Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af konventionen af 23. juni 1993 til etablering af det Europæiske Radiokommunikationskontor (European Radiocommunications Office - ERO)
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af konventionen af 23. juni 1993 til etablering af det Europæiske Radiokommunikationskontor
(European Radiocommunications Office - ERO)
Danmark har den 23. juni 1993 undertegnet konventionen af samme dato om etablering af det Europæiske Radiokommunikationskontor uden forbehold for ratifikation. Konventionen har tilknytning til Den Europæiske Konference af Post- og Telekommunikationsadministrationer (CEPT).
Konventionen trådte i kraft den 1. marts 1996 mellem de lande, som på det tidspunkt havde deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos den danske regering, som i henhold til konventionens artikel 21 er depositar.
Følgende lande har pr. 1. januar 1997 tiltrådt konventionen: Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Liechtenstein, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Den Slovakiske Republik, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Vatikanet.
Oplysninger om konventionen kan fås ved henvendelse til Telestyrelsen.
Udenrigsministeriet, den 1. maj 1997
Niels Helveg Petersen