Legislator Case Law & Legislation
L19970005464 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1997 54 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 19. juni 1973 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 14 af 19. januar 1995, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser undertegnet i New York den 10. juni 1958

Mali ..................................... 7. december 1994 Zimbabwe ................................. 28. december 1994 Senegal .................................. 15. januar 1995 Portugal ................................. 16. januar 1995 Mongoliet ................................ 22. januar 1995 Venezuela ................................ 9. maj 1995 Litauen .................................. 12. juni 1995 Bolivia .................................. 27. juli 1995 Vietnam .................................. 11. december 1995 Kazakhstan ............................... 18. februar 1996 Uzbekistan ............................... 7. maj 1996 Mauritius ................................ 17. september 1996 Brunei ................................... 23. oktober 1996

I forbindelse med tiltrædelsen er der afgivet følgende erklæringer

Brunei vil, på basis af gensidighed, kun anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne kendelser, som er afsagt på en anden kontraherende stats territorium.

Litauen vil, på basis af gensidighed, kun anvende konventionens bestemmelser på anerkendelse af voldgiftskendelser afsagt på ikke-kontraherende staters territorium.

Mauritius vil, på basis af gensidighed, kun anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelser afsagt på en anden kontraherende stats territorium, jf. artikel 3.

Mauritius har under henvisning til artikel 1 og 2 erklæret, at konventionen udstrækker sig til alle territorier, som indgår i Republikken Mauritius.

Mongoliet vil, på basis af gensidighed, kun anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser afsagt på en anden kontraherende stats territorium.

Mongoliet vil kun anvende konventionen på tvister, der udspringer af retsforhold, de være sig kontraktlige eller ej, som betragtes som kommercielle under Mongoliets nationale lovgivning.

Portugal vil, inden for rammerne af princippet om gensidighed, begrænse anvendelsen af konventionen til voldgiftskendelser afsagt på territoriet af en stat bundet af konventionen.

Venezuela vil kun anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af fremmede voldgiftskendelser afsagt på en anden kontraherende stats territorium.

Venezuela vil kun anvende konventionen på tvister, der udspringer af retsforhold, de være sig kontraktlige eller ej, der betragtes som kommercielle under Venezuelas nationale lovgivning.

Vietnam anser konventionen for kun at være anvendelig på anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser afsagt på en anden kontraherende stats territorium. Med hensyn til voldgiftskendelser afsagt på ikke-kontraherende staters territorium vil man anvende konventionen på basis af gensidighed.

Konventionen vil kun blive anvendt på tvister, der udspringer af retsforhold, som betragtes som kommercielle under Vietnams lovgivning.

Konventionen bør for Vietnams domstole eller kompetente myndigheder fortolkes i overensstemmelse med forfatningen og Vietnams lovgivning.

Udenrigsministeriet, den 6. marts 1997

F.M.

H. Wøhlk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →