Bekendtgørelse af aftale af 28. juni 1996 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Kongeriget Sveriges Regering om ophævelse af grænsegængerreglen
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af aftale af 28. juni 1996 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Kongeriget Sveriges Regering om ophævelse af grænsegængerreglen
Bestemmelserne i stykke 2 og 3 i punkt VII henholdsvis punkt VIII i
Protokollen til den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1989
skal ophøre med at være gældende den 1. januar 1997.
De ophævede bestemmelser skal dog fortsat finde anvendelse på personer, der den 1. januar 1997 og for tid derefter stadig opfylder vilkårene i de ophævede bestemmelser. Tiden til og med den 30. juni 1997 skal tages i betragtning ved beregning af 6-måneders-reglen i stykke 4 i punkt VII henholdsvis punkt VIII i Protokollen til ovennævnte overenskomst.
I denne forbindelse skal der ses bort fra kortere afbrud såsom ferie, forældreorlov o.s.v. De nærmere bestemmelser for anvendelsen heraf skal aftales gennem gensidig overenskomst mellem de kontraherende stater.
Til bekræftelse heraf har de behørigt dertil befuldmægtigede undertegnet denne aftale.
Udfærdiget i Stockholm den 28. juni 1996 i et eksemplar på dansk og svensk.
For Kongeriget Danmarks regering
Carsten Koch
For Kongeriget Sveriges regering
Thomas Ostros
Skatteministeriet, den 30. januar 1997
Carsten Koch
Ingen