Legislator Case Law & Legislation
L19970005264 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 30. december 1996 med Rusland om konsolidering af gæld

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1997 52 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 30. december 1996 med Rusland om konsolidering af gæld

Den 30. december 1996 undertegnedes i Moskva en overenskomst imellem Danmark og Rusland om konsolidering af Ruslands gæld til den danske stat. Aftalen er i overensstemmelse med de retningslinier for omlægning af Ruslands gæld, som der blev opnået enighed om under multilaterale forhandlinger i Paris den 29. april 1996, og inkluderer gæld kontraheret af det tidligere Sovjetunionens regering.

Aftalen falder i to dele. Den første del omlægger betalinger i perioden 1. januar 1996 til 31. marts 1999 på tilsammen ca. 457,5 mio. kr.

Betalingen, af 100% af afdrag og renter på mellem- og langfristede kreditter stiftet før 1. januar 1991 og forfaldende imellem 1. januar 1996 og 31. december 1998, 40% af afdrag og renter på samme kreditter forfaldende imellem 1. januar og 31. marts 1999 samt 100% af visse afdrag omlagt i henhold til overenskomsterne imellem Danmark og Rusland af 7. december 1993, 26. maj 1995 og 3. november 1995, ialt ca. 350,0 mio. kr., omlægges til betaling imellem 2002 og 2020.

Betalingen af afdrag og renter på mellem- og langfristede kreditter stiftet i 1991, visse afdrag udsat i henhold til ovennævnte tidligere overenskomster samt visse afdrag, som ifølge overenskomsten af 7. december 1993 ville forfalde i 1996, ialt ca. 107,5 mio. kr., udsættes til betaling imellem 2002 og 2016.

Den anden del af aftalen, som vil træde i kraft fra 1. april 1999 såfremt Rusland har overholdt en aftale om økonomiske reformer med den Internationale Valutafond, omlægger betalinger efter 31. marts 1999 på tilsammen ca. 846,4 mio. kr.

Betalingen af visse afdrag, som er omlagt i henhold til ovennævnte tidligere overenskomster, ialt ca. 765,9 mio. kr., omlægges til betaling imellem 2002 og 2020.

Betalingen af visse afdrag, som er udsat i henhold til ovennævnte tidligere overenskomster, ialt ca. 80,5 mio. kr., udsættes til betaling imellem 2002 og 2016.

Aftalen indeholder detaillerede bestemmelser om den moratorierente, der skal svares af de udestående beløb. Fra 20. august 1997 vil renten for samtlige gældskategorier være LIBOR (London Interbank Offered Rate) plus 0,5% for gæld i USD og DEM og CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) plus 0,5% for gæld i DKK.

Udenrigsministeriet, den 6. marts 1997

Poul Nielson

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →