Bekendtgørelse af administrativ aftale af 28. oktober 1996 med Chile om gennemførelse af overenskomst af 8. marts 1995 med Chile om social sikring
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Artikel 1
Definitioner
1. Ved anvendelse af denne administrative aftale betyder ordet »konvention« konventionen om social sikring mellem Republikken Chile og Kongeriget Danmark underskrevet i København den 8. marts 1995.
2. I denne aftale har de ord og udtryk, der er nævnt i artikel 1 i konventionen, den betydning, der er tillagt dem i den nævnte artikel.
Artikel 1, bogstav e) i konventionen
Artikel 2
Forbindelsesorganer
1. De følgende er udpeget som forbindelsesorganer i henhold til artikel 20, bogstav d), i konventionen
For Chile
For så vidt angår medlemmer af det ny pensionssystem
Superintendencia de Administradoras de Fondos de Pensiones
(Departementet for administration af pensionsfondene)
For så vidt angår medlemmer af ordninger administreret af Institutio de Normalization Previsional (instituttet for normalisering af social sikring)
Superintendencia de Seguridad Social (Departementet for Socialstyrelsen)
For Danmark
Vedrørende tillægspension
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Vedrørende alle andre ydelser
Direktoratet for Social Sikring og Bistand
2. Ved gensidig aftale kan de kontraherende staters kompetente myndigheder udpege andre forbindelsesorganer.
3. Forbindelsesorganerne kan korrespondere direkte med hinanden og med de berørte personer eller med personer, som de har bemyndiget dertil.
4. Forbindelsesorganerne skal aftale indholdet i de blanketter, der er nødvendige til gennemførelse af konventionen og denne administrative aftale.
Artikel 3
Kompetente institutioner
Begge kontraherende staters kompetente institutioner, der er henvist til i artikel 1, bogstav e), i konventionen, er opført i bilaget til denne aftale.
AFSNIT II
GENNEMFØRELSE AF AFSNIT II I KONVENTIONEN
DEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES
Artikel 3 i den administrative aftale
A. CHILE
1. Pensioner
Las Administradoras de Fondos pensiones
(Administrationen for pensionsfondene) for medlemmer af det ny pensionssystem
Instituto de Normalizacion Previsional (Instituttet for normalisering af social sikring) for medlemmer af de gamle sociale sikringsordninger
2. Invaliditetsvurdering
Comision Medica de la Superintendencia de Administradoras de Pensiones (Den medicinske kommission for Departementet for administration af pensionsfonde), for medlemmer af det ny pensionssystem,
Comision de Medicina Preventiva e Invalidez del Servicio de Salud (Kommissionen for præventiv medicin og invaliditet) for medlemmer af Instituttet for normalisering af social sikring, og Comision de Medicina Preventiva e Invalidez del Servicio de Salud Central (Den centrale sundhedsservice's kommission for præventiv medicin og invaliditet) for medlemmer af de gamle sociale sikringssystemer, som ikke har bopæl i Chile, og for personer som ikke har registreret medlemsskab i dette land.
3. Betaling af sygesikringsbidrag (Art. 10 i konventionen)
Instituciones de Salud Previsional (De sociale sundhedsinstitutioner eller
El Fondo Nacional de Salud (Den nationale sundhedsfond)
B. DANMARK
1. Social pension
For ansøgere med bopæl i Danmark
Ansøgerens bopælskommune.
For ansøgere med bopæl udenfor Danmark: Direktoratet for Social Sikring og Bistand
Ny Kongensgade 9
1472 København K
2. ATP
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Aftalen trådte i medfør af artikel 12 i kraft den 28. oktober 1996.
Opmærksomheden henledes på, at ordlyden til nedennævnte administrative aftaler mellem Danmark og fremmede lande om social sikring kan fås ved henvendelse til Socialministeriet.
Land: Dato: Canada 12. april 1985 Quebec 25. marts 1987 Israel 3. juli 1985 Jugoslavien 20. juni 1983 Schweiz 10. november 1993 Tyrkiet 24. januar 1984 Østrig 16. juni 1987
Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997
Niels Helveg Petersen
Artikel 4
Udstationerede arbejdstagere
1. Ved tilfælde som nævnt i konventionens artikel 7, bogstav a), 1. punktum, afgiver forbindelsesorganet på anmodning fra arbejdsgiveren eller arbejdstageren en attestation, der dokumenterer, at sidstnævnte fortsat er omfattet lovgivningen om social sikring i den kontraherende stat, hvorfra han udsendes, som om han fortsat udførte beskæftigelse i denne stat, udstationeringsperioden og identiteten af de familiemedlemmer, der ledsager arbejdstageren. Attestation gives
I Chile
af forbindelsesorganet for den socialsikringsinstitution, som arbejdstageren er medlem af
I Danmark
af Direktoratet for Social Sikring og Bistand.
2. Attestationen afgives på en blanket, der er aftalt efter bestemmelserne i artikel 2 i denne aftale.
3. Blanketten, der er udstedt i henhold til stk. 2, udleveres til arbejdstageren, der opbevarer den med henblik på dokumentation af sine socialsikringsforhold i det modtagende land.
4. De institutioner, der er nævnt i stk. 1, skal underrette hinanden om udstedelse af en sådan dokumentation.
5. Arbejdsgiveren anmoder om samtykke til fortsat at anvende lovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra en arbejdstager er udstationeret som nævnt i konventionens artikel 7, bogstav a), 2. punktum. Samtykke gives
i Chile
af det forbindelsesorgan, der har udstedt den første udstationeringsblanket
i Danmark
af Direktoratet for Social Sikring og Bistand.
Samtykke indføres i udstationeringsblanketten, der er udstedt i henhold til stk. 1.
AFSNIT III
GENNEMFØRELSE AF AFSNIT III I KONVENTIONEN
ALDERS-, EFTERLADTE, INVALIDE- OG FØRTIDSPENSION
Artikel 5
Anerkendelse af ansøgninger i begge stater
Når det fremgår af en ansøgning, der er indgivet til en kompetent institution i en af de kontraherende stater i overensstemmelse med denne stats lovgivning, at den forsikrede person også har været omfattet af lovgivningen i den anden kontraherende stat, skal ansøgningen ligeledes betragtes som en ansøgning om ydelser efter sidstnævnte stats lovgivning.
Artikel 6
Indgivelse af ansøgninger
1. Ansøgninger om ydelse skal indgives til den kompetente institution i den kontraherende stat, på hvis område ansøgeren er bosat, i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastlagt i den lovgivning, som administreres at denne institution. Datoen for indgivelse af ansøgningen til den nævnte institution anses tillige for at være dato for indgivelse af ansøgning til institutionen i den anden kontraherende stat.
2. I det tilfælde hvor ansøgeren ikke har registrerede forsikringsperioder i den stat, på hvis område han er bosat ved indgivelse af ansøgningen, indgives sidstnævnte til et forbindelsesorgan i den pågældende stat.
Artikel 7
Fremgangsmåde ved ansøgning
1. Den kompetente institution i en af de kontraherende stater, som modtager en ansøgning om ydelser efter den anden kontraherende stats lovgivning, skal uden ophold sende ansøgningsskemaet til den anden kontraherende stats forbindelsesorgan med oplysning om ansøgningsdato. Ansøgningsskemaet fremsendes
i Chile
af det forbindelsesorgan, der svarer til den socialsikringsinstitution, som arbejdstageren er medlem af
i Danmark
af den kompetente institution.
2. Den kompetente institution, som modtager ansøgningen, skal sammen med ansøgningsskemaet fremsende al tilgængelig dokumentation, som den anden part måtte kræve for at fastslå ansøgerens ret til ydelsen.
3. I tilfælde af ansøgning om en chilensk pension alene skal ansøgningsskemaet ledsages af alle oplysninger om beskæftigelsesperiode og stedet for beskæftigelsens udførelse samt arten af beskæftigelsen, så vel som oplysning om arbejdsgiverens navn og adresse.
4. Den kompetente institution, som fremsender ansøgningen, skal bekræfte de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den lovgivning, som denne institution administrerer.
Artikel 8
Underretning om afgørelse og oplysning om resultat af pensionssagsbehandlingen
De kompetente institutioner skal gensidigt informere hinanden om resultatet af pensionssagsbehandlingen, som behandles efter konventionens regler.
I tilfælde af afslag oplyses hvilken type ydelse, der er givet afslag på, og begrundelse for afslaget.
I tilfælde af tilkendelse oplyses, hvilken type ydelse, der er tilkendt, og datoen for påbegyndelse af udbetaling af ydelsen.
Artikel 9
Lægeundersøgelse og administrativ kontrol
1. Den kompetente institution i en kontraherende stat skal, på anmodning fra den anden kontraherende stat, og indenfor de betingelser og grænser som er fastlagt i den lovgivning, som den administrerer, forsyne forbindelsesorganet i den anden kontraherende stat med enhver tilgængelig lægeerklæring eller anden dokumentation for en ansøgers eller ydelsesmodtagers invaliditet. Lægeerklæringer og anden dokumentation skal fremsendes
i Chile
af forbindelsesorganet svarende til den socialsikringsinstitution som arbejdstageren er medlem af
i Danmark
af de kompetente institutioner
2. Når den kompetente institution i en af de kontraherende stater kræver, at en ansøger, som har ophold eller er bosat på den anden kontraherende stats område, skal gennemgå yderligere lægelig undersøgelse, skal forbindelsesorganet, på anmodning fra forbindelsesorganet i den førstnævnte stat, sørge for, at en sådan undersøgelse bliver gennemført i overensstemmelse med de bestemmelser, det administrerer. Lægeundersøgelser og anden dokumentation fremsendes på en blanket, som er aftalt efter bestemmelserne i artikel 2 i denne aftale.
3. Lægeundersøgelser og erklæringer betales efter reglerne i artikel 11 i konventionen og udgifterne skal refunderes så hurtigt som muligt efter modtagelse af detaljeret redegørelse for omkostningerne.
4. Den kompetente institution, på hvis område en ansøger om en ydelse eller en modtager af en ydelse i henhold til lovgivningen i den anden kontraherende stat opholder sig eller er bosat, skal - såfremt den kompetente institution anmoder derom - udføre en administrativ kontrol, som gør det muligt at konstatere ethvert forhold, som kan betyde tildeling, fortsættelse, suspension eller ophør af en sådan ydelse. Den administrative kontrol udføres enten gennem forbindelsesorganerne eller direkte gennem den tilsvarende institution i den anden kontraherende stat, på hvis område ansøgeren eller ydelsesmodtageren opholder sig eller er bosat, i henhold til lovgivningen i sidstnævnte kontraherende stat. Denne kontrol udføres vederlagsfrit.
Artikel 10
Sygesikringsydelser for pensionister
1. I tilfælde som nævnt i artikel 13 i konventionen, skal betingelsen om at være pensionist dokumenteres på en blanket, der udstedes af den kompetente institution, som har tilkendt ydelsen, der samtidig oplyser datoen for tilkendelse af pension samt det aktuelle pensionsbeløb. Denne blanket skal indgives til forbindelsesorganet i bopælslandet.
2. Når en person, der modtager pension efter dansk lovgivning, har bopæl i Chile skal det chilenske forbindelsesorgan, som modtager en attest som nævnt i stk. 1, omregne pensionsbeløbet til national valuta og indføre disse oplysninger i en blanket udfærdiget til formålet, og den berørte person indbetaler herefter bidrag til sygesikringen på dette grundlag til den relevante institution.
AFSNIT IV
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
Artikel 11
Udbetaling af ydelser
1. Kontantydelser i henhold til en kontraherende stats lovgivning til modtagere, som opholder sig eller er bosat i den anden kontraherende stat, skal udbetales direkte til modtagerne. De kontraherende staters forbindelsesorganer skal dog have adgang til at aftale andre fremgangsmåder for udbetaling af sådanne ydelser.
2. Udbetaling af ydelser skal ske på de tidspunkter, som er fastlagt i den nationale lovgivning, som den institution, der skal udbetale ydelserne, administrerer.
Artikel 12
Ikrafttrædelse
Denne administrative aftale træder i kraft på datoen for underskrivelsen og anvendes fra samme dato som konventionen træder i kraft og har samme varighed.
Udfærdiget i to eksemplarer i Santiago, Chile, den 28. oktober 1996, på henholdsvis dansk, engelsk og spansk som alle har samme gyldighed.
For Danmark
Ole Wøhlers Olsen
Danmarks Ambassadør
For Republikken Chile
Jorge Arrate MacNiven
Ministeren for Arbejde og Social Sikring
BILAG
KOMPETENTE INSTITUTIONER
Bekendtgørelse af administrativ aftale af 28. oktober 1996 med Chile om gennemførelse af overenskomst af 8. marts 1995 med Chile om social sikring
Der er den 28. oktober 1996 i Santiago indgået en administrativ aftale om gennemførelse af overenskomsten af 8. marts 1995 med Chile om social sikring, jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 147 af 30. november 1995, Lovtidende C
Aftalen har følgende ordlyd
ADMINISTRATIV AFTALE OM GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONEN OM SOCIAL SIKRING MELLEM REPUBLIKKEN CHILE OG KONGERIGET DANMARK INDGÅET DEN 8. MARTS 1995
I henhold til artikel 20, bogstav a), i konventionen om social sikring mellem Republikken Chile og Kongeriget Danmark indgået den 8. marts 1995, har de kompetente myndigheder
for Kongeriget Danmark,
socialministeren
for Republikken Chile,
ministeren for arbejde og social sikring
aftalt de følgende bestemmelser
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Ingen