Legislator Case Law & Legislation
L19970010964 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. september 1995 med Indien vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

Statutory Text (20 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1) skal udtrykket »investering« omfatte enhver form for aktiver, oprettet eller erhvervet i overensstemmelse med de nationale love i den kontraherende part, på hvis territorium investeringen er foretaget, og i særdeleshed, men ikke udelukkende

(i) løsøre og fast ejendom såvel som enhver anden rettighed, såsom leasing-kontrakter, realkredit, tilbageholdelses- og panterettigheder, forlods og kautionskrav og alle andre lignende rettigheder,

(ii) andele, aktier eller andre former for deltagelse i et firma eller en virksomhed og gældsbeviser og gæld i et firma eller en virksomhed,

(iii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge og opfyldelse af kontrakt af finansiel værdi,

(iv) industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsrettigheder, patenter, firmanavne, tekniske processer, varemærker, goodwill og know-how i henhold til de relevante love i den respektive kontraherende part,

(v) koncessioner eller andre rettigheder, som er tildelt ved lov eller kontrakt, herunder koncessioner til eftersøgning og udvinding af olie og andre mineraler.

(2) En ændring i den måde, hvorpå midler investeres, påvirker ikke deres karakter som investering.

(3) Udtrykket »udbytte« skal betyde de beløb, som investeringen afkaster, omfattende især, men ikke udelukkende, fortjeneste, renter, kapitalgevinster, dividender, royalties eller honorarer.

(4) Udtrykket »investor« skal betyde enhver statsborger eller juridisk person i en kontraherende part.

(5) Udtrykket »statsborger« skal betyde

(a) For Danmark: Fysiske personer, som i overensstemmelse med gældende lov har statsborgerskab eller fast bopæl i Danmark.

(b) For Indien: Personer med status som indiske statsborgere ifølge den gældende lov i Indien.

(6) Udtrykket »juridisk person« skal for hver kontraherende part omfatte: enhver enhed oprettet i overensstemmelse med og anerkendt som en juridisk person i henhold til loven i den kontraherende parts lov såsom selskaber, firmaer, sammenslutninger, finansieringsinstitutioner på udviklingsområdet, fonde eller lignende enheder, uanset om de har begrænset ansvar og om de måtte være rettet mod overskudsgivende virksomhed.

(7) Udtrykket »territorium« skal for hver kontraherende part omfatte: dennes territorium, de territoriale vande og luftrummet over det og andre maritime zoner, herunder den eksklusive økonomiske zone og kontinentalsoklen, over hvilke den kontraherende part udøver suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion i henhold til dens gældende lov og folkeretten, herunder FN's Havretskonvention af 1982.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 2

Investeringsfremme og -beskyttelse

(1) Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love og bestemmelser opfordre investorer fra den anden kontraherende part til at foretage investeringer på dens territorium og tillade sådanne investeringer, herunder oprettelsen af repræsentationskontorer.

(2) Investeringer fra investorer fra hver af de kontraherende parter skal til enhver tid nyde fuld beskyttelse og sikkerhed på den anden kontraherende parts territorium og skal ikke være underlagt urimelige eller diskriminatoriske foranstaltninger.

(3) Udbytte, herunder udbytte fra reinvestering, skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst nyde samme beskyttelse som investeringen.

(4) Hver kontraherende part skal på sit territorium overholde alle forpligtelser, den har påtaget sig vedrørende investeringer fra den anden kontraherende parts investorer, idet tvister, der er opstået ved sådanne forpligtelser, kun kan afhjælpes på de vilkår i kontrakten, som er tilgrundliggende for forpligtelserne.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 3

Investeringers behandling

(1) Hver kontraherende part skal på sit territorium give investeringer foretaget af den anden kontraherende parts investorer en rimelig og retfærdig behandling, som på ingen måde er mindre gunstig end den, der gives investeringer foretaget af dens egne investorer eller investorer fra noget tredjeland, idet den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling lægges til grund.

(2) Hver kontraherende part skal på sit territorium give investeringer foretaget af den anden kontraherende parts investorer en rimelig og retfærdig behandling, hvad angår forvaltning, opretholdelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling af deres investeringer, som på ingen måde er mindre gunstig end den, der gives investeringer foretaget af dens egne investorer eller investorer fra noget tredjeland, idet den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling lægges til grund.

(3) Hertil kommer, at hver kontraherende part skal give den anden kontraherende parts investorer en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der gives investorer fra noget tredjeland.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 4

Undtagelser

Bestemmelserne i denne aftale vedrørende tilståelsen af en ikke mindre gunstig behandling end den, der gives investorer fra nogen af de kontraherende parter eller noget tredjeland, skal ikke udlægges som en forpligtelse for den ene kontraherende part til at tilbyde investorer fra den anden kontraherende part fordelene ved nogen behandling, præference eller privilegier, der hidrører fra

(a) medlemskab af enhver eksisterende eller fremtidig regional økonomisk organisation eller toldunion, i hvilken nogen af de kontraherende parter er eller måtte blive part, eller

(b) enhver sag, som helt eller fortrinsvis vedrører beskatning.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 5

Ekspropriation og erstatning

(1) Investeringer fra de kontraherende parters investorer må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med tilsvarende virkning som nationalisering eller ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) på den anden kontraherende parts territorium, medmindre det sker med et offentligt formål, bemyndiget og udført i henhold til dens love, på et ikke-diskriminatorisk grundlag og mod en rimelig og retfærdig erstatning.

(2) Denne erstatning skal svare til den rimelige markedsværdi af den eksproprierede investering umiddelbart før ekspropriationen eller den forestående ekspropriation blev offentlig kendt, og derved kunne påvirke investeringens værdi. Erstatning skal betales uden unødvendig forsinkelse og skal indeholde renter til handelsværdi baseret på markedsniveau fra ekspropriationsdagen frem til betalingsdagen.

(3) Den berørte investor skal ved domsmyndighed eller anden kompetent og uafhængig myndighed på den eksproprierende kontraherende parts territorium have ret til omgående i henhold til loven i den kontraherende part, som foretager ekspropriationen, at få prøvet lovligheden af sagen og af erstatningsvurderingen af investeringen og af erstatningsbetalingen, i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i paragraf (1) i denne artikel.

(4) Hvor en kontraherende part eksproprierer aktiverne i et firma, som er indregistreret eller oprettet ved den lov, der er gældende i enhver del af dens eget territorium, og i hvilket investorer fra den anden kontraherende part ejer aktier, skal denne sikre, at bestemmelserne i denne artikel gælder i den udstrækning, det er nødvendigt for at sikre en rimelig og retfærdig erstatning hvad angår investeringer fra sådanne investorer fra den anden kontraherende part, som er ejere af de pågældende aktier.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 6

Erstatning for tab

(1) Investorer fra en kontraherende part, hvis investeringer på den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller anden væbnet konflikt, revolution, national undtagelsestilstand, revolte, oprør eller uroligheder på sidstnævnte kontraherende parts territorium, skal gives en behandling af sidstnævnte kontraherende part, hvad angår genindsættelse i tidligere rettigheder, skadesløsholdelse, erstatning eller anden fyldestgørelse, der ikke er mindre gunstig end den, som sidstnævnte kontraherende part giver sine egne investorer eller investorer fra noget tredjeland.

(2) Uden præjudice for paragraf (1) i denne artikel skal en kontraherende parts investor, som i en af de i paragraf (1) nævnte situationer lider et tab på den anden kontraherende parts territorium som følge af

(a) rekvirering af sin investering eller dele deraf, foretaget af den andens styrker eller myndigheder, eller

(b) tilintetgørelse af sin investering eller dele deraf, foretaget af den andens styrker eller myndigheder, som ikke var påkrævet i den foreliggende situation,

ydes genindsættelse i tidligere rettigheder eller erstatning, som i alle tilfælde skal være rimelig og retfærdig.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 7

Overførsel af kapital og udbytte

(1) Hver kontraherende part skal med hensyn til investeringer på sit territorium af den anden kontraherende parts investorer tillade overførsel af

(a) startkapitalen og enhver yderligere kapital til vedligeholdelse og udvikling af en investering;

(b) den investerede kapital eller provenuet fra salg eller hel eller delvis likvidation af en investering;

(c) renter, dividender, fortjenester og alt andet realiseret udbytte;

(d) tilbagebetalinger af lån, herunder renter af lån i forbindelse med investeringen;

(e) betalinger af royalties og honorarer i forbindelse med investeringen;

(f) ikke-anvendte indtægter og andre indkomster tilhørende udenlandske ansatte, som har arbejde i forbindelse med en investering;

(g) erstatning, genindsættelse i tidligere rettigheder, skadesløsholdelse eller anden afgørelse, jfr. artikel 5 og 6.

(2) Overførsler af betalinger i henhold til paragraf (1) i denne artikel skal ske uden unødvendig forsinkelse og i en frit konvertibel valuta.

(3) En betaling skal anses for at være foretaget uden unødvendig forsinkelse, hvis den er effektueret inden for et sådant tidsrum, som normalt kræves til opfyldelsen af overførselsformaliteterne. Tidsrummet begynder den dag, hvor den pågældende anmodning er fremsat, med fuld dokumentation og oplysning, og må under ingen omstændigheder overstige to måneder.

(4) Overførsler skal foretages til markedsvekselkursen gældende på overførselsdagen med hensyn til locotransaktioner i den valuta, hvori overførslen sker. I mangel af en markedskurs skal den kurs, der anvendes, være den seneste vekselkurs anvendt til indgående investeringer.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 8

Subrogation

(1) Hvis en kontraherende part eller dennes designerede agent foretager betaling til sine egne investorer under en garanti mod ikke-kommercielle risici, den har givet med hensyn til en investering på den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte kontraherende part anerkende

(a) overdragelsen af en hvilken som helst rettighed eller fordring fra investoren til førstnævnte kontraherende part eller dennes designerede agent, hvad enten den foretages i henhold til lov eller retshandel, og

(b) at førstnævnte kontraherende part eller dennes designerede agent er berettiget til i kraft af subrogation at udøve investorens rettigheder og gennemføre investorens fordringer.

(2) De subrogerede rettigheder eller fordringer må ikke overstige investeringens oprindelige rettigheder eller fordringer.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 9

Tvister mellem en kontraherende part og en investor

(1) Enhver tvist, som måtte opstå mellem en investor fra den ene kontraherende part og den anden kontraherende part i forbindelse med en investering i henhold til denne overenskomst, skal så vidt muligt søges bilagt mindeligt.

(2) Hvis en sådan tvist mellem en investor fra den ene kontraherende part og den anden kontraherende part fortsat ikke er bilagt efter en periode på seks måneder, skal investor være berettiget til at henføre sagen enten til de kompetente juridiske eller administrative organer hos den kontraherende part, på hvis territorium investeringen blev foretaget, eller til international mægling eller voldgift som følger

(a) til international mægling i henhold til de regler, der gælder for FN's Kommission for International Handelsret. Hvis forligsprocessen er endt uden underskrivelse af en bilæggelsesaftale, kan tvisten henvises til voldgift, enten ved

(b) Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID) i henhold til Konventionen om Bilæggelse af Investeringstvister mellem Stater og Statsborgere i andre Stater, der blev åbnet for undertegnelse i Washington den 18. marts 1965, så snart begge kontraherende parter bliver parter af denne konvention. I mellemtiden kan tvisten henføres til ICSID's Tillægsinstrument til Behandling af Mæglings-, Voldgifts- og Udredningssager, eller ved

(c) en international ad hoc voldgiftsdomstol nedsat i henhold de voldgiftsregler, der gælder for FN's Kommission for International Handelsret, under forudsætning af følgende modifikationer

(i) Den udpegende myndighed i henhold til artikel 7 om reglerne skal være formanden, viceformanden eller den dommer i den internationale domstol, som er den næste i anciennitet og ikke er statsborger i en af de kontraherende parter. Den tredje voldgiftsmand må ikke være statsborger i en kontraherende part.

(ii) Parterne skal udpege deres respektive voldgiftsmænd inden to måneder.

(iii) Voldgiftskendelsen skal foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst.

(4) Voldgiftskendelsen er endelig og bindende for begge tvistens parter og skal implementeres i overensstemmelse med national lovgivning.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 10

Tvister mellem de kontraherende parter

(1) Hvis der opstår en tvist mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne overenskomst, bør de kontraherende parter så vidt muligt bilægge en sådan tvist gennem forhandlinger.

(2) Hvis en sådan tvist ikke kan bilægges inden for seks måneder fra tvistens begyndelse, skal den efter anmodning fra enhver af de kontraherende parter forelægges for en voldgiftsdomstol.

(3) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på følgende måde

(a) Inden for to måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift skal hver kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal udpeges inden for to måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre medlemmer.

(b) Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen af de angivne perioder, kan enhver af de kontraherende parter i mangel af anden aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han også er forhindret i at udføre nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de kontraherende parter, opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser.

(c) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst, andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og anvendelige principper i folkeretten. Den skal træffe sin afgørelse ved flertalsafgørelse. Voldgiftsdomstolen skal fastsætte sin egen procedure.

(d) Enhver afgørelse af Voldgiftsdomstolen er endelig og bindende for begge kontraherende parter.

(e) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget voldgiftsmedlem ved domstolen og for sin medvirken i voldgiftssagen. Omkostningerne til formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 11

Konsultationer

De kontraherende parter skal på hinandens anmodning konsultere om sager, der vedrører denne overenskomst. Konsultationerne skal efter forslag fra en af de kontraherende parter afholdes på et sted og et tidspunkt, der er opnået enighed om gennem diplomatiske kanaler.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 12

Anvendelige love

(1) I henhold til bestemmelserne i denne overenskomst skal alle investeringer reguleres ved de love, som gælder på den kontraherende parts territorium, i hvilket sådanne investeringer er foretaget.

(2) Intet i denne overenskomst udelukker den kontraherende part fra at tage nødvendige forholdsregler i overensstemmelse med dens love, normalt og fornuftigt anvendt på ikke-diskriminatorisk grundlag, i yderste nødssituation for at hindre sygdom eller pest.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 13

Anvendelse af andre regler

Hvis nugældende lovbestemmelser i den ene eller den anden kontraherende part eller herefter indførte folkeretlige forpligtelser mellem de kontraherende parter tillige med denne overenskomst indeholder regler, enten generelle eller specifikke, der berettiger investeringer fra den anden kontraherende parts investorer til en behandling, der er gunstigere end den, som denne overenskomst giver, skal sådanne regler i den udstrækning, de er gunstigere, have forrang over denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 14

Anvendelighed af denne overenskomst

Bestemmelserne i denne overenskomst skal gælde alle investeringer foretaget af investorer i den ene kontraherende part på den anden kontraherende parts territorium før eller efter overenskomstens ikrafttrædelse.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 15

Ændringer

Denne overenskomst kan ændres ved skriftlig aftale mellem de kontraherende parter. Sådanne ændringer skal træde i kraft, når de kontraherende parter har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige krav for ikrafttrædelse er blevet opfyldt.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 16

Territorial udvidelse

Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bestemmelserne i denne overenskomst kan udvides til at omfatte Færøerne og Grønland i henhold til aftale herom ved noteveksling mellem de kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 17

Ikrafttrædelse

De kontraherende parter skal skriftligt meddele hinanden, når de forfatningsmæssige krav for denne overenskomsts ikrafttrædelse er blevet opfyldt. Overenskomsten træder i kraft tredive dage efter datoen for den sidste notifikation.

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

ARTIKEL 18

Varighed og ophør

(1) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter forblive i kraft, med mindre den ene kontraherende part skriftligt meddeler den anden kontraherende part sin hensigt om at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får virkning et år efter notifikationsdatoen.

(2) For så vidt angår investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i artiklerne 1 til 14 forblive i kraft i yderligere en femtenårsperiode fra denne dato.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i New Delhi den 6. september 1995 på dansk, hindi og engelsk, idet alle tekster skal have samme gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have forrang.

For Kongeriget Danmarks

Regering

Bjarne H. Sørensen

For Republikken Indiens

Regering

Y. V. Reddy

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i kraft den 28. august 1996 i medfør af artikel 17.

Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1997 109 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. september 1995 med Indien vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

Den 6. september 1995 undertegnedes i New Delhi en overenskomst

mellem Danmark og Indien om fremme og gensidig beskyttelse af

investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG REPUBLIKKEN

INDIENS REGERING OM FREMME OG GENSIDIG BESKYTTELSE AF INVESTERINGER

Præambel

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering, herefter omtalt som de kontraherende parter,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige vilkår for investeringer i begge stater og styrke samarbejdet mellem private foretagender i begge stater med henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,

SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,

ER BLEVET enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →