Bekendtgørelse af protokollen af 5. juli 1978 til konventionen af 19. maj 1956 vedrørende fragtaftaler om international godsbefordring ad landevej (CMR)

Artikel 1

Ved »konventionen« forstås i denne protokol Konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR).

Artikel 2

Artikel 3

1) Denne protokol er åben for underskrift af stater, der har underskrevet eller tiltrådt konventionen og enten er medlemmer af Den økonomiske Kommission for Europa eller efter stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage i kommissionens arbejde som rådgivende.

2) Protokollen er åben for tiltrædelse af enhver af de stater, der henvises til i stk. 1, og som er parter i konventionen.

3) Stater, som efter stk. 11 i kommissionens direktiver kan deltage i visse af kommissionens arbejder, og som har tiltrådt konventionen, kan blive kontraherende parter i denne protokol ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.

4) Protokollen er åben for underskrift i Genéve fra den 1. september 1978 til og med den 31. august 1979. Derefter er den åben for tiltrædelse.

5) Protokollen skal ratificeres, efter at den pågældende stat har ratificeret eller tiltrådt konventionen.

6) Ratifikation eller tiltrædelse sker ved at deponere et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

7) Et ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter ikrafttræden af en ændring af denne protokol, der gælder alle kontraherende parter, eller efter færdiggørelse af alle foranstaltninger, som er nødvendige for ikrafttræden af ændringen for alle de kontraherende parter, skal anses for at angå protokollen som således ændret.

Artikel 4

1) Protokollen træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 3, stk. 1 og 2, angivne stater har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

2) For så vidt angår enhver stat, der ratificerer eller tiltræder protokollen, efter at fem stater har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft den halvfemsindstyvende dag, efter at staten har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 5

1) En kontraherende stat kan opsige denne protokol ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.

2) Opsigelsen får virkning tolv måneder efter den dag, da generalsekretæren modtager notifikation herom.

3) En kontraherende stat, som ophører med at være part i konventionen, ophører på samme dag med at være part i protokollen.

Artikel 6

Hvis antallet af kontraherende parter efter ikrafttrædelsen af protokollen som resultat af opsigelser falder til mindre end fem, træder protokollen ud af kraft fra den dag, da den sidste af disse opsigelser får virkning. Den træder ligeledes ud af kraft fra den dag, da konventionen ikke længere er i kraft.

Artikel 7

1) En stat kan ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at protokollen skal finde anvendelse i alle eller en del af de områder, som staten repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, og for hvilke den har afgivet en erklæring i overensstemmelse med artikel 46 i konventionen. Protokollen finder anvendelse i det eller de i notifikationen nævnte områder fra den halvfemsindstyvende dag efter generalsekretærens modtagelse af notifikationen eller, hvis protokollen da endnu ikke er trådt i kraft, fra dagen for dens ikrafttræden.

2) En stat, som i overensstemmelse med stk. 1 har afgivet en erklæring, hvorved protokollen udvides til et område, som staten repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige protokollen særskilt for dette områdes vedkommende i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5.

Artikel 8

Uenigheder mellem to eller flere kontraherende parter om denne protokols fortolkning eller anvendelse, som parterne ikke har kunnet bilægge ved forhandling eller på anden måde, kan efter anmodning af en af de pågældende kontraherende parter henvises til afgørelse af Den Internationale Domstol.

Artikel 9

1) En kontraherende part kan ved underskrivelsen eller ratifikationen eller tiltrædelsen af denne protokol ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at den ikke anser sig for bundet af artikel 8. De andre kontraherende parter er ikke bundet af artikel 8 over for en kontraherende part, som har taget et sådant forbehold.

2) Det i stk. 1 nævnte forbehold kan til enhver tid tilbagekaldes ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.

3) Ingen andre forbehold over for denne protokol er tilladt.

Artikel 10

1) Når denne protokol har været i kraft i tre år, kan enhver kontraherende part ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær anmode om, at der må blive indkaldt en konference til revision af protokollen. Generalsekretæren underretter alle kontraherende parter om anmodningen og indkalder en konference til revision af protokollen, hvis mindst en fjerdedel af de kontraherende parter inden fire måneder efter dagen for notifikationen fra generalsekretæren har meddelt ham, at de tiltræder anmodningen.

2) Når der i overensstemmelse med stk. 1 indkaldes en konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende parter derom og opfordrer dem til inden tre måneder at fremkomme med de forslag, som de ønsker, at konferencen skal overveje. Generalsekretæren tilsender mindst tre måneder før dagen for konferencens åbning de kontraherende parter den foreløbige dagsorden for konferencen og teksten til de fremkomne forslag.

3) Generalsekretæren indbyder til enhver konference, som indkaldes i overensstemmelse med denne artikel, alle de i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte stater såvel som stater, som er blevet kontraherende parter i henhold til artikel 3, stk. 3.

Artikel 11

De forenede Nationers generalsekretær giver foruden de i artikel 10 nævnte underretninger de i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte stater og stater, som er blevet kontraherende parter i henhold til artikel 3, stk. 3, underretning om

a) ratifikationer og tiltrædelser efter artikel 3;

b) tidspunkter for protokollens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 4;

c) meddelelser modtaget efter artikel 2, stk. 2;

d) opsigelser efter artikel 5;

e) protokollens ophør i overensstemmelse med artikel 6;

f) notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel 7;

g) erklæringer og notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1 og 2.

Artikel 12

Efter den 31. august 1979 skal denne protokols original deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som oversender bekræftede afskrifter deraf til hver af de i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, nævnte stater.

UDFÆRDIGET i Genève, den femte juli nittenhundredeotteoghalvfjerds, i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne protokol for

Udenrigsministeriet, den 29. april 1999

Niels Helveg Petersen

Artikel 23 i konventionen ændres som følger

1) Stk. 3 erstattes af følgende tekst

»Stk. 3. Erstatningen kan dog ikke overstige 8,33 regningsenheder for hvert kilogram

manglende bruttovægt.«

2) I slutningen af denne artikel tilføjes følgende stk. 7, 8 og 9

»Stk. 7. Den i konventionen anførte regningsenhed er de af den Internationale Valutafond definerede særlige trækningsrettigheder. Det i stk. 3 nævnte beløb omregnes til den nationale valuta i den stat, hvor den domstol, der behandler sagen, ligger, på basis af denne valutas kursværdi på dagen for domsafsigelsen eller på den af parterne aftalte dato. Værdien af den nationale valuta udtrykt i særlige trækningsrettigheder for en stat, som er medlem af den Internationale Valutafond, beregnes i overensstemmelse med den af den Internationale Valutafond anvendte vurderingsmetode, der er gældende for Valutafondens drift og transaktioner på den pågældende dato. Værdien af den nationale valuta udtrykt i særlige trækningsrettigheder for en stat, som ikke er medlem af den Internationale Valutafond, beregnes på en af denne stat fastlagt måde.

Stk. 8. En stat, som ikke er medlem af den Internationale Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af bestemmelserne i stk. 7, kan dog på tidspunktet for ratifikation af eller tiltrædelse til protokollen til konventionen eller når som helst derefter erklære, at den i stk. 3 fastsatte erstatningsbegrænsning, som skal anvendes på dens område, er 25 monetære enheder. Den monetære enhed, der henvises til i dette stykke, svarer til 10/31 gram guld med en finhed på nihundrede promille. Omregning af det i dette stykke angivne beløb til den nationale valuta foretages i henhold til den pågældende stats lovgivning.

Stk. 9. Den i sidste sætning i stk. 7 nævnte beregning og den i stk. 8 nævnte omregning skal foretages på en sådan måde, at den så vidt muligt giver udtryk for den samme reelle værdi i statens valuta som det beløb, der i stk. 3 er udtrykt i regningsenheder. Staterne skal give De forenede Nationers generalsekretær meddelelse om enten beregningsmetoden i henhold til stk. 7 eller resultatet af omregningen efter stk. 8, når de deponerer et sådant dokument som henvist til i Artikel 3, og når der foretages en ændring i en af dem.«

Slutbestemmelser

Bekendtgørelse

af

protokollen af 5. juli 1978 til konventionen af 19. maj 1956 vedrørende fragtaftaler om international godsbefordring ad landevej (CMR)

I henhold til kongelig resolution af 21. april 1980 har Danmark ratificeret protokollen af 5. juli 1978 til konventionen af 19. maj 1956 vedrørende fragtaftaler om international godsbefordring ad landevej (CMR), jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 21. september 1965, Lovtidende C.

Protokollen har følgende ordlyd

Protokollen trådte i kraft den 28. december 1980, 90 dage efter at det femte ratifikationsinstrument den 29. september 1980 blev deponeret hos de Forenede Nationers generalsekretær.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 20. maj 1980 hos de Forenede Nationers generalsekretær, og protokollen trådte i medfør af artikel 4.2 i kraft for Danmark den 28. december 1980.

Pr. 28. december 1980, datoen for protokollens ikrafttræden, var protokollen udover Danmark endvidere trådt i kraft for følgende lande: Finland, Luxembourg, Storbritannien og Nordirland, Forbundsrepublikken Tyskland.

Efterfølgende har nedennævnte lande ratificeret eller tiltrådt konventionen med virkning ud fra det ud for hvert land angivne tidspunkt

Rumænien 4. maj 1981

Frankrig 14. april 1982

Italien 17. september 1982

Spanien 11. oktober 1982

Belgien 6. juni 1983

Schweiz 10. oktober 1983

Norge 31. august 1984

Sverige 30. april 1985

Grækenland 16. maj 1985

Nederlandene 28. januar 1986

Portugal 22. august 1989

Ungarn 18. juni 1990

Litauen 17. marts 1993

Belarus 5. april 1993

Estland 17. december 1993

Letland 14. januar 1994

Tunesien 24. januar 1994

Kazakhstan 17. juli 1995

Tyrkiet 2. august 1995

Tadjikistan 11. september 1996

Turkmenistan 18. september 1996

Uzbekistan 27. november 1996

Kirgizistan 2. april 1998

Rumæniens ratifikationsinstrument var ledsaget af følgende forbehold: »Rumænien erklærer, at det med henvisning til artikel 9 i protokollen til konventionen vedr. fragtaftaler om international godsbefordring ad landevej (CMR) ikke føler sig bundet af protokollens artikel 8, i overensstemmelse med hvilken, enhver tvist mellem to eller flere partshavere, som relaterer sig til fortolkning eller anvendelse af denne protokol, og som parterne ikke er i stand til at afgøre ved forhandlinger eller på anden vis, ved ønske fra enhver af de involverede partshavere kan blive bragt til afgørelse ved den Internationale Domstol.«

Frankrigs ratifikationsinstrument var ledsaget af følgende erklæring: »Republikken Frankrigs regering erklærer, med reference til artikel 9 i protokollen, at den ikke føler sig bundet af artikel 8, som omhandler den Internationale Domstols jurisdiktion«.

Schweiz ratifikationsinstrument var ledsaget af en erklæring, som redegør for, hvorledes Schweiz beregner sin nationale valuta i forhold til Special Drawing Rights (SDR).

PROTOKOL TIL KONVENTIONEN OM FRAGTAFTALER VED INTERNATIONAL GODSBEFORDRING AD LANDEVEJ (CMR)

PARTERNE I DENNE PROTOKOL,

DER ER PARTER i Konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej underskrevet i Genéve den 19. maj 1956,

ER BLEVET ENIGE om følgende