Legislator Case Law & Legislation
L19990001364 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den internationale konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1999 13 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den internationale konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 11. oktober 1966 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 137 af 4. december 1997, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den i Rom den 26. oktober 1961 undertegnede internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender

Forbundsrepublikken Jugoslavien

2. marts 1998

Canada

4. juni 1998

Forbundsrepublikken Jugoslavien og Canada har afgivet erklæringer om, at de ikke vil anvende optagelseskriteriet nævnt i artikel 5, stk. 1(b).

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, vil begge stater kun beskytte radio- og fjernsynsudsendelser, hvis det pågældende foretagende har hovedsæde i en anden kontraherende stat, og udsendelsen blev foretaget fra en sender beliggende i den samme kontraherende stat.

ad artikel 16, stk. 1(a)

Bestemmelserne i artikel 12 vil ikke blive anvendt for så vidt angår fonogrammer, der anvendes som en del af aktiviteterne i eller til fordel for en klub, en forening eller anden organisation, som er oprettet eller ledet på ikke-kommerciel basis, og hvis hovedformål i almindelighed er velgørende eller vedrører fremme af undervisning, almennyttige formål og religion, medmindre der betales entré til den del af lokalerne, hvor optagelsen kan høres, og en del af indtægterne anvendes på anden måde end til organisationens formål.

Udenrigsministeriet, den 25. februar 1999

F.M.

Friis A. Petersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →