DK
Bekendtgørelse af International Konvention af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening
Table of Provisions (26)
Statutory Text (26 Articles)
Artikel 1
Generelle bestemmelser
(1) Parterne påtager sig, hver især eller i fællesskab, at tage alle behørige skridt i henhold til bestemmelserne i nærværende konvention og tillægget til denne med henblik på at træffe foranstaltninger mod og gribe ind over for en olieforureningsulykke.
(2) Tillægget til nærværende konvention udgør en integrerende del af konventionen, og en henvisning til denne konvention udgør samtidig en henvisning til tillægget.
(3) Nærværende konvention finder ikke anvendelse på krigsskibe, militære hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller sejles af en stat og som for øjeblikket kun anvendes i statslig, ikke-kommerciel drift. Hver af parterne skal dog gennem vedtagelse af passende foranstaltninger, der ikke er til hinder for driften af eller de operative muligheder for sådanne af dem ejede eller drevne skibe, sikre, at disse skibe optræder på en måde, der så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med denne konvention.
Artikel 2
Definitioner
I nærværende konventions forstand har nedennævnte udtryk de herunder angivne betydninger
(1) olie betyder enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter.
(2) olieforureningsulykke betyder en begivenhed eller række af begivenheder med samme oprindelse, som medfører eller kan medføre en udtømning af olie og som indebærer eller kan indebære en trussel for havmiljøet eller for en eller flere staters kystlinie eller dertil hørende interesser og som kræver hasteindgreb eller anden omgående indsats.
(3) skib betyder et fartøj af en hvilken som helst type, som bruges i havmiljøet, herunder hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, og enhver form for flydende fartøjer.
(4) Offshoreenhed betyder enhver fast eller flydende offshoreinstallation eller -konstruktion, der benyttes til udforskning, udvinding eller produktion af gas eller olie, eller til lastning eller losning af olie.
(5) søhavne og olieterminalanlæg betyder sådanne anlæg, som frembyder en risiko for en olieforureningsulykke, og omfatter bl.a. søhavne, olieterminaler, rørledninger og andre olieterminalanlæg.
(6) Organisation betyder Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).
(7) Generalsekretær betyder Organisationens generalsekretær.
Artikel 3
Beredskabsplaner for olieforurening
(1) (a) Enhver kontraherende part skal kræve, at skibe, der er berettiget til at føre dennes flag skal have en beredskabsplan for skibsbaserede olieforureninger om bord, således som det forlanges af og i henhold til de bestemmelser, som Organisationen har vedtaget i dette øjemed. (* 1)
(b) Et skib, der i henhold til pkt. (a) skal have en olieforureningsberedskabsplan om bord, skal medens det befinder sig i havn eller ved en offshoreterminal, der falder under en parts jurisdiktion, underkaste sig inspektion af embedsmænd, der er behørigt bemyndiget af denne part, i henhold til den praksis, der er fastlagt i eksisterende internationale aftaler (* 2) eller dens nationale lovgivning.
(2) Hver part skal forlange, at brugere af offshoreenheder under dens jurisdiktion skal have beredskabsplaner for olieforurening, som er koordineret med det nationale system, der er oprettet i henhold til artikel 6, og som er godkendt i medfør af procedurer, der er tilvejebragt af den kompetente nationale myndighed.
(3) Hver part skal forlange, at myndigheder eller brugere, der har ansvaret for sådanne søhavne eller olieterminalanlæg under dens jurisdiktion efter dennes skøn har olieforureningsberedskabsplaner eller lignende ordninger, som er koordineret med det nationale system, der er oprettet i henhold til artikel 6 og som er godkendt i medfør af procedurer, der er tilvejebragt af den kompetente nationale myndighed.
Artikel 3 (1)(a)
De af Organtionisationen vedtagne bestemmelser refererer til forordning 26 i Bilag I til MARPOL 73/78.
Artikel 3 (1)(b)
Eksisterende internationale aftaler refererer til artikel 5 og 7 i MARPOL 73/78.
Artikel 4
Fremgangsmåde ved indberetning om olieforurening
(1) Enhver kontraherende part skal
(a) kræve, at kaptajner eller andre personer, der har ansvaret for skibe, der fører dens flag, og personer, der har ansvaret for offshoreenheder under dens jurisdiktion, ufortøvet skal indberette enhver begivenhed på deres skib eller offshoreenhed, der medfører eller vil kunne medføre en udtømning af olie
(i) når det drejer sig om et skib, til den nærmeste kyststat,
(ii) når det drejer sig om en offshoreenhed, til den kyststat, under hvis jurisdiktion enheden er beskæftiget,
(b) kræve, at kaptajner eller andre personer, der har ansvaret for skibe, der fører dens flag, og personer, der har ansvaret for offshoreenheder under dens jurisdiktion, ufortøvet skal indberette enhver observeret begivenhed til søs, der medfører eller vil kunne medføre en udtømmelse af olie
(i) når det drejer sig om et skib, til den nærmeste kyststat,
(ii) når det drejer sig om en offshoreenhed, til den kyststat, under hvis jurisdiktion enheden er beskæftiget,
(c) kræve, at personer, der har ansvaret for søhavne og olieterminalanlæg under dens jurisdiktion, ufortøvet skal indberette enhver begivenhed, der medfører eller vil kunne medføre en udtømmelse af olie eller tilstedeværelsen af olie, til den kompetente nationale myndighed,
(d) instruere dens søinspektionsskibe eller -luftfartøjer og andre relevante tjenester eller embedsmænd ufortøvet at indberette om enhver observeret begivenhed til søs eller i en søhavn eller ved et olieterminalanlæg, der medfører en udtømning af olie eller tilstedeværelsen af olie, til den kompetente nationale myndighed eller eventuelt til den nærmeste kyststat,
(e) anmode piloterne på civile fly om ufortøvet at indberette om enhver observeret begivenhed til søs, der medfører en udtømmelse af olie eller tilstedeværelsen af olie, til den nærmeste kyststat.
(2) Indberetning i medfør af stk. (1) (a) (i) skal ske i henhold til de krav, der er udarbejdet af Organisationen (* 3) og være baseret på de retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen (* 4). Indberetning i medfør af stk. (1) (a) (ii), (b), (c) og (d) skal ske i henhold til de retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen, i det omfang dette er muligt (* 4).
Artikel 4 (2)
Krav, der er udarbejdet af Organisationen, refererer til artikel 8 og Protokol I til MARPOL 73/78.
Retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen refererer til »Almindelige principper for skibsrapporteringssystemer og skibsrapporteringskrav, herunder retningslinier for indberetning om ulykker, der omfatter farligt gods, skadelige stoffer og/eller havforurenende stoffer« som vedtaget af Organisationen ved resolution A.648(16).
Artikel 5
Foranstaltninger ved modtagelse af indberetning om olieforurening
(1) Når en part modtager en indberetning som omtalt i artikel 4 eller forureningsoplysninger fra andre kilder, skal denne
(a) vurdere begivenheden for at afgøre, om der foreligger en olieforureningsulykke,
(b) vurdere arten, omfanget og de mulige konsekvenser af olieforureningsulykken, og
(c) derefter ufortøvet underrette alle stater, hvis interesser er berørt eller sandsynligvis vil blive berørt af den pågældende olieforureningsulykke, ledsaget af
(i) enkeltheder om dens vurdering og eventuelle foranstaltninger, den har truffet eller agter at træffe i forbindelse med ulykken, og
(ii) eventuelle yderligere oplysninger,
indtil de foranstaltninger, der er truffet for at gribe ind over for ulykken, er afsluttet, eller indtil der af disse stater er truffet beslutning om fælles indsats.
(2) Når en sådan olieforureningsulykkes alvor tilsiger det, bør den pågældende part direkte eller - efter omstændighederne - via den relevante regionale organisation eller ordning forsyne Organisationen med de i stk. (1) (b) og (c) nævnte oplysninger.
(3) Når en sådan olieforureningsulykkes alvor tilsiger det, opfordres andre stater, der er berørt af ulykken, indtrængende til direkte eller - efter omstændighederne - via den relevante regionale organisation eller ordning at underrette Organisationen om deres vurdering af truslens omfang med hensyn til deres interesser, og eventuelle foranstaltninger, der er eller agtes truffet.
(4) Parterne bør i videst muligt omfang benytte det rapporteringssystem for olieforurening, der er udarbejdet af Organisationen (* 5) ved udveksling af oplysninger og kommunikation med andre stater og med Organisationen.
Artikel 5(4)
Det rapporteringssystem for olieforurening, der er udviklet af Organisationen, er indeholdt i Håndbog for Olieforurening, Afsnit II - Beredskabsplanlægning, appendiks 2, der er udarbejdet af Organisationens miljøkomite.
Artikel 6
Nationale og regionale systemer for beredskab og indsats
(1) Hver af parterne skal tilvejebringe et nationalt system for prompte og effektiv indsats over for olieforureningsulykker. Dette system skal som minimum bestå af
(a) Udpegning af
(i) de(n) kompetente nationale myndighed(er), der skal have ansvaret for beredskab og indsats ved olieforurening,
(ii) de(t) nationale operative kontaktsted(er), som skal have ansvaret for modtagelse og videregivelse af indberetninger om olieforurening som nævnt i artikel 4, og
(iii) en myndighed, der er berettiget til at optræde på statens vegne ved anmodning om assistance eller ved beslutning om at yde den assistance, der er anmodet om,
(b) En national nødplan for beredskab og insats, som omfatter det organisatoriske forhold mellem de forskellige involverede organer, det være sig offentlige eller private, under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinier. (* 6)
(2) Endvidere skal hver part inden for sine muligheder, enten hver for sig eller gennem bilateralt eller multilateralt samarbejde, og efter omstændighederne i samarbejde med olie- og rederibranchen, havnemyndigheder og andre relevante organer, etablere
(a) et mindstemål af forud anbragt udstyr til bekæmpelse af olieudslip afmålt efter den relevante risiko, samt planer for dets anvendelse,
(b) et øvelsesprogram for de organisationer, der skal gribe ind over for olieforurening, samt en plan for uddannelse af det relevante personale,
(c) detaljerede planer og kommunikationsmuligheder ved indsats over for en olieforureningsulykke. Sådanne muligheder skal være til rådighed på alle tidspunkter, og
(d) en mekanisme eller ordning til koordinering af indsats over for en olieforureningsulykke, efter omstændighederne med muligheder for at mobilisere de nødvendige ressourcer.
(3) Hver part skal drage omsorg for, at der løbende leveres oplysninger til Organisationen, enten direkte eller via de relevante organisationer eller ordninger, vedrørende
(a) beliggenheden, telekommunikationsdata og efter omstændighederne ansvarsområder for de myndigheder og organer, der er nævnt i stk. (1) (a),
(b) oplysninger vedrørende bekæmpelsesudstyr og ekspertise inden for områder, der har forbindelse med indsats over for olieforurening og bjærgning, som på anmodning kan stilles til rådighed for andre stater, og
(c) dens nationale beredskabsplan.
Artikel 6 (1)(b)
De af Organisationen udarbejdede retningslinier er indeholdt i Håndbog for Olieforurening, Afsnit II - Beredskabsplanlægning, appendiks 2, der er udarbejdet af Organisationens miljøkomite.
Resolution 2
Iværksættelse af den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening, indtil denne træder i kraft
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER ERKENDER den fortsatte risiko for større olieforureningsulykker og de alvorlige miljømæssige følger, som de kan afstedkomme,
DER ER OVERBEVIST om betydningen af samarbejde mellem staterne om udveksling af oplysninger og bistand med hensyn til beredskab og indsats over for olieforurening,
DER ER BEVIDST om den særlige sårbarhed hos de lande, der ikke har umiddelbar adgang til oplysninger og rådgivning om beredskab og indsats over for olieforurening.
DER ENDVIDERE ERKENDER, at det er ønskeligt, at hvert land, der er udsat for olieforureningsulykker, etablerer et nationalt system til bekæmpelse af olieforurening,
DER ØNSKER, at bestemmelserne i OPRC-konventionen skal træde i kraft så snart som muligt, således at det internationale samarbejde om beredskab og indsats over for olieforurening lettes,
1. OPFORDRER alle stater - også stater, der ikke har deltaget i denne konference - til at undertegne og blive parter i OPRC-konventionen og at iværksætte dens bestemmelser så snart som muligt,
2. ANMODER INDTRÆNGENDE alle stater om, så snart og så vidt som det er muligt, at etablere nationale systemer til bekæmpelse af olieforurening,
3. ANMODER ENDVIDERE INDTRÆNGENDE alle stater om, indtil OPRC-konventionen træder i kraft for deres vedkommende, at samarbejde indbyrdes og efter omstændighederne med IMO om udveksling af oplysninger vedrørende bekæmpelse af olieforurening og om at lette hurtig bistand i tilfælde af en større olieforureningsulykke.
Resolution 3
Snarlig iværksættelse af bestemmelser i artikel 12 i den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER, at bestemmelserne i IMO's forsamlings resolution A.448 (XI) om regionale ordninger for bekæmpelse af større havforureningsulykker eller truslen derom, og endvidere forsamlingens resolution om teknisk bistand inden for beskyttelsen af havmiljøet (A.349 (IX), A.677 (16)),
DER OGSÅ BEMÆRKER især artikel 12 i OPRC-konventionen, hvorved parterne udpegede IMO til - efter aftale og med forbehold for tilstedeværelsen af tilstrækkelige ressourcer til at opretholde aktiviteten - at udføre visse funktioner og aktiviteter og at opfylde visse af OPRC-konventionens målsætninger,
DER ENDVIDERE BEMÆRKER vigtigheden af at tage hensyn til den erfaring, der er høstet inden for regionale ordninger om bekæmpelse af olieforurening, som omtalt i forsamlingens resolution A.674(16),
DER ERKENDER vigtigheden af snarlig iværksættelse af målsætningerne i artikel 12 i OPRC-konventionen,
1. OPFORDRER Organisationens generalsekretær til, indtil OPRC-konventionen træder i kraft, at påbegynde en snarlig iværksættelse af funktioner og aktiviteter med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 12 (1) (a)) og (b) i OPRC-konventionen i den udstrækning, ressourcerne tillader det,
2. OPFORDRER Organisationen til at tilvejebringe et forum for drøftelse af erfaringer, der er høstet inden for rammerne af regionale konventioner og aftaler vedrørende bekæmpelse af olieforureningsulykker,
3. ANMODER generalsekretæren om senest 1 (et) år efter konferencen at forelægge Organisationen et program, der angiver den måde, hvorpå Organisationen agter at udføre de opgaver, der er nævnt i denne konvention, og som kunne omfatte sådanne bestanddele som omfordeling af rådige ressourcer, undersøgelse og udvikling af alternative organisatoriske ordninger samt fastlæggelse af de økonomiske konsekvenser og mulige støttekilder,
4. OPFORDRER ENDVIDERE Organisationen til regelmæssigt at undersøge hvilke fremskridt, der er gjort med henblik på iværksættelse af artikel 12 i OPRC-konventionen.
Resolution 4
Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 6 i den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER ERKENDER vigtigheden af princippet om at »forureneren betaler«,
DER BEMÆRKER, at artikel 6 i OPRC-konventionen bestemmer, at parterne skal etablere et nationalt system omfattende en nødplan, og enten individuelt eller i samarbejde med andre parter skal oprette ordninger, der især omfatter indsatsudstyr og et uddannelsesprogram,
DER ER KLAR OVER, at de foranstaltninger, der i tilfælde af en olieforureningsulykke straks træffes af den truede stat, er særdeles vigtige og, i indledningsfasen, sandsynligvis de mest effektive til at beskytte kysterne og minimere de mulige skader som følge af en sådan ulykke,
DER UNDERSTREGER, at når der af den truede stat anmodes om international assistance, kan der på grund af afstanden gå nogen tid med afsendelsen af personel og udrustning,
DER YDERLIGERE UNDERSTREGER, at assistancens effektivitet afhænger af foranstaltninger, der er truffet for at forberede en indsats og uddanne personel for at sætte den truede stats nationale nødplan i værk,
DER ERINDRER, at visse udviklingslandes økonomiske ressourcer er begrænsede,
DER OGSÅ ERKENDER, at foranstaltninger, der træffes som forberedelse for en indsats, nødvendiggør særlig økonomisk bistand, der stilles til rådighed til dette formål, til fordel for udviklingslandene,
1. OPFORDRER parterne til i deres bilaterale og multilaterale samarbejdsprogrammer og på retfærdige vilkår at tage behørigt hensyn til udviklingslandenes behov ved iværksættelse af OPRC-konventionen,
2. OPFORDRER LIGELEDES Organisationens generalsekretær til at yde støtte til at finde frem til internationale organer, der kunne stille særlige finansieringskilder til rådighed til hjælp for udviklingslandenes opfyldelse af de forpligtelser, der følger af OPRC-konventionen.
Resolution 5
Etablering af lagre af udstyr til bekæmpelse af olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER artikel 6 (2) (a) i OPRC-konventionen, som bestemmer, at hver part inden for sine muligheder, enten hver for sig eller gennem bilateralt eller multilateralt samarbejde, og efter omstændighederne i samarbejde med olie- og rederibranchen og andre organer, skal etablere et system, der omfatter et mindstemål af forud anbragt udstyr til bekæmpelse af olieudslip, samt programmer for dets anvendelse,
DER ENDVIDERE BEMÆRKER, at en af de grundlæggende komponenter i IMO's strategi for beskyttelsen af havmiljøet er at styrke mulighederne for national og international indsats til bekæmpelse af havforurening og at fremme teknisk samarbejde med dette for øje,
DER ERKENDER, at der i tilfælde af et olieudslip eller truslen derom i første række på nationalt plan bør tages hurtige og effektive skridt til at organisere og koordinere de forebyggende, afbødende og oprensende foranstaltninger,
DER OGSÅ ERKENDER, at et af de grundlæggende principper, der anvendes for at tilvejebringe midler efter forureningsskader er princippet om at »forureneren betaler«,
DER ENDVIDERE ERKENDER vigtigheden af gensidigt samarbejde og assistance ved bekæmpelsen af større olieforureningsulykker, der måtte overstige de enkelte landes muligheder, og nødvendigheden af at forøge og forbedre det udstyr, der er til rådighed for bekæmpelse af olieudslip i visse egne af verden, der er særligt sårbare over for en større olieforureningsulykke - enten på grund af den meget tætte skibstrafik eller særligt følsomme økologiske forhold,
DER ANERKENDER Organisationens arbejde - i samarbejde med giverlande og -brancher - for at etablere lagre af eller centrer for udstyr til bekæmpelse af olieudslip i områder, hvor navnlig udviklingslande er sårbare over for eller udsat for større olieforureningsulykker,
OPFORDRER Organisationens generalsekretær til, i samråd med direktøren for De forenede Nationers miljøprogram, at henvende sig til olie- og rederibranchen med henblik på
(a) at opmuntre til yderligere samarbejde for at hjælpe udviklingslandene med at implementere artikel 6 i OPRC-konventionen, herunder en vurdering af behovet for lagre af udstyr til bekæmpelse af olieudslip på regional eller lokal basis udover dem, der allerede er etableret,
(b) at udarbejde en plan for etablering af lagre af udstyr til bekæmpelse af olieudslip på regional eller lokal basis med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at implementere artikel 6 (2) (a) i OPRC-konventionen.
Resolution 6
Fremme af teknisk bistand
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER, at de vigtigste forudsætninger for en heldig indsats ved bekæmpelsen af havforurening er en hensigtsmæssig administrativ organisation på dette område i de berørte lande og i hvert fald et minimum af teknisk forberedelse,
DER ER KLAR OVER de vanskeligheder, som visse udviklingslande kan stå over for ved etablering af en sådan organisation og forberedelse på grundlag af egne ressourcer,
DER ERKENDER den rolle, som IMO, de regionale aftaler, det bilaterale samarbejde og industriprogrammer spiller i denne sammenhæng,
DER OGSÅ ANERKENDER det bidrag, der leveres af Organisationens tekniske samarbejdsprogram, De forenede Nationers udviklingsprogram, De forenede Nationers miljøprogram og de nationale hjælpeorganisationer i så henseende,
DER OGSÅ BEMÆRKER SIG resolution A.677(16), der opfordrer Organisationens generelsekretær til at prioritere en vurdering af de problemer, som udviklingslandene står over for med henblik på at formulere de langsigtede målsætninger for Organisationens tekniske bistandsprogram på miljøområdet, og at aflægge beretning om resultatet af den 17. samling af Organisationens forsamling,
DER ENDVIDERE BEMÆRKER, at generalsekretæren sammenkalder en rådgivningsgruppe til dette formål,
1. ANMODER Organisationens medlemsstater om - i samarbejde med, efter omstændighederne, Organisationen, andre interesserede stater, de kompetente internationale eller regionale organisationer og industriprogrammer - at styrke indsatsen for at bistå udviklingslandene navnlig med
(a) uddannelse af personel,
(b) sikring af tilstedeværelsen af den relevante teknologi, udstyr og faciliteter,
der er nødvendige for beredskabet og indsatsen over for olieforurening, således at de sættes i stand til at etablere i hvert fald det mindstemål af strukturer og ressourcer til bekæmpelse af olieforureningsulykker, som den skønnede risiko for sådanne ulykker tilsiger,
2. ANMODER OGSÅ medlemsstaterne om - i samarbejde med, efter omstændighederne, Organisationen, andre interesserede stater, de kompetente internationale eller regionale organisationer og industriprogrammer - at styrke indsatsen for at bistå udviklingslandene med at iværksætte fælles forsknings- og udviklingsprogrammer,
3. OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at bidrage til sådanne initiativer, bl.a. gennem bilateralt eller multilateralt samarbejde,
4. ANMODER ENDVIDERE Organisationen om atter at vurdere de principper, der ligger til grund for samarbejdet og assistancen i artikel 7, 8 og 9 i OPRC-konventionen, i lyset af de De forenede Nationers konference om miljø og udvikling i 1992.
Resolution 7
Udvikling og iværksættelse af et uddannelsesprogram for beredskab og indsats vedrørende olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening,
DER BEMÆRKER, at en vigtig bestanddel af IMO's strategi for beskyttelse af havmiljøet er en forbedring af mulighederne for national og regional indsats for at forebygge, styre, bekæmpe og afbøde havforurening og for at fremme teknisk samarbejde med dette formål,
DER ER KLAR OVER, at staternes muligheder for at reagere over for en olieforureningsulykke afhænger af, hvorvidt der er udstyr til olieudslipsbekæmpelse samt uddannet bekæmpelsesmandskab til rådighed,
DER ANERKENDER Organisationens rolle i afholdelsen af nationale, regionale og verdensomspændende uddannelseskurser og i udviklingen af uddannelsesmidler, der sigter på at tilvejebringe den nødvendige tekniske ekspertise - især for udviklingslandene - inden for bekæmpelsen af havforureningsulykker,
DER OGSÅ ANERKENDER den rolle, som World Marine University og dets afdelinger spiller ved tilvejebringelsen af førsteklasses uddannelsesfaciliteter for personel, navnlig fra udviklingslande,
DER ENDVIDERE ANERKENDER støtten fra De forenede Nationers udviklingsprogram, De forenede Nationers milljøprogram og flere af Organisationens medlemsstater til uddannelsesaspektet af Organisationens tekniske samarbejdsprogram,
DER TAGER HENSYN TIL behovet for en forøget global indsats af alle dem, der beskæftiger sig med søtransport af olie og dens indvirkning på miljøet, for udvikling af et globalt uddannelsesprogram inden for beredskab og indsats over for olieforurening,
1. OPFORDRER Organisationens generalsekretær til - i samarbejde med de berørte regeringer, relevante internationale og regionale organisationer samt olie- og rederibranchen - at søge at udvikle et omfattende uddannelsesprogram inden for beredskab og indsats over for olieforurening,
2. OPFORDRER OGSÅ Organisationens miljøkomite til - på grundlag af forslag udarbejdet af generalsekretæren - til at overveje og, efter omstændighederne, tilslutte sig et sådant uddannelsesprogram inden for beredskab og indsats over for olieforurening,
3. OPFORDRER ENDVIDERE Organisationens medlemsstater til at søge at stille den nødvendige ekspertise til rådighed for udvikling og iværksættelse af uddannelsesprogrammet.
Resolution 8
Forbedring af bjærningstjenesterne
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening,
DER TAGER HENSYN TIL nødvendigheden af at sikre, at der på verdensplan er tilstrækkelig bjærgningskapacitet til rådighed, og at værdsætte og belønne bjærgerens forebyggende funktion med hensyn til havforurening,
DER ERINDRER, at den internationale konvention af 1989 om bjærgning, hvorved der indførtes incitamenter for bjærgerne til at forhindre havforurening ved deres bjærgningsoperationer, endnu ikke er trådt i kraft,
DER NOTERER med interesse, at den 3. internationale konference om beskyttelse af Nordsøen den 8. marts 1990 besluttede at gøre en fælles indsats inden for IMO med det formål at sikre tilstrækkelig bjærgningskapacitet på verdensplan,
DER ANERKENDER bjærgernes ekspertise og erfaring inden for effektiv udførelse af bjærgningsoperationer på internationalt plan,
DER YDERLIGERE ANERKENDER bjærgernes vigtige rolle ved indsats i forbindelse med forlis, der vil eller kan give anledning til forurening af havene,
DER ER BEVIDST OM, at der er tegn på, at en betydelig procentdel af den egnede bjærgningskapacitet muligvis ikke længere er til rådighed for bjærgninsformål,
DER ER KLAR OVER behovet for tilstrækkelig bjærgningskapacitet langs de vigtigste besejlingsruter for international trafik med olie og andre skadelige stoffer,
1. OPFORDRER INDTRÆNGENDE staterne om at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1989 om bjærgning så snart som muligt,
2. ANMODER Organisationens medlemsstater om at gennemgå den bjærgningskapacitet, de har til rådighed, og senest 1 år efter konferencen indberette til Organisationen om deres offentlige og private bjærgningsmuligheder, som er egnede til at udføre bjærgningsoperationer med henblik på at forhindre eller minimere skade på havmiljøet,
3. ANMODER de medlemsstater, hvis kyststrækninger har været truet af eller har lidt skade ved olieforureningsulykker, om at indberette til Organisationen om de behørige foranstaltninger, de har truffet med henblik på at bringe bjærgningsfaciliteter i anvendelse ved indsatsen over for sådanne ulykker,
4. ANMODER Organisationens generalsekretær om at rådføre sig med den internationale bjærgningsforening, bjærgerne, forsikringsselskaberne, rederierne og oliebranchen om, hvilken bjærgningskapacitet der vil være til rådighed nu og i fremtiden og at indberette resultatet deraf til Organisationens miljøkomite.
Resolution 9
Samarbejde mellem staterne og forsikringsselskaberne
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening,
DER ER KLAR OVER de vanskeligheder, som en stat, der rammes af en forureningsulykke, kan komme ud for i forbindelse med indhentning af nyttige og nødvendige oplysninger til bekæmpelse af forureningen,
DER ANERKENDER den rolle, som forsikringsselskabernes rådgivere og tekniske eksperter ville kunne spille ved fremskaffelsen af disse oplysninger,
DER ER OVERBEVIST OM, at det er ønskeligt at etablere et snævert samarbejde mellem den stat, der er ramt af forurening, og forsikringsselskaberne,
ANMODER forsikringsselskabernes rådgivere og tekniske eksperter om at samarbejde med staterne med henblik på udveksling af tekniske oplysninger for at give mulighed for en effektiv indsats i tilfælde af en olieforureningsulykke.
Resolution 10
Udvidelse af anvendelsesområdet for den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening til også at omfatte farlige og giftlige stoffer
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER SIG artikel 38(a) i konventionen om den internationale søfartsorganisation vedrørende Organisationens miljøkomites funktion i forbindelse med udøvelsen af de funktioner, der er eller måtte blive tillagt Organisationen ved eller i medfør af internationale konventioner,
DER ERKENDER, at forurening af havene ved tilfældigt udslip af farlige og giftige stoffer i farvandene kan frembyde en trussel for havmiljøet og kyststaternes interesser,
DER OGSÅ ANERKENDER tilstedeværelsen af internationale dokumenter, der beskæftiger sig med transport af farlige materialer, samt forsamlingens resolution A.676(16) om grænseoverskridende flytning af farligt affald,
DER OGSÅ ERINDRER, at mange af de nuværende regionale konventioner og aftaler om samarbejde vedrørende bekæmpelse af havforureningsulykker gælder for olie såvel som for andre skadelige stoffer,
DER ANSER det for ønskeligt, at anvendelsesområdet for den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening til også at omfatte farlige og giftige stoffer,
DER OGSÅ ANSER det for ønskeligt, at OPRC-konventionen - i det omfang, det er gennemførligt, og efter omstændighederne - af parterne anvendes på havforureningsulykker, der omfatter andre farlige og giftige stoffer end olie,
DER MENER, at metoder og midler til indsats over for en havforureningsulykke, der omfatter farlige og giftige stoffer, i visse vigtige henseender er forskellige fra dem, der står til rådighed for beredskabet og indsatsen over for olieforurening,
DER YDERLIGERE ANERKENDER Organisationens igangværende arbejde vedrørende udvikling af en international lovregulering af ansvar og erstatning i forbindelse med søtransport af farlige og giftige stoffer, samt nødvendigheden af en snarlig vedtagelse af en konvention om dette emne,
1. OPFORDRER IMO til at påbegynde arbejde med udarbejdelse af et passende instrument, der skal udvide anvendelsesområdet for OPRC-konventionen til helt eller delvis at gælde for forureningsulykker, der omfatter andre farlige stoffer end olie, og at udarbejde et forslag i dette øjemed,
2. OPFORDRER INDTRÆNGENDE OPRC-konventionens parter til - i det omfang, det er gennemførligt, og efter omstændighederne - at anvende konventionens relevante bestemmelser på farlige og giftige stofffer, indtil et instrument, der dækker disse stoffer, er blevet vedtaget og trådt i kraft.
1) The "provisions adopted by the Organization . . ." refers to regulation 26 of Annex I of the International Convention for the Prevention of Pollution from Ships, 1973 as modified by the Protocol of 1978 relating thereto, as amended (MARPOL 73/78).
2) "Existing international agreements" refers to articles 5 and 7 of MARPOL 73/78.
3) The "requirements developed by the Organization" refers to article 8 and Protocol I of MARPOL 73/78.
4) "Guidelines and general principles adopted by the Organization" refers to "General principles for ship reporting systems and ship reporting requirements, including guidelines for reporting incidents involving dangerous goods, harmful substances and/or marine pollutants" adopted by the Organization by resolution A.648(16). (Secretariat note: For ease of reference, see IMO publication Provisions concerning the Reporting of Incidents Involving Harmful Substances under MARPOL 73/78.)
5) The "oil reporting system developed by the Organization" is contained in the Manual on Oil Pollution, Section II - Contingency Planning, appendix 2, developed by the Marine Environment Protection Committee of the Organization.
6) The "guidelines developed by the Organization" are contained in the Manual on Oil Pollution, Section II - Contingency Planning, developed by the Marine Environment Protection Committee of the Organization.
Konventionen trådte i medfør af artikel 16, stk. 1, i kraft den 13. maj 1995.
For Danmarks vedkommende trådte konventionen i kraft den 22. januar 1997.
Konventionen er herudover trådt i kraft for følgende lande på de anførte datoer
Amerikas Forenede Stater ............................ 13. maj 1995
Argentina ........................................... 13. maj 1995
Australien .......................................... 13. maj 1995
Canada .............................................. 13. maj 1995
Egypten ............................................. 13. maj 1995
Finland ............................................. 13. maj 1995
Frankrig ............................................ 13. maj 1995
Island .............................................. 13. maj 1995
Mexico .............................................. 13. maj 1995
Nederlandene ........................................ 13. maj 1995
Nigeria ............................................. 13. maj 1995
Norge ............................................... 13. maj 1995
Pakistan ............................................ 13. maj 1995
Senegal ............................................. 13. maj 1995
Seychellerne ........................................ 13. maj 1995
Spanien ............................................. 13. maj 1995
Sverige ............................................. 13. maj 1995
Uruguay ............................................. 13. maj 1995
Venezuela ........................................... 13. maj 1995
Tyskland ............................................ 15. maj 1995
Grækenland .......................................... 7. juni 1995
Liberia ............................................. 5. januar 1996
El Salvador ......................................... 9. januar 1996
Marshall-øerne ...................................... 16. januar 1996
Japan ............................................... 17. januar 1996
Tunesien ............................................ 23. januar 1996
Der er afgivet følgende forbehold
Danmark: Konventionen finder ikke anvendelse på Færøerne.
Argentina: Forbeholder sig hermed udtrykkeligt suverænitet samt territorial og havretlig jurisdiktion over Malvinerne (Falklandsøerne), Sydgeorgien og Sydsandwichøerne med tilhørende havområder, således som det er fastslået og defineret i argentisk lov nr. 23.968 af 14. august 1991, og afviser enhver udvidelse af anvendelsesområdet for International Konvention af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening, som andre stater måtte foretage i henseende til de nævnte argentinske øer og/eller havområder.
Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997
Niels Helveg Petersen
Artikel 7
Internationalt samarbejde om indsats mod forurening
(1) De kontraherende parter erklærer, at de - med forbehold for deres muligheder og de til rådighed værende ressourcer - vil samarbejde og yde rådgivning, teknisk bistand og udstyr med henblik på indsats over for en olieforureningsulykke, når ulykkens alvor tilsiger det, på anmodning fra enhver kontraherende part, der er eller sandsynligvis vil blive berørt af ulykken. Finansieringen af omkostningerne ved en sådan bistand sker på grundlag af de bestemmelser, der er indeholdt i bilaget til nærværende konvention.
(2) En kontraherende part, der har anmodet om assistance, kan bede Organisationen om at hjælpe med til at finde frem til foreløbige finansieringskilder til de i stk. (1) nævnte omkostninger.
(3) I overensstemmelse med gældende internationale aftaler skal hver part tage de nødvendige retlige og administrative skridt til at lette
(a) ankomst til og anvendelse i samt afrejse fra dets territorium af skibe, fly og andre transportmidler, der benyttes i forbindelse med indsats over for en olieforureningsulykke, eller som befordrer personel, last, materialer og udstyr, der er nødvendigt for at klare en sådan ulykke, og
(b) den hurtige overførsel ind igennem og ud af dets territorium af personel, last, materialer og udstyr, der er nævnt i pkt. (a).
Artikel 8
Forskning og udvikling
(1) De kontraherende parter påtager sig at samarbejde direkte eller, efter omstændighederne, via Organisationen eller relevante regionale organisationer eller ordninger om fremme og udveksling af resultaterne af forsknings- og udviklingsprogrammer vedrørende højnelse af det tekniske stade for beredskab og indsats over for olieforurening, herunder teknologi og teknik til overvågning, inddæmning, opsamling, dispergering, oprensning og andre metoder til at minimere og afbøde virkningerne af olieforurening, og til retablering.
(2) Med dette for øje påtager parterne sig - direkte eller, efter omstændighederne, via Organisationen eller relevante regionale organisationer eller ordninger - at tilvejebringe de nødvendige forbindelser mellem parternes forskningsinstitutter.
(3) Parterne påtager sig at samarbejde direkte eller via Organisationen eller relevante regionale organisationer eller ordninger for, efter omstændighederne, at fremme en regelmæssig afholdelse af internationale symposier om relevante emner, herunder teknologiske fremskridt inden for metoder og udstyr til bekæmpelse af olieforurening.
(4) Parterne er enige om, via Organisationen eller andre kompetente internationale organisationer, at fremme udviklingen af normer og standarder, der muliggør samarbejde af metoder og udstyr til bekæmpelse af olieforurening.
Artikel 9
Teknisk samarbejde
(1) Parterne påtager sig at yde støtte - direkte eller via Organisationen og, efter omstændighederne, andre internationale organer med hensyn til beredskab og indsats over for olieforurening - til de parter, der anmoder om teknisk bistand
(a) til uddannelse af personel,
(b) til at sikre, at relevant teknologi, udstyr og anlæg er til rådighed,
(c) til at lette andre foranstaltninger og ordninger for at forberede sig på og gribe ind over for olieforureningsulykker, og
(d) til iværksættelse af fælles forsknings- og udviklingsprogrammer.
(2) Parterne påtager sig at samarbejde aktivt - med forbehold for deres nationale lovgivning, forordninger og politik - om overdragelse af teknologi med hensyn til beredskab og indsats over for olieforurening.
Artikel 10
Fremme af bilateralt og multilateralt samarbejde om beredskab og indsats
Parterne skal bestræbe sig for at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om beredskab og indsats over for olieforurening. Kopier af sådanne aftaler skal fremsendes til Organisationen, som på anmodning skal stille disse til rådighed for parterne.
Artikel 11
Forholdet til andre konventioner og internationale aftaler
Ingen af nærværende konventions bestemmelser skal kunne fortolkes på en sådan måde, at de ændrer nogen parts rettigheder eller pligter i medfør af nogen anden konvention eller international aftale.
Artikel 12
Institutionelle ordninger
(1) Parterne udpeger Organisationen - med forbehold for dennes samtykke og tilstedeværelsen af de nødvendige ressourcer til at opretholde aktiviteten - til at udføre følgende funktioner og aktiviteter
(a) Informationstjeneste
(i) at modtage, indsamle og på anmodning udbrede de af parterne leverede oplysninger (jf. f.eks. artikel 5 (2) og (3), 6 (3) og 10), samt relevante oplysninger ydet af andre kilder, og
(ii) at yde bistand til at finde frem til kilder til foreløbig finansiering af omkostninger (jf. f.eks. artikel 7 (2)),
(b) uddannelse og træning
(i) at fremme uddannelsen inden for beredskab og indsats over for olieforurening (jf. f.eks. artikel 9), og
(ii) at fremme afholdelsen af internationale symposier (jf. f.eks. artikel 8 (3)),
(c) tekniske tjenester
(i) at lette samarbejdet inden for forskning og udvikling (jf. f.eks. artikel 8 (1), (2) og (4) og artikel 9 (1) (d)),
(ii) at rådgive stater, der er ved at etablere nationale eller regionale beredskabsordninger, og
(iii) at analysere de af parterne leverede oplysninger (jf. f.eks. artikel 5 (2) og (3), artikel 6 (3) og artikel 8 (1)) samt relevante oplysninger leveret af andre kilder, og yde rådgivning og information til staterne,
(d) teknisk bistand
(i) at lette ydelsen af teknisk bistand til stater, der er ved at etablere nationale eller regionale beredskabsordninger, og
(ii) at lette ydelsen af teknisk bistand og rådgivning på anmodning fra stater, der er ramt af større olieforureningsulykker.
(2) Under udførelsen af de i nærværende artikel anførte aktiviteter skal Organisationen bestræbe sig på at styrke staternes evne til, hver for sig eller via regionale ordninger, at forberede sig på og bekæmpe olieforureningsulykker, idet den trækker på andre staters regionale aftaler og industriordningers erfaring og især har opmærksomheden henledt på udviklingslandenes behov.
(3) Bestemmelserne i nærværende artikel skal gennemføres i henhold til et program, der udarbejdes og ajourføres af Organisationen.
Artikel 13
Vurdering af konventionen
Parterne skal inden for Organisationen vurdere konventionens effektivitet i lyset af dens mål, navnlig med henblik på de principper, der ligger til grund for samarbejde og bistand.
Artikel 14
Ændringer
(1) Denne konvention kan ændres i overensstemmelse med en hvilken som helst af de fremgangsmåder, som er fastsat i de følgende stykker.
(2) Ændringer efter behandling i Organisationen
(a) Enhver ændring, som foreslås af en kontraherende part, skal indsendes til Organisationen og af dennes generalsekretær rundsendes til alle medlemmer af Organisationen og alle kontraherende parter mindst seks måneder før dens behandling.
(b) Enhver ændring, der er foreslået og rundsendt som anført ovenfor, skal forelægges Organisationens miljøkomite.
(c) Kontraherende parter er, uanset om de er medlemmer af Organisationen eller ej, berettiget til at deltage i miljøkomiteens forhandlinger.
(d) Ændringer skal vedtages med et flertal på mindst to tredjedele af de kontraherende parter, som er til stede og afgiver deres stemme.
(e) Hvis ændringer vedtages i overensstemmelse med pkt. d) ovenfor, skal de af Organisationens generalsekretær videresendes til alle kontraherende parter til accept.
(f) (i) En ændring til en artikel i konventionen skal anses for at være accepteret på den dato, da den er accepteret af to tredjedele af de kontraherende parter.
(ii) En ændring til et tillæg skal anses for at være blevet accepteret ved udløbet af et tidsrum, som skal fastsættes af miljøkomiteen på tidspunktet for vedtagelsen og være mindst 10 (ti) måneder, medmindre der inden for denne periode tilgår generalsekretæren en indsigelse fra mindst en tredjedel af de kontraherende parter.
(g) (i) En ændring til en artikel i konventionen eller til bilaget til konventionen, som er accepteret i overensstemmelse med punkt (f) (i), træder i kraft 6 (seks) måneder efter datoen for dens accept for så vidt angår de kontraherende parter, der har afgivet erklæring til generalsekretæren om, at de har accepteret den.
(ii) En ændring til et tillæg, som behandles i henhold til den i pkt. (f) (ii) nærmere angivne fremgangsmåde træder i kraft 6 (seks) måneder efter dens accept for alle kontraherende parter med undtagelse af dem, der før den dato har afgivet erklæring om, at de ikke accepterer ændringen. En kontraherende part kan til enhver tid annullere en tidligere meddelt reservation ved fremsendelse af en note til generalsekretæren derom.
(3) Ændring ved en konference
(a) På begæring af en kontraherende part skal generalsekretæren, såfremt begæringen tiltrædes af mindst en tredjedel af de kontraherende parter, sammenkalde en konference af kontraherende parter til at behandle ændringer til denne konvention.
(b) Enhver ændring, som vedtages af en sådan konference med et flertal på mindst to tredjedele af de kontraherende parter, som er til stede og afgiver stemme, skal af generalsekretæren videresendes til alle kontraherende parter til accept.
(c) Medmindre konferencen træffer beslutning om andet, skal ændringen anses for at være accepteret og trådt i kraft i overensstemmelse med de til dette formål i stk. (2) (f) og (g) ovenfor nærmere angivne fremgangsmåder.
(4) For vedtagelse og ikrafttræden af en ændring, der indebærer en tilføjelse til et tillæg eller et appendiks, gælder den procedure, der finder anvendelse på en ændring til tillægget.
(5) En part, der ikke har accepteret en ændring til en artikel eller til tillægget i medfør af stk. (2) (f) (i) eller en ændring, der udgør en tilføjelse til et tillæg eller et appendiks i medfør af stk. (4) eller har fremsendt en indsigelse mod en ændring til et appendiks i medfør af stk. (2) (f) (ii), skal kun behandles som ikke-part for så vidt angår anvendelse af denne ændring. Denne behandling skal ophøre, når der fremsendes en meddelelse om accept i medfør af stk. (2) (f) (i) eller en tilbagekaldelse af indsigelsen i medfør af stk. (2) (g) (ii).
(6) Generalsekretæren skal underrette alle parter om enhver ændring, der måtte træde i kraft i henhold til nærværende artikel, samt om datoen, hvor ændringen træder i kraft.
(7) Enhver meddelelse om accept af, indsigelse mod, eller tilbagekaldelse af indsigelse mod en ændring i medfør af nærværende artikel skal meddeles generalsekretæren skriftligt, og denne skal underrette parterne om meddelelsen og datoen for dens modtagelse.
(8) Et appendiks til nærværende konvention må kun indeholde bestemmelser af teknisk art.
Artikel 15
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
(1) Nærværende konvention står åben for undertegnelse i Organisationens hovedkontor fra 30. november 1990 til 29. november 1991, og forbliver derefter åben for tiltrædelse. Enhver stat kan blive kontraherende part i nærværende konvention ved
(a) undertegnelse uden forbehold ved ratifikation, accept eller godkendelse, eller
(b) undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller
(c) tiltrædelse.
(2) Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et instrument herom hos generalsekretæren.
Artikel 16
Ikrafttræden
(1) Denne konvention træder i kraft 12 (tolv) måneder efter den dato, hvor mindst 15 (femten) stater enten har undertegnet den uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret de behørige instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse i henhold til artikel 15.
(2) For stater, der har deponeret et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende denne konvention efter at kravene til konventionens ikrafttræden er opfyldt, men før ikrafttrædelsesdatoen, skal ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen have virkning fra det seneste af følgende tidspunkter: Konventionens ikrafttrædelsesdato, eller 3 (tre) måneder efter instrumentets deponeringsdato, hvis dette sker senere.
(3) For stater, der har deponeret et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter datoen, på hvilken konventionen trådte i kraft, træder konventionen i kraft 3 (tre) måneder efter instrumentets deponering.
(4) Efter den dato, hvor en ændring til nærværende konvention anses for at være accepteret i henhold til artikel 14, gælder ethvert instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse for konventionen i den ændrede form.
Artikel 17
Opsigelse
(1) Denne konvention kan opsiges af enhver kontraherende part når som helst efter udløbet af 5 (fem) år fra den dato, hvor konventionen træder i kraft for den pågældende kontraherende part.
(2) Opsigelse skal ske ved skriftlig meddelelse til generalsekretæren.
(3) En opsigelse får virkning 12 (tolv) måneder efter, at generalsekretæren har modtaget opsigelsen eller efter udløbet af en evt. længere periode, der måtte være angivet i meddelelsen.
Artikel 18
Depositar
(1) Nærværende konvention skal deponeres hos generalsekretæren.
(2) Generalsekretæren skal
(a) give alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, meddelelse om
(i) hver ny undertegnelse eller deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument med angivelse af datoen derfor;
(ii) datoen for denne konventions ikrafttræden; og
(iii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne konvention med angivelse af datoen for modtagelsen samt datoen for opsigelsens ikrafttræden;
(b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til regeringerne for alle de stater, der har undertegnet eller tiltrådt den.
(3) Så snart denne konvention træder i kraft, skal en bekræftet genpart af denne fremsendes af depositaren til De forenede Nationers generalsekretær til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.
Artikel 19
Sprog
(1) Denne konvention er udfærdiget i et enkelt orginalt eksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, således at hver tekst har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede*, behørigt befuldmægtigede dertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.
UDFÆRDIGET i London den 30. november 1990.
*) underskrifter udeladt.
TILLÆG
REFUSION AF UDGIFTER TIL ASSISTANCE
(1) (a) Medmindre der forud for olieforureningsulykken på bilateral eller multilateral basis er indgået en aftale vedrørende den økonomiske ordning af parternes indsats til bekæmpelse af olieforureningsulykker, bærer parterne udgifterne ved deres respektive indsats til bekæmpelse af forurening i henhold til pkt. (i) og (ii).
(i) Dersom indsatsen er foretaget af en af parterne på udtrykkelig anmodning fra en anden part, skal den anmodende part refundere den assisterende parts udgifter til indsatsen. Den anmodende part kan til enhver tid tilbagekalde sin anmodning, men skal i så fald bære de udgifter, som den assisterende part allerede har afholdt eller påtaget sig.
(ii) Dersom indsatsen blev foretaget af en part på eget initiativ, skal denne part bære udgifterne ved indsatsen.
(b) De i pkt. (a) fastlagte principper finder anvendelse, medmindre de pågældende parter i hvert enkelt tilfælde træffer aftale om andet.
(2) Medmindre andet er aftalt, skal udgifterne ved en indsats, der foretages af en part på en anden parts anmodning, beregnes retfærdigt i henhold til den assisterende parts lovgivning og gældende praksis for refusion af sådanne udgifter.
(3) Den part, der anmoder om assistance, og den assisterende part skal efter omstændighederne samarbejde om at afslutte enhver sag, der er resultatet af et erstatningskrav. Med dette for øje skal de tage behørigt hensyn til eksisterende lovreguleringer. Dersom den således afsluttede sag ikke yder fuld erstatning for udgifter, der er afholdt ved bistandsoperationen, kan den part, der anmoder om assistance, anmode den assisterende part om at give afkald på refusion for de udgifter, der overstiger de erstattede beløb, eller om at reducere de udgifter, der er beregnet i henhold til stk. (2). Den kan også anmode om en udsættelse med refusionen for disse udgifter. Ved behandling af en sådan anmodning skal de assisterende parter tage behørigt hensyn til udviklingslandenes behov.
(4) Konventionens bestemmelser skal ikke fortolkes som på nogen måde værende til præjudice for parternes ret til fra tredjemand at kræve erstatning for udgifterne ved en indsats til bekæmpelse af forurening eller truslen om forurening i medfør af gældende bestemmelser og den nationale lovgivnings og folkerettens regler. Opmærksomheden henledes især på den internationale konvention af 1969 om civilretligt ansvar for skade ved olieforurening samt den internationale konvention af 1971 om oprettelse af en international fond for erstatning for skade ved olieforurening, og senere ændringer til disse konventioner.
Tillæg til slutakten
RESOLUTIONER VEDTAGET AF KONFERENCEN
Resolution 1
Henvisninger til instrumenter og andre dokumenter, der er udarbejdet af den internationale søfartsorganisation (IMO) i henhold til artikler i den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab, indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER ERKENDER, at de foranstaltninger, der er truffet ved OPRC-konventionen, tager hensyn til bestemmelserne i andre vigtige konventioner, der er udarbejdet af IMO, navnlig den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, med de justeringer, der fremgår af den dertil hørende protokol af 1978, med senere ændringer (MARPOL 73/78),
DER LIGELEDES ERKENDER nødvendigheden af, at OPRC-konventionen supplerer og ikke er en gentagelse af de vigtige bestemmelser, der er vedtaget af Organisationen eller i dennes regi, som f.eks. de bestemmelser, der er indeholdt i MARPOL 73/78, retningslinier og håndbøger,
DER BEMÆRKER, at navnlig artikel 3, 4, 5 og 6 i OPRC-konventionen refererer til visse bestemmelser i MARPOL 73/78 og andre af Organisationen udarbejdede dokumenter,
1. VEDTAGER den liste, der indeholder henvisninger til de instrumenter og andre dokumenter, der er udarbejdet af Organisationen i medfør af de relevante artikler i OPRC-konventionen, som fastlagt i tillægget til konventionen,
2. OPFORDRER miljøkomiteen til at holde denne liste ajourført,
3. ANMODER Organisationens generalsekretær om at indføje disse henvisninger - med nødvendige ajourføringer - i fremtidige udgaver af OPRC-konventionens publikationer i form af fodnoter til de pågældende artikler.
TILLÆG
HENVISNINGER TIL OPRC-KONVENTIONEN
Bekendtgørelse af International Konvention af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening
I henhold til kgl. resolution af 2. oktober 1996 har Danmark ratificeret den i London den 30. november 1990 undertegnede Konvention af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening.
Konventionen har følgende ordlyd
INTERNATIONAL KONVENTION AF 1990 OM BEREDSKAB, BEKÆMPELSE OG SAMARBEJDE VEDRØRENDE OLIEFORURENING
NÆRVÆRENDE KONVENTIONS PARTER er
I BEVIDSTHEDEN OM nødvendigheden af at bevare det menneskelige miljø i almindelighed og havmiljøet i særdeleshed,
I ERKENDELSE AF den alvorlige trussel, som forureningsulykker med deltagelse af skibe, offshoreenheder, havnebyer og olieterminalanlæg udgør for havmiljøet,
I BEVIDSTHEDEN OM hvor vigtigt det er at træffe sikkerhedsforanstaltninger til at forebygge og undgå olieforurening i første række, og at det er nødvendigt strengt at overholde eksisterende internationale aftaler om sikkerhed til søs og forebyggelse af havforurening, navnlig den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen med senere ændringer, samt den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, som ændret ved den tilhørende protokol af 1978, med senere ændringer, samt endvidere den hurtige udarbejdelse af skærpede normer for konstruktion, drift og vedligeholdelse af olietankskibe og for offshoreenheder,
ENDVIDERE I BEVIDSTHEDEN OM, at punktlig og effektiv indsats er bydende nødvendig i tilfælde af en olieforureningsulykke for at minimere den skade, der måtte være en følge af en sådan ulykke,
IDET DE UNDERSTREGER betydningen af effektiv forberedelse til bekæmpelse af olieforureningsulykker og den vigtige rolle, som olie- og søfartserhvervet spiller i denne sammenhæng,
ENDVIDERE I ERKENDELSE AF vigtigheden af gensidig bistand og internationalt samarbejde vedrørende forhold, der omfatter udveksling af oplysninger om staternes muligheder for at gribe ind ved olieforureningsulykker, udarbejdelse af beredskabsplaner for olieforurening, udveksling af oplysninger om omfattende ulykker, der kan berøre havmiljøet eller staternes kystlinie og dertil hørende interesser, samt forskning og udvikling med hensyn til metoder til bekæmpelse af olieforurening i havmiljøet,
UNDER HENSYNTAGEN TIL princippet om at »forureneren betaler« som et grundlæggende princip i den internationale miljøret,
ENDVIDERE UNDER HENSYNTAGEN TIL vigtigheden af internationale regler om ansvar og erstatning for skader fra olieforurening, herunder den internationale konvention af 1969 om civilretligt ansvar for skader fra olieforurening (CLC), og den internationale konvention af 1971 om oprettelse af en international fond for erstatning for skader fra olieforurening (FUND), samt hvor bydende nødvendigt det er, at Protokollerne af 1984 til CLC- og FUND-konventionerne snarligt træder i kraft,
ENDVIDERE UNDER HENSYNTAGEN TIL vigtigheden af bilaterale og multilaterale aftaler og ordninger, herunder regionale konventioner og aftaler,
I ERINDRING OM de relevante bestemmelser i De forenede Nationers konvention om havretten, navnlig dennes Kap. XII,
I ERKENDELSE AF behovet for at fremme internationalt samarbejde og at forbedre de nuværende nationale, regionale og globale muligheder for beredskab og indsats over for olieforurening, under hensyntagen til udviklingslandenes, og navnlig de små østaters, særlige behov,
I BETRAGTNING AF, at disse mål bedst kan nås ved at vedtage en international konvention om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening,
BLEVET ENIGE om følgende
(* 1) De »af Organisationen vedtagne bestemmelser« refererer til § 26 i Bilag I til den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, som ændret ved den tilhørende Protokol af 1978, med senere ændringer (MARPOL 73/78).
(* 2) »eksisterende internationale aftaler« refererer til artikel 5 og 7 i MARPOL 73/78.
(* 3) »krav, der er udarbejdet af Organisationen« refererer til artikel 8 og til Protokol I til MARPOL 73/78.
(* 4) »retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen« refererer til »Almindelige principper for skibsrapporteringssystemer og skibsrapporteringskrav, herunder retningslinier for indberetning om ulykker, der omfatter farligt gods, skadelige stoffer og/eller havforurenende stoffer«, der vedtoges af Organisationen ved resolution A.648 (16). (Sekretariatsanmærkning: Henvisninger lettes ved brug af IMO's publikation Bestemmelser vedrørende indberetning om ulykker, der omfatter skadelige stoffer i medfør af MARPOL 73/78).
(* 5) Det »rapporteringssystem for olieforurening, der er udarbejdet af Organisationen« er indeholdt i Håndbog for Olieforurening, Afsnit II - Beredskabsplanlægning, appendiks 2, der er udarbejdet af Organisationens havmiljøbeskyttelsesudvalg.
(* 6) De »af Organisationen udarbejdede retningslinier« er indeholdt i Håndbog for Olieforurening, Afsnit II - Beredskabsplanlægning, der er udarbejdet af Organisationens miljøkomite.