Legislator Case Law & Legislation
L19980001964 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 24. august 1997 med Yemen om konsolidering af gæld

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1998 19 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 24. august 1997 med Yemen om konsolidering af gæld

Den 24. august 1997 undertegnedes i Sana'a en overenskomst imellem Danmark og Yemen om konsolidering af Yemens gæld til den danske stat. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for reduktion og omlægning af Yemens gæld (Agreed Minute on the Consolidation of the Debt of the Republic of Yemen), som der opnåedes enighed om under multilaterale forhandlinger i Paris den 24. september 1996.

Den egentlige konsolidering omfatter garanterede eksportkreditter på mere end 1-års løbetid ydet før 1. januar 1993. Afdrag og kontraktmæssige renter som var i restance pr. 31. august 1996, eller som ville forfalde i perioden 1. september 1996 til 30. juni 1997 inklusive, i alt ca. 54 mio. kr., reduceres med 67%. De resterende 33% skal efter 6-års afdragsfrihed tilbagebetales over 17 år. På de udestående beløb betales en rentesats på LIBOR (London Interbank Offered Rate) plus 0,5%.

Desuden forpligter Yemen sig til inden 31. juli 1997 at betale restancer pr. 24. september 1996 på garanteret eksportkreditgæld, som ikke er omfattet af ovenstående bestemmelser. Restancerne forrentes med de rentesatser, som fremgår af tidligere forlig imellem leverandørerne og Yemen. Inklusive renter udgør Yemens betalingsforpligtelser under denne bestemmelse ca. 72 mio. kr.

Udenrigsministeriet, den 23. juli 1998

Niels Helveg Petersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →