Bekendtgørelse af Protokol af 1. december 1981 om Den internationale mobile Satellit-organisations* (INMARSATs) privilegier og immuniteter
Table of Provisions (26)
Statutory Text (26 Articles)
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol skal
a) »Konvention« - betyde Konvention om Den internationale maritime Satellit-organisation (INMARSAT), inklusive dens tillæg, der blev åbnet for undertegnelse i London den 3. september 1976;
b) »Driftsoverenskomst« - betyde driftsoverenskomsten om Den internationale maritime Satellit-organisation (INMARSAT), inklusive dens tillæg, der blev åbnet for undertegnelse i London den 3. september 1976;
c) »Konventionsdeltager« - betyde en stat for hvilken konventionen er gældende;
d) »Hovedsædedeltager« - betyde den deltager i konventionen på hvis territorium INMARSAT har oprettet sit hovedsæde;
e) »Underskriver« - betyde enten den protokoldeltager eller en enhed, der er udpeget af en protokoldeltager, for hvem driftsoverenskomsten er gældende;
f) »Protokoldeltager« - betyde en stat for hvilken denne protokol er gældende;
g) »Medarbejder« - betyde generaldirektøren og enhver person, der er fuldtidsansat af INMARSAT og underlagt dennes stabsregler;
h) »Repræsentanter« - i forbindelse med konventionsdeltagere, hovedsædedeltageren og underskriverne - betyde repræsentanter i INMARSAT og i hvert tilfælde betyde delegationsledere, stedfortrædere og rådgivere;
i) »Arkiver« - omfatte alle manuskripter, korrespondance, dokumenter, fotografier, film, optiske og magnetiske optagelser, dataregistreringer, grafiske fremstillinger og computerprogrammer, der tilhører eller opbevares af INMARSAT;
j) INMARSATs »Officielle aktiviteter« - betyde aktiviteter, der udføres af organisationen i medfør af dens målsætninger som defineret i konventionen og omfatter dens administrative aktiviteter;
k) »Ekspert« - betyde en person, der ikke er medarbejder, udpeget til at udføre en specifik opgave for eller på vegne af INMARSAT og for dennes regning;
l) »INMARSAT-satellitafsnit« - betyde de satellitter og de faciliteter og det udstyr til sporing, telemetri, kommando, kontrol, overvågning og lignende, der kræves til driften af disse satellitter, der ejes eller lejes af INMARSAT;
m) »Ejendom« - betyde alt, hvad der kan være genstand for en ejendomsret, herunder kontraktmæssige rettigheder.
Artikel 2
INMARSATs immunitet med hensyn til jurisdiktion og eksekution
1) Medmindre INMARSAT udtrykkeligt har givet afkald på immunitet i en bestemt sag, skal organisationen inden for omfanget af sine officielle aktiviteter have immunitet med hensyn til jurisdiktion med undtagelse af følgende tilfælde
a) organisationens kommercielle aktiviteter;
b) et civilt søgsmål anlagt af tredjepart om erstatning for skade opstået på grund af en ulykke forårsaget af et motorkøretøj eller et andet transportmiddel, der tilhører eller føres på vegne af INMARSAT, eller vedrørende en trafikforseelse, der involverer et sådant transportmiddel;
c) udlæg i henhold til en endelig domstolskendelse i løn og vederlag inklusive pensionsrettigheder, som INMARSAT skylder en medarbejder eller en tidligere medarbejder;
d) modkrav i direkte forbindelse med en retssag anlagt af INMARSAT.
2) Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal der ikke anlægges retssag ved domstolene af protokoldeltagerne mod INMARSAT af konventionsdeltagere, signatarer eller personer, der handler for eller krav der hidrører fra nogen af disse i forbindelse med rettigheder eller forpligtelser i medfør af konventionen eller driftsoverenskomsten.
3) a) INMARSATs satellitafsnit skal, uanset hvor det er placeret, og hvem der er i besiddelse af det, være immunt med hensyn til enhver form for eftersøgning, indgreb, begæring, udpantning, konfiskation, ekspropriation, beslaglæggelse eller arrest i ejendele, uanset om dette sker ved indgreb fra regering, administration eller domstol;
b) Enhver anden ejendom, der tilhører INMARSAT, uanset hvor den måtte være placeret, og hvem der er i besiddelse af den, skal nyde den immunitet, der er angivet i stk. 3 a bortset fra følgende tilfælde
i) udlæg eller eksekution med henblik på opfyldelse af en endelig dom eller kendelse, der sker i forbindelse med en hvilken som helst retssag anlagt mod INMARSAT i medfør af stk. 1;
ii) sagsanlæg i overensstemmelse med loven i den pågældende stat, som midlertidigt er nødvendigt i forbindelse med forebyggelse af og undersøgelse af ulykker, der implicerer motorkøretøjer eller andre transportmidler, der ejes af eller føres på vegne af INMARSAT;
iii) ekspropriation vedrørende fast ejendom til offentlige formål og med forbehold af omgående betaling af rimelig erstatning, forudsat at en sådan ekspropriation ikke præjudicerer INMARSATs funktioner og operationer.
Artikel 3
Arkivernes ukrænkelighed
INMARSATs arkiver skal være ukrænkelige, uanset hvor og af hvem de måtte blive opbevaret.
Artikel 4
Fritagelser fra skatter og afgifter
1) Inden for rammerne af de officielle aktiviteter skal INMARSAT og dens ejendom og indkomst være fritaget for alle nationale direkte og andre skatter, der sædvanligvis ikke er indeholdt i prisen på varer og ydelser.
2) Hvis INMARSAT inden for rammerne af sine officielle aktiviteter erhverver varer eller benytter tjenesteydelser af betydelig værdi, og hvis prisen på disse varer eller tjenesteydelser inkluderer skatter eller afgifter, skal protokoldeltagerne, hvor det er muligt, tage passende forholdsregler til betaling eller godtgørelse af sådanne skatter eller afgifter.
3) Inden for rammerne af de officielle aktiviteter skal INMARSAT være fritaget for toldafgifter, skatter og tilsvarende afgifter på INMARSATs satellitafsnit og på udstyr i forbindelse med opsendelse af satellitter til brug i INMARSATs satellitafsnit.
4) Varer, der erhverves af INMARSAT inden for rammerne af de officielle aktiviteter, skal være fritaget for alle forbud og restriktioner i forbindelse med import eller eksport.
5) Der skal ikke gives fritagelse vedrørende skatter og afgifter, der udgør betaling for specifikke tjenesteydelser.
6) Der skal ikke gives fritagelse vedrørende varer, der købes af eller tjenester, der ydes til INMARSAT til personlig fordel for medarbejdere.
7) Varer, der er fritaget i medfør af nærværende artikel, må ikke overføres, udlånes eller udlejes, permanent eller midlertidigt, eller sælges, med undtagelse af tilfælde i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt af den protokoldeltager, der har givet fritagelsen.
8) Betalinger fra INMARSAT til signatarer i medfør af driftsoverenskomsten skal være fritaget for nationale skatter for enhver protokoldeltager bortset fra den deltager, der har udpeget den pågældende signatar.
Artikel 5
Midler, valuta og værdipapirer
INMARSAT kan modtage og opbevare enhver form for midler, valuta eller værdipapirer og frit disponere over disse i forbindelse med alle sine officielle aktiviteter. Organisationen kan have konti i enhver valuta i det omfang, det er nødvendigt til gennemførelse af dens aktiviteter.
Artikel 6
Officiel kommunikation og publikationer
1) Med hensyn til officiel kommunikation og overførsel af dokumenter skal INMARSAT i hver protokoldeltagers område nyde en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der normalt ydes over for tilsvarende mellemstatslige organisationer vedrørende prioriteter, takster og skatter på postforsendelser og alle former for telekommunikation i den udstrækning, dette er foreneligt med eventuelle internationale overenskomster, hvori den pågældende protokoldeltager er deltager.
2) Med hensyn til officiel kommunikation må INMARSAT anvende alle passende kommunikationsmidler, inklusive meddelelser i kode eller chifferskrift. Protokoldeltagere må ikke pålægge nogen restriktion vedrørende INMARSATs officielle kommunikation eller udsendelse af dens officielle publikationer. Der skal ikke finde censur sted for sådan kommunikation eller publikationer.
3) INMARSAT må alene installere og anvende en radiosender med samtykke fra den pågældende protokoldeltager.
Artikel 7
Medarbejdere
1) Medarbejdere skal nyde følgende privilegier og immuniteter
a) immunitet for jurisdiktion, selv efter afslutning af deres ansættelse hos INMARSAT, vedrørende handlinger, inklusive talte eller skrevne ord, foretaget af disse under udførelsen af deres officielle funktioner; dog skal denne immunitet ikke gælde i tilfælde af en trafikforseelse, der er begået af en medarbejder, eller i tilfælde af en skade forårsaget af et motorkøretøj eller andre transportmidler, der tilhører eller føres af denne;
b) fritagelse, sammen med de familiemedlemmer, der er i deres respektive husstande, for enhver forpligtelse vedrørende værnepligt, inklusive militærtjeneste;
c) ukrænkelighed vedrørende alle officielle papirer i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner inden for rammerne af INMARSATs officielle aktiviteter;
d) fritagelse, sammen med de familiemedlemmer, der er i deres respektive husstande, for immigrationsrestriktioner og registrering som fremmed;
e) samme behandling i forbindelse med valuta og valutakontrol, som ydes til medarbejdere i mellemstatslige organisationer;
f) sammen med de familiemedlemmer, der er i deres respektive husstande, de samme muligheder med hensyn til repatriering i tider med internationale kriser, som ydes til medarbejdere i mellemstatslige organisationer;
g) retten til afgiftsfrit at importere deres møbler og personlige ejendele inklusive et motorkøretøj på tidspunktet, hvor de første gang begynder deres arbejde i den pågældende stat, og retten til afgiftsfrit at eksportere sådanne genstande ved ophøret af deres funktioner i den pågældende stat, i begge tilfælde i overensstemmelse med den pågældende stats love og bestemmelser. Dog må goder, undtagen når det er i overensstemmelse med sådanne love og bestemmelser, der har været fritaget i medfør af dette pkt., ikke overføres, udlejes eller udlånes, permanent eller midlertidigt, eller sælges.
2) Løn og vederlag, som INMARSAT har betalt til medarbejdere, skal være fritaget for indkomstskat fra den dato, hvor sådanne medarbejdere begynder at blive pligtige til en skat pålagt deres løn af INMARSAT til fordel for sidstnævnte. Protokoldeltagerne kan tage disse løn- og vederlagsbeløb i betragtning med henblik på at fastsætte det skattebeløb, der skal gælde for indtægter fra andre kilder. Protokoldeltagerne er ikke forpligtet til at yde fritagelse for indkomstskat vedrørende pensioner og annuiteter, der betales til tidligere medarbejdere.
3) For så vidt medarbejderne er dækket af en social forsikringsordning hos INMARSAT, skal INMARSAT og dens medarbejdere være fritaget for alle lovpligtige bidrag til en stats sociale forsikringsordninger. Denne fritagelse forhindrer ikke en eventuel frivillig deltagelse i en stats sociale forsikringsordning i overensstemmelse med loven for den pågældende protokoldeltager; den skal heller ikke forpligte en protokoldeltager til at foretage betalinger af understøttelse i henhold til sociale forsikringsordninger til medarbejdere, der er fritaget i medfør af bestemmelserne i nærværende stykke.
4) Protokoldeltagerne er ikke forpligtet til at indrømme deres statsborgere eller permanente indbyggere de privilegier og immuniteter, der er henvist til i stykke 1 b, d, e, f og g.
Artikel 7 (2) - Den fritagelse, der er fastlagt heri, omfatter ikke eventuelle bidrag eller lignende ydelser til pensioner hverken til portugisiske borgere eller personer med fast ophold i Portugal;
Artikel 7 (3) - Det system af fritagelse for bidrag, der er forudset i denne bestemmelse, bør være genstand for en aftale, der indgås i henhold til artikel 18.«
Spanien
»Hvad angår Spanien, forstås udtrykket »andre skatter, der sædvanlig ikke er indeholdt i prisen på varer og ydelser« helt konkret refereret til afgifter på dokumenterede formueoverdragelser og retshandlinger.«
Schweiz
»Schweiz er af den mening, at beskatning af identificerbar omsætning ifølge artikel 4, stk. 2, er den skat, der pålægges levering af varer til INMARSAT til en værdi af mere end 500 schweiziske francs.«
Udenrigsministeriet, den 10. december 1998
Niels Helveg Petersen
Artikel 8
Generaldirektør
1) Ud over de privilegier og immuniteter, der tildeles medarbejdere i medfør af artikel 7 i denne protokol, skal generaldirektøren nyde
a) immunitet vedrørende arrest eller tilbageholdelse;
b) immunitet vedrørende civil og administrativ jurisdiktion og eksekution som nydes af diplomatiske udsendinge, med undtagelse af tilfælde af skade forårsaget af et motorkøretøj eller andre transportmidler, der tilhører eller føres af denne;
c) fuld immunitet vedrørende kriminalretlig jurisdiktion, med undtagelse af tilfælde af en trafikforseelse, der er forårsaget af et motorkøretøj eller andre transportmidler, der tilhører eller føres af denne, med forbehold af pkt. a) heraf.
2) Protokoldeltagerne er ikke forpligtet til at yde deres statsborgere eller permanente indbyggere de immuniteter, der er omtalt i nærværende artikel.
Artikel 9
Deltagernes repræsentanter
1) Repræsentanter for protokoldeltagerne og repræsentanter for hovedsædedeltageren skal under udøvelse af deres officielle funktioner og under deres rejser til og fra mødestedet nyde følgende privilegier og immuniteter
a) immunitet vedrørende enhver form for anholdelse eller tilbageholdelse indtil sagens behandling;
b) immunitet vedrørende jurisdiktion, selv efter afslutning af deres opgave, vedrørende handlinger, inklusive talte eller skrevne ord, foretaget af disse under udførelsen af deres officielle funktioner; dog skal immunitet ikke gælde i tilfælde af en trafikforseelse, der er begået af en repræsentant, eller i tilfælde af en skade forårsaget af et motorkøretøj eller andre transportmidler, der tilhører eller føres af denne;
c) ukrænkelighed vedrørende alle deres officielle papirer;
d) fritagelse, sammen med de familiemedlemmer, der er i deres respektive husstande, for immigrationsrestriktioner og registrering som fremmed;
e) samme behandling i forbindelse med valuta og valutakontrol, som ydes til repræsentanter for fremmede regeringer på midlertidige officielle missioner;
f) samme behandling i forbindelse med toldbehandling vedrørende deres personlige bagage, som ydes repræsentanter for fremmede regeringer på midlertidige officielle missioner.
2) Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke gælde for forhold mellem en protokoldeltager og dennes repræsentanter. Desuden skal bestemmelserne i stk. 1 a, d, e og f ikke gælde for forhold mellem en protokoldeltager og dennes statsborgere eller permanente indbyggere.
Artikel 10
Repræsentanter for signatarerne
1) Repræsentanter for signatarerne og repræsentanter for hovedsædedeltagerens signatar skal under udøvelsen af deres officielle funktioner i forbindelse med arbejde for INMARSAT og under deres rejser til og fra mødestedet nyde følgende privilegier og immuniteter
a) immunitet vedrørende jurisdiktion, selv efter afslutning af deres opgave, vedrørende handlinger, inklusive talte eller skrevne ord, foretaget af disse under udførelsen af deres officielle funktioner; dog skal immunitet ikke gælde i tilfælde af en trafikforseelse, der er begået af en repræsentant, eller i tilfælde af en skade forårsaget af et motorkøretøj eller andre transportmidler, der tilhører eller føres af denne;
b) ukrænkelighed vedrørende alle deres officielle papirer;
c) fritagelse, sammen med de familiemedlemmer, der er i deres respektive husstande, for immigrationsrestriktioner og registrering som fremmed.
2) Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke gælde for forhold mellem en protokoldeltager og repræsentanten for den signatar, der er udpeget af denne. Desuden skal bestemmelserne i stk. 1 c ikke gælde for forhold mellem en protokoldeltager og dennes statsborgere eller permanente indbyggere.
Artikel 11
Eksperter
1) Under udførelse af deres funktioner i forbindelse med arbejde for INMARSAT og under deres rejser til og fra deres missioners lokalitet skal eksperter nyde følgende privilegier og immuniteter
a) immunitet vedrørende jurisdiktion, selv efter afslutning af deres opgave, vedrørende handlinger, inklusive talte eller skrevne ord, foretaget af disse under udførelsen af deres officielle funktioner; dog skal immunitet ikke gælde i tilfælde af en skade forårsaget af et motorkøretøj eller andre transportmidler, der tilhører eller føres af denne;
b) ukrænkelighed vedrørende alle deres officielle papirer;
c) samme behandling i forbindelse med valuta og valutakontrol, som ydes til medarbejdere i mellemstatslige organisationer;
d) fritagelse, sammen med de familiemedlemmer, der er i deres respektive husstande, for immigrationsrestriktioner og registrering som fremmed;
e) samme faciliteter vedrørende deres personlige bagage, som ydes eksperter fra andre mellemstatslige organisationer.
2) Protokoldeltagerne er ikke forpligtet til at yde deres statsborgere eller permanente indbyggere de immuniteter og faciliteter, der henvises til i stk. 1 litra c, d og e.
Artikel 12
Advisering af medarbejdere og eksperter
INMARSATs generaldirektør skal mindst en gang om året advisere protokoldeltagerne om navne og nationaliteter på medarbejdere og eksperter, der er omfattet af bestemmelserne i artiklerne 7, 8 og 11.
Artikel 13
Frafald
1) De privilegier, fritagelser og immuniteter, der følger af denne protokol, ydes ikke som personlig fordel for enkeltpersoner, men for en effektiv udførelse af deres officielle funktioner.
2) Hvis der efter nedenstående autoriteters mening er sandsynlighed for, at privilegier og immuniteter hindrer rettens gang, og i alle tilfælde hvor de kan frafaldes uden præjudice for de formål, for hvilke de er givet, har disse myndigheder ret og pligt til at frafalde sådanne privilegier og immuniteter
a) Protokoldeltagerne med hensyn til deres repræsentanter og deres signatarers repræsentanter;
b) rådet med hensyn til INMARSATs generaldirektør;
c) INMARSATs generaldirektør med hensyn til medarbejdere og eksperter;
d) deltagerforsamlingen, om nødvendigt indkaldt til ekstraordinært møde, med hensyn til INMARSAT.
Artikel 14
Assistance til enkeltpersoner
Protokoldeltagerne skal tage alle passende forholdsregler for at lette indrejse, ophold og udrejse for repræsentanter, medarbejdere og eksperter.
Artikel 15
Overholdelse af love og bestemmelser
INMARSAT og alle de personer, der nyder privilegier og immuniteter i medfør af denne protokol, skal uden præjudice for andre bestemmelser deri respektere love og bestemmelser hos de pågældende protokoldeltagere og til enhver tid samarbejde med de kompetente myndigheder hos disse deltagere med henblik på at sikre overholdelse af deres love og bestemmelser.
Artikel 16
Sikkerhedsforanstaltninger
Enhver protokoldeltager beholder retten til at tage alle de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige til varetagelse af sin sikkerhed.
Artikel 17
Bilæggelse af tvister
Tvister mellem protokoldeltagere eller mellem INMARSAT og en protokoldeltager vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af protokollen skal afgøres ved forhandling eller en anden aftalt måde. Hvis uoverensstemmelsen ikke er bilagt inden for 12 (tolv) måneder, kan de implicerede parter efter indbyrdes aftale henvise tvisten til afgørelse for en voldgiftsret bestående af tre voldgiftsmænd. Hver af parterne i tvisten vælger én voldgiftsmand og den tredje, som skal være formand for voldgiftsretten, skal vælges af de to første voldgiftsmænd. Såfremt de første to voldgiftsmænd ikke kan blive enige om den tredje senest to måneder efter, at de selv blev udpeget, skal den tredje voldgiftsmand vælges af præsidenten for den Internationale Domstol. Voldgiftsretten skal vedtage sin egen forretningsorden, og dens afgørelser skal være endelige og bindende for parterne i tvisten.
Artikel 18
Supplerende overenskomster
INMARSAT kan med en protokoldeltager indgå supplerende overenskomster med virkning for bestemmelserne i denne protokol med hensyn til en sådan protokoldeltager for at sikre, at INMARSAT fungerer effektivt.
Artikel 19
Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse
1) Denne protokol vil være åben for underskrift i London fra 1. december 1981 til 31. maj 1982.
2) Alle konventionsdeltagere, bortset fra hovedsædedeltageren, kan blive deltagere i protokollen ved
a) underskrift uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse; eller
b) underskrift med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller
c) tiltrædelse.
3) Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal gennemføres ved deponering af det relevante instrument hos depositaren.
4) Forbehold vedrørende denne protokol kan tages i overensstemmelse med international ret.
Artikel 20
Protokollens ikrafttræden og gyldighedsperiode
1) Denne protokol skal træde i kraft den tredivte dag efter den dato, hvor ti konventionsdeltagere har opfyldt kravene i artikel 19 stk. 2.
2) Denne protokol skal ophøre med at være gyldig, hvis konventionen ophører med at være gyldig.
Artikel 21
Ikrafttræden og gyldighedsperiode for en stat
1) For en stat, der har opfyldt kravene i artikel 19 stk. 2 efter denne protokols ikrafttrædelsesdato, skal protokollen træde i kraft henholdsvis den tredivte dag fra datoen for underskrift eller for deponering hos depositaren af et sådant instrument.
2) Alle protokoldeltagere kan frasige sig denne protokol ved at give depositaren skriftlig advisering. Frasigelsen bliver effektiv 12 (tolv) måneder fra datoen for depositarens modtagelse af adviseringen eller en sådan længere periode, som måtte være angivet i adviseringen.
3) En protokoldeltager ophører med at være protokoldeltager fra og med den dato, hvor denne ophører med at være konventionsdeltager.
Artikel 22
Depositar
1) Generaldirektøren for INMARSAT skal være depositar for denne protokol.
2) Depositaren skal i særdeleshed omgående advisere alle konventionsdeltagere vedrørende
a) enhver underskrift af denne protokol;
b) deponering af ethvert instrument vedrørende ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse;
c) datoen for ikrafttræden af denne protokol;
d) datoen, hvor en stat er ophørt med at være deltager i denne protokol;
e) eventuelle andre meddelelser vedrørende denne protokol.
3) Når denne protokol træder i kraft, skal depositaren fremsende en bekræftet kopi af originalen til de Forenede Nationers sekretariat med henblik på registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i de Forenede Nationers Pagt.
Artikel 23
Autentiske tekster
Denne protokol er udfærdiget i et enkelt originalt eksemplar på engelsk, fransk, russisk og spansk, og alle tekster er lige autentiske og skal deponeres hos INMARSATs generaldirektør, som sender en bekræftet kopi til hver af konventionsdeltagerne.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET I LONDON den første december nitten hundrede og enogfirs.
Protokollen trådte i henhold til dennes artikel 20 i kraft den 30. juli 1983 for Belarus, Bulgarien, Canada, Finland, Irak, Liberia, Norge, Sovjetunionen (nu Rusland), Sri Lanka og Ukraine.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 23. juli 1986 hos generaldirektøren for Den internationale mobile Satellit-organisation INMARSAT, som i henhold til protokollens artikel 22 er depositar.
Ved protokollens ikrafttræden, i henhold til artikel 21, for Danmark den 22. august 1986, var den endvidere i kraft for Chile, Frankrig, Kuwait, Sverige og Tyskland.
Protokollen er efterfølgende, i medfør af protokollens artikel 19, trådt i kraft for følgende lande
Irak
13. september 1986
Oman
17. september 1986
Polen
28. februar 1987
Kina
12. juni 1987
Indien
6. november 1987
Saudi Arabien
13. april 1988
Grækenland
13. november 1988
Italien
28. december 1988
Argentina
6. januar 1989
Indonesien
14. december 1989
Spanien
15. februar 1991
Cameroun
21. februar 1992
Belgien
8. marts 1992
Rumænien
8. maj 1992
Schweiz
23. maj 1992
Qatar
13. juni 1992
Cuba
19. juli 1992
Brasilien
6. februar 1993
Cypern
28. april 1994
Følgende lande har taget forbehold eller afgivet erklæringer
Brasilien
»Med forbehold af artikel 17.«
Canada
»Uanset artikel 7 stk. 2 i protokol vedrørende privilegier og immuniteter i Den internationale maritime Satellit-organisation INMARSAT skal fritagelsen for beskatning på løn og vederlag pålagt ved enhver lov i Canada ikke gælde for canadiske borgere eller personer med fast ophold i Canada.«
Folkerepublikken Kina
»Den kinesiske regering mener, at artikel 4 (4) skal gennemføres på en for kinesiske love og bestemmelser forenelig måde.«
Chile
»a) Sidste sætning i artikel 2, stk. 3) b) iii), hvori det ordret hedder: »forudsat at en sådan ekspropriation ikke præjudicerer INMATSATs funktioner og operationer«, skal ikke finde anvendelse i Chile.
b) Den i artikel 4, stk. 3) overvejede dispensation vil kun omfatte afgifter på varer, som INMARSAT indfører i Chile til de i nævnte bestemmelse angivne formål.«
Cuba
»Republikken Cubas regering erklærer i forbindelse med de bestemmelser, der er indeholdt i artikel 17 i nærværende protokol, at de uoverensstemmelser, der måtte opstå mellem parterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af dette internationale dokument, skal afgøres ved forhandling ad diplomatisk vej.«
Frankrig
»Republikken Frankrigs regering tolker bestemmelserne i artikel 4 stk. 1, 2, 3 og 8 således, at organisationen kun har ret til at drage fordel af skattelettelserne i henhold til første afsnit i artikel 26 i konventionen, der dannede grundlaget for oprettelsen af Den internationale maritime Satellit-organisation, og som trådte i kraft ved undertegnelsen i London den 3. september 1976.«
»Republikken Frankrigs regering tolker ordet »husstand«, der er nævnt i artikel 7 stk. 1 b), d) og f) således, at det betegner samlever og mindreårige børn, der lever i hjemmet.«
»Republikken Frankrigs regering erklærer, at henvisningen til regeringsorganisationer i artikel 7, stk. 1 e) og f) samt i artikel 11, stk. 1 c) og e) tager sigte på regeringsorganisationer, der svarer til INMARSAT«.
»Republikken Frankrigs regering erklærer, at immuniteter, der i henhold til artikel 7, 9, 10 og 11 tildeles de pågældende personer under udøvelsen af deres funktioner, kun gælder inden for rammerne af deres beføjelser«.
»Republikken Frankrigs regering erklærer, at immuniteter i henhold til artikel 8, stk. 1 b) og c) kun tildeles generaldirektøren under udøvelsen af officielle funktioner og inden for rammerne af generaldirektørens beføjelser«.
»Republikken Frankrigs regering erklærer, at bestemmelserne i artikel 9 stk. 1 a) ikke finder anvendelse, såfremt den pågældende bliver grebet på fersk gerning.«
Indonesien
Med følgende forbehold med hensyn til artiklerne 2 pkt. 3) b), 4, 7, 8, 9, 10, 11 og 17
i) INMARSATs kompetence til at erhverve og sælge fast ejendom i særdeleshed skal udøves med behørigt hensyn til indonesiske love og bestemmelser.
ii) Fritagelsen for skatter og afgifter som i medfør af artikel 4 ydes INMARSAT er med forbehold af indonesiske love og bestemmelser.
iii) De privilegier og immuniteter, der er ydet til INMARSAT i medfør af henholdsvis artikel 7, 8, 9, 10 og 11 skal udøves med behørigt hensyn til indonesiske love og bestemmelser.
iv) Eventuel tvist, der i henhold til artikel 17 måtte opstå ved fortolkningen eller gennemførelsen af nærværende protokol, skal afgøres ved forhandling eller samråd.«
Italien
»Fritagelsen for indkomstskat i medfør af artikel 7 (2) i protokol vedrørende privilegier og immuniteter i Den internationale maritime Satellit-organisation INMARSAT skal ikke gælde for italienske borgere eller personer med fast ophold i Italien.«
Nederlandene
»Kongeriget Nederlandene vil ikke anvende protokollens artikel 10 stk. 1 (a) og (c) i tilfælde hvor signataren er en privat enhed.«
Portugal
»Artikel 4 (1) - Den fritagelse, der henvises til i denne bestemmelse, er gældende for INMARSAT inden for rammerne af dens officielle aktiviteter i relation til dens indtægter og aktiver, inklusive INMARSAT-satellitafsnittet med hensyn til skatter på indtægter og aktiver i henhold til Portugals respektive klassifikation;
Bekendtgørelse af Protokol af 1. december 1981 om Den internationale mobile Satellit-organisations* (INMARSATs) privilegier og immuniteter
I henhold til kongelig resolution af 9. juni 1986 har Danmark den 23. juli 1986 ratificeret den i London den 1. december 1981 undertegnede protokol om Den internationale mobile Satellitorganisations (INMARSATs) privilegier og immuniteter.
Protokollen har følgende ordlyd
PROTOKOL VEDRØRENDE PRIVILEGIER OG IMMUNITETER I DEN INTERNATIONALE MARITIME SATELLIT-ORGANISATION (INMARSAT)
DE I DENNE PROTOKOL DELTAGENDE STATER
SOM HENVISER TIL konvention og driftsoverenskomst om Den internationale maritime Satellit-organisation INMARSAT, der åbnedes for undertegnelse i London den 3. september 1976, og i særdeleshed til konventionens artikel 25 og 26 (4);
SOM BEMÆRKER, at INMARSAT har indgået en overenskomst om hovedsæde med regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland den 25. februar 1980;
SOM TAGER I BETRAGTNING, at formålet med denne protokol er at fremme opnåelsen af formålet med INMARSAT og at sikre en effektiv gennemførelse af dens funktioner;
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE