Bekendtgørelse af Konvention af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden og den dertil hørende protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen

ARTIKEL 1 I denne konvention betyder »skib« ethvert fartøj, som ikke er permanent fastgjort til havbunden, herunder »dynamisk understøttede fartøjer«, undervandsfartøjer og ethvert andet flydende fartøj.

ARTIKEL 1

1. Bestemmelserne i art. 5 og 7 og art. 10 til 16 i konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden (herefter omtalt som »konventionen«) finder ligeledes anvendelse på de i denne protokols art. 2 fastsatte forbrydelser, når disse begås om bord på eller imod fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.

2. I tilfælde, hvor protokollen ifølge stk. 1 ikke finder anvendelse, finder dens bestemmelser alligevel anvendelse, hvis gerningsmanden eller den formodede gerningsmand bliver fundet inden for en anden stats territorium end den, i hvis indre farvand eller på hvis søterritorium den fastgjorte platform befinder sig.

3. I denne protokol betyder »fastgjort platform« en kunstig ø, installation eller bygning, der er permanent fastgjort til havbunden med henblik på udforskning eller udnyttelse af resurser eller med et andet økonomisk formål.

ARTIKEL 2

1. Denne konvention finder ikke anvendelse på

a) krigsskibe, eller

b) skibe, der ejes eller benyttes af en stat og anvendes som »hjælpefartøj til flåden« eller til toldmæssige eller politimæssige formål, eller

c) skibe, der er trukket ud af drift eller er lagt op.

2. Intet i denne konvention berører krigsskibes eller andre regeringsskibes immuniteter, når skibene anvendes til ikke-kommercielle formål.

ARTIKEL 2

1. En person gør sig skyldig i en forbrydelse, hvis han ulovligt og forsætligt

a) tilbageholder eller udøver kontrol over en fastgjort platform ved hjælp af magt eller trusler herom eller trusler om enhver anden krænkelse; eller

b) udøver en voldshandling om bord på en fastgjort platform, hvis handlingen må antages at bringe dens sikkerhed i fare; eller

c) ødelægger eller beskadiger en fastgjort platform, hvis handlingen må antages at bringe dens sikkerhed i fare; eller

d) på en fastgjort platform anbringer eller lader anbringe - uanset på hvilken måde - en indretning eller et stof, der må antages at ødelægge den fastgjorte platform eller bringe dens sikkerhed i fare; eller

e) sårer eller dræber en person i forbindelse med overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af en af de i litra a) til d) omhandlede forbrydelser.

2. En person gør sig ligeledes skyldig i en forbrydelse, hvis han

a) forsøger at begå en af de i stk. 1 omhandlede forbrydelser; eller

b) tilskynder til en af de i stk. 1 omhandlede forbrydelser, uanset af hvem den begås, eller på anden måde er i ledtog med en, der begår en sådan forbrydelse

c) for at foranledige en fysisk eller juridisk person til at foretage eller undlade nogen handling truer - med eller uden betingelser som fastsat i national lovgivning - med at begå en af de i stk. 1, litra b) og c) omhandlede forbrydelser, hvis en sådan trussel må antages at bringe sikkerheden for den fastgjorte platform i fare.

ARTIKEL 3

1. En person gør sig skyldig i en forbrydelse, hvis han ulovligt og forsætligt

a) tilbageholder eller udøver kontrol over et skib ved hjælp af magt eller trusler herom eller om enhver anden krænkelse; eller

b) udøver en voldshandling om bord på et skib, hvis handlingen må antages at bringe skibets sikkerhed i fare under sejlads; eller

c) ødelægger eller beskadiger et skib eller dets last, hvis handlingen må antages at bringe skibets sikkerhed i fare under sejlads; eller

d) på et skib anbringer eller lader anbringe - uanset på hvilken måde - en indretning eller et stof, der må antages at ødelægge skibet eller beskadige skibet eller dets last, således at det må antages at bringe skibets sikkerhed i fare under sejlads; eller

e) ødelægger eller alvorligt beskadiger navigations- og afmærkningssystemer til vejledning for skibsfarten eller alvorligt griber ind i deres drift, hvis en sådan handling må antages at bringe et skibs sikkerhed i fare under sejlads; eller

f) videregiver oplysninger, han ved er usande, og derved bringer sikkerheden i fare for et skib under sejlads;

g) sårer eller dræber en person i forbindelse med overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af en af de i litra a) til f) omhandlede forbrydelser.

2. En person gør sig ligeledes skyldig i en forbrydelse, hvis han

a) forsøger at begå en af de i stk. 1 omhandlede forbrydelser; eller

b) tilskynder til en af de i stk. 1 omhandlede forbrydelser, uanset af hvem den begås, eller på anden måde er i ledtog med en, der begår en sådan forbrydelse;

c) for at foranledige en fysisk eller juridisk person til at foretage eller undlade nogen handling truer - med eller uden betingelser som fastsat i national lovgivning - med at begå en af de i stk. 1, litra b), c) og e) omhandlede forbrydelser, hvis en sådan trussel må antages at bringe sikkerheden for et skib i fare under sejlads.

ARTIKEL 3

1. Enhver kontraherende stat skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktionsbeføjelser i forhold til de i artikel 2 omhandlede forbrydelser, når forbrydelsen er begået

a) imod eller om bord på en fastgjort platform, mens den befinder sig på vedkommende stats kontinentalsokkel;

b) af en statsborger i det pågældende land.

2. En kontraherende stat kan ligeledes udøve jurisdiktionsbeføjelser i forhold til en sådan forbrydelse, når

a) den begås af en statsløs person, hvis sædvanlige opholdssted er i den pågældende stat; eller

b) en statsborger i den pågældende stat er blevet taget til fange, truet, såret eller dræbt under dens forøvelse; eller

c) forbrydelsen er begået i forsøg på at tvinge staten til at foretage eller undlade nogen handling.

3. Enhver kontraherende stat, som har gennemført de nødvendige foranstaltninger for at udøve jurisdiktion i henhold til stk. 2, skal meddele dette til Den Internationale Søfartsorganisations generalsekretær (herefter omtalt som »generalsekretæren«). Hvis denne kontraherende stat efterfølgende ophæver sådanne foranstaltninger, skal den meddele dette til generalsekretæren.

4. Enhver kontraherende stat skal træffe sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktionsbeføjelser i forhold til de i artikel 3 omhandlede forbrydelser i de tilfælde, hvor den formodede gerningsmand befinder sig inden for dens område, og staten ikke udleverer ham til en af de kontraherende stater, som udøver jurisdiktion i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2.

5. Protokollen udelukker ikke strafferetlig jurisdiktion udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.

ARTIKEL 4

1. Konventionen finder anvendelse, hvis et skib sejler eller har planlagt at sejle i eller igennem eller fra havet uden for den yderste grænse af en enkelt stats territorialfarvand eller sidegrænsen af dets territorialfarvand til tilstødende stater.

2. I tilfælde, hvor konventionen ifølge stk. 1 ikke finder anvendelse, finder dens bestemmelser alligevel anvendelse, hvis gerningsmanden eller den formodede gerningsmand bliver fundet inden for en anden stats territorium end den, der er nævnt i stk. 1.

ARTIKEL 4 Intet i denne protokol berører de folkeretlige regler, der vedrører staters kompetence til i undersøgelses- eller håndhævelsesøjemed at udøve jurisdiktion over fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.

ARTIKEL 5 Enhver kontraherende stat skal for de i artikel 3 omhandlede forbrydelser fastsætte passende straffe under hensyntagen til disse forbrydelsers alvorlige karakter.

ARTIKEL 5

1. Denne protokol står åben for undertegnelse i Rom den 10. marts 1988 og i Den Internationale Søfartsorganisations (herefter omtalt som »organisationen«) hovedsæde fra 14. marts 1988 til 9. marts 1989 for stater, der har undertegnet konventionen. Den står derefter åben for tiltrædelse.

2. Stater kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af protokollen ved

a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse; eller

b) undertegnelse med forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

c) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et sådant instrument hos generalsekretæren.

4. Kun stater, der har undertegnet konventionen uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, eller som har ratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt konventionen, kan deltage i denne protokol.

ARTIKEL 6

1. Enhver kontraherende stat skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion over de i artikel 3 omhandlede forbrydelser, når forbrydelsen er begået

a) imod eller om bord på et skib, for hvilket staten er flagstat på gerningstidpunktet;

b) på statens territorium, herunder dens territorialfarvand;

c) af en statsborger i det pågældende land.

2. En kontraherende stat kan ligeledes udøve jurisdiktion over en sådan forbrydelse, når

a) den begås af en statsløs person, hvis sædvanlige opholdssted er i den pågældende stat; eller

b) en statsborger i den pågældende stat er blevet taget til fange, truet, såret eller dræbt under dens forøvelse; eller

c) forbrydelsen er begået i forsøg på at tvinge staten til at foretage eller undlade nogen handling.

3. Enhver kontraherende stat, som har gennemført de nødvendige foranstaltninger for at udøve jurisdiktion i henhold til stk. 2, skal meddele dette til Den Internationale Søfartsorganisations generalsekretær (herefter omtalt som »generalsekretæren«). Hvis denne kontraherende stat efterfølgende ophæver sådanne foranstaltninger, skal den meddele dette til generalsekretæren.

4. Enhver kontraherende stat skal træffe sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion over de i artikel 3 omhandlede forbrydelser i de tilfælde, hvor den formodede gerningsmand befinder sig inden for dens område, og staten ikke udleverer ham til en af de kontraherende stater, som udøver jurisdiktion i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2.

5. Konventionen udelukker ikke strafferetlig jurisdiktion udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.

ARTIKEL 6

1. Protokollen træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor 3 stater har undertegnet den uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument. Protokollen træder dog ikke i kraft før konventionens ikrafttrædelse.

2. For en stat, som deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne protokol, efter at betingelserne for dens ikrafttræden er opfyldt, får ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen virkning 90 dage efter datoen for deponeringen.

ARTIKEL 7

1. Når betingelserne herfor er til stede, skal enhver kontraherende stat, inden for hvis område den formodede gerningsmand befinder sig, i overensstemmelse med sin lovgivning tage ham i forvaring eller træffe andre foranstaltninger for at sikre hans tilstedeværelse, så længe som det er nødvendigt for, at der kan indledes strafforfølgning eller tages skridt til udlevering.

2. Den pågældende stat skal straks, i overensstemmelse med sin egen lovgivning, iværksætte en foreløbig undersøgelse af sagens omstændigheder.

3. Enhver person, over for hvem de i denne artikels stk. 1 nævnte foranstaltninger træffes, har ret til

a) uden ophold at komme i forbindelse med den nærmeste repræsentant for den stat, hvori han er statsborger, eller som af andre grunde er beføjet til at etablere en sådan forbindelse, eller, hvis han er statsløs, den stat, på hvis område han har fast bopæl;

b) at modtage besøg af en repræsentant for den pågældende stat.

4. De i denne artikels stk. 3 nævnte rettigheder skal udøves i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser i den stat, på hvis område den formodede gerningsmand befinder sig, under forudsætning af, at de pågældende love og bestemmelser i fuldt omfang gør det muligt at tilgodese formålet med de rettigheder, der tilstås i medfør af denne artikels stk. 3.

5. Når en kontraherende stat i medfør af denne artikel har taget en person i forvaring, skal den straks underrette de stater, som udøver jurisdiktion i henhold til artikel 6, stk. 1, og, hvis den finder det tilrådeligt, enhver anden interesseret stat om, at en sådan person er under forvaring og om de omstændigheder, der berettiger hans tilbageholdelse.

Den stat, der iværksætter den foreløbige undersøgelse, som forudses i denne artikels stk. 2, skal omgående give meddelelse om udfaldet deraf til de nævnte stater og tilkendegive, hvorvidt den agter at udøve jurisdiktion.

ARTIKEL 7

1. Protokollen kan opsiges af enhver kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter et år fra datoen for protokollens ikrafttræden i forhold til vedkommende stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos generalsekretæren.

3. Opsigelsen får virkning et år - eller en i opsigelsesinstrumentet angivet længere periode - efter generalsekretærens modtagelse af opsigelsesinstrumentet.

4. En kontraherende stats opsigelse af konventionen anses for en opsigelse af protokollen.

ARTIKEL 8

1. Kaptajnen på et skib fra en kontraherende stat (»flagstaten«) kan overgive enhver person, som han har rimelige grunde til at anse for at have begået en af de i artikel 3 omhandlede forbrydelser til myndighederne i enhver anden kontraherende stat (»modtagerstaten«).

2. Flagstaten skal sikre, at kaptajnen på dens skib er forpligtet til, når det er praktisk gennemførligt - og om muligt før sejlads ind i modtagerstatens territorialfarvand med en person, som kaptajnen agter at overgive i henhold til stk. 1 - at give meddelelse til modtagerstatens myndigheder om, at han agter at overgive en sådan person og grundene hertil.

3. Modtagerstaten skal acceptere en sådan overgivelse, undtagen når den har grundlag for at antage, at konventionen ikke finder anvendelse på de handlinger, som giver anledning til overgivelsen, og gå frem efter bestemmelserne i artikel 7. Ethvert afslag på at acceptere overgivelsen skal følges af en begrundelse for afslaget.

4. Flagstaten skal sikre, at kaptajnen på dens skib er forpligtet til at forsyne modtagerstatens myndigheder med det bevismateriale i hans besiddelse, der vedrører den formodede forbrydelse.

5. En modtagerstat, som har accepteret overgivelse af en person i overensstemmelse med stk. 3, kan til gengæld anmode flagstaten om at acceptere overgivelsen af vedkommende person. Flagstaten skal overveje enhver anmodning og, hvis den accepterer anmodningen, skal den gå frem efter artikel 7. Hvis flagstaten afviser en anmodning, skal den forsyne modtagerstaten med en erklæring om årsagerne hertil.

ARTIKEL 8

1. En konference med henblik på at revidere eller ændre protokollen kan indkaldes af organisationen.

2. Generalsekretæren skal indkalde protokollens kontraherende stater til en konference med henblik på at revidere eller ændre protokollen efter anmodning af en tredjedel af de kontraherende stater eller af 5 kontraherende stater, afhængigt af hvilket tal der er størst.

3. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument deponeret efter ikrafttrædelsen af en ændring af protokollen skal anses for at angå den ændrede protokol.

ARTIKEL 9 Intet i denne konvention berører de folkeretlige regler, der vedrører staters kompetence til i undersøgelses- eller håndhævelsesøjemed at udøve jurisdiktion over skibe, der ikke fører deres flag.

ARTIKEL 9

1. Protokollen deponeres hos generalsekretæren.

2. Generalsekretæren

a) underretter alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt protokollen, og alle organisationens medlemmer om

i) enhver ny undertegnelse eller enhver deponering af et nyt ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument sammen med datoen herfor;

ii) datoen for protokollens ikrafttræden;

iii) deponeringen af ethvert opsigelsesinstrument sammen med den dato, som det er modtaget, og den dato, opsigelsen får virkning;

iv) modtagelsen af enhver erklæring eller meddelelse i henhold til denne protokol eller i henhold til konventionen angående protokollen;

b) fremsender bekræftede eksemplarer af protokollen til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt protokollen.

3. Så snart protokollen træder i kraft, skal depositaren fremsende et bekræftet eksemplar heraf til De Forenede Nationers generalsekretær med henblik på registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

ARTIKEL 10

1. Den kontraherende stat, inden for hvis område den formodede gerningsmand findes, skal i tilfælde, som omfattes af artikel 6, hvis den ikke udleverer ham, uden nogen som helst undtagelse, og uanset om forbrydelsen er begået på dens eget område eller ej, overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning i overensstemmelse med dens egen lovgivning. Disse myndigheder skal træffe deres afgørelse efter samme retningslinier, som i henhold til statens lovgivning anvendes ved enhver anden lovovertrædelse af alvorlig karakter.

2. Enhver, der retsforfølges for nogen af de i artikel 3 nævnte forbrydelser, skal sikres en retfærdig behandling på ethvert stadium i retssagen, herunder nydelsen af alle de rettigheder og garantier, som for sådanne retssager er fastsat i lovgivningen i den stat, på hvis område han befinder sig.

ARTIKEL 10 Protokollen er udfærdiget i et originaleksemplar med lige autentiske tekster på det arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprog.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som har behørig fuldmagt dertil fra deres regeringer, undertegnet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Rom den tiende dag i marts nitten hundrede og otteogfirs.

Konventionen og protokollen trådte i kraft den 1. marts 1992. Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos IMO's generalsekretær den 25. august 1995. Konventionen og protokollen trådte herefter i kraft for Danmark den 23. november 1995 i medfør af henholdsvis konventionens artikel 18 og protokollens artikel 6.

Konventionen er foruden af Danmark blevet ratificeret eller tiltrådt af Amerikas Forenede Stater, Argentina, Australien, Barbados, Canada, Chile, Egypten, Frankrig, Gambia, Grækenland, Italien, Kina, Libanon, Liberia, Marshall-øerne, Mexico, Nederlandene, Norge, Oman, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Seychellerne, Spanien, Storbritannien, Sverige, Trinidad og Tobago, Forbundsrepublikken Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af konventionen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Argentina

Argentina erklærer i overensstemmelse med bestemmelsen i konventionens artikel 16, stk. 2, at Argentina ikke er bundet af konventionens artikel 16, stk. 1.

Chile

I forbindelse med reglerne i konventionens artikel 4 vil Chile ikke anvende konventionens bestemmelser på begivenheder, der finder sted i Chiles indre farvande og i Magellanstrædet.

Danmark

Konventionen og protokollen gælder indtil videre ikke for Færøerne og Grønland.

DDR (som efter tiltrædelse af konventionen blev forenet med Forbundsrepublikken Tyskland den 3. oktober 1990)

I medfør af konventionens artikel 16, stk. 2, erklærer DDR, at man ikke betragter sig som bundet af konventionens artikel 16, stk. 1.

Egypten

1. Forbehold til artikel 16 om fredelig bilæggelse af uoverensstemmelser, fordi den tillægger Den Internationale Domstol obligatorisk domsmyndighed, og tillige med hensyn til anvendelsen af konventionen på søgående skibe i indre farvande som planmæssigt skal sejle videre uden for territorialfarvand.

2. Forbehold til konventionens artikel 6, stk. 2, og protokollens artikel 3, stk 2, fordi disse artikler tillader stater, som er genstand for afpresning, at vælge at udøve jurisdiktion (idet gerningsmanden til en terrorhandling anmoder dem om at foretage eller afstå fra en handling).

Frankrig

1. Med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 2, forstår Frankrig »tentative«, »incitation«, »complicite« og »menace« som la tenative , l'incitation , la complicite , og la menace som defineret på fransk straffelovgivnings betingelser.

2. Frankrig anser sig ikke for bundet af bestemmelserne i konventionens artikel 16, stk. 1.

Kina

Kina er ikke bundet af konventionens artikel 16, stk. 1.

Mexico

Mexicos tiltrædelse af konvention og protokol sker under den forståelse, at i sager vedrørende udlevering vil konventionens artikel 11 og protokollens artikel 3 blive anvendt i Mexico under respekt af de modaliteter og procedurer, som er fastlagt i national rets anvendelige bestemmelser.

Portugal

I medfør af sin interne retsorden finder Portugal, at overgivelse af en mistænkt som nævnt i konventionens artikel 8 kun kan baseres på en bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået en af forbrydelserne opregnet i artikel 3, og overgivelse vil altid være afhængig af en domstolsafgørelse. Endvidere vil overgivelse ikke finde sted, hvis forbrydelsen medfører dødsstraf.

Storbritannien

Indtil afslutningen af konsultationer med forskellige områder under Storbritanniens territoriale suverænitet vil konventionen og protokollen kun blive anvendt i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Konsultationer med områderne er i gang og ventes at være afsluttet ved udgangen af 1991. Protokollen er foruden af Danmark blevet ratificeret eller tiltrådt af Amerikas Forenede Stater, Australien, Barbados, Canada, Chile, Egypten, Frankrig, Grækenland, Italien, Kina, Libanon, Liberia, Marshall-øerne, Mexico, Nederlandene, Norge, Oman, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Seychellerne, Spanien, Storbritannien, Sverige, Trinidad og Tobago, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af protokollen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Danmark

Konventionen og protokollen gælder indtil videre ikke for Færøerne og Grønland.

DDR (som efter tiltrædelse af konventionen blev forenet med Forbundsrepublikken Tyskland den 3. oktober 1990)

I medfør af konventionens artikel 16, stk. 2, hvis bestemmelser, mutatis mutandis, også finder anvendelse på protokollen i medfør af dennes artikel 1, stk. 1, erklærer DDR, at man ikke betragter sig som bundet af konventionens artikel 16, stk. 1 i relation til protokollen.

Egypten

1. Forbehold til artikel 16 om fredelig bilæggelse af uoverensstemmelser, fordi den tillægger Den Internationale Domstol obligatorisk domsmyndighed, og tillige med hensyn til anvendelsen af konventionen på søgående skibe i indre farvande som planmæssigt skal sejle uden for territorialfarvand.

2. Forbehold til konventionens artikel 6, stk. 2, og protokollens artikel 3, stk 2, fordi disse artikler tillader stater, som er genstand for afpresning, at vælge at udøve jurisdiktion (idet gerningsmanden til en terrorhandling anmoder dem om at foretage eller afstå fra en handling).

Frankrig

1. Med hensyn til artikel 2, stk. 2, forstår Frankrig »tentative«, »incitation«, »complicite« og »menace« som la tenative , l'incitation , la complicite , og la menace som defineret på fransk straffelovgivnings betingelser.

2. Frankrig anser sig ikke for bundet af bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, i det omfang der henvises til bestemmelserne i artikel 16, stk. 1.

Kina

Folkerepublikken Kina er ikke bundet af konventionens artikel 16, stk. 1.

Mexico

Mexicos tiltrædelse af konvention og protokol sker under den forståelse, at i sager vedrørende udlevering vil konventionens artikel 11 og protokollens artikel 3 blive anvendt i Mexico under respekt af de modaliteter og procedurer, som er fastlagt i national rets anvendelige bestemmelser.

Nederlandene

Med hensyn til forpligtelsen i protokollens artikel 1 sammenholdt med konventionens artikel 10 til at udøve jurisdiktion i sager, hvor Nederlandenes retslige myndigheder ikke kan udøve jurisdiktion på det i protokollens artikel 3, stk. 1, anførte grundlag, forbeholder Nederlandene sig ret til kun at være forpligtet til at udøve jurisdiktion efter at have modtaget og afvist en anmodning fra en kontraherende stat om udlevering.

Storbritannien

Indtil afslutningen af konsultationer med forskellige områder under Storbritanniens territoriale suverænitet vil konventionen og protokollen kun blive anvendt i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Konsultationer med områderne er i gang og ventes at være afsluttet ved udgangen af 1991.

Udenrigsministeriet, den 23. april 1998

Niels Helveg Petersen

ARTIKEL 11

1. De i artikel 3 nævnte forbrydelser skal i enhver udleveringstraktat mellem de kontraherende stater anses for omfattet af de forbrydelser, der ifølge en sådan traktat kan medføre udlevering. De kontraherende stater forpligter sig til i enhver udleveringstraktat, de indgår med hinanden, at optage disse forbrydelser blandt de forbrydelser, der kan medføre udlevering.

2. Hvis en kontraherende stat, som gør udlevering betinget af, at der består en traktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en anden kontraherende stat, med hvilken den ikke har indgået udleveringstraktat, kan den stat, der modtager anmodningen, betragte denne konvention som det retlige grundlag for udlevering med hensyn til de i artikel 3 nævnte forbrydelser. For udleveringen gælder i øvrigt de bestemmelser, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning.

3. Kontraherende stater, som ikke gør udlevering betinget af, at der består en traktat herom, skal gensidigt anse de i artikel 3 nævnte forbrydelser som sådanne forbrydelser, der kan medføre udlevering i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning.

4. Hvis det er nødvendigt for så vidt angår udlevering mellem kontraherende stater, skal de i artikel 3 omhandlede forbrydelser anses som begået ikke blot der, hvor de fandt sted, men også inden for den stats jurisdiktion, som anmoder om udlevering.

5. En kontraherende stat, der modtager mere end en anmodning om udlevering fra stater, der udøver jurisdiktion i overensstemmelse med artikel 7, og som beslutter ikke at retsforfølge, skal, når den vælger den stat, hvortil gerningsmanden eller den formodede gerningsmand skal udvises, tage behørigt hensyn til flagstatens interesser og ansvar.

6. Under behandlingen af en anmodning om udlevering af en formodet gerningsmand i henhold til denne konvention, skal den stat, der anmodes, tage behørigt hensyn til, om hans i artikel 7, stk. 3, omhandlede rettigheder kan gennemføres i den stat, der anmoder om udlevering.

7. Bestemmelserne i de mellem de kontraherende stater gældende traktater og aftaler om udlevering ændres mellem disse stater i det omfang, disse bestemmelser vedrører de forbrydelser, der er fastlagt i denne konvention, og de er uforenelige med denne.

ARTIKEL 12

1. De kontraherende stater skal yde hinanden størst mulig bistand i forbindelse med retsforfølgning i anledning af de forbrydelser, der er nævnt i artikel 3, herunder udlevere alt for dem foreliggende bevismateriale, som er nødvendigt for retssagen.

2. De kontraherende stater skal opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 1 i overensstemmelse med de traktater om gensidig hjælp, der måtte være i kraft mellem dem. I mangel af sådanne traktater skal de kontraherende stater yde hinanden hjælp i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

ARTIKEL 13

1. De kontraherende stater skal samarbejde for at forhindre de i artikel 3 omhandlede forbrydelser, i særdeleshed ved

a) at foretage alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for på deres territorier at forhindre forberedelsen af sådanne forbrydelsers forøvelse på eller uden for deres territorier;

b) at udveksle oplysninger i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, og koordinere administrative og andre forholdsregler til at forhindre de i artikel 3 omhandlede forbrydelser.

2. Når et skibs passage på grund af en af de i artikel 3 omhandlede forbrydelser er blevet forsinket eller afbrudt, er enhver kontraherende stat, på hvis territorium skibet, passagerer eller besætning befinder sig, forpligtet til at udfolde enhver tænkelig bestræbelse for at forhindre, at et skib, dets passagerer, besætning eller last unødigt tilbageholdes eller forsinkes.

ARTIKEL 14 En kontraherende stat, som har grund til at tro, at en af de i artikel 3 omhandlede forbrydelser vil blive begået, skal, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, så hurtigt som muligt give alle relevante oplysninger, som den er i besiddelse af, til de stater, som den anser for i givet fald at kunne udøve jurisdiktion i overensstemmelse med artikel 6.

ARTIKEL 15

1. Enhver kontraherende stat skal, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, så hurtigt som muligt meddele generalsekretæren alle de relevante oplysninger, som er i dens besiddelse, vedrørende

a) forbrydelsens omstændigheder;

b) foranstaltninger i henhold til artikel 13, stk. 2;

c) foranstaltninger i forhold til gerningsmanden eller den formodede gerningsmand og, i særdeleshed, resultaterne af retsforfølgning til udlevering eller andre former for retsforfølgning.

2. Den kontraherende stat, i hvilken den formodede gerningsmand retsforfølges, skal, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, meddele retsforfølgningens endelige udfald til generalsekretæren.

3. Oplysninger videregivet i overensstemmelse med stk. 1 og stk. 2 skal af generalsekretæren meddeles til alle kontraherende stater, til medlemmerne af Den Internationale Søfartsorganisation (herefter omtalt som »organisationen«), til andre berørte stater og til relevante internationale, interguvernementale organisationer.

ARTIKEL 16

1. Enhver uoverensstemmelse mellem to eller flere kontraherende stater om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, der ikke i løbet af en rimelig tid kan afgøres ved forhandling, skal efter en af disse staters anmodning henvises til voldgift. Såfremt der ikke inden for seks måneder fra datoen for anmodningen om voldgift kan opnås enighed mellem parterne om voldgiftsrettens sammensætning, kan enhver af parterne henvise tvisten til Den Internationale Domstol ved en anmodning herom i overensstemmelse med domstolens statutter.

2. Enhver kontraherende stat kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne konvention eller ved sin tiltrædelse af konventionen erklære, at den ikke anser sig for - helt eller delvis - bundet af bestemmelsen i denne artikels stk. 1. De øvrige kontraherende stater skal ikke være bundet af disse bestemmelser over for en kontraherende stat, der har taget et sådant forbehold.

3. Enhver kontraherende stat, der har taget forbehold i medfør af stk. 2, kan når som helst trække dette forbehold tilbage ved meddelelse herom til generalsekretæren.

ARTIKEL 17

1. Denne konvention står åben for undertegnelse i Rom den 10. marts 1988 for stater, der deltager i den internationale konference til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden, og i organisationens hovedsæde for alle stater fra 14. marts 1988 til 9. marts 1989. Den står derefter åben for tiltrædelse.

2. Stater kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af konventionen ved

a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse; eller

b) undertegnelse med forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

c) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et sådant instrument hos generalsekretæren.

ARTIKEL 18

1. Konventionen træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor 15 stater har undertegnet den uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For en stat, som deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne konvention, efter at betingelserne for dens ikrafttræden er opfyldt, får ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen virkning 90 dage efter datoen for deponeringen.

ARTIKEL 19

1. Konventionen kan opsiges af enhver kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter et år fra datoen for konventionens ikrafttræden i forhold til vedkommende stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos generalsekretæren.

3. Opsigelsen får virkning et år - eller en i opsigelsesinstrumentet angivet længere periode - efter generalsekretærens modtagelse af opsigelsesinstrumentet.

ARTIKEL 20

1. En konference med henblik på at revidere eller ændre konventionen kan indkaldes af organisationen.

2. Generalsekretæren skal indkalde konventionens kontraherende stater til en konference med henblik på at revidere eller ændre konventionen efter anmodning af en tredjedel af de kontraherende stater eller af 10 kontraherende stater, afhængigt af hvilket tal der er størst.

3. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument deponeret efter ikrafttrædelsen af en ændring af konventionen skal anses for at angå den ændrede konvention.

ARTIKEL 21

1. Konventionen deponeres hos generalsekretæren.

2. Generalsekretæren

a) underretter alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen og alle organisationens medlemmer om

i) enhver ny undertegnelse eller enhver deponering af et nyt ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument sammen med datoen herfor

ii) datoen for konventionens ikrafttræden;

iii) deponeringen af ethvert opsigelsesinstrument sammen med den dato, som det er modtaget, og den dato, opsigelsen får virkning;

iv) modtagelsen af enhver erklæring eller meddelelse i henhold til denne konvention;

b) fremsender bekræftede eksemplarer af konventionen til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

3. Så snart konventionen træder i kraft, skal depositaren fremsende et bekræftet eksemplar heraf til De Forenede Nationers generalsekretær med henblik på registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

ARTIKEL 22 Konventionen er udfærdiget i et originaleksemplar med lige autentiske tekster på det arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprog.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som har behørig fuldmagt dertil fra deres regeringer, undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Rom den tiende dag i marts nitten hundrede og otteogfirs.

Oversættelse

PROTOKOL TIL BEKÆMPELSE AF ULOVLIGE HANDLINGER MOD SIKKERHEDEN FOR FASTGJORTE PLATFORME, DER BEFINDER SIG PÅ KONTINENTALSOKKELEN

DE I DENNE PROTOKOL DELTAGENDE STATER, SOM

DELTAGER i konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden,

ANERKENDER, at de årsager, der lå bag udarbejdelsen af konventionen, også gælder for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen,

TAGER konventionens bestemmelser i betragtning,

BEKRÆFTER, at spørgsmål, der ikke reguleres af denne protokol, fortsat vil være underlagt den almindelige folkerets regler og principper,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE

Bekendtgørelse af Konvention af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden og den dertil hørende protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen

Ved kgl. resolution af 7. september 1995 har Danmark ratificeret en

i Rom den 10. marts 1988 udfærdiget konvention til bekæmpelse af

ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed og den dertil hørende

protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for

fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.

Konventionen og protokollen har følgende ordlyd

Oversættelse

KONVENTION TIL BEKÆMPELSE AF

ULOVLIGE HANDLINGER MOD SØFARTSSIKKERHEDEN

DE I DENNE KONVENTION DELTAGENDE STATER, SOM

HAR OPMÆRKSOMHEDEN HENVENDT på de i De Forenede Nationers pagt fastlagte formål og principper med hensyn til opretholdelsen af international fred og sikkerhed og fremme af venskabelige forbindelser og samarbejde mellem staterne,

ISÆR ANERKENDER, at enhver ifølge Verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed,

ER OPRIGTIGT BEKYMREDE over den verdensomspændende stigning i antallet af alle former for terrorisme, som medfører tab af menneskeliv eller fare herfor, truer fundamentale frihedsrettigheder og alvorligt forringer menneskets værdighed,

TAGER I BETRAGTNING, at ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden truer sikkerheden for personer og gods, forstyrrer søfarten på alvorlig måde og undergraver befolkningernes tillid til søfartssikkerheden,

TAGER I BETRAGTNING, at sådanne handlinger giver anledning til alvorlig bekymring for hele det internationale samfund,

ER OVERBEVIST OM det påtrængende nødvendige i at udvikle det internationale samarbejde mellem staterne med henblik på at finde frem til og vedtage effektive og praktiske forholdsregler for at forhindre alle ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden og for at retsforfølge og straffe gerningsmændene,

GENKALDER SIG De Forenede Nationers generalforsamlings resolution 40/61 af 9. december 1985, der bl.a. »indtrængende anmoder alle stater, alene og i samarbejde med andre stater såvel som relevante FN-organer, om at medvirke til en gradvis fjernelse af de årsager, der ligger til grund for international terrorisme, og om at være særligt opmærksomme på alle forhold, herunder kolonialisme, racisme og situationer, der indebærer massive og åbenbare krænkelser af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder og fremmed besættelse, som kan give anledning til international terrorisme og kan bringe international fred og sikkerhed i fare«,

VIDERE GENKALDER SIG, at resolution 40/61 »enstemmigt fordømmer og anser alle terrorhandlinger og enhver anvendelse af terrorisme som kriminelle, uanset hvor og af hvem de begås, herunder sådanne, som truer de venskabelige forbindelser mellem staterne og disses sikkerhed«,

LIGELEDES GENKALDER SIG, at i resolution 40/61 opfordredes Den Internationale Søfartsorganisation »til at undersøge spørgsmålet om terrorisme om bord på eller imod skibe med henblik på at foreslå egnede forholdsregler«,

HAR OPMÆRKSOMHEDEN HENLEDT PÅ Den Internationale Søfartsorganisations forsamlings resolution A.584 (14) af 20. november 1985, som efterspurgte udarbejdelsen af foranstaltninger til forhindring af ulovlige handlinger, som truer sikkerheden for skibe, deres passagerer og deres besætninger,

ERINDRER SIG, at en besætnings handlinger, som henhører under »almindelig skibsdisciplin«, falder uden for denne konventions rammer,

BEKRÆFTER det ønskelige i at følge regler og standarder vedrørende bekæmpelsen af og kontrollen med ulovlige handlinger mod skibe og personer om bord på skibe med henblik på at ajourføre dem i det nødvendige omfang, og som i denne forbindelse med tilfredshed erindrer sig de foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod passagerer og besætninger på skibe, som er anbefalet af Den Internationale Søfartsorganisations søfartssikkerhedskomite,

VIDERE BEKRÆFTER, at spørgsmål, der ikke reguleres af denne konvention, fortsat vil være underlagt den almindelige folkerets regler og principper,

ANERKENDER behovet for, at alle stater i bekæmpelsen af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden nøje overholder den almindelige folkerets regler og principper,

ER BLEVET ENIGE OM følgende

Ingen