 og det tekniske bilag til den ændrede protokol II ikke krav om fjernelse eller erstatning af miner, der allerede er udlagt«, og »Bestemmelserne i den ændrede protokol II vedrørende afmærkning, overvågning og beskyttelse af minerede områder, som er underlagt en kontraherende stats kontrol, er altid anvendelige uanset tidspunktet for udlægningen af minerne«.

Derudover har Frankrig afgivet tilsvarende erklæringer som Danmark.

Kina: »I overensstemmelse med bestemmelserne i det tekniske bilag 2(c) og 3(c) i den ændrede protokol II vil Kina udskyde efterlevelsen af 2(b), 3(a) og 3(b)«.

Derudover har Kina afgivet en tilsvarende erklæring som Danmark, dog kun for så vidt angår artikel 2, stk. 3.

Sydafrika: »Efter sydafrikansk opfattelse udelukker artikel 5, stk. 2(b) ikke en aftale mellem de berørte stater i forbindelse med fredstraktater eller lignende om at fordele ansvaret efter stk. 2(b) på anden vis som dog ikke desto mindre respekterer artiklens formål«.

Derudover har Sydafrika afgivet tilsvarende erklæringer som Danmark.

Østrig har afgivet tilsvarende erklæringer som Danmark.

Udenrigsministeriet, den 17. juni 1999

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse af ændret protokol II af 3. maj 1996 om forbud mod eller begrænsning i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer til konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng

Efter at Folketinget den 22. april 1997 havde meddelt sit samtykke dertil, har regeringen den 23. april 1997 notificeret FN s generalsekretær om sit samtykke til at være bundet af den i Genève den 3. maj 1996 vedtagne ændrede protokol II om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer til konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 114 af 12. december 1983, Lovtidende C.

Den ændrede protokol II, hvis franske og engelske tekst gengives tillige med en oversættelse til dansk, har følgende ordlyd

PROTOKOL OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF MINER, LUREMINER OG ANDRE MEKANISMER SOM ÆNDRET DEN 3. MAJ 1996 (PROTOKOL II SOM ÆNDRET DEN 3. MAJ 1996) TILKNYTTET KONVENTIONEN OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR AT VÆRE UNØDIGT SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG_PRIVATE __