Bekendtgørelse af traktat af 27. oktober 1994 om Varemærkeret

Artikel 1

Forkortede betegnelser

I denne traktat skal følgende betegnelser læses som nævnt nedenfor, medmindre andet fremgår udtrykkeligt af teksten

(i) »Kontor« står for det kontor, der registrerer mærker for en kontraherende part;

(ii) »registrering« står for et kontors registrering af et varemærke;

(iii) »ansøgning« står for en ansøgning om registrering;

(iv) reference til en »person« skal læses som reference til såvel en fysisk person som til en juridisk person;

(v) »indehaver« står for den person, der i mærkeregistret står som indehaver af registreringen;

(vi) »mærkeregister« står for den samling af data, der ajourføres af et kontor, og som inkluderer indholdet af alle registreringer og alle data indført for alle registreringer, uafhængigt af det medie i hvilket sådanne data er registreret;

(vii)» Pariserkonventionen« står for Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, underskrevet i Paris den 20. marts 1983, som revideret og ændret;

(viii) »Nice-klassifikationen« står for klassifikationen, oprettet af Nice arrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, underskrevet i Nice den 15. juni 1957, som revideret og ændret;

(ix) »Kontraherende Part« står for en stat eller mellemstatslig organisation, der er part i henhold til denne traktat;

(x) Referencer til et »ratifikationsdokument« skal læses som inkluderede referencer til accept- og godkendelsesdokumenter;

(xi) »Organisation« står for Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret;

(xii) »Generaldirektør« står for organisationens generaldirektør;

(xiii) »Forskrifter« står for de forskrifter til denne traktat, der refereres til i artikel 17.

Artikel 2

Mærker, traktaten finder anvendelse på

(1) Mærkers form

(a) Denne traktat finder anvendelse på varemærker, der består af synlige tegn, forudsat at kun de kontraherende parter, der accepterer registreringen af tredimensionale mærker, skal være forpligtet til at anvende denne traktat i forbindelse med sådanne mærker.

(b) Denne traktat finder ikke anvendelse på hologrammærker og på mærker, der ikke består af tydelige tegn, specielt lydmærker og duftmærker.

(2) Typer af mærker

(a) Denne traktat finder anvendelse på mærker, der relaterer sig til varer (varemærker) eller tjenesteydelser (servicemærker) eller til både varer og tjenesteydelser.

(b) Denne traktat finder ikke anvendelse på fællesmærker, certificeringsmærker og garantimærker.

Artikel 3

Ansøgning

(1) Angivelser eller elementer indeholdt i eller vedhæftet en ansøgning; gebyr

(a) En kontraherende part kan kræve, at en ansøgning indeholder nogle af eller alle de følgende angivelser eller elementer

(i) en anmodning om registrering;

(ii) ansøgerens navn og adresse;

(iii) navnet på en stat, hvor ansøgeren har statsborgerskab, hvis vedkommende er statsborger i en stat, eventuelt navnet på en stat, hvor ansøgeren har sin bopæl, og eventuelt navnet på en stat, hvor ansøgeren har en reel industriel eller handelsmæssig virksomhed;

(iv) hvor ansøgeren er en juridisk person, dennes juridiske status og den stat, og hvor det er relevant, det område inden for den stat, i henhold til hvis lovgivning den pågældende juridiske person er registreret;

(v) hvor ansøgeren har en repræsentant, dennes navn og adresse;

(vi) hvor der er krav om en serviceadresse, jf. 4(2)(b), en sådan adresse;

(vii) hvor ansøgeren ønsker at drage fordel af prioriteten fra en tidligere ansøgning, en erklæring om, at en sådan prioritet påberåbes tilligemed angivelser og dokumentation til støtte for påberåbelsen af prioritet, som kan kræves ifølge artikel 4 i Pariserkonventionen;

(viii) hvor ansøgeren ønsker at drage fordel af en beskyttelse på baggrund af en præsentation af varer og/eller tjenesteydelser på en udstilling, en erklæring derom tilligemed angivelser til støtte for denne erklæring, som krævet af den kontraherende parts lovgivning;

(ix) hvor den kontraherende parts kontor bruger karakterer (bogstaver og tal), som det betragter som standard, og hvor ansøgeren ønsker, at mærket skal registreres og publiceres med standard-karakterer, en erklæring herom;

(x) hvor ansøgeren ønsker at påberåbe sig farve som et særligt kendetegn for mærket, en erklæring herom tilligemed navnet eller navnene på den farve eller de farver, der påberåbes, samt en angivelse for hver farve af de væsentligste dele af mærket, som er i den farve;

(xi) hvor mærket er tredimensionalt, en erklæring herom;

(xii) et eller flere aftryk af mærket;

(xiii) en translitteration (omskrivning) af mærket eller af visse dele af mærket;

(xiv) en oversættelse af mærket eller af visse dele af mærket ;

(xv) navnene på de varer og/eller tjenesteydelser, registreringen søges for, grupperet i henhold til klasserne i Nice-klassifikationen, hver gruppe indledt med nummeret på den klasse i klassifikationen, hvortil den gruppe varer eller tjenesteydelser hører, og opført i Nice-klassifikationens klasseorden;

(xvi) en underskrift af den person, der er specificeret i stk. 4;

(xvii) en erklæring om hensigt til at bruge mærket, som krævet af den kontraherende parts lovgivning.

(b) Ansøgeren kan, i stedet for eller som supplement til den erklæring om hensigt til at bruge mærket, som refereret til i (a) (xvii) ovenfor, indgive en erklæring om reel brug af mærket og dokumentation herfor, som krævet af den kontraherende parts lovgivning.

(c) en kontraherende part kan, for så vidt angår ansøgningen, kræve betaling af gebyrer til kontoret.

(2) Indlevering.

Hvad angår kravene vedrørende indleveringen af ansøgningen, må ingen kontraherende part afvise ansøgningen,

(i) hvor ansøgningen indleveres skriftligt på papir, hvis den indleveres på en formular, der svarer til den ansøgningsformular, der er fastsat i forskrifterne;

(ii) hvor den kontraherende part tillader fremsendelse af meddelelser til kontoret pr. telefax, og ansøgningen er fremsendt på den måde, hvis den udskrift, der er resultatet af en sådan fremsendelse, svarer til den ansøgningsformular, der refereres til i (i), jf. dog stk. 3.

(3) Sprog.

En kontraherende part kan kræve, at ansøgningen er affattet på det sprog, eller på et af de sprog, der er tilladt af kontoret. Hvor kontoret tillader mere end et sprog, kan det kræves af ansøgeren, at han opfylder et krav om ethvert andet sprog stillet af kontoret, forudsat at ansøgningen ikke kræves affattet på mere end et sprog.

(4) Underskrift.

(a) Den underskrift, der refereres til i stk. (1)(a)(xvi), kan være ansøgerens underskrift eller dennes repræsentants underskrift.

(b) Uanset (a) kan en kontraherende part kræve, at de erklæringer, der refereres til i stk. (1)(a)(xvii) og (b) skal underskrives af ansøgeren selv, også selvom han har en repræsentant.

(5) En Ansøgning for varer og/eller tjenesteydelser i flere klasser.

En og samme ansøgning kan angå flere varer og/eller tjenesteydelser, uafhængigt af, om de hører til en eller til flere klasser i Nice-klassifikationen.

(6) Reel brug.

En kontraherende part kan kræve, hvor en erklæring om hensigt til brug er blevet indgivet i henhold til stk. (1)(a)(xvii), at ansøgeren inden for en frist, som den kontraherende parts lovgivning foreskriver, dog under iagttagelse af den minimumsfrist, der er fastsat i forskrifterne, fremsender dokumentation for den reelle brug af mærket, som krævet i den pågældende lovgivning.

(7) Forbud mod andre krav.

Ingen kontraherende part må forlange, at andre krav end dem, der refereres til i stk. (1) til (4) og (6) skal opfyldes vedrørende ansøgningen. Særligt kan der i den periode, den verserer, ikke stilles krav om følgende vedrørende ansøgningen

(i) Fremskaffelsen af en bekræftelse fra eller udskrift af et handelsregister;

(ii) en angivelse af, at ansøgeren er i gang med en industriel eller handelsmæssig aktivitet, tilligemed fremskaffelsen af dokumentation herfor;

(iii) en angivelse af, at ansøgeren er i gang med en aktivitet, der dækker de varer og/eller tjenesteydelser, der er nævnt i ansøgningen, tilligemed fremskaffelsen af dokumentation herfor;

(iv) fremskaffelsen af dokumentation for, at mærket er registreret i mærkeregistret hos en anden kontraherende part eller i en stat, der er medlem af Pariserkonventionen, men ikke er en kontraherende part, bortset fra hvor ansøgeren påberåber sig ansøgningen i henhold til artikel 6 quinquies i Pariserkonventionen.

(8) Dokumentation.

En kontraherende part kan kræve, at der til kontoret under behandlingen af ansøgningen fremskaffes dokumentation, hvor kontoret med rimelighed kan tvivle på rigtigheden af en angivelse eller et element i ansøgningen.

Artikel 4

Repræsentation; serviceadresse

(1) Repræsentanter bemyndiget til at repræsentere over for kontoret.

En kontraherende part kan kræve, at en person , der er udpeget som repræsentant i alle procedurer over for kontoret, skal være en repræsentant, der er bemyndiget til at repræsentere over for kontoret.

(2) Påbudt repræsentation; serviceadresse.

(a) En kontraherende part kan kræve, i alle procedurer over for kontoret, at en person, der hverken har bopæl eller en reel industriel eller handelsmæssig virksomhed på dens territorium, skal have en repræsentant.

(b) En kontraherende part kan, i det omfang den ikke kræver repræsentation i overensstemmelse med (a), kræve, i alle procedurer over for kontoret, at en person, der hverken har bopæl eller en reel industriel eller handelsmæssig virksomhed på dens territorium, skal have en serviceadresse på det territorium.

(3) Fuldmagt.

(a) Når som helst en kontraherende part tillader eller kræver, at en ansøger, en indehaver eller en tredjemand bliver repræsenteret af en repræsentant overfor kontoret, kan kontoret kræve, at repræsentanten skal udnævnes ved et særligt dokument (herefter kaldet »fuldmagt«), der angiver navnet på, og som er underskrevet af, enten ansøgeren, indehaveren eller tredjemanden.

(b) Fuldmagten kan vedrøre en eller flere ansøgninger og/eller registreringer, identificeret i fuldmagten eller, med forbehold for en undtagelse, som fuldmagtsgiveren måtte angive, alle eksisterende og fremtidige ansøgninger og/eller registreringer for fuldmagtsgiveren.

(c) Fuldmagten kan begrænse repræsentantens beføjelser til bestemte handlinger. En kontraherende part kan kræve, at en fuldmagt, ifølge hvilken repræsentanten har ret til at trække en ansøgning tilbage eller til at få en registrering udslettet af registret, indeholder en udtrykkelig angivelse herom.

(d) Hvor et dokument er indgivet til kontoret af en person, der refererer til sig selv i dokumentet som repræsentant, men hvor kontoret på tidspunktet for modtagelse af dokumentet ikke er i besiddelse af den krævede fuldmagt, kan den kontraherende part kræve, at fuldmagten fremsendes til kontoret inden for en frist, der fastsættes af den kontraherende part, under iagttagelse af den minimumsfrist, der er fastsat i forskrifterne. En kontraherende part kan bestemme, at, hvor fuldmagten ikke indleveres til kontoret inden for den frist, der er fastsat af den kontraherende part, skal det dokument, der indgives af den nævnte person, ikke have effekt.

(e) Hvad angår kravene til indgivelsen og indholdet af fuldmagten, må ingen kontraherende part afvise fuldmagtens gyldighed,

(i) hvor fuldmagten indgives skriftligt på papir, hvis den indgives i en form, der svarer til den fuldmagtsformular, der er fastsat i forskrifterne, jf. dog stk. (4);

(ii) hvor den kontraherende part tillader fremsendelse af meddelelser til kontoret pr. telefax, og fuldmagten er fremsendt på den måde, hvis den udskrift, der er resultatet af en sådan fremsendelse, svarer til den fuldmagtsformular, der refereres til i (i), jf. dog stk. (4).

(4) Sprog.

En kontraherende part kan kræve, at fuldmagten affattes på det sprog, eller på et af de sprog, der er tilladt af kontoret.

(5) Reference til fuldmagt.

En kontraherende part kan kræve, at alle meddelelser til kontoret fra en repræsentant i en procedure over for kontoret, indeholder en reference til den fuldmagt, som repræsentanten handler på baggrund af.

(6) Forbud mod andre krav.

Ingen kontraherende part må forlange, at andre krav end dem, der refereres til i stk. (3) til (5), skal opfyldes for så vidt angår det, der omhandles i stk. (3) til (5).

(7) Dokumentation.

En kontraherende part kan kræve, at dokumentation indgives til kontoret, hvor kontoret med rimelighed kan tvivle på rigtigheden af en angivelse indeholdt i en meddelelse, der refereres til i stk. (2) til (5).

Artikel 5

Indleveringsdato

(1) Tilladte krav.

(a) En kontraherende part skal som en ansøgnings indleveringsdato tildele den dato, på hvilken kontoret har modtaget følgende angivelser og elementer affattet på det sprog, der kræves i artikel 3(3), jf. dog litra (b) og stk. (2)

(i) en klar og tydelig angivelse af, at der ansøges om registrering af et mærke;

(ii) angivelser, der gør det muligt at fastslå ansøgerens identitet;

(iii) angivelser, på baggrund af hvilke ansøgeren eller dennes eventuelle repræsentant kan nås med post;

(iv) et tilstrækkeligt tydeligt aftryk af det mærke, der søges registreret;

(v) listen over de varer og/eller tjenesteydelser, registreringen søges for;

(vi) hvor artikel 3(1)(a)(xvii) eller (b) finder anvendelse på, enten den erklæring, der refereres til i artikel 3(1)(a)(xvii), eller den erklæring og den dokumentation, der refereres til i artikel 3(1)(b), som krævet i den kontraherende parts lovgivning, sådanne erklæringer underskrevet af ansøgeren selv, hvis det kræves i nævnte lovgivning, også selvom han har en repræsentant.

(b) En kontraherende part kan som ansøgningens indleveringsdato tildele den dato, på hvilken kontoret alene modtog nogle og ikke alle de angivelser og elementer, der refereres til i (a), eller modtog dem på et andet sprog end det sprog, der kræves i artikel 3(3).

(2) Tilladte yderligere krav.

(a) En kontraherende part kan bestemme, at ingen indleveringsdato skal tildeles, før de krævede gebyrer er betalt.

(b) En kontraherende part må kun stille de krav, der refereres til i (a), hvis den stillede sådanne krav på det tidspunkt, hvor den blev part i denne traktat.

(3) Rettelser og frister.

Modaliteterne og fristerne for rettelser nævnt i stk. (1) og (2) skal fastsættes i forskrifterne.

(4) Forbud mod andre krav.

Ingen kontraherende part må forlange, at andre krav end dem, der refereres til i stk. (1) og (2), skal opfyldes for at få tildelt en indleveringsdato.

Artikel 6

En Registrering for varer og/eller tjenesteydelser i flere klasser

Hvor varer og/eller tjenesteydelser, der hører til flere klasser i Nice-klassifikationen, er inkluderet i en og samme ansøgning, skal en sådan ansøgning resultere i en og samme registrering.

Artikel 7

Deling af ansøgning og registrering

(1) Deling af ansøgning.

(a) En ansøgning, der dækker flere varer og/eller tjenesteydelser (herefter kaldet »grundansøgningen«) kan

(i) i det mindste indtil kontorets beslutning om registrering af mærket;

(ii) under en behandling af indsigelser imod kontorets beslutning om at registrere mærket;

(iii) under en behandling af klager over kontorets beslutning om at registrere mærket,

deles af ansøgeren eller på dennes anmodning i to eller flere ansøgninger (herefter kaldet »udskilte ansøgninger«) ved at fordele mellem disse de varer og/eller tjenesteydelser, som grundansøgningen dækkede. De udskilte ansøgninger beholder grundansøgningens indleveringsdato og dens eventuelle prioritet.

(b) En kontraherende part kan frit opstille krav for delingen af en ansøgning, inklusive betaling af gebyrer, jf. dog litra (a).

(2) Deling af registrering.

Stk. (1 ) finder på tilsvarende vis anvendelse med hensyn til deling af en registrering. En sådan deling skal tillades

(i) under en behandling, hvor gyldigheden af registreringen anfægtes over for kontoret af tredjemand;

(ii) under en behandling af klager imod en beslutning taget af kontoret under den tidligere behandling,

forudsat at den kontraherende part kan udelukke muligheden for delingen af registreringer, hvis dens lovgivning tillader tredjemand at nedlægge indsigelse imod registreringen af et mærke, før mærket er registreret.

Artikel 8

Underskrift

(1) Meddelelse på papir.

Hvor en meddelelse til en kontraherende parts kontor er på papir, og en underskrift kræves, skal den kontraherende part

(i) acceptere en håndskreven underskrift, jf. dog pkt. (iii);

(ii) frit kunne tillade, i stedet for en håndskreven underskrift, brugen af andre former for underskrift, såsom en trykt eller stemplet underskrift, eller brugen af et segl;

(iii) kunne, hvor den fysiske person, der underskriver meddelelsen, er statsborger i den kontraherende parts stat, og denne persons adresse er på dens territorium, kræve, at et segl bruges i stedet for en håndskreven underskrift;

(iv) kunne, hvor et segl bruges, kræve, at seglet suppleres med en angivelse i bogstaver af navnet på den fysiske person, hvis segl er brugt.

(2) Meddelelse pr. telefax.

(a) Hvor en kontraherende part tillader fremsendelse af meddelelser til kontoret pr. telefax, skal den betragte meddelelsen som underskrevet, hvis der, på den udskrift, der er resultatet af en sådan fremsendelse, er en gengivelse af underskriften eller en gengivelse af seglet tilligemed, hvor det er krævet i stk. (1)(iv), en angivelse i bogstaver af navnet på den fysiske person, hvis segl er brugt.

(b) Den kontraherende part, der refereres til i (a), kan kræve, at det papir, hvis gengivelse var sendt pr. telefax, bliver indgivet til kontoret inden for en bestemt frist, dog under iagttagelse af den minimumsfrist, der er fastsat i forskrifterne.

(3) Elektroniske meddelelser.

Hvor en kontraherende part tillader elektronisk fremsendelse af meddelelser til kontoret, skal den betragte meddelelsen som underskrevet, hvis den identificerer afsenderen af den elektroniske meddelelse, som foreskrevet af den kontraherende part.

(4) Forbud mod krav om bekræftelse.

Ingen kontraherende part må kræve attestation, notarial bekræftelse, godkendelse af ægthed, legalisering eller anden bekræftelse af nogen underskrift eller andre former for selvidentificering, der refereres til i de foregående stykker, med undtagelse af de tilfælde, hvor underskriften angår udslettelsen af en registrering, hvis den kontraherende parts lovgivning foreskriver det.

Artikel 9

Klassificering af varer og/eller tjenesteydelser

(1) Angivelse af varer og/eller tjenesteydelser. En registrering og en offentliggørelse, et kontor har foretaget, som angår en ansøgning eller registrering, og som angiver varer og/eller tjenesteydelser, skal angive varerne og/eller tjenesteydelserne ved deres navn, grupperet i henhold til klasserne i Nice-klassifikationen, hver gruppe indledt med nummeret på den klasse i klassifikationen, hvortil den gruppe varer eller tjenesteydelser hører, og opført i Nice-klassifikationens klasseorden.

(2) Varer og tjenesteydelser i samme klasse eller i forskellige klasser.

(a) Varer eller tjenesteydelser må ikke betragtes som værende ligeartede alene ud fra den betragtning, at de, i en registrering eller offentliggørelse fra kontoret, optræder i samme klasse i Nice-klassifikationen.

(b) Varer eller tjenesteydelser må ikke betragtes som værende ikke ligeartede alene ud fra den betragtning, at de, i en registrering eller offentliggørelse fra kontoret, optræder i forskellige klasser i Nice-klassifikationen.

Artikel 10

Ændring i navne eller adresser

(1) Ændring i indehaverens navn eller adresse.

(a) Hvor der ikke er nogen ændring i indehaverens person, men der er en ændring i dennes navn og/eller adresse, skal en kontraherende part acceptere, at en anmodning om kontorets indførelse af ændringen i dets mærkeregister bliver indgivet, underskrevet af indehaveren eller dennes repræsentant, med en angivelse af den pågældende registrerings registreringsnummer og hvilken ændring, der ønskes indført. Hvad angår krav i forbindelse med anmodningens indgivelse, må ingen kontraherende part afvise anmodningen,

(i) hvor anmodningen indgives skriftligt på papir, hvis den sendes på en formular, der svarer til den formular til anmodninger, der er fastsat i forskrifterne, jf. dog litra (c);

(ii) hvor den kontraherende part tillader indgivelse af meddelelser til kontoret pr. telefax, og anmodningen er fremsendt på denne måde, hvis den udskrift, der er resultatet af en sådan fremsendelse, svarer til den formular til anmodninger, der refereres til i pkt. (i), jf. dog litra (c).

(b) En kontraherende part kan kræve, at anmodningen angiver

(i) indehaverens navn og adresse;

(ii) hvor indehaveren har en repræsentant, dennes navn og adresse;

(iii) hvor indehaveren har en serviceadresse, denne adresse.

(c) En kontraherende part kan kræve, at anmodningen er affattet på det sprog, eller på et af de sprog, der er tilladt af kontoret.

(d) En kontraherende part kan kræve, at der i forbindelse med anmodningen betales et gebyr til kontoret.

(e) En anmodning er tilstrækkelig, også hvor ændringen vedrører mere end en registrering, forudsat at registreringsnumrene for alle de berørte registreringer, fremgår af anmodningen.

(2) Ændring af ansøgerens navn eller adresse. Stk. (1 ) finder på tilsvarende vis anvendelse, hvor ændringen vedrører en ansøgning eller ansøgninger, eller både en ansøgning eller ansøgninger og en registrering eller registreringer, forudsat at, hvor ansøgningsnummeret på blot en af de ansøgninger, anmodningen vedrører, endnu ikke er tildelt eller ikke er kendt for ansøgeren eller dennes repræsentant, anmodningen på anden måde identificerer den ansøgning, som fastsat i forskrifterne.

(3) Ændring af navn eller adresse på repræsentanten eller i serviceadressen.

Stk. (1) finder på tilsvarende vis anvendelse for en ændring af navnet eller adressen på en eventuel repræsentant, og for en ændring, der vedrører en eventuel serviceadresse.

(4) Forbud mod andre krav.

Ingen kontraherende part må forlange, at andre krav end dem, der refereres til i stk. (1) til (3), skal opfyldes hvad angår den anmodning, der refereres til i denne artikel. Særligt må der ikke stilles krav om nogen bekræftelse vedrørende ændringen.

(5) Dokumentation.

En kontraherende part kan kræve, at dokumentation indgives til kontoret, hvor kontoret med rimelighed kan tvivle på rigtigheden af en angivelse, indeholdt i anmodningen.

Artikel 11

Ændring i ejerskab

(1) Ændring i en registrerings ejerskab.

(a) Hvor der er en ændring i indehaverens person, skal en kontraherende part acceptere, at en anmodning om kontorets indførelse af ændringen i dets mærkeregister skal indgives underskrevet af indehaveren eller dennes repræsentant, eller af den person, der overtog ejerskabet (herefter kaldet »den nye ejer«) eller dennes repræsentant, og med en angivelse af registreringsnummeret på den pågældende registrering og den ændring, der ønskes indført i registret. Hvad angår de krav, der kan stilles vedrørende indgivelsen af anmodningen, må ingen kontraherende part afvise anmodningen,

(i) hvor anmodningen indgives skriftligt på papir, hvis den indgives på en formular, der svarer til den formular til anmodninger, der er fastsat i forskrifterne, jf. dog stk. (2)(a);

(ii) hvor den kontraherende part tillader fremsendelse af meddelelser til kontoret pr. telefax, og anmodningen er fremsendt på denne måde, hvis den udskrift, der er resultatet af en sådan fremsendelse, svarer til den formular til anmodninger, der refereres til i pkt. (i), jf. dog stk. (2)(a).

(b) Hvor ændringen i ejerskabet følger af en kontrakt, kan en kontraherende part kræve, at anmodningen angiver dette, og at der med anmodningen følger et af følgende dokumenter efter den anmodede parts valg

(i) en kopi af kontrakten, der kan kræves bekræftet af notarius publicus eller anden kompetent offentlig myndighed som værende i overensstemmelse med den originale kontrakt;

(ii) et uddrag af kontrakten, hvoraf ændringen i ejerskabet fremgår, der kan kræves bekræftet af notarius publicus eller anden kompetent offentlig myndighed som værende et sandt uddrag af kontrakten;

(iii) et ubekræftet overdragelsescertifikat, opstillet i den form og med det indhold, der er fastsat i forskrifterne, og underskrevet af både indehaveren og den nye ejer;

(iv) et ubekræftet overdragelsesdokument, opstillet i den form og med det indhold , der er fastsat i forskrifterne, og underskrevet af både indehaveren og den nye ejer.

(c) Hvor ændringen i ejerskabet følger af en fusion, kan en kontraherende part kræve, at anmodningen angiver dette, og at der med den følger kopi af et dokument fra den kompetente myndighed, som dokumenterer fusionen, som f.eks. en kopi af en udskrift af handelsregisteret, og at denne kopi bekræftes af den myndighed, der udstedte dokumentet, eller af notarius publicus eller en anden kompetent offentlig myndighed som værende i overensstemmelse med det originale dokument.

(d) Hvor der er en ændring i en eller flere, men ikke alle personer blandt flere medindehavere, og en sådan ændring i ejerskab følger af en kontrakt eller en fusion, kan en kontraherende part kræve, at en medindehaver, for hvem der ikke er nogen ændring i ejerskabet, giver sin udtrykkelige tilladelse til ændringen i ejerskabet i et dokument underskrevet af ham.

(e) Hvor ændringen i ejerskab ikke følger af en kontrakt eller en fusion, men skyides en anden årsag, for eksempel håndhævelse af en lovgivning eller en domsafgørelse, kan en kontraherende part kræve, at anmodningen angiver dette, og at der med den følger en kopi af et dokument, der dokumenterer ændringen, og at den kopi bekræftes som værende i overensstemmelse med det originale dokument af den myndighed , der udstedte dokumentet, eller af notarius publicus eller en anden kompetent offentlig myndighed.

(f) En kontraherende part kan kræve, at anmodningen angiver

(i) indehaverens navn og adresse;

(ii) den nye ejers navn og adresse;

(iii) navnet på den stat, den nye ejer er statsborger i, hvis han er statsborger i en stat, eventuelt navnet på den stat, hvor den nye ejer har sin bopæl, og eventuelt navnet på en stat, hvor den nye ejer har en reel industriel eller handelsmæssig virksomhed;

(iv) hvor den nye ejer er en juridisk person, dennes juridiske status og den stat, og hvor det er relevant, det område indenfor den stat, i henhold til hvis lovgivning den nævnte juridiske person er registreret;

(v) hvor indehaveren har en repræsentant, dennes navn og adresse;

(vi) hvor indehaveren har en serviceadresse, denne adresse;

(vii) hvor den nye ejer har en repræsentant, dennes navn og adresse;

(viii) hvor det kræves af den nye ejer, at han har en serviceadresse, jf. artikel 4(2)(b), denne adresse.

(g) En kontraherende part kan kræve, at der til kontoret betales et gebyr.

(h) En anmodning er tilstrækkelig, også hvor ændringen vedrører mere end en registrering, forudsat at indehaveren og den nye ejer er den samme for hver registrering, og forudsat at registreringsnumrene for alle de berørte registreringer fremgår af anmodningen.

(i) Hvor ændringen i ejerskabet ikke vedrører alle varer og/eller tjenesteydelser, dækket af indehaverens registrering, og den relevante lovgivning tillader registreringen af en sådan ændring, skal kontoret oprette en separat registrering dækkende de varer og/eller tjenesteydelser, for hvilke ejerskabet er ændret.

(2) Sprog; oversættelse.

(a) En kontraherende part kan kræve, at anmodningen, overdragelsescertifikatet eller overdragelsesdokumentet, der refereres til i stk. (1), skal være affattet på det sprog, eller på et af de sprog, der er tilladt af kontoret.

(b) En kontraherende part kan kræve, hvis det dokument, der refereres til i stk. (1 )(b)(i) og (ii), 8(c) og (e) ikke er affattet på det sprog, eller på et af de sprog, der er tilladt af kontoret, at anmodningen vedlægges en oversættelse eller en bekræftet oversættelse af det krævede dokument på det sprog, eller på et af de sprog, der er tilladt af kontoret.

(3) Ændring af ejerskabet for en ansøgning. Stk. (1) og (2) finder på tilsvarende vis anvendelse, hvor ændringen i ejerskabet vedrører en ansøgning eller ansøgninger, eller både en ansøgning eller ansøgninger og en registrering eller registreringer, forudsat at, hvor ansøgningsnummeret på blot en af de ansøgninger, anmodningen vedrører, endnu ikke er givet eller ikke er kendt for ansøgeren eller dennes repræsentant, anmodningen på anden måde identificerer den ansøgning, som fastsat i forskrifterne.

(4) Forbud mod andre krav.

Ingen kontraherende part må forlange, at andre krav end dem, der refereres til i stk. (1) til (3) skal opfyldes med hensyn til en anmodning, som den, der refereres til i denne artikel. Særligt kan der ikke stilles krav om følgende

(i) fremskaffelsen af et certifikat fra, eller udskrift af, et handelsregister, jf. dog stk. (1)(c);

(ii) en angivelse af, at den nye ejer er i gang med en industriel eller handelsmæssig aktivitet, eller fremskaffelsen af dokumentation herfor;

(iii) en angivelse af, at den nye ejer er i gang med en aktivitet, der svarer til de varer og/eller tjenesteydelser, der er berørt af ændringen i ejerskabet, eller fremskaffelsen af dokumentation herfor;

(iv) en angivelse af, at indehaveren har overdraget, helt eller delvis, sin forretning eller den tilhørende goodwill til den nye ejer, tillige med fremskaffelsen af dokumentation herfor

(5) Dokumentation.

En kontraherende part kan kræve, at dokumentation, eller hvor stk. (1 )(c) eller (e) finder anvendelse, yderligere dokumentation, indgives til kontoret, hvor kontoret med rimelighed kan tvivle på rigtigheden af en angivelse i anmodningen eller i et dokument, der refereres til i denne artikel.

Artikel 12

Rettelse af en fejl

(1) Rettelse af en fejl i forbindelse med en registrering.

(a) En kontraherende part skal acceptere, at anmodningen om rettelse af en fejl i ansøgningen eller i anden anmodning indgivet til kontoret, og som fremgår af kontorets mærkeregister og/eller af enhver offentliggørelse fra kontorets side, sker ved en meddelelse underskrevet af indehaveren eller dennes repræsentant, og af hvilken meddelelse fremgår registreringsnummeret på den pågældende registrering, fejlen, som skal rettes, og rettelsen, som skal indføjes. Med hensyn til kravene til anmodningens udformning må ingen kontraherende part afvise anmodningen,

(i) hvor anmodningen indgives skriftligt på papir, hvis den indleveres på en formular, der svarer til den formular til anmodninger, der er fastsat i forskrifterne, jf. dog (c);

(ii) hvor den kontraherende part tillader fremsendelse af meddelelser til kontoret pr. telefax, og hvis meddelelsen fremsendes på denne måde, hvis den udskrift, der er resultatet af en sådan fremsendelse, svarer til den formular til anmodninger, der refereres til i punkt (i), jf. dog (c).

(b) En kontraherende part kan kræve, at anmodningen skal indeholde

(i) indehaverens navn og adresse;

(ii) hvor indehaveren har en repræsentant, dennes navn og adresse;

(iii) hvor mærkeindehaveren har en serviceadresse, denne adresse.

(c) En kontraherende part kan kræve, at anmodningen skal være affattet på det sprog eller på et af de sprog, som er tilladt af kontoret.

(d) En kontraherende part kan kræve, at der betales et gebyr til kontoret.

(e) En anmodning er tilstrækkelig, også hvor rettelsen vedrører mere end en registrering fra samme person, forudsat at fejlen og den rettelse, der anmodes om, er den samme for hver registrering, og forudsat at registreringsnumrene for alle berørte registreringer fremgår af anmodningen.

(2) Rettelse af en fejl i forbindelse med en ansøgning.

Stk. (1) finder på tilsvarende vis anvendelse, hvor fejlen vedrører en ansøgning eller ansøgninger, eller både en ansøgning eller ansøgninger og en registrering eller registreringer, forudsat at, hvor ansøgningsnummeret for blot en ansøgnings vedkommende endnu ikke er tildelt eller ikke er kendt for ansøgeren eller dennes repræsentant, anmodningen på anden måde identificerer den pågældende ansøgning, som fastsat i forskrifterne

(3) Forbud mod andre krav.

Ingen kontraherende part må forlange, at andre krav end dem, der refereres til stk. (1) og (2), skal opfyldes med hensyn til den anmodning, der refereres til i denne artikel.

(4) Dokumentation.

En kontraherende part kan kræve, at dokumentation skal indgives til kontoret, hvor kontoret med rimelighed kan tvivle på, at den påståede fejl reelt er en fejl.

(5) Fejl begået af kontoret.

En kontraherende parts kontor skal rette egne fejl ex officio eller på anmodning uden at kræve gebyrer.

(6) Uoprettelige fejl.

Ingen kontraherende part skal være forpligtet til at anvende stk. (1), (2) og (5) på fejl, som ikke kan rettes med hjemmel i dens lovgivning.

Artikel 13

Varighed og fornyelse af registrering

(1) Angivelser eller elementer indeholdt i eller vedhæftet en anmodning om fornyelse; gebyr (a). En kontraherende part kan kræve, at fornyelsen af en registrering skal ske ved indgivelse af en anmodning, og at en sådan anmodning skal indeholde nogle af eller alle følgende angivelser

(i) en angivelse af, at der ansøges om fornyelse;

(ii) indehaverens navn og adresse;

(iii) registreringsnummeret på den pågældende registrering;

(iv) hvis den kontraherende part ønsker det, indleveringsdatoen for den ansøgning, som resulterede i den pågældende registrering, eller registreringsdatoen for den pågældende registrering;

(v) hvor indehaveren har en repræsentant, dennes navn og adresse;

(vi) hvor indehaveren har en serviceadresse , denne adresse;

(vii) hvor den kontraherende part kun tillader fornyelse af en registrering for nogle af de varer og/eller tjenesteydelser, som er indført i varemærkeregistret, og der anmodes om en sådan fornyelse, navnene på de varer og/eller tjenesteydelser i registret, for hvilke anmodningen gælder, eller navnene på de varer og/eller tjenesteydelser, for hvilke anmodningen ikke gælder, grupperet i henhold til klasserne i Nice-klassifikationen, hver gruppe indledt med nummeret på den klasse i klassifikationen, til hvilken den gruppe af varer eller tjenesteydelser hører, og opført i Nice-klassifikationens klasseorden;

(viii) hvor den kontraherende part tillader, at en anmodning om fornyelse indgives af en anden person end indehaveren eller dennes repræsentant, og anmodningen indgives af en sådan person, dennes navn og adresse;

(ix) en underskrift af indehaveren eller dennes repræsentant, eller, hvor punkt (viii) finder anvendelse, en underskrift af den person, der refereres til i dette punkt.

(b) En kontraherende part kan kræve, at der for anmodningen om fornyelse betales et gebyr til kontoret. Når først gebyret er betalt for den oprindelige periode af registreringen eller for en fornyelsesperiode, må der ikke kræves yderligere betaling til opretholdelse af registreringen for denne periode. Gebyrer i forbindelse med fremskaffelsen af en erklæring og/eller dokumentation for brug skal ikke opfattes som betalinger opkrævet til opretholdelse af registreringen og skal ikke berøres af dette litra.

(c) En kontraherende part kan kræve, at anmodningen om fornyelse indgives, og gebyrerne i forbindelse hermed i henhold til (b) betales, til kontoret inden for den periode, som den kontraherende parts lovgivning foreskriver, dog under iagttagelse af de minimumsperioder, der er fastsat i forskrifterne.

(2) Indgivelse.

Hvad angår kravene i forbindelse med indgivelsen af anmodningen om fornyelse, må ingen kontraherende part afvise anmodningen,

(i) hvor anmodningen indgives skriftligt på papir, hvis den indgives på en formular, der svarer til den formular til anmodninger, der er fastsat i forskrifterne, jf. dog stk. (3);

(ii) hvor den kontraherende part tillader fremsendelse af meddelelser til kontoret pr. telefax, og hvis anmodningen er fremsendt på denne måde, hvis den udskrift, der er resultatet af en sådan fremsendelse, svarer til den formular til anmodninger, der refereres til i punkt (i), jf. dog stk. (3).

(3) Sprog.

En kontraherende part kan kræve, at anmodningen om fornyelse er affattet på det sprog eller på et af de sprog, der er tilladt af kontoret.

(4) Forbud mod andre krav.

Ingen kontraherende part kan forlange, at andre krav end dem, der refereres til i stk. (1 ) til (3), skal opfyldes i forbindelse med anmodningen om fornyelse. Særligt kan der ikke stilles krav om følgende

(i) enhver gengivelse eller anden identifikation af mærket;

(ii) fremskaffelse af dokumentation for, at mærket er registreret, eller at mærkets registrering er fornyet, i mærkeregistret hos en anden kontraherende part;

(iii) fremskaffelse af en erklæring og/eller dokumentation vedrørende brug af mærket.

(5) Dokumentation.

En kontraherende part kan kræve, at dokumentation indgives til kontoret under behandlingen af anmodningen om fornyelse, hvor kontoret med rimelighed kan tvivle på rigtigheden af en angivelse eller et element i anmodningen om fornyelse.

(6) Forbud mod sagsbehandling i substansen. Intet kontraherende parts kontor må med det formål at effektuere fornyelsen sagsbehandle en registrering i substansen.

(7) Varighed.

Varigheden af registreringens oprindelige periode og varigheden af hver enkelt fornyelsesperiode skal være 10 år.

Artikel 14

Bemærkninger i tilfælde af påtænkt afslag

En ansøgning eller en anmodning i henhold til artiklerne 10 til 13 kan ikke afslås, helt eller delvist, af et kontor, uden at enten ansøgeren eller anmoderen har fået en mulighed for at komme med bemærkninger til det påtænkte afslag inden for en rimelig tidsfrist.

Artikel 15

Pligt til at overholde Pariserkonventionen

En kontraherende part skal efterkomme de regler i Pariserkonventionen, der vedrører mærker.

Artikel 16

Servicemærker

En kontraherende part skal registrere servicemærker, og bestemmelserne i Pariserkonventionen om varemærker skal finde anvendelse for sådanne mærker.

Artikel 17

Forskrifter

(1) Indhold.

(a) Forskrifterne vedhæftet denne traktat fastsætter regler vedrørende

(i) forhold, som denne traktat udtrykkeligt foreskriver at være »fastsat i forskrifterne«;

(ii) alle detaljer, der er nyttige ved implementeringen af bestemmelserne i denne traktat;

(iii) alle administrative krav, forhold eller procedurer.

(b) Forskrifterne indeholder ligeledes internationale modelformularer.

(2) Uoverensstemmelse mellem traktaten og forskrifterne.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem bestemmelserne i denne traktat og bestemmelserne i forskrifterne skal førstnævnte være gældende.

Artikel 18

Revision; protokoller

(1) Revision.

Denne traktat kan revideres af en diplomatisk konference.

(2) Protokoller.

Med henblik på videreudvikling af harmoniseringen af lovgivningen vedrørende mærker, kan protokoller vedtages af en diplomatisk konference, for så vidt disse protokoller ikke overtræder bestemmelserne i denne traktat.

Artikel 19

Indtrædelse som part i traktaten

(1) Egnethed.

Følgende kan underskrive og indtræde som part i denne traktat, jf. dog stk. (2) og (3) og artikel 20(1 ) og (3)

(i) en stat, der er medlem af organisationen, hvor mærker kan registreres ved statens eget kontor;

(ii) en mellemstatslig organisation, som opretholder et kontor, hvor mærker kan registreres med gyldighed for det område, hvor den mellemstatslige organisations konstituerende traktat er gældende, i alle dens medlemsstater eller i de af dens medlemsstater, som er designeret i den pågældende ansøgning, forudsat at alle medlemsstater af den mellemstatslige organisation er medlem af organisationen;

(iii) en stat, der er medlem af organisationen, hvor mærker kun kan registreres gennem kontoret i en anden nærmere angiven stat, som er medlem af organisationen;

(iv) en stat, der er medlem af organisationen, hvor mærker kun kan registreres gennem et kontor, opretholdt af en mellemstatslig organisation, af hvilken denne stat er medlem;

(v) en stat, der er medlem af organisationen, hvor mærker kun kan registreres gennem et kontor fælles for en gruppe af stater, der er medlem af organisationen.

(2) Ratificering eller tiltrædelse.

En stat eller mellemstatslig organisation, der refereres til i stk. (1), kan deponere

(i) et ratifikationsinstrument, hvis denne har underskrevet traktaten;

(ii) et tiltrædelsesinstrument, hvis denne ikke har underskrevet traktaten.

(3) Reel deponeringsdato.

(a) Under iagttagelse af (b) skal den reelle deponeringsdato for ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument være,

(i) når det drejer sig om en stat refereret til i stk. (1)(i), den dato, på hvilken instrumentet for denne stat deponeres;

(ii) når det drejer sig om en mellemstatslig organisation, den dato, på hvilken instrumentet for denne mellemstatslige organisation deponeres;

(iii) når det drejer sig om en stat refereret til i stk. (1)(iii), den dato, på hvilken følgende forudsætning opfyldes: Instrumentet for denne stat er deponeret og instrumentet for den anden, nærmere angivne stat er deponeret;

(iv) når det drejer sig om en stat refereret til i stk. (1 )(iv), den dato, som gælder ifølge (ii) ovenfor;

(v) når det drejer sig om en stat, der er medlem af en gruppe af stater refereret til i stk. (1)(v), den dato, på hvilken instrumentet for alle medlemsstater af denne gruppe er deponeret.

(b) Med ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesdokument (i dette litra kaldet »instrument«) for en stat kan følge en erklæring om, at en forudsætning for, at instrumentet anses for deponeret, er, at instrumentet for en anden stat eller en mellemstatslig organisation, eller instrumenterne for to andre stater eller instrumenterne for en anden stat og en mellemstatslig organisation, specificeret med navn og kvalificeret til at blive part i denne traktat, også er deponeret. Det instrument, der indeholder en sådan erklæring, skal anses for at være deponeret på den dato, på hvilken forudsætningen i erklæringen opfyldes. Det er dog således, at når deponeringen af et instrument specificeret i erklæringen selv er ledsaget af en erklæring af nævnte type, skal dette instrument anses for deponeret på den dato, på hvilken forudsætningen specificeret i sidstnævnte erklæring opfyldes.

(c) En erklæring i henhold til (b) kan når som helst trækkes tilbage, helt eller delvist. En sådan tilbagetrækning skal være gældende fra og med den dato, hvor meddelelsen om tilbagetrækningen modtages af generaldirektøren.

Artikel 20

Reel ratifikations- og tiltrædelsesdato

(1) Instrumenter, som tages i betragtning.

I denne artikel tages kun ratifikations- og tiltrædelsesinstrumenter, som deponeres af stater eller mellemstatslige organisationer refereret til i artikel 19(1), og som har en reel deponeringsdato i henhold til artikel 19(3), i betragtning.

(2) Traktatens ikrafttrædelse.

Denne traktat skal træde i kraft tre måneder efter, at fem stater har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

(3) Ikrafttrædelse af ratificeringer og tiltrædelser senere end traktatens ikrafttrædelse.

En stat eller mellemstatslig organisation, der ikke er dækket af stk. (2), bliver bundet af denne traktat tre måneder efter den dato, på hvilken denne har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 21

Forbehold

(1) Særlige typer af mærker.

En stat eller mellemstatslig organisation kan ved et forbehold erklære, at uanset artikel 2(1)(a) og 2(a), skal ikke alle bestemmelserne i artiklerne 3(1) og (2), 5, 7, 11 og 13 finde anvendelse for associerede mærker, defensive mærker eller afledte mærker. Et sådant forbehold skal specificere de af de førnævnte bestemmelser, som forbeholdet vedrører.

(2) Modaliteter.

Et forbehold i stk. (1) skal anføres i en erklæring, som skal medfølge ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet til denne traktat for den stat eller mellemstatslige organisation, der tager forbeholdet.

(3) Tilbagetrækning.

Ethvert forbehold i stk. (1) kan når som helst trækkes tilbage.

(4) Forbud mod andre forbehold.

Intet forbehold til denne traktat, udover det, der er tilladt ifølge stk. (1), er tilladt.

Artikel 22

Overgangsbestemmelser

(1) En ansøgning for varer og tjenesteydelser i flere klasser; deling af ansøgning.

(a) En stat eller mellemstatslig organisation kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 3(5), kan en ansøgning indleveres til kontoret alene for varer og tjenesteydelser, der hører til en klasse i Nice-klassifikationen.

(b) En stat eller mellemstatslig organisation kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 6, hvor varer og/eller tjenesteydelser, der hører til flere klasser i Nice-klassifikationen, er indeholdt i en og samme ansøgning, skal en sådan ansøgning resultere i to eller flere registreringer i mærkeregistret, forudsat at hver og en af disse registreringer indeholder en reference til alle andre af de registreringer, der er et resultat af den pågældende ansøgning.

(c) En stat eller mellemstatslig organisation, der har afgivet en erklæring i henhold til (a), kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 7(1), kan ingen ansøgning deles.

(2) En fuldmagt til mere end en ansøgning og/eller registrering.

En stat eller mellemstatslig organisation kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 4(3)(b), kan en fuldmagt kun vedrøre en ansøgning eller en registrering.

(3) Forbud mod krav om bekræftelse af underskrift på fuldmagt og af underskrift på ansøgning.

En stat eller mellemstatslig organisation kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 8(4), kan underskriften på en fuldmagt eller ansøgerens underskrift på en ansøgning kræves at være genstand for attestation, notarial bekræftelse, godtgørelse af ægtheden, legalisering eller anden bekræftelse.

(4) En anmodning i forbindelse med mere end en ansøgning og/eller registrering med hensyn til ændring af navn og/eller adresse, ændring i ejerforhold eller rettelse af fejl.

En stat eller mellemstatslig organisation kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 10(1)(e), (2) og (3), artikel 11(1)(h) og (3) og artikel 12(1)(e) og (2), kan en anmodning om registrering af en ændring af navn og/eller adresse, en anmodning om registrering af en ændring i ejerskab og en anmodning om rettelse af en fejl kun vedrøre en ansøgning eller en registrering.

(5) Fremskaffelse af erklæring og/eller dokumentation vedrørende brug i forbindelse med fornyelse.

En stat eller mellemstatslig organisation kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 13(4)(iii), vil den kræve fremskaffelse af erklæring og/eller dokumentation vedrørende brug af mærket i forbindelse med fornyelse.

(6) Sagsbehandling i substansen i forbindelse med fornyelse.

En stat eller mellemstatslig organisation kan erklære, at uanset bestemmelserne i artikel 13(6), kan kontoret i forbindelse med den første fornyelse af en registrering dækkende tjenesteydelser behandle en sådan registrering i substansen, forudsat at en sådan behandling begrænses til udelukkelse af flere registreringer baseret på ansøgninger indleveret inden for en periode på seks måneder fra ikrafttrædelsen af en sådan stats eller mellemstatslig organisations lovgivning, som forud for ikrafttrædelsen af denne traktat indførte muligheden for at registrere servicemærker.

(7) Fælles bestemmelser.

(a) En stat eller en mellemstatslig organisation kan kun afgive en erklæring i henhold til bestemmelserne i stk. (1) - (6), hvis den fortsatte anvendelse af statens eller den mellemstatslige organisations lovgivning på tidspunktet for deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet til denne traktat uden en sådan erklæring ville være i modstrid med de relevante bestemmelser i denne traktat.

(b) En erklæring afgivet i henhold til stk. (1) - (6) skal være vedhæftet ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet til denne traktat for den stat eller mellemstatslige organisation, der afgiver erklæringen.

(c) En erklæring afgivet i henhold til stk. (1) - (6) kan når som helst trækkes tilbage.

(8) Erklæringens tab af gyldighed.

(a) Under iagttagelse af (c), skal en erklæring afgivet i henhold til stk. (1) - (6) af en stat, der betragtes som udviklingsland i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings etablerede praksis, eller af en mellemstatslig organisation, hvor hvert medlem er en sådan stat, miste sin gyldighed ved udløbet af en periode på otte år fra denne traktats ikrafttrædelsesdato.

(b) Under iagttagelse af (c), skal en erklæring afgivet i henhold til stk. (1) - (6) af en stat, som ikke er en stat refereret til i (a), eller af en mellemstatslig organisation, som ikke er en mellemstatslig organisation refereret til i (a), miste sin gyldighed ved udløbet af en periode på seks år fra denne traktats ikrafttrædelsesdato.

(c) Hvor en erklæring afgivet i henhold til stk. (1 ) - (6) ikke er blevet trukket tilbage i henhold til stk. (7)(c), eller ikke har mistet sin gyldighed i henhold til (a) eller (b) før 28. oktober 2004, skal erklæringen miste sin gyldighed den 28. oktober 2004.

(9) Part i traktaten.

Indtil den 31. december 1999, kan en stat, som på datoen for vedtagelsen af denne traktat var medlem af Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret uden at være medlem af organisationen, uanset artikel 19(1)(i), blive part i denne traktat, hvis mærker kan registreres ved statens eget kontor.

Artikel 23

Opsigelse af traktaten

(1) Notifikation.

En kontraherende part kan opsige denne traktat ved notifikation til generaldirektøren.

(2) Reel opsigelsesdato.

Opsigelse skal have virkning et år fra den dato, på hvilken generaldirektøren modtager notifikationen. Den skal ikke berøre anvendelsen af denne traktat på en verserende ansøgning eller på et mærke registreret hos den opsigende kontraherende part på tidspunktet for udløbet af den nævnte 1-årige periode, forudsat at den opsigende kontraherende part efter udløbet af den nævnte 1-årige periode kan ophøre med at anvende denne traktat på en registrering fra den dato, på hvilken registreringen skal fornyes.

Artikel 24

Traktatens sprog; underskrift

(1) Originale tekster; officielle tekster.

(a) Denne traktat skal underskrives i en original på følgende sprog: engelsk, arabisk, kinesisk, fransk, russisk og spansk.

(b) Efter anmodning fra en kontraherende part skal en officiel tekst på et sprog, der ikke refereres til i (a), som er et officielt sprog for den pågældende kontraherende part, udarbejdes af generaldirektøren i samråd med den pågældende kontraherende part og en anden interesseret kontraherende part.

(2) Frist for underskrift.

Denne traktat skal forblive tilgængelig for underskrift på organisationens hovedkontor i et år efter dens vedtagelse.

Artikel 25

Depositar

Generaldirektøren skal være depositar for denne traktat.

Traktaten trådte i kraft den 1. august 1996, 90 dage efter at det 5. ratifikationsinstrument blev deponeret hos generalsekretæren. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 27. oktober 1998 hos generalsekretæren, og konventionen trådte i medfør af artikel 20, stk. 2, i kraft for Danmarks vedkommende den 28. januar 1998.

I forbindelse med ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at konventionen ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Pr. 28. januar 1998, datoen for konventionens ikrafttræden for Danmark, var konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande

Australien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Indonesien, Japan, Monaco, Moldova, Den Slovakiske Republik, Sri Lanka, Schweiz, Ukraine, Storbritannien.

Japan har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 21, stk.1 og artikel 22, stk. 6.

Sri Lanka har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 22, stk. 1,a og c, stk. 2 og stk. 4.

Storbritannien omfatter endvidere Nordirland og Isle of Man.

Efterfølgende har nedennævnte lande ratificeret eller tiltrådt konventionen med virkning fra det ud for hvert land angivne tidspunkt

Liechtenstein 17. marts 1998

Trinidad/Tobago 16. april 1998

Litauen 27. april 1998

Rusland 11. maj 1998

Rumænien 28. juli 1998

Udenrigsministeriet, den 7. januar 1999

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse af

traktat af 27. oktober 1994 om Varemærkeret

I henhold til kongelig resolution af 8. oktober 1997 har Danmark ratificeret den i Genève den 27. oktober 1994 undertegnede traktat om Varemærkeret.

Traktaten har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, franske, russiske og spanske tekst udelades)