Bekendtgørelse_af_overenskomst af 14. september 1994 vedrørende status_for tredjelandes repræsentationer og repræsentanter_ved Den Nordatlantiske Traktatorganisation
Statutory Text (5 Articles)
Artikel 1
I nærværende overenskomst anvendes følgende terminologi
»organisation« betyder
Den Nordatlantiske Traktatorganisation;
»medlemsstat« betyder
En deltagende stat i Den Nordatlantiske Traktat udfærdiget i Washington den 4. april 1949;
»tredjeland« betyder
En stat, som ikke er deltager i Den Nordatlantiske Traktat udfærdiget i Washington den 4. april 1949, og som har taget imod invitationen til Partnerskab for Fred og tilsluttet sig Partnerskab for Fred-rammedokumentet, er medlem af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd eller er en anden stat, som Det Nordatlantiske Råd har opfordret til at oprette en repræsentation ved organisationen.
Artikel 2
(a) Den medlemsstat, på hvis territorium organisationen har sit hovedsæde, skal tildele tredjelandes repræsentationer ved organisationen og sådanne repræsentationers stab samme immuniteter og privilegier, som er tildelt diplomatiske repræsentationer og disses stab.
(b) Endvidere skal den medlemsstat, på hvis territorium organisationen har sit hovedsæde, sikre, at tredjelandes repræsentanter, der er udsendt midlertidigt, og som ikke er omfattet af stk. (a) i nærværende artikel, tildeles almindelige immuniteter og privilegier, så længe de opholder sig på territoriet med henblik på at sikre tredjelandes repræsentation i forbindelse med organisationens arbejde.
Artikel 3
(a) Nærværende overenskomst står åben for undertegnelse af medlemsstaterne og skal ratificeres, tiltrædes eller godkendes. Ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Kongeriget Belgiens regering, som skal underrette alle signatarstaterne om hver enkelt deponering.
(b) Så snart to eller flere signatarstater, heriblandt den medlemsstat på hvis territorium organisationen har sit hovedsæde, har deponeret deres ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter, træder nærværende overenskomst i kraft mellem de pågældende stater. I forhold til enhver anden signatarstat træder konventionen i kraft pr. datoen for deponeringen af den pågældende stats instrument.
Artikel 4
(a) Nærværende overenskomst kan opsiges af enhver af deltagerne i overenskomsten ved skriftlig opsigelsesmeddelelse til Kongeriget Belgiens regering, som skal underrette alle signatarstater om enhver sådan meddelelse.
(b) Opsigelsen skal træde i kraft et år efter, at Kongeriget Belgiens regering har modtaget meddelelsen.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende overenskomst på engelsk og fransk, idet begge tekster er af lige gyldighed.
Udfærdiget i Bruxelles den 14. september 1994.
I henhold til art. 3 trådte overenskomsten i kraft den 28. marts 1997 for følgende lande
Amerikas Forenede Stater, Belgien, Canada, Norge, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet og Tyskland.
Overenskomsten er efterfølgende trådt i kraft for nedennævnte lande på de vedføjede datoer
Nederlandene
24. april 1997
Italien
8. december 1997
Overenskomsten trådte for Danmark i kraft den 7. april 1998.
Udenrigsministeriet, den 12. november 1998
Niels Helveg Petersen
Bekendtgørelse
af
overenskomst af 14. september 1994 vedrørende status
for tredjelandes repræsentationer og repræsentanter
ved Den Nordatlantiske Traktatorganisation
I henhold til ministerresolution af 6. februar 1998 har Danmark godkendt en den 14. september 1994 i Bruxelles undertegnet overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktatorganisation vedrørende status for tredjelandes repræsentationer og repræsentanter ved Den Nordatlantiske Traktatorganisation.
Overenskomsten har følgende ordlyd
Overenskomst vedrørende status for tredjelandes repræsentationer og repræsentanter ved Den Nordatlantiske Traktatorganisation
De deltagende stater i nærværende overenskomst, som tager hensyn til erklæringen om fred og samarbejde, der blev afgivet af de deltagende stats- og regeringschefer i Det Nordatlantiske Rådsmøde i Rom den 7. og 8. november 1991 med henblik på at etablere et Nordatlantisk Samarbejdsråd, og til Det Nordatlantiske Samarbejdsråds erklæring om dialog, partnerskab og samarbejde af 20. december 1991;
som erindrer invitationen til Partnerskab for Fred udfærdiget og undertegnet af stats- og regeringscheferne i Den Nordatlantiske Traktatorganisation i Bruxelles den 10. januar 1994;
som erkender, at der er behov for at fastsætte status for tredjelandes repræsentationer og repræsentanter ved Den Nordatlantiske Traktatorganisation; og
som tager i betragtning, at de i nærværende overenskomst omtalte immuniteter og privilegier ikke har til formål at tilgodese privatpersoner, men at sikre at privatpersoner på effektiv vis kan varetage deres funktioner i forbindelse med organisationens virksomhed;
er blevet enige om følgende