Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (EF-asylkonventionen)

ARTIKEL 1

1. I denne konvention forstås ved

a) udlænding: enhver person, der ikke er statsborger i en medlemsstat;

b) asylansøgning: ansøgning, ved hvilken en udlænding anmoder en medlemsstat om beskyttelse i henhold til Geneve-konventionen under påberåbelse af at have status som flygtning efter artikel 1 i Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen;

c) asylansøger: en udlænding, der har indgivet en asylansøgning, som der endnu ikke er taget endelig stilling til;

d) behandling af en asylansøgning: samtlige foranstaltninger vedrørende behandling samt afgørelser truffet eller domme afsagt af de kompetente myndigheder i forbindelse med en asylansøgning med undtagelse af procedurerne til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning i henhold til bestemmelserne i denne konvention;

e) opholdstilladelse: enhver tilladelse udstedt af en medlemsstats myndigheder, hvorefter en udlænding kan opholde sig på medlemsstatens område, bortset fra visa og tilladelser til at blive i landet udstedt under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse eller asyl;

f) indrejsevisum: tilladelse eller afgørelse fra en medlemsstat med henblik på, at en udlænding kan indrejse på dens område med forbehold af, at de øvrige indrejsebetingelser er opfyldt;

g) transitvisum: tilladelse eller afgørelse fra en medlemsstat med henblik på, at en udlænding kan gennemrejse dens område eller passere gennem transitområdet i en havn eller lufthavn med forbehold af, at de øvrige transitbetingelser er opfyldt.

2. Arten af visummet bestemmes på baggrund af de i stk. 1, litra f) og g), opstillede definitioner.

ARTIKEL 2 Medlemsstaterne bekræfter på ny deres forpligtelser i henhold til Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen, uden nogen som helst geografisk begrænsning af disse instrumenters anvendelsesområde, og deres tilsagn om at samarbejde med tjenestegrenene under De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge med henblik på anvendelsen af disse retsakter.

ARTIKEL 3 1. Medlemsstaterne forpligter sig til at sørge for, at enhver udlænding, der ved grænsen eller på deres område indgiver en asylansøgning til en af dem, får denne ansøgning behandlet.

2. Denne ansøgning behandles af en enkelt medlemsstat, der bestemmes efter kriterierne i denne konvention. Kriterierne som er defineret i artikel 4-8 finder anvendelse i den anførte rækkefølge.

3. Denne ansøgning behandles af medlemsstaten i overensstemmelse med dens nationale lovgivning og dens internationale forpligtelser.

4. Hver medlemsstat har ret til at behandle en asylansøgning, som den får forelagt af en udlænding, selv om behandlingen af ansøgningen ikke påhviler den efter kriterierne i denne konvention, såfremt asylansøgeren samtykker heri.

Den medlemsstat, der er ansvarlig efter ovennævnte kriterier, bliver herefter frigjort for sine forpligtelser, der overgår til den medlemsstat, der ønsker at behandle asylansøgningen. Sidstnævnte stat underretter den medlemsstat, der er ansvarlig efter nævnte kriterier, hvis denne har fået forelagt ansøgningen.

5. Enhver medlemsstat bevarer muligheden for i medfør af sin nationale lovgivning at sende en asylansøger til et tredjeland under overholdelse af bestemmelserne i Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen.

6. Proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der efter denne konvention er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indledes, så snart en asylansøgning indgives for første gang i en medlemsstat.

7. Den medlemsstat, asylansøgningen er indgivet til, skal på de i artikel 13 fastsatte betingelser og for at afslutte proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, tilbagetage en asylansøger, der befinder sig i en anden medlemsstat og der har indgivet en asylansøgning efter at have trukket sin ansøgning tilbage under proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig.

Denne forpligtelse ophører, hvis asylansøgeren i mellemtiden har forladt medlemsstaternes område i en periode på mindst tre måneder eller af en medlemsstat har fået udstedt en opholdstilladelse med en varighed på mere end tre måneder.

ARTIKEL 4 Hvis et medlem af asylansøgerens familie i en medlemsstat er blevet anerkendt som flygtning i henhold til Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen, og opholder sig lovligt der, er denne stat ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, hvis de interesserede parter ønsker det.

Det pågældende familiemedlem kan kun være asylansøgerens ægtefælle eller hans ugifte mindreårige barn på under atten år eller, hvis asylansøgeren selv er et ugift mindreårigt barn på under atten år, hans far eller mor.

ARTIKEL 5 1. Er asylansøgeren i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, er den medlemsstat, der har udstedt denne, ansvarlig for behandling af asylansøgningen.

2. Er asylansøgeren i besiddelse af et gyldigt visum, er den medlemsstat, der har udstedt dette, ansvarlig for behandling af asylansøgningen, undtagen i følgende tilfælde

a) Er det pågældende visum udstedt med skriftlig tilladelse fra en anden medlemsstat, er det denne, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Når en medlemsstat, navnlig af sikkerhedshensyn, forud hører den centrale myndighed i en anden medlemsstat, udgør dennes samtykke ikke en skriftlig tilladelse i henhold til denne bestemmelse.

b) Indgiver en asylansøger, der er i besiddelse af et transitvisum, sin ansøgning i en anden medlemsstat, hvor han ikke er underlagt visumpligt, er det denne stat, som er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

c) Indgiver en asylansøger, der er i besiddelse af et transitvisum, sin ansøgning i den stat, som har udstedt visummet, og som har fået skriftlig bekræftelse fra konsulat- eller diplomattjenesten i bestemmelsesmedlemsstaten om, at den visumfritagne udlænding opfylder betingelserne for indrejse i denne stat, er sidstnævnte stat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

3. Er asylansøgeren i besiddelse af flere gyldige opholdstilladelser eller visa, der er udstedt af forskellige medlemsstater, er følgende medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen

a) Den stat, der har udstedt den opholdstilladelse, som giver ret til det længste ophold, eller hvis opholdstilladelserne giver ret til ophold af samme varighed, den stat, som har udstedt den opholdstilladelse, der udløber senest.

b) Den stat, som har udstedt det visum, der udløber senest, når de forskellige visa er af samme art.

c) I tilfælde af visa af forskellig art, den stat, der har udstedt det visum, som har den længste varighed, eller i tilfælde af samme varighed den stat, som har udstedt det visum, der udløber senest. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere transitvisa, der er udstedt ved forevisning af et indrejsevisum til en anden medlemsstat. I dette tilfælde er det sidstnævnte medlemsstat, der er ansvarlig.

4. Er asylansøgeren kun i besiddelse af en eller flere opholdstilladelser, der har været forældet i under to år, eller et eller flere visa, der har været forældet i under seks måneder, og hvormed han faktisk har kunnet rejse ind på en medlemsstats område, finder stk. 1, 2 og 3 anvendelse, så længe udlændingen ikke har forladt medlemsstaternes område.

Når asylansøgeren er i besiddelse af en eller flere opholdstilladelser, der har været forældet i over to år, eller et eller flere visa, der har været forældet i over seks måneder, og hvormed han faktisk har kunnet indrejse på en medlemsstats område, og hvis udlændingen ikke har forladt EF-området, er den medlemsstat, i hvilken ansøgningen er indgivet, ansvarlig.

ARTIKEL 6 Har en asylansøger ulovligt overskredet grænsen til en medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen fra en stat, der ikke er medlem af EF, og kan det bevises, at den pågældende er indrejst i denne medlemsstat, er den nævnte medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

Denne medlemsstats ansvar ophører imidlertid, hvis det kan bevises, at asylansøgeren har opholdt sig i den medlemsstat, hvor han har indgivet sin ansøgning, i mindst 6 måneder forud for indgivelsen af ansøgningen. Det er i så fald sidstnævnte medlemsstat, der er anvarlig for behandling af asylansøgningen.

ARTIKEL 7 1. Det er den medlemsstat, der er ansvarlig for kontrollen med udlændingens indrejse på medlemsstaternes område, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, undtagen hvis udlændingen efter lovligt at være indrejst i en medlemsstat, hvor han er fritaget for visum, indgiver sin asylansøgning i en anden medlemsstat, hvor han ligeledes er fritaget for visum ved indrejse på statens område. I så fald er sidstnævnte stat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

2. Indtil ikrafttrædelsen af en aftale mellem medlemsstaterne om de nærmere regler for overskridelse af de ydre grænser, anses en medlemsstat, der tillader transit uden visum i transitzonen i sine lufthavne, ikke som ansvarlig for indrejsekontrollen for så vidt angår rejsende, der ikke forlader transitzonen.

3. Indgives asylansøgningen under transit i en lufthavn i en medlemsstat, er denne stat ansvarlig for behandlingen.

ARTIKEL 8 Kan det ikke afgøres på grundlag af de øvrige kriterier i denne konvention, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af asylansøgningen, er det den første medlemsstat, som asylansøgningen er indgivet til, der er ansvarlig for behandlingen.

ARTIKEL 9 Enhver medlemsstat kan, selv om den ikke er ansvarlig for behandlingen efter kriterierne i denne konvention, af humanitære grunde, navnlig af familiemæssige eller kulturelle hensyn, behandle en asylansøgning på begæring af en anden medlemsstat under forudsætning af, at asylansøgeren ønsker dette.

Giver den adspurgte medlemsstat tilsagn om at behandle asylansøgningen, overgår ansvaret for behandlingen af ansøgningen til denne stat.

ARTIKEL 10 1. Den medlemsstat, der efter kriterierne i denne konvention er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er forpligtet til

a) på de i artikel 11 fastsatte betingelser at overtage en asylansøger, der har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat,

b) at afslutte behandlingen af asylansøgningen,

c) på de i artikel 13 fastsatte betingelser igen at tillade indrejse for eller at tilbagetage en asylansøger, hvis ansøgning er under behandling, og som ulovligt opholder sig i en anden medlemsstat,

d) på de i artikel 13 fastsatte betingelser at tilbagetage en asylansøger, som har tilbagekaldt sin ansøgning under behandlingen, og som har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat,

e) på de i artikel 13 fastsatte betingelser at tilbagetage en udlænding, hvis ansøgning den har afslået, og som ulovligt opholder sig i en anden medlemsstat.

2. Udsteder en medlemsstat en opholdstilladelse af en varighed på over tre måneder til en asylansøger, overgår de i stk. 1, litra a)-e) nævnte forpligtelser til den.

3. De i stk. 1, litra a)-d) nævnte forpligtelser ophører, hvis den pågældende udlænding har forladt medlemsstaternes område i mindst tre måneder.

4. De i stk. 1, litra d) og e), nævnte forpligtelser ophører, hvis den stat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, som følge af tilbagekaldelse af ansøgningen eller afslag på denne, har truffet og faktisk iværksat de nødvendige foranstaltninger for at udlændingen kan vende tilbage til sit hjemland eller til et andet land, hvori han lovligt kan rejse ind.

ARTIKEL 11 1. En medlemsstat, der har fået forelagt en asylansøgning, og som mener, at en anden medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, kan snarest muligt og i hvert fald inden 6 måneder efter, at asylansøgningen er indgivet, anmode sidstnævnte medlemsstat om at overtage asylansøgeren.

Fremsættes der ikke anmodning om overtagelse af sagen inden for nævnte frist på 6 måneder, påhviler ansvaret for behandling af asylansøgningen den stat, der har fået forelagt ansøgningen.

2. Anmodningen om overtagelse skal omfatte tilstrækkelige oplysninger til, at den adspurgte medlemsstat kan fastslå sit ansvar under hensyn til de i denne konvention fastlagte kriterier.

3. Fastsættelsen af, hvilken stat der er ansvarlig efter disse kriterier, sker på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor asylansøgeren første gang indgiver sin ansøgning til en medlemsstat.

4. Medlemsstaten skal tage stilling til anmodningen om overtagelse senest 3 måneder efter anmodningens forelæggelse. Hvis der ikke foreligger noget svar ved udløbet af denne frist, anses anmodningen om overtagelse for imødekommet.

5. Overførsel af asylansøgeren fra den medlemsstat, hvor der er indgivet asylansøgning, til den medlemsstat, som er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, skal ske senest en måned efter, at anmodningen om overtagelse er blevet imødekommet, eller en måned efter afslutningen af udlændingens eventuelle appel af afgørelsen om overførsel, hvis denne procedure har opsættende virkning.

6. Der kan inden for rammerne af artikel 18 fastsættes yderligere bestemmelser om de nærmere enkeltheder med hensyn til overtagelse.

ARTIKEL 12 Indgiver en asylansøger, der befinder sig på en medlemsstats område, en asylansøgning til en anden medlemsstats kompetente myndigheder, påhviler det den medlemsstat, på hvis område ansøgeren befinder sig, at fastsætte, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Den medlemsstat, på hvis område ansøgeren befinder sig, underrettes straks af den medlemsstat, der har fået forelagt ansøgningen, og betragtes derefter ved anvendelsen af denne konvention som den medlemsstat, asylansøgningen er indgivet til.

ARTIKEL 13 1. Tilbagetagelse af en asylansøger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 7, og artikel 10, foregår efter følgende regler

a) Anmodning om tilbagetagelse skal omfatte tilstrækkelige oplysninger til, at den anmodede stat kan fastslå, at den er ansvarlig i overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, og artikel 10.

b) Den stat, der anmodes om tilbagetagelse, skal give svar på anmodningen senest 8 dage efter forelæggelsen af anmodningen. Staten er forpligtet til faktisk at tilbagetage asylansøgeren så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at den har givet tilsagn om tilbagetagelse.

2. Der kan inden for rammerne af artikel 18 fastsættes yderligere bestemmelser om de nærmere enkeltheder med hensyn til tilbagetagelse.

ARTIKEL 14 1. Medlemsstaterne udveksler gensidigt

- oplysninger om love eller andre retsforskrifter eller national praksis, som gælder med hensyn til asyl,

- statistiske oplysninger vedrørende den månedlige tilgang af asylansøgere og deres fordeling efter nationalitet. Disse oplysninger fremsendes hver tredje måned via Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber, som sørger for videresendelse til medlemsstaterne, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge.

2. Medlemsstaterne kan gensidigt udveksle

- generelle oplysninger vedrørende nye tendenser med hensyn til asylansøgninger,

- generelle oplysninger vedrørende forholdene i asylansøgernes oprindelige hjemland eller seneste opholdsland.

3. Ønsker den medlemsstat, der fremsender de i stk. 2 nævnte oplysninger, at disse skal holdes fortrolige, skal de øvrige medlemsstater overholde dette.

ARTIKEL 15 1. Medlemsstaterne meddeler enhver medlemsstat, der anmoder herom, de individuelle oplysninger, som er nødvendige for

- at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning;

- at behandle asylansøgningen;

- at gennemføre enhver forpligtelse efter denne konvention.

2. Disse oplysninger må kun vedrøre

- asylansøgerens og dennes eventuelle familiemedlemmers identitet (efternavn, fornavn, (evt. tidligere navn), kaldenavn eller pseudonym, (nuværende og tidligere) nationalitet, fødselsdato og fødested);

- identitetspapirer og rejselegitimation (referencenumre, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted osv.);

- øvrige oplysninger, der er nødvendige for fastslåelsen af ansøgerens identitet;

- opholdssteder og rejseruter;

- opholdstilladelser eller visa udstedt af en medlemsstat;

- stedet, hvor ansøgningen er indgivet;

- dato for en eventuel indgivelse af en tidligere asylansøgning, dato for indgivelse af den aktuelle ansøgning, status over sagsbehandlingen og eventuelt indholdet af den trufne afgørelse.

3. En medlemsstat kan desuden anmode en anden medlemsstat om at meddele de grunde, som asylansøgeren har fremført for sin ansøgning, og i givet fald grundene til statens afgørelse i sagen. Den adspurgte medlemsstat tager stilling til, om den kan efterkomme den forelagte anmodning. Under alle omstændigheder er asylansøgerens samtykke en betingelse for udlevering af oplysningerne.

4. Denne udveksling af oplysninger sker på foranledning af en medlemsstat og kan kun formidles af de myndigheder, som hver medlemsstat har udpeget og meddelt det i artikel 18 nævnte udvalg.

5. Disse oplysninger må kun anvendes til de i stk. 1 anførte formål. De må kun meddeles de myndigheder og retsinstanser i hver medlemsstat, der har til opgave

- at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen,

- at behandle asylansøgningen.

- at gennemføre enhver forpligtelse efter denne konvention.

6. Den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, påser, at de er korrekte og ajourførte.

Viser det sig, at den pågældende medlemsstat har meddelt urigtige oplysninger, eller oplysninger som ikke burde have været meddelt, underrettes modtagermedlemsstaterne straks herom. Disse skal berigtige eller tilintetgøre oplysningerne.

7. En asylansøger har ret til efter anmodning at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er blevet udvekslet vedrørende ham, så længe de står til rådighed.

Konstaterer han, at disse oplysninger er urigtige, eller at de ikke burde have været meddelt, har han ret til at kræve, at de berigtiges eller tilintetgøres. Denne ret udøves på de i stk. 6 nævnte betingelser.

8. De berørte medlemsstater registrerer fremsendelsen og modtagelsen af de udvekslede oplysninger.

9. Disse oplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålet med deres udveksling. Den berørte medlemsstat undersøger på et passende tidspunkt, om det er nødvendigt at opbevare dem.

10. De indsendte oplysninger skal i hvert fald nyde mindst den samme beskyttelse, som modtagerlandet giver oplysninger af lignende art.

11. Hvis oplysningerne ikke undergives elektronisk databehandling, men behandles på anden måde, skal hver medlemsstat træffe passende foranstaltninger med henblik på overholdelsen af denne artikel ved effektiv kontrol. Råder en medlemsstat over en kontrolinstans som nævnt i stk. 12, kan den pålægge denne instans at udføre kontrollen.

12. Ønsker en eller flere medlemsstater at datamatisere behandlingen af nogle eller alle de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger, må dette kun ske, hvis alle de berørte lande har vedtaget lovgivning vedrørende sådan databehandling til gennemførelse af principperne i Strasbourg-konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af personer med hensyn til automatisk behandling af data af personlig karakter, og disse lande har henlagt til en passende national instans at føre uafhængig kontrol med behandlingen og udnyttelsen af de data, der er videregivet i henhold til nærværende konvention.

ARTIKEL 16 1. Enhver medlemsstat kan fremlægge forslag for det i artikel 18 nævnte udvalg med henblik på revision af denne konvention i det øjemed at fjerne eventuelle vanskeligheder i forbindelse med dens gennemførelse.

2. Viser det sig, at det er nødvendigt at foretage en revision eller en ændring af denne konvention af hensyn til virkeliggørelsen af målene i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, når denne virkeliggørelse især vedrører indførelsen af en harmoniseret asylpolitik og en fælles visumpolitik, indkalder den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet for De Europæiske Fællesskaber, til et møde i det i artikel 18 nævnte udvalg.

3. Revisionen eller ændringen af denne konvention vedtages af det i artikel 18 nævnte udvalg og træder i kraft i overensstemmelse med artikel 22.

ARTIKEL 17 1. Møder en medlemsstat større vanskeligheder, der skyldes en grundlæggende ændring af de omstændigheder, der ligger til grund for indgåelsen af denne konvention, kan denne medlemsstat forelægge spørgsmålet for det i artikel 18 nævnte udvalg, således at dette kan fremsætte forslag for medlemsstaterne om foranstaltninger til imødegåelse af situationen eller vedtage den nødvendige revision eller ændring af denne konvention, idet denne revision eller ændring træder i kraft på betingelserne i artikel 16, stk. 3.

2. Foreligger den i stk. 1 nævnte situation stadig efter seks måneder, kan udvalget, der træffer afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 2, tillade, at den medlemsstat, der er berørt af denne forandring, midlertidigt suspenderer anvendelsen af konventionens bestemmelser, uden at denne suspension kan være til hinder for gennemførelsen af målene i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller stride mod andre af medlemsstaternes internationale forpligtelser.

3. Har udvalget ikke forinden kunnet nå til enighed, fortsætter det, så længe den i stk. 2 nævnte suspension er i kraft, sit arbejde med henblik på at revidere denne konventions bestemmelser.

ARTIKEL 18 1. Der nedsættes et udvalg bestående af en regeringsrepræsentant fra hver medlemsstat.

Formandsskabet i dette udvalg varetages af den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet for De Europæiske Fællesskaber.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan deltage i drøftelserne i udvalget og de i stk. 4 nævnte arbejdsgrupper.

2. Udvalget har til opgave på anmodning af en eller flere medlemsstater at behandle ethvert generelt spørgsmål vedrørende anvendelsen og fortolkningen af denne konvention.

Udvalget fastlægger de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 11, stk. 6, og artikel 13, stk. 2, og meddeler den i artikel 17, stk. 2, nævnte tilladelse.

Udvalget vedtager i henhold til artikel 16 og 17 ændringer eller revisioner af denne konvention.

3. Udvalget træffer sine afgørelser med enstemmighed, undtagen når det træffer afgørelse i henhold til artikel 17, stk. 2, i hvilket tilfælde det vedtager afgørelsen med et flertal på totredjedele af dets medlemmers stemmer.

4. Udvalget udarbejder sine procedureregler og kan nedsætte arbejdsgrupper.

Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber varetager sekretariatsopgaverne for udvalget og arbejdsgrupperne.

ARTIKEL 19 For så vidt angår Kongeriget Danmark gælder denne konvention ikke for Færøerne og Grønland, medmindre Kongeriget Danmark fremsætter anden erklæring. En sådan erklæring kan fremsættes til enhver tid ved meddelelse til Irlands regering, som underretter regeringerne i de øvrige medlemsstater herom.

For så vidt angår Den Franske Republik gælder bestemmelserne i denne konvention kun for Den Franske Republiks europæiske område.

For så vidt angår Kongeriget Nederlandene gælder bestemmelserne i denne konvention kun for Kongeriget Nederlandenes europæiske område.

For så vidt angår Det Forenede Kongerige gælder bestemmelserne i denne konvention kun for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. De gælder ikke for de europæiske områder, for hvilket Det Forenede Kongerige er ansvarlig for udenrigsanliggender, medmindre Det Forenede Kongerige fremsætter anden erklæring. En sådan erklæring kan fremsættes til enhver tid ved meddelelse til Irlands regering, som underretter regeringerne i de øvrige medlemsstater herom.

ARTIKEL 20 Der kan ikke tages forbehold over for denne konvention.

ARTIKEL 21 1. Denne konvention er åben for tiltrædelse for enhver stat, der bliver medlem af De Europæiske Fælleskaber. Tiltrædelsesdokumenterne vil blive deponeret hos Irlands regering.

2. Den træder i kraft for enhver stat, der tiltræder den, den første dag i den tredje måned efter deponeringen af tiltrædelsesdokumentet.

ARTIKEL 22 1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos Irlands regering.

2. Irlands regering underretter regeringerne i de øvrige medlemsstater om deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den tredje måned, efter at den sidste signatarstat har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

Den stat, hvor ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne er deponeret, skal underrette medlemssstaterne om datoen for denne konventions ikrafttræden. Efter at samtlige 12 signatarstater (Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland) den 13. juni 1997 havde ratificeret konventionen, trådte denne i kraft den 1. september 1997.

Konventionen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Konventionen, der er åben for tiltrædelse for enhver stat, der bliver medlem af De Europæiske Fællesskaber, er efterfølgende tiltrådt af Sverige og Østrig med virkning fra den 1. oktober 1997.

Det forventes, at Finland vil tiltræde konventionen inden udgangen af 1997.

Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater

(EF-asylkonventionen)

I henhold til kgl. resolution af 7. juni 1991 undertegnede og

ratificerede Danmark den 13. juni 1991 i Luxembourg og Dublin, den

af de andre 11 EF-medlemsstater den 15. juni 1990 i Dublin

undertegnede konvention om fastsættelse af, hvilken stat der er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af

De Europæiske Fællesskabers medlemsstater.

Konventionen har følgende ordlyd

Konvention om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND.

Som TAGER det mål i BETRAGTNING, som Det Europæiske Råd opstillede den 8.-9. december 1989 i Strasbourg om harmonisering af asylpolitikken;

Som ER fast BESLUTTET PÅ, i overenstemmelse med deres fælles humanitære tradition, at sikre flygtninge en passende beskyttelse i overensstemmelse med Geneve-konventionen af 28. juli 1951, ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, om flygtninges retsstilling, i det følgende benævnt henholdsvis »Geneve-konventionen« og »New York-protokollen«;

Som TAGER I BETRAGTNING, at det er det fælles mål at etablere et område uden indre grænser, hvor navnlig fri bevægelighed for personer er sikret i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som ændret ved Den Europæiske Fælles Akt;

Som ER BEVIDSTE om nødvendigheden af at træffe foranstaltninger for at undgå, at virkeliggørelsen af dette mål giver anledning til situationer, hvor en asylansøger i for lang tid nærer uvished om, hvilken behandling hans asylansøgning vil få, og som tilstræber at give alle asylansøgere sikkerhed for, at deres ansøgning vil blive behandlet af en af medlemsstaterne, og at undgå, at asylansøgere sendes fra den ene medlemsstat til den anden, uden at nogen af disse stater erklærer sig kompetent til at behandle asylansøgningen;

Som TILSTRÆBER at videreføre den dialog, der er indledt med De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge, med henblik på at opfylde ovennævnte mål;

Som med henblik på denne konventions gennemførelse ER BESLUTTET PÅ at iværksætte et nært samarbejde ved hjælp af forskellige midler, bl.a. udveksling af oplysninger;

HAR BESLUTTET AF INDGÅ DENNE KONVENTION OG HAR MED HENBLIK HERPÅ SOM BEFULDMÆGTIGEDE UDPEGET

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

Melchior Wathelet

Vicepremierminister, justitsminister samt minister for små og mellemstore virksomheder

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING

Hans Engell

Justitsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Dr. Helmut Ruckriegel

Ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland i Dublin

Wolfgang Schauble

Forbundsindenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK

Ioannis Vassiliades

Minister for offentlig orden

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN

Jose Luis Corcuera

Indenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

Pierre Joxe

Indenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND

Ray Burke

Justits- og kommunikationsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Antonio Gava

Indenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG

Marc Fischbach

Undervisningsminister, justitsminister, minister for offentligt ansatte

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

Ernst Maurits Henricus Hirsch Ballin

Justitsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

Manuel Pereira

Indenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

David Waddington

Indenrigsminister

Sir Nicholas Maxted Fenn, KCMG

Ambassadør for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i Dublin

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER

Ingen