OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG NEW ZEALANDS REGERING OM SOCIAL SIKRING
Table of Provisions (36)
Statutory Text (36 Articles)
Artikel 1
Definitioner
1. I denne overenskomst
a) betyder »kompetent myndighed« i relation til New Zealand, generaldirektøren for social velfærd eller en autoriseret repræsentant for generaldirektøren, og i relation til Kongeriget Danmark, socialministeren
b) betyder »kompetent institution« en institution, som det påhviler at udrede pensioner eller ydelser i henhold til den gældende lovgivning
c) betyder »kontraherende stat« New Zealands regering eller Kongeriget Danmarks regering, alt efter sammenhængen
d) betyder »lovgivning« de gældende love, anordninger og administrative bestemmelser, der er nævnt i artikel 2, alt efter sammenhængen
e) betyder »familiemedlem« et familiemedlem i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat på hvis territorium den kompetente institution, som skal betale de tildelte ydelser, er hjemmehørende
f) betyder »måned« en kalendermåned, bortset fra når dage sammenlægges. I sidstnævnte tilfælde betyder en måned 30 dage
g) betyder »statsborger« i relation til New Zealand enhver person, der er i besiddelse af newzealandsk statsborgerskab, og i relation til Kongeriget Danmark en person med dansk indfødsret
h) betyder »pension eller ydelse« enhver pension eller ydelse, herunder alle dele deraf i henhold til den gældende lovgivning og supplerende tillæg, medmindre andet er bestemt i denne overenskomst. I relation til New Zealand omfatter »ydelse« også veteranpension
i) betyder »beskæftigelsesperiode« en periode eller perioder, der i den lovgivning efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som beskæftigelsesperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, der i den nævnte lovgivning anses for at svare til beskæftigelsesperioder
j) betyder »forsikringsperiode« i relation til Danmark, bidragsperioder, der i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som forsikringsperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, der i den nævnte lovgivning anses for at svare til forsikringsperioder
k) betyder »bopælsperioder« perioder, der i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt eller anses som tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som bopælsperioder
l) har udtrykket »flygtning« den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling undertegnet den 28. juli 1951 i Geneve og i denne konventions protokol af 31. januar 1967
m) betyder »bopæl« lovligt etableret fast bopæl
n) betyder »selvstændig erhvervsdrivende« i relation til Kongeriget Danmark enhver person, der har ret til ydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt
o) har udtrykket »statsløs person« den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling undertegnet den 28. september 1954 i New York
p) betyder »ophold« midlertidigt ophold
q) betyder »område« i relation til New Zealand kun New Zealand og ikke Cook Islands, Niue og Tokelau, og i relation til Kongeriget Danmark dettes nationale område med undtagelse af Grønland og Færøerne
r) betyder »arbejdstager« i relation til Kongeriget Danmark
i) for tiden før 1. september 1977 enhver person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste var omfattet af lov givningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme
ii) for tiden efter 1. september 1977 enhver person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste er omfattet af lov givningen om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).
2. Andre vendinger, ord og udtryk, som benyttes i denne overenskomst, har den betydning, der tillægges dem i den pågældende lovgivning.
Artikel 2
Sagligt anvendelsesområde
1. Denne overenskomst finder anvendelse på følgende lovgivning
a) i relation til New Zealand, lov om socialsikring af 1964 og lov om social velfærd (overgangsbestemmelser) af 1990, i det omfang de gælder for følgende ydelser
i) newzealandsk alderspension ii) invalideydelse iii) enkeydelse iv) hjemmestøtteydelse til enkemænd v) veteranpension
b) i relation til Kongeriget Danmark, lov om social pension og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), i det omfang de gælder for følgende ydelser
i) folkepension ii) førtidspension og invaliditetsydelse iii) arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).
2. Denne overenskomst finder anvendelse på alle love og administrative bestemmelser, der ændrer, supplerer eller erstatter den i stk. 1 nævnte lovgivning.
3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 finder denne overenskomst kun anvendelse på love eller administrative bestemmelser om nye pensioner eller ydelser, såfremt der opnås enighed herom mellem de kontraherende stater.
4. Denne overenskomst omfatter ikke lovgivning, ifølge hvilken den i stk. 1 nævnte lovgivning udstrækkes til nye grupper af berettigede, såfremt den kompetente myndighed i den pågældende kontraherende stat træffer denne beslutning og giver meddelelse herom som nævnt i artikel 24, bogstav c, inden 6 måneder efter bekendtgørelsen af lovgivningen.
Artikel 3
Personkreds
1. Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er eller har været omfattet af den i artikel 2 nævnte lovgivning i Danmark eller New Zealand, og som er statsborgere i Danmark eller New Zealand, eller er statsløse eller flygtninge bosat på Danmarks eller New Zealands område, samt disse personers familiemedlemmer og efterladte.
2. For så vidt angår New Zealands ydelser omfatter denne overenskomst også personer med bopæl eller med tidligere bopæl i New Zealand.
Artikel 4
Ligebehandling
Med mindre andet følger af særlige bestemmelser i denne overenskomst, skal alle personer med bopæl på Danmarks eller New Zealands område, og som er omfattet af denne overenskomst, ligebehandles af en kontraherende stat med hensyn til rettigheder og pligter i henhold til dens lovgivning nævnt i artikel 2 eller som resultat af denne overenskomst.
Artikel 5
Eksport af pensioner og ydelser
Med mindre andet er bestemt i denne overenskomst skal en ydelse, hvortil der er erhvervet ret efter den i artikel 2 nævnte lovgivning i en af de kontraherende stater, ikke kunne nedsættes, ændres, suspenderes, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede har bopæl eller ophold på den anden kontraherende stats område, og ydelsen skal udbetales på den anden kontraherende stats område.
AFSNIT II
BESTEMMELSE AF HVILKEN LOVGIVNING,
DER SKAL ANVENDES
Artikel 6
Almindelige regler
Med hensyn til den i artikel 2 nævnte lovgivning er personer omfattet af denne overenskomst, og som har bopæl på en kontraherende stats område, underlagt denne stats lovgivning.
Artikel 7
Særlige regler for visse personer
1. Følgende undtagelser gælder for den almindelige regel i artikel 6
a) En person, der har bopæl på en kontraherende stats område og er beskæftiget af en virksomhed, der har hjemsted eller hovedsæde på denne stats område, og som af nævnte virksomhed udsendes til den anden kontraherende stats område for der midlertidigt at udføre et arbejde for den nævnte virksomheds regning, er fortsat omfattet af den førstnævnte stats lovgivning i de første to år af hans ophold på den sidstnævnte stats område. Dersom varigheden af det arbejde, der skal udføres på den anden kontraherende stats område, på grund af uforudseelige omstændigheder kommer til at overstige to år, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte stat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at de kompetente myndigheder i begge de kontraherende stater har meddelt deres samtykke hertil. Begæring om sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første to- års periode.
b) Rejsende personale beskæftiget af transportvirksomheder eller flyselskaber med hjemsted eller hovedsæde på en af de kontraherende staters område, og som udfører arbejde på den anden kontraherende stats område, er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte stat.
c) Besætningen på et skib og enhver anden person, der er beskæftiget om bord på et skib, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, hvis flag skibet fører. Såfremt der i forbindelse med lastning, losning og reparation af eller vagt ombord på et skib, der fører den ene kontaherende stats flag, under skibets ophold i den anden kontraherende stats område beskæftiges en på sidstnævnte stats område bosat arbejdstager, er han eller hun omfattet af sidstnævnte stats lovgivning.
2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i relation til ledsagende familiemedlemmer.
Artikel 8
Særlige regler for diplomater
og ansatte i konsulater
Denne overenskomst påvirker ikke Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller Wienerkonventionen om konsulære forbindelser med hensyn til den i artikel 2 nævnte lovgivning.
AFSNIT III
SÆRLIGE BESTEMMELSER I RELATION TIL
DANSKE YDELSER
Artikel 9
Førtidspension
1. Newzealandske statsborgere har kun ret til førtidspension, såfremt de i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv i en sammenhængende bopælsperiode på ikke under 12 måneder på dansk område.
2. Retten til førtidspension på grund af sociale forhold er for new- zealandske statsborgere desuden betinget af, at de pågældende har haft fast bopæl på dansk område i mindst 12 måneder umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om pension, og at behovet for pension opstod, mens de pågældende havde bopæl på dansk område.
3. En dansk statsborger med bopæl på New Zealands område er, uanset artikel 5 i denne overenskomst, ikke berettiget til at få tildelt førtidspension på grund af sociale forhold.
Artikel 10
Eksport af pensioner
1. Udbetaling af social pension til en newzealandsk statsborger med bopæl på New Zealands område kan kun ske, hvis den pågældende i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har været beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.
2. Selvom betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales en pension tilkendt en newzealandsk statsborger med bopæl på dansk område fortsat på New Zealands område, forudsat at den pågældende person i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har haft bopæl på dansk område i mindst 10 år, hvoraf mindst 5 år ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension.
Artikel 11
Beskæftigelsesperioder
Ved anvendelsen af artikel 10, stk. 1, gælder følgende
a) når der er betalt medlemsbidrag for et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) i et år, skal vedkommende anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på 12 måneder på dansk område
b) hvis en person godtgør, at han eller hun har været beskæftiget på dansk område i en periode forud for 1. april 1964, medregnes denne periode også
c) hvis en person godtgør, at han eller hun i en periode har været selvstændig erhvervsdrivende på dansk område, medregnes denne periode også.
Artikel 12
Betaling af supplerende ydelser og tillæg
1. Følgende tillæg og ydelser efter lov om social pension udbetales kun til en kontraherende stats statsborgere bosat udenfor dansk område i det omfang, det er fastsat i loven
a) pensionstillæg
b) personligt tillæg
c) bistandstillæg
d) plejetillæg
e) invaliditetsydelse.
2. Når en person, som ikke er dansk statsborger, er tilkendt dansk førtidspension, kan pensionen ikke forhøjes som følge af forværring af invaliditeten, hvis pensionisten har bopæl udenfor dansk område.
Artikel 13
Beregning af bopælsperioder
De særlige bestemmelser i lov om social pension om, at bopælsperioder i udlandet sidestilles med bopæl på dansk område ved opgørelsen af bopælstid, gælder kun for danske statsborgere i relation til denne overenskomst.
Artikel 14
Begrænsning af erhvervelse af ret
Bopælsperioder tilbagelagt efter dansk lovgivning forud for den 1. april 1957 skal ikke tages i betragtning ved beregning af størrelsen af sociale pensioner, der i henhold til dansk lovgivning skal betales til newzealandske statsborgere med bopæl på New Zealands område.
Artikel 15
Medlemskab af ATP
De særlige bestemmelser i den danske lovgivning om udenlandske arbejdstageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) gælder fortsat for newzealandske arbejdstagere beskæftiget på dansk område.
AFSNIT IV
SÆRLIGE BESTEMMELSER I RELATION TIL
NEWZEALANDSKE YDELSER
Artikel 16
Bopæl i Danmark
1. Såfremt en person ville have ret til at modtage en ydelse i henhold til newzealandsk lovgivning, herunder en person som ville have opnået sin ret som følge af artikel 17, bortset fra at han eller hun ikke har bopæl i New Zealand på datoen for ansøgningen om ydelsen, skal den pågældende person i relation til ansøgningen anses for at have bopæl i New Zealand på den pågældende dato, forudsat han eller hun
a) har bopæl i Danmark, og er til stede enten i Danmark eller New Zealand på den pågældende dato
b) har til hensigt fortsat at have bopæl i Danmark i mindst 26 uger, og
c) har haft bopæl i New Zealand i en sammenhængende periode på mindst et år på et eller andet tidspunkt af hans eller hendes liv efter det fyldte 20. år.
2. Såfremt en person under iagttagelse af denne overenskomst har ret til at modtage en ydelse i henhold til newzealandsk lovgivning, herunder en person som har opnået sin ret som følge af stk. 1 eller af artikel 17 eller af begge, men udbetaling af denne ydelse er betinget af tilstedeværelse i New Zealand, skal en sådan person i relation til udbetalingen af ydelsen anses for at være til stede i New Zealand, forudsat han eller hun
a) har bopæl i Danmark og til stede i enten Danmark eller New Zealand, og
b) har haft bopæl i New Zealand i en sammenhængende periode på mindst et år på et eller andet tidspunkt af hans eller hendes liv efter det fyldte 20. år.
3. Med hensyn til dette afsnit gælder følgende
a) Såfremt en person, som har bopæl i Danmark, er midlertidig fraværende fra Danmark i en periode, som ikke overstiger 26 uger, skal den pågældende fraværsperiode fra Danmark ikke anses for at være en afbrydelse af den pågældende persons bopælsperiode i Danmark
b) såfremt en person, som har haft bopæl i Danmark, er fraværende fra Danmark i en periode som overstiger 26 uger, skal denne person i relation til denne overenskomst ophøre med at betragtes som havende bopæl i Danmark fra datoen for hans eller hendes afrejse fra Danmark, og
c) såfremt en person forlader New Zealand med det formål at bosætte sig i Danmark i mindst 26 uger, og såfremt denne person påbegynder sin bopælsperiode i Danmark indenfor 26 uger fra hans eller hendes afrejse fra New Zealand, skal den pågældende person anses for at have haft bopæl i Danmark fra hans eller hendes afrejsedato fra New Zealand.
4. Såfremt en person, som har bopæl i Danmark, når en alder, som giver ham eller hende ret til og i øvrigt er berettiget til at modtage new- zealandsk alderspension eller veteranpension, skal den pågældende person ikke længere have ret til at modtage henholdsvis invalideydelse, enkeydelse eller hjemmestøtteydelse til enkemænd.
5. En person, som ikke har nået alderen, der giver ret til newzealandsk alderspension, skal i relation til denne overenskomst ikke anses for at have ret til eller være kvalificeret til at modtage newzealandsk alderspension eller veteranpension.
Artikel 17
Sammenlægning af perioder i relation til newzealandske ydelser
1. Ved afgørelse af om en person opfylder bopælskriterierne for en ydelse omfattet af denne overenskomst, skal den kompetente newzealandske institution
a) for så vidt angår newzealandsk alderspension eller veteranpension, anse en dansk bopælsperiode optjent af den pågældende person efter det fyldte 20. år for at være en periode, hvor den pågældende person både havde bopæl og var tilstedeværende i New Zealand, og
b) for så vidt angår invalideydelse, enkeydelse og hjemmestøtteydelse til enkemænd, anse en dansk bopælsperiode optjent af den pågældende person i henhold til den danske lov om social pension for at være en periode, hvor den pågældende person både havde bopæl og var tilstedeværende i New Zealand.
2. Med hensyn til stk. 1 gælder, at såfremt en bopælsperiode i New Zealand og en dansk bopælsperiode er sammenfaldende, skal den sammenfaldende periode kun tages i betragtning en gang som bopælsperiode i New Zealand.
3. Ved afgørelse af om en person, som har bopæl i New Zealand eller Danmark, har ret til at modtage enkeydelse eller hjemmestøtteydelse til enkemænd, skal et barn, som forsørges af den pågældende person født i Danmark, behandles som om det pågældende barn var født i New Zealand, forudsat
a) når der er tale om en enke, at barnet var undfanget før den sidste afdøde ægtemands død, og
b) når der er tale om en enkemand, at barnet var født før den sidste afdøde hustrus død.
4. Ved afgørelse af om en enke, som har bopæl i New Zealand eller Danmark, er berettiget til at modtage enkeydelse
a) skal den pågældende enke anses for at have optjent en dansk bopælsperiode i enhver periode, hvor hendes sidste afdøde ægtemand optjente en dansk bopælsperiode
b) skal enhver periode kun tages i betratning en gang i tilfælde af, at den pågældende enke og hendes sidste afdøde ægtemand begge optjente danske bopælsperioder, og
c) skal en dansk bopælsperiode optjent af enkens sidste afdøde ægtemand i henhold til den danske lov om social pension anses for en periode, hvor den pågældende ægtemand havde bopæl i New Zealand i relation til fastsættelsen af den pågældende ægtemands bopæl.
Artikel 18
Direkte reduktionsbestemmelser
1. Ved fastsættelsen af en newzealandsk ydelse skal enhver tilsvarende udenlandsk pension, herunder enhver dansk ydelse eller pension, direkte fratrækkes den newzealandske ydelse i overensstemmelse med New Zealands lovgivning. Undtaget herfra er bestemmelserne i artiklerne 19, bogstav d, og 20, bogstav d.
2. Såfremt en person med bopæl i New Zealand modtager dansk pension eller ydelse og en newzealandsk ydelse, skal der i det danske pensions- eller ydelsesbeløb, som fratrækkes den newzealandske ydelse, ses bort fra
a) enhver bankafgift, som pålægges af banker, som er ansvarlige for overførslen af ydelsen eller pensionen til New Zealand, og
b) enhver skat pålagt i henhold til den danske skattelovgivning.
Artikel 19
Beregning af newzealandsk alderspension og
veteranpension til udbetaling i Danmark
1. Såfremt en person med bopæl i Danmark er berettiget til at modtage newzealandsk alderspension eller veteranpension som følge af Artikel 16, skal størrelsen af den pågældende ydelse, efter der er indgivet ansøgning, beregnes i overensstemmelse med følgende formel
antal hele måneders bopæl i New Zealand ........................................ x den maksimale ydelse Y
hvor »Y« er lig med
480 hvis personen er født før 1. april 1932;
492 hvis personen er født mellem 1. april 1932 og 30. juni 1932;
495 hvis personen er født mellem 1. juli 1932 og 30. september 1932;
498 hvis personen er født mellem 1. oktober 1932 og 31 december 1932;
501 hvis personen er født mellem 1. januar 1933 og 31. marts 1933;
504 hvis personen er født mellem 1. april 1933 og 30. juni 1933;
507 hvis personen er født mellem 1. juli 1933 og 30. september 1933;
510 hvis personen er født mellem 1. oktober 1933 og 31. december 1933;
513 hvis personen er født mellem 1. januar 1934 og 31. marts 1934;
516 hvis personen er født mellem 1. april 1934 og 30. juni 1934;
519 hvis personen er født mellem 1. juli 1934 og 30. september 1934;
522 hvis personen er født mellem 1. oktober 1934 og 31. december 1934;
525 hvis personen er født mellem 1. januar 1935 og 31. marts 1935;
528 hvis personen er født mellem 1. april 1935 og 30. juni 1935;
531 hvis personen er født mellem 1. juli 1935 og 30. september 1935;
534 hvis personen er født mellem 1. oktober 1935 og 31. december 1935;
537 hvis personen er født mellem 1. januar 1936 og 31. marts 1936;
540 hvis personen er født efter 31. marts 1936,
under forudsætning af følgende betingelser
a) når antallet af måneders bopæl i New Zealand skal bestemmes, skal kun bopæl efter det fyldte 20. år medregnes
b) alle bopælsperioder i New Zealand siden det fyldte 20. år skal sammenlægges
c) ydelsens maksimumsbeløb er
i) når der er tale om en ugift person: maksimumsydelsen i henhold til New Zealands socialsikringslove til ugifte personer, som ikke bor alene
ii) når der er tale om en gift person: maksimumsydelsen i henhold til New Zealands socialsikringslove til gifte personer, hvis ægtefælle også er berettiget til alderspension eller veteran pension, og
d) der skal ikke tages hensyn til pensioner eller ydelser, som udbetales i henhold til den danske lov om social pension eller anden dansk lovgivning, eller pensioner eller ydelser, der udbetales af et tredieland.
2. Personer bosiddende i Danmark på eller før ikrafttrædelsesdatoen for denne overenskomst, som får udbetalt newzealandsk alderspension eller veteranpension i henhold til afsnit 17 i loven om social velfærd af 1990 (overgangsbestemmelser) skal have ret til at fortsætte med at modtage denne ydelse beregnet i overensstemmelse med den pågældende bestemmelse, såfremt han eller hun vælger dette.
Artikel 20
Beregning af newzealandsk enkeydelse,
hjemmestøtteydelse til enkemænd og invalideydelse
til udbetaling i Danmark
Såfremt en person med bopæl i Danmark er berettiget til at modtage enkeydelse, hjemmestøtteydelse til enkemænd eller invalideydelse som følge af Artikel 16, skal beløbet af denne ydelse, efter indgivelse af ansøgning, beregnes i overensstemmelse med følgende formel
antal hele måneders bopæl i New Zealand ........................................ x den maksimale ydelse 300 måneder
under forudsætning af følgende bestemmelser
a) når antallet af måneders bopæl i New Zealand skal bestemmes, skal kun bopæl efter det fyldte 20. år indgå i beregningen
b) alle bopælsperioder i New Zealand siden det fyldte 20. år skal sammenlægges
c) den maksimale ydelse skal være maksimumsydelsen, som den pågældende person ville være berettiget til at modtage i henhold til New Zealands socialsikringslove, og
d) der skal ikke tages hensyn til pensioner eller ydelser, som udbetales i henhold til den danske lov om social pension eller anden dansk lovgivning, eller pensioner eller ydelser, der udbetales af et tredieland.
Artikel 21
Krav om at stille information til rådighed
En person er ikke berettiget til ydelser i henhold til denne overenskomst eller newzealandsk lovgivning, såfremt den pågældende person undlader at give den kompetente newzealandske institution enhver form for information, som den pågældende person har adgang til, og som er juridisk nødvendig med henblik på at fastslå
a) om der er ret til en newzealandsk ydelse, eller
b) størrelsen af den pension eller ydelse, der skal betales i henhold til overenskomsten eller newzealandsk lovgivning.
Artikel 22
Betaling af supplerende ydelser og tillæg
1. Såfremt en person med bopæl i New Zealand bliver berettiget til at modtage en newzealandsk ydelse som følge af artikel 17, skal den kompetente, newzealandske institution også betale den pågældende person enhver supplerende ydelse eller tillæg, som der er mulighed for i henhold til newzealandsk lovgivning, og som den pågældende person er berettiget til.
2. Såfremt en person med bopæl i Danmark bliver berettiget til at modtage en newzealandsk ydelse som følge af denne overenskomst, skal størrelsen af denne ydelse ikke inkludere nogen yderligere supplerende ydelse eller tillæg, som ville blive udbetalt i henhold til newzealandsk lovgivning, hvis den pågældende person havde bopæl i New Zealand.
Artikel 23
Bopæl i tredieland
En person som
a) har bopæl i New Zealand,
b) er berettiget til at modtage en ydelse alene som følge af anvendelsen af Artikel 17's sammenlægningsbestemmelser, og
c) enten i) rejser fra New Zealand med det formål at tage fast bopæl i et tredieland i en periode på over 26 uger, eller ii) har fast bopæl i et tredieland i en periode på over 26 uger
er ikke berettiget til at modtage newzealandsk alderspension eller veteranpension, mens den pågældende befinder sig udenfor New Zealand eller Danmark, medmindre han eller hun er berettiget til at modtage newzealandsk alderspension eller veteranpension i henhold til en socialsikringsoverenskomst, som New Zealand har indgået med det pågældende tredieland.
AFSNIT V
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
Artikel 24
Administrativ aftale
De kompetente myndigheder i de to kontraherende stater, eller myndigheder udpeget af disse, skal
a) indgå den fornødne administrative aftale med henblik på anvendelsen af denne overenskomst,
b) meddele hinanden alle oplysninger om foranstaltninger, de har truffet med henblik på anvendelsen af denne overenskomst,
c) meddele hinanden alle oplysninger om ændringer i deres lovgivning, der kan berøre anvendelsen af denne overenskomst,
d) i den ovennævnte administrative aftale udpege kontaktorganer med henblik på at lette gennemførelsen af denne overenskomst.
Artikel 25
Gensidig bistand
Med henblik på anvendelsen af denne overenskomst
a) skal de kontraherende staters kompetente myndigheder og institutioner yde hinanden administrativ bistand som om, det drejede sig om gennemførelse af deres egen lovgivning. Sådan gensidig administrativ bistand ydes som regel vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner,
b) kan de kontraherende staters myndigheder og institutioner forhandle direkte med hinanden. Ved sådan forhandling anvendes det engelske sprog,
c) kan de kontraherende staters myndigheder, institutioner, nævn og domstole ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at de er affattet på den anden kontraherende stats officielle sprog.
Artikel 26
Fritagelse for gebyrer
1. Enhver i en kontraherende stats lovgivning hjemlet fritagelse for eller nedsættelse af afgifter, stempel-, rets- eller registreringsgebyrer for akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til en kontraherende stats lovgivning, skal udstrækkes til også at omfatte tilsvarende akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning eller i henhold til denne overenskomst.
2. Alle erklæringer, dokumenter og attester, der kan kræves fremlagt i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst, er fritaget for bekræftelse eller legalisering af diplomatiske eller konsulære myndigheder.
Artikel 27
Ansøgning om pensioner og ydelser
Ansøgning om pensioner eller ydelser indgives i overensstemmelse med bestemmelserne i den administrative aftale, der skal indgås i medfør af artikel 24.
Artikel 28
Indgivelse af ansøgning, erklæring og anke
Enhver ansøgning, erklæring eller anke, der i medfør af en kontraherende stats lovgivning skal være fremsat overfor en myndighed, institution, nævn eller domstol i den pågældende stat inden en bestemt frist, skal anses for rettidigt indgivet, såfremt den inden for samme frist er indgivet til en tilsvarende myndighed, institution, nævn eller domstol i den anden kontraherende stat. I så fald skal den myndighed, institution, nævn eller domstol, der har modtaget nævnte ansøgning, erklæring eller anke, straks oversende den, enten direkte eller gennem de kompetente myndigheder i den pågældende stat, til den kompetente myndighed, institution, nævn eller domstol i den førstnævnte stat. Datoen for indgivelse af en sådan ansøgning, erklæring eller anke til en myndighed, institution, nævn eller domstol i den anden kontraherende stat skal anses for at være datoen for dens indgivelse til den kompetente myndighed, institution, nævn eller domstol, der skal behandle den.
Artikel 29
Valuta
1. Betaling i henhold til denne overenskomst kan lovligt foretages i den udbetalende kontraherende stats valuta.
2. Ved iværksættelse af valutarestriktioner fra en af de kontraherende staters side, skal de to regeringer øjeblikkeligt og i fællesskab tage skridt til at sikre overførsel af de nødvendige pengebeløb mellem deres områder med henblik på at opfylde denne overenskomst.
Artikel 30
Tilbagesøgning af for meget betalte beløb
1. Såfremt den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater, i forbindelse med fastsættelse eller fornyet fastsættelse af pensioner og ydelser i henhold til denne overenskomst, har udbetalt et for stort beløb til en modtager i forhold til, hvad han eller hun er berettiget til, kan den pågældende institution anmode den anden kontraherende stats kompetente institution, som har ansvar for udbetaling af tilsvarende ydelser til den pågældende modtager, om at fratrække det for meget betalte beløb i efterbetalinger, som den skal betale til modtageren. Sidstnævnte institution skal overføre det fratrukne beløb til kreditorinstitutionen. I tilfælde, hvor for meget betalte beløb ikke kan fratrækkes efterbetalinger, skal bestemmelserne i stk. 2 anvendes.
2. Når den kompetente institution i en af de kontraherende stater har udbetalt et for stort beløb til en modtager af ydelser i forhold til, hvad han eller hun er berettiget til, kan den pågældende institution indenfor de betingelser og grænser, der er fastsat i lovgivningen som den administrerer, anmode den kompetente institution i den anden kontraherende stat, som er ansvarlig for betaling af ydelser til den pågældende modtager, om at fratrække det for meget betalte beløb i beløbene, som den betaler til den pågældende modtager. Den sidtnævnte institution skal foretage reduktionen i henhold til de betingelser og indenfor de grænser, der er fastsat for sådanne modregninger i lovgivningen, som den administrerer, på samme måde som hvis den selv havde udbetalt det for meget betalte beløb, og skal overføre det fratrukne beløb til kreditorinstitutionen.
3. Beløb fratrukket af en af de kontraherende staters kompetente institution i henhold til stk. 1 og ethvert beløb modtaget af denne institution i henhold til de i stk. 2 anførte ordninger skal sendes til den anden kompetente institution efter aftale mellem de kompetente institutioner eller i henhold til den administrative aftale udarbejdet i overensstemmelse med artikel 24.
Artikel 31
Bilæggelse af tvister
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal i det omfang det er muligt bilægge enhver tvist, der opstår med hensyn til fortolkning eller anvendelse af denne overenskomst, i overensstemmelse med overenskomstens ånd og fundamentale principper.
2. De kontraherende stater skal omgående have samråd på anmodning fra den ene eller den anden stat vedrørende sager, der ikke er blevet bilagt af de kompetente myndigheder i henhold til stk. 1.
3. Såfremt tvisten ikke er bilagt inden seks måneder fra det første samråd foreskrevet i stk. 2, skal den overgives til en voldgiftsret, hvis sammensætning og procedure fastsættes af de kontraherende stater. Voldgiftsretten skal bilægge tvisten i overensstemmelse med overenskomstens fundamentale principper og ånd. Voldgiftrettens beslutning er endelig og bindende for de kontraherende stater.
AFSNIT VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 32
Overgangsbestemmelser
1. Denne overenskomst begrunder ikke ret til betaling af pensioner eller ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for dens ikrafttræden. Startdatoen for betaling af en pension eller ydelse, der skal udbetales som følge af denne overenskomst, fastsættes i overensstemmelse med socialsikringslovgivningen i den pågældende kontraherende stat.
2. Med forbehold af artikel 14 skal enhver forsikringsperiode og dermed ligestillet periode og enhver beskæftigelses- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt i henhold til en kontraherende stats lovgivning forud for denne overenskomsts ikrafttræden, tages i betragtning ved afgørelsen af ret til ydelser i henhold til denne overenskomst.
3. Rettigheder kan erhverves i henhold til denne overenskomst selvom de vedrører en socialsikringsbegivenhed, der er indtruffet forud for overenskomstens ikrafttræden, jf. dog forbeholdet i stk. 2.
4. Modtages en ansøgning herom, skal en pension eller ydelse, der er bevilget forud for denne overenskomsts ikrafttræden, fastsættes påny i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst. Disse pensioner og ydelser kan også fastsættes påny uden at der foreligger en ansøgninger herom, men den fornyede fastsættelse må ikke medføre en reduktion af den betalte pension eller ydelse.
Artikel 33
Revision af overenskomsten
De kontraherende stater kan til enhver tid i enighed beslutte at revidere enhver af bestemmelserne i denne overenskomst.
Artikel 34
Ikrafttrædelse og ophør
1. Begge kontraherende stater skal skriftligt notificere hinanden om, at de har gennemført deres respektive lovbestemte og forfatningsmæssige procedurer, der er nødvendige for, at denne overenskomst kan træde i kraft. Overenskomsten træder i kraft på den første dag i den tredie måned efter datoen for den sidste notifikation.
2. Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil udløbet af 12 måneder fra datoen for, at en af de kontraherende stater fra den anden kontraherende stat modtager en skriftlig underretning via diplomatiske kanaler om, at den pågældende stat har til hensigt at bringe overenskomsten til ophør, jf. dog stk. 3.
3. I tilfælde af at denne overenskomst bringes til ophør i henhold til stk. 2, skal overenskomsten fortsætte med at have effekt i relation til alle personer, der som følge af denne overenskomst
a) modtager pension eller ydelse på ophørsdatoen, eller
b) ville være berettiget til at modtage pension eller ydelse, og som forud for udløbet af perioden, der henvises til i stk. 2, har indgivet ansøgning herom.
Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt bemyndiget af deres regeringer, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget den 6. maj 1997 i Wellington i to eksemplarer på henholdsvis dansk og engelsk, hvilke tekster skal have samme gyldighed.
FOR KONGERIGET DANMARKS FOR NEW ZEALANDS
REGERING REGERING
OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG NEW ZEALANDS REGERING OM SOCIAL SIKRING
Kongeriget Danmarks regering og New Zealands regering (i det følgende betegnet som de »kontraherende stater«), der har besluttet at samarbejde på socialsikringsområdet, har vedtaget at indgå en overenskomst med dette formål, og er blevet enige om følgende
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Ingen