Legislator Case Law & Legislation
L19960011764 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. september 1988 om samarbejde om design, udvikling, drift og udnyttelse af den permanent bemandede civile rumstation

30 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (30)

Statutory Text (30 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 1

Formål og gyldighedsområde

1. Nærværende overenskomst har til formål på baggrund af et ægte partnerskab at fastlægge rammerne for et langvarigt, internationalt samarbejde mellem de deltagende stater om den specifikke udtænkning, udviklingen, driften og udnyttelsen af en fast bemandet civil rumstation til fredelige formål i overensstemmelse med folkeretten. Denne fast bemandede civile rumstation vil øge den videnskabelige, teknologiske og kommercielle udnyttelse af det ydre rum. Nærværende overenskomst indeholder en nøjagtig definition af karakteren af dette partnerskab, herunder deltagernes respektive pligter og rettigheder i dette samarbejde. Nærværende overenskomst fastlægger endvidere de mekanismer og foranstaltninger, der skal sikre, at overenskomstens formål opfyldes.

2. De Forenede Staters regering har et rumstationsprogram, der vil fremstille en central amerikansk rumstation. De europæiske regeringer som regeringer i medlemsstater i Den Europæiske Rumorganisation, Japans regering og Canadas regering har rumprogrammer til fremstilling af betydningsfulde elementer, der sammen med De Forenede Staters centrale rumstation vil skabe et internationalt rumstationskompleks med en større kapacitet, som vil øge udnyttelsen af verdensrummet til fordel for alle deltagende nationer og menneskeheden. Canadas bidrag kommer til at udgøre en væsentlig bestanddel af infrastrukturen i det internationale rumstationskompleks. Nærværende overenskomst indeholder i bilaget en oversigt over de elementer, der skal stilles til rådighed af deltagerne til fremstillingen af det internationale rumstationskompleks.

3. Det fast bemandede civile internationale rumstationskompleks (i det følgende kaldet »rumstationen«) bliver en konstruktion med flere anvendelsesmuligheder i lavt kredsløb omkring jorden og vil bestå af såvel bemandede som ubemandede elementer. Rumstationen vil omfatte en fast bemandet base af elementer, der er stillet til rådighed af samtlige deltagere, ubemandede platforme i pol-nært kredsløb, et fritflyvende bemandet laboratorium, der serviceres fra den bemandede base, og rumstations-specifikke jordelementer.

4. Rumstationen er udtænkt til at kunne videreudvikles. De deltagende staters pligter og rettigheder med hensyn til en sådan videreudvikling reguleres i henhold til de i artikel 14 indeholdte særlige bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 2

Folkeretlige pligter og rettigheder

1. Rumstationen udvikles, betjenes og udnyttes i henhold til folkeretten, herunder traktaten om det ydre rum, overenskomsten om bistand, konventionen om ansvar og konventionen om registrering.

2. Ingen bestemmelse i nærværende overrenskomst skal fortolkes som

(a) en ændring af de pligter og rettigheder, som de deltagende stater måtte have over for hinanden eller over for andre stater i medfør af de i stykke 1 ovenfor anførte traktater, medmindre andet er fastlagt i artikel 16;

(b) en berøring af de deltagende staters pligter og rettigheder ved udforskningen eller udnyttelsen af det ydre rum i forbindelse med aktiviteter, der ikke er relateret til rumstationen, uanset om en sådan udforskning eller udnyttelse måtte foretages af en enkelt deltagerstat eller i samarbejde med andre stater;

(c) en begrundelse for at kunne fremsætte krav om en national tildeling af det ydre rum eller en del af det ydre rum.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 3

Definitioner

For så vidt angår nærværende overenskomst, skal nedenstående definitioner være gældende

(a) »nærværende overenskomst«

den foreliggende overenskomst, inklusive bilaget;

(b) »deltagerne« (eller, afhængig af konteksten, »enhver deltager«);

De Forenede Staters regering; de i præamblen anførte europæiske regeringer, der bliver en kontraherende part i nærværende overenskomst, samt alle andre europæiske regeringer, som måtte tiltræde nærværende overenskomst i henhold til artikel 25, stk. 3, hvorved disse europæiske regeringer handler i fællesskab som en deltager; Japans regering; og Canadas regering;

(c) »deltagerstat«: enhver kontraherende part, for hvem nærværende overenskomst er trådt i kraft i henhold til artikel 25.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 4

Samarbejdende organisationer

1. Deltagerne er indforståede med, at den amerikanske luft- og rumfartsorganisation (i det følgende kaldet »NASA«) for De Forenede Stater, Den Europæiske Rumorganisation (i det følgende kaldet »ESA«) for de europæiske regeringer og Canadas Ministerium for Videnskab og Teknologi (i det følgende kaldet »MOSST«) for Canadas regering skal være de samarbejdende organisationer, der er ansvarlige for implementeringen af rumstationssamarbejdet. Japans regering skal angive sin samarbejdende organisation til implementeringen af rumstationssamarbejdet i det i stk. 2 nedenfor omtalte memorandum mellem NASA og Japans regering.

2. De samarbejdende organisationer implementerer rumstationssamarbejdet i henhold til de i nærværende overenskomst fastlagte relevante bestemmelser, de respektive memoranda mellem NASA og ESA, NASA og MOSST og NASA og Japans regering vedrørende den specifikke udtænkning, udviklingen, driften og udnyttelsen af rumstationen (i det følgende kaldet »memoranda«) og de aftaler, der træffes mellem NASA og de øvrige samarbejdende organisationer til implementeringen af ovennævnte memoranda (i det følgende kaldet »implementeringsaftaler«). Disse memoranda er underlagt bestemmelserne i nærværende overenskomst og implementeringsaftalerne er underlagt bestemmelserne i memorandaene.

3. Såfremt en i et memorandum indeholdt bestemmelse fastsætter pligter eller rettigheder, der er godkendt af en samarbejdende organisation (eller, i Japans tilfælde, Japans regering), som ikke er kontraherende part i pågældende memorandum, kan en sådan bestemmelse kun ændres med den samarbejdende organisations (eller, i Japans tilfælde, Japans regerings) skriftlige samtykke hertil.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 5

Registrering; jurisdiktion og kontrol

1. I overensstemmelse med artikel II i konventionen om registrering skal enhver deltager som rumobjekter registrere de i bilaget hertil anførte flyelementer, der stilles til rådighed af deltageren, idet den europæiske deltager bemyndiger ESA til at foretage denne registrering i deltagerens navn og på deltagerens vegne.

2. I henhold til artikel VIII i traktaten om det ydre rum og artikel II i konventionen om registrering beholder enhver deltager jurisdiktionen over og kontrol med de af deltageren registrerede elementer i overensstemmelse med stk. 1 ovenfor samt det personale i eller på rumstationen, der er statsborgere i pågældende deltagerstat. Udøvelsen af en sådan jurisdiktion og kontrol skal ske i henhold til bestemmelserne i nærværende overenskomst, memorandaene og implementeringsaftalerne, herunder de deri fastlagte proceduremæssige regler.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 6

Ejendomsretten til elementer og udstyr

1. De Forenede Stater, den europæiske deltager og Canada via deres respektive samarbejdende organisationer og en af Japan udpeget juridisk person på tidspunktet for Japans deponering af instrumentet i henhold til artikel 25, stk. 2, har ejendomsretten til de elementer i bilaget, som de hver især stiller til rådighed, medmindre andet er bestemt i nærværende overenskomst. Deltagerne forpligter sig til gennem deres samarbejdende organisationer at holde hinanden underrettet om ejendomsretten til udstyret i eller på rumstationen.

2. Den europæiske deltager overdrager til ESA, der handler i deltagerens navn og på deltagerens vegne, ejendomsretten til de elementer, pågældende deltager stiller til rådighed, samt til alt andet udstyr, som er udviklet og finansieret under et ESA-program i form af bidrag til rumstationen, dens drift eller udnyttelse.

3. Overdragelsen af ejendomsretten til de i bilaget anførte elementer eller udstyr i eller på rumstationen har ikke nogen indvirkning på deltagernes pligter og rettigheder i medfør af nærværende overenskomst, memorandaene eller implementeringsaftalerne.

4. Udstyr i eller på rumstationen må kun ejes af, og ejendomsretten til de i bilaget anførte elementer må kun overdrages til, en ikke-deltager eller en privat juridisk person under en ikke-deltagers jurisdiktion, såfremt de øvrige deltagere har givet deres forudgående samtykke hertil. For at kunne overdrage ejendomsretten til et af de i bilaget anførte elementer skal de øvrige deltagere forudgående underrettes herom.

5. Ejendomsretten til udstyr eller materiel, der er stillet til rådighed af en bruger, berøres ikke af den blotte tilstedeværelse af sådant udstyr eller materiel i eller på rumstationen.

6. Ejendomsretten til registrering af elementer eller ejendomsretten til udstyr skal på ingen måde anses for at være ensbetydende med ejendomsretten til materiel eller data, der måtte stamme fra udførte aktiviteter i eller på rumstatationen.

7. Udøvelsen af ejendomsretten til elementer og udstyr reguleres efter bestemmelserne i nærværende overenskomst, memorandaene og implementeringsaftalerne, herunder de deri fastlagte proceduremæssige regler.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 7

Ledelse

1. De Forenede Stater er gennem NASA ansvarlig for ledelsen og styringen af De Forenede Staters eget program i overensstemmelse med memorandaene og implementeringsaftalerne. De Forenede Stater er gennem NASA ligeledes ansvarlig for den samlede koordinering og styring af rumstationsprogrammet, medmindre andet er fastlagt i denne artikel eller i memorandaene. Derudover er De Forenede Stater gennem NASA ansvarlig for den samlede systemteknik og -integration og for udarbejdelsen af samlede sikkerhedskrav og -planer i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne. De Forenede Stater er gennem NASA endvidere ansvarlig for den overordnede planlægning og styring af den daglige drift af den bemandede base og den amerikanske polarplatform i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne. Derudover er De Forenede Stater gennem NASA ansvarlig for ledelsen af De Forenede Staters aktiviteter vedrørende udnyttelsen af rumstationen i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne.

2. I overensstemmelse med NASAs samlede ansvarsområder som anført ovenfor er de øvrige deltagere gennem disses samarbejdende organisationer ansvarlige for ledelsen og styringen af deres respektive programmer, for de af dem til rådighed stillede elementers systemteknik og -integration, for udviklingen og implementeringen af udførlige sikkerhedskrav og -planer for de af dem til rådighed stillede elementer samt for understøttelsen af NASAs overordnede planlægning og styring af den daglige drift af den bemandede base i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne. De øvrige deltagere er gennem deres samarbejdende organisationer ansvarlige for ledelsen af deres respektive rumstationsudnyttelsesaktiviteter i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne.

3. I det omfang et spørgsmål om udtænkning og udvikling kun vedrører et element til en bemandet base, der er stillet til rådighed af den europæiske deltager, Japan eller Canada, og som ikke er omfattet af den i memorandaene anførte fælles programdokumentation, er den europæiske deltager berettiget til gennem sin samarbejdende organisation at træffe afgørelser vedrørende egne elementer.

4. Den europæiske deltager er gennem ESA ansvarlig for udtænkningen, udviklingen, planlægningen og styringen af den daglige drift af den af deltageren til rådighed stillede polarplatform og af det fritflyvende bemandede laboratorium (i det følgende kaldet »MTFF«) i henhold til memorandaene mellem NASA og ESA og implementeringsaftalerne, under forudsætning af at disse aktiviteter ikke har nogen indflydelse på NASAs rumtransportsystem eller den bemandede base, som er forbundet med serviceringen.

5. Deltagernes og deres samarbejdendes organisationers ansvar for beslutningstagning i henseende til de af deltagerne til rådighed stillede elementer er nærmere fastlagt i nærværende overrenskomst og i memorandaene. Deltagerne er forpligtede til gennem deres samarbejdende organisationer at oprette og deltage i ledelsesorganer, der har til formål at planlægge og koordinere aktiviteter, der måtte berøre udtænkningen og udviklingen af rumstationen samt en sikker, økonomisk og effektiv drift og udnyttelse af rumstationen i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne. I disse ledelsesorganer tilstræbes det at træffe beslutninger ved enstemmighed. Regler for beslutningstagning i disse ledelsesorganer i tilfælde af, at det ikke er muligt for de samarbejdende organisationer at nå frem til enstemmighed, herunder NASAs beslutninger vedrørende den bemandede base og NASAs eller en anden samarbejdende organisations beslutninger vedrørende elementer, der ikke har tilknytning til den bemandede base, er fastlagt i memorandaene.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 8

Specifik udtænkning og udvikling

Enhver deltager udtænker og udvikler gennem sin samarbejdende organisation de af deltageren til rådighed stillede elementer, herunder sådanne rumstations-specifikke jordelementer, der måtte være nødvendige for at understøtte den fortsattte drift og uindskrænkede folkeretlige udnyttelse af flyelementerne, i henhold til artikel 7 og andre bestemmelser i nærværende overenskomst og i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 9

Udnyttelse

1. De Forenede Stater bibeholder retten til at udnytte de af den bemandede bases brugerelementer, som De Forenede Stater stiller til rådighed, medmindre andet er fastlagt i dette stykke eller i stk. 5 nedenfor. De Forenede Stater overlader til de øvrige deltagere ressourcer fra den rumstationsinfrastruktur, De Forenede Stater stiller til rådighed til driften og udnyttelsen af den bemandede base. Som modydelse for De Forenede Staters overladelse af sådanne ressourcer til den europæiske partner og Japan, skal den europæiske partner og Japan til De Forenede Stater yde en fast procentdel af udnyttelsen af henholdsvis det med rumstationen sammenkoblede trykmodul (i det følgende kaldet »APM«) og det japanske eksperimentmodul (i det følgende kaldet »JEM«).

2. Den europæiske deltager bibeholder retten til at udnytte de elementer af MTFF og APM, som den europæiske deltager stiller til rådighed, medmindre andet er bestemt i nærværende artikels stk. 1 og 5.

3. De Forenede Stater og den europæiske deltager deler udnyttelsen af hinandens polarplatforme ligeligt mellem sig.

4. Japan bibeholder retten til at udnytte det af Japan til rådighed stillede JEM, medmindre andet er fastlagt i nærværende artikels stk. 1 og 5.

5. Canada overlader til de øvrige deltagere ressourcer fra den rumstationsinfrastruktur, Canada stiller til rådighed til driften og udnyttelsen af den bemandede base. Som modydelse for Canadas overladelse af en væsentligt del af rumstationsinfrastrukturen, skal de øvrige deltagere til Canada yde en fast procentdel af udnyttelsen af samtlige bemandede brugerelementer og polarplatformene.

6. Stk. 1-5 ovenfor beskriver fordelingen af rumstationens brugerelementer og af ressourcer fra rumstationsinfrastrukturen mellem deltagerne. Deltagernes nøjagtige allokationer fremgår af memorandaene og implementeringsaftalerne. Ressourcer fra den bemandede base til serviceringen af MTFT stilles til rådighed som anført i memorandumet mellem NASA og ESA og i implementeringsaftalerne.

7. Deltagerne er berettigede til at bytte eller sælge en hvilken som helst del af deres respektive allokationer. De Forenede Stater har ret til at købe eller bytte sig til en fast procentdel af MTFF som angivet i memorandumet mellem NASA og ESA. Betingelserne for salg og køb samt byttehandel fastsættes i hvert enkelt tilfælde af de i handelen involverede parter.

8. Enhver deltager kan udnytte eller udvælge brugere til at udnytte sine allokationer til et hvilket som helst formål, der er foreneligt med nærværende overenskomsts mål og de i memorandaene og implementeringsaftalerne fastlagte bestemmelser, under forudsætning af

(a) at enhver planlagt udnyttelse af et brugerelement af en ikke-deltager eller af en privat juridisk person under en ikke-deltagers jurisdiktion kræver, at samtlige deltagere i forvejen underrettes herom via deres samarbejdende organisationer, og at der gives tilladelse hertil af den deltager, der stiller elementet til rådighed, og - hvis elementet er et element til en bemandet base eller er sammenkoblet med den bemandede base - af De Forenede Stater; og

(b) at den deltager, der stiller et element til rådighed, afgør, hvorvidt en planlagt udnyttelse af det pågældende element tjener fredelige formål eller ej. Dog kan denne bestemmelse ikke tages i anvendelse for at hindre en deltager i at udnytte ressourcer fra rumstationsinfrastrukturen.

9. Ved udnyttelsen af rumstationen skal enhver deltager gennem sin samarbejdende organisation og ved hjælp af de i memorandaene fastlagte mekanismer bestræbe sig på at undgå, at der opstår en alvorlig negativ effekt på de øvrige deltageres udnyttelse af rumstationen.

10. Enhver deltager sikrer, at de øvrige deltagere har adgang til og kan udnytte deltagerens rumstationselementer i overensstemmelse med deres respektive allokationer.

11. For så vidt angår denne artikel, skal en medlemsstat af ESA, som var medlem af ESA på tidspunktet for De Forenede Staters undertegnelse af nærværende overrenskomst, ikke anses for en »ikke-deltager«.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 10

Drift

Deltagerne er gennem deres samarbejdende organisationer ansvarlige for driften af de af dem til rådighed stillede elementer i henhold til artikel 7 og andre relevante bestemmelser i nærværende overenskomst og i overensstemmelse med memorandaene og implementeringsaftalerne. Deltagerne skal gennem deres samarbejdende organisationer udvikle og implementere arbejdsprocedurer til driften af rumstationen på en for rumstationsbrugerne og -operatørerne sikker, økonomisk og effektiv måde i overensstemmelse med memorandaene og implementeringsaftalerne. Endvidere er den enkelte deltager gennem sin samarbejdende organisation ansvarlig for at opretholde funktionsdygtigheden med hensyn til de elementer, deltageren stiller til rådighed.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 11

Besætning

1. Enhver deltager er berettiget til at skaffe kvalificeret personale, der på grundlag af et rimeligt skøn skal fungere som besætningsmedlemmer på rumstationen. Udvælgelsen skal ske i overensstemmelse med den i memorandaene og implementeringsaftalerne fastlagte fremgangsmåde. Beslutninger vedrørende udpegning af en deltagers besætningsmedlemmer til flytjeneste træffes i samråd med pågældende deltager gennem rette samarbejdende organisation.

2. Et regelsæt for besætningsmedlemmers adfærd på rumstationen udvikles af alle deltagerne i henhold til memorandaene. Såfremt det kræves i en deltagerstat, at et sådant regelsæt godkendes på regeringsplan, skal den pågældende deltager godkende regelsættet, inden deltageren skaffer besætningsmedlemmer til rumstationen. Ved udøvelsen af retten til at skaffe besætningsmedlemmer skal enhver deltager drage omsorg for, at deltagerens besætningsmedlemmer vil overholde regelsættet.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 12

Transport

1. For så vidt angår udtænkningen af rumstationselementer og -nyttelaster er NASAs rumtransportsystem det grundlæggende opsendelses- og hjemsendelsestransportsystem for den bemandede base på rumstationen og for De Forenede Staters polarplatform, og ESAs rumtransportsystem er det grundlæggende opsendelsestransportsystem for MTFF og den polarplatform, som den europæiske deltager har stillet til rådighed. Andre offentlige og private transportsystemer fra deltagerstaterne kan tages i anvendelse i forbindelse med rumstationen, såfremt de er kompatible med rumstationen. Den europæiske deltager og Japan har adgangsret til rumstationen ved hjælp af henholdsvis ESAs rumtransportsystem (herunder Ariane og Hermes) og det japanske rumtransportsystem (herunder opsendelsessystemet H-II). En sådan adgang skal ske i henhold til bestemmelserne i memorandaene og implementeringsaftalerne.

2. NASA skal mod betaling levere opsendelses- og hjemsendelsestransport-serviceydelser til de øvrige samarbejdende organisationer og disses respektive brugere i overensstemmelse med de i memorandaene og implementeringsaftalerne fastlagte bestemmelser. For så vidt angår de økonomiske betingelser, leverer de samarbejdende organisationer opsendelses- og hjemsendelsestransport-ydelser til hinanden og til hinandens brugere til de priser, de normalt forlanger af lignende brugere. De samarbejdende organisationer bestræber sig af bedste evne på at tage hensyn til hinandens foreslåede krav og flytider.

3. Enhver deltager skal respektere ejendomsrettighederne til og fortroligheden af korrekt mærkede data og korrekt mærkede varer, der skal sendes med pågældende deltagers rumtransportsystem.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 13

Kommunikation

1. Rumnetværket i NASAs sporings- og datatransmissions-satellitsystem (TDRSS) er det grundlæggende kommunikationssystem for rumstationens bemandede base, De Forenede Staters polarplatform samt deres nyttelaster. ESAs datatransmissions- satellitsystem (DRS) er det grundlæggende kommunikationssystem for den polarplatform, som den europæiske deltager har stillet til rådighed, MTFF, samt deres nyttelaster. Andre kommunikationssystemer kan tages i anvendelse af deltagerne, såfremt systemerne er kompatible med den bemandede base og basens anvendelse af TDRSS. En sådan anvendelse samt jord-til-jord-transmission af rumstationsdata skal ske i overensstemmelse med de i vedkommende memoranda og implementeringsaftaler indeholdte bestemmelser.

2. De samarbejdende organisationer skal mod betaling bestræbe sig af bedste evne på med deres respektive kommunikationssystemer at tage henysn til hinandens specifikke rumstationsrelaterede krav i overensstemmelse med de vedkommende memoranda og implementeringsaftaler.

3. Som anført i memorandaene kan der træffes forholdsregler for at bevare fortroligheden af brugerdata, der går gennem rumstationens informationssystem og andre kommunikationssystemer, der anvendes i forbindelse med rumstationen. Enhver deltager skal ved levering af kommunikationsydelser til en anden deltagerstat respektere ejendomsrettighederne til og fortroligheden af brugerdata, der går gennem pågældende deltagers kommunikationssystem, herunder deltagerens jordnetværk og deltagerens leverandørers kommunikationssystemer.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 14

Videreudvikling

1. Deltagerne har til hensigt at videreudvikle rumstationen ved at øge dens kapacitet og skal bestræbe sig på at sandsynliggøre i størst muligt omfang, at en sådan videreudvikling vil finde sted gennem bidrag fra alle deltagerne. Til dette formål skal enhver deltager bestræbe sig på, hvor dette er hensigtsmæssigt, at give de øvrige deltagere mulighed for at indgå i samarbejde om deltagerens forslag til en udvidet kapacitet. Rumstationen med dens eventuelle udvidede kapacitet skal forblive en civil rumstation, og rumstationen skal betjenes og udnyttes til fredelige formål i overensstemmelse med folkeretten.

2. Nærværende overenskomst fastlægger udelukkende pligter og rettigheder, der vedrører de i bilaget nævnte elementer. Dog finder denne artikel og artikel 16 også anvendelse på eventuelle kapacitetsudvidelser. Nærværende overenskomst forpligter ikke deltagerstaterne til at deltage i en udvidelse af kapaciteten og giver ikke deltagerstaterne nogen rettigheder til sådanne eventuelle kapacitetsudvidelser.

3. Fremgangsmåden for, hvorledes deltagernes respektive videreudviklingsstudier skal koordineres, og hvorledes konkrete forslag til en kapacitetsudvidelse skal vurderes, er fastlagt i memorandaene.

4. Samarbejdet mellem to eller flere deltagere vedrørende en fælles udvidelse af kapaciteten kræver, ud over den i ovenstående stk. 3 omtalte koordinering og vurdering, enten en ændring af nærværende overenskomst eller en særskilt overenskomst, hvor de Forenede Stater - såfremt en sådan udvidelse sker på den bemandede base eller har en teknisk eller driftsmæssig indvirkning på den bemandede base eller NASAs rumtransportsystem - er deltager for at sikre, at en sådan kapacitetsudvidelse er forenelig med De Forenede Staters samlede programansvar som anført i artikel 7.

5. Efter den i stk. 3 ovenfor omtalte koordinering og vurdering kræver en kapacitetsudvidelse, der foretages af en enkelt deltager, at de øvrige deltagere på forhånd underrettes herom, og i det omfang en sådan udvidelse sker på den bemandede base eller har en teknisk eller driftsmæssig indvirkning på den bemandede base eller NASAs rumtransportsystem, at der indgås en overrenskomst med De Forenede Stater for at sikre, at en sådan kapacitetsudvidelse er forenelig med De Forenede Staters samlede programansvar som anført i artikel 7.

6. En deltager, der måtte blive berørt af kapacitetsudvidelsen i henhold til stk. 4 eller 5 ovenfor, kan anmode om at rådføre sig med de øvrige deltagere som anført i artikel 23.

7. En eventuel kapacitetsudvidelse ændrer på ingen måde de for deltagerstaterne gældende pligter og rettigheder i henhold til nærværende overenskomst og memorandaene vedrørende de i bilaget anførte elementer, medmindre andet er aftalt med den berørte deltagers godkendelse.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 15

Finansiering

1. Enhver deltager afholder i overensstemmelse med bestemmelserne i memorandaene og implementeringsaftalerne omkostningerne i forbindelse med opfyldelsen af deltagerens pligter ifølge nærværende overenskomst, herunder en rimelig andel af de aftalte fælles driftsomkostninger til rumstationen.

2. Enhver deltager imødekommer sine økonomiske forpligtelser ifølge nærværende overenskomst efter pågældende deltagerlands finansieringsprocedureregler, og under forudsætning af, at bevillinger stilles til rådighed. I erkendelse af vigtigheden af rumstationssamarbejdet forpligter hver deltager sig til at bestræbe sig af bedste evne på - i overensstemmelse med pågældende deltagerlands finansieringsprocedureregler - at få godkendt bevillinger til imødegåelse af disse forpligtelser.

3. Såfremt der opstår finansieringsvanskeligheder, der måtte få indflydelse på en deltagers evne til at imødekomme sine forpligtelser inden for rumstationssamarbejdet, er pågældende deltager forpligtet til gennem sin samarbejdende organisation at underrette de øvrige samarbejdende organisationer herom og rådføre sig med dem. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan deltagerne ligeledes rådføre sig med hinanden.

4. Deltagerne skal forsøge at begrænse udvekslingen af pengemidler under implementeringen af rumstationssamarbejdet, blandt andet - hvis de berørte deltagere er enige herom - via byttehandler.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 16

Gensidigt frafald af ansvar

1. Nærværende overenskomst har til formål at fastlægge, at deltagerstaterne og de tilhørende juridiske personer gensidigt frafalder hinandens ansvar med henblik på at fremme deltagelsen i udforskningen, udnyttelsen og anvendelsen af det ydre rum gennem rumstationen. Dette gensidige frafald af ansvar skal fortolkes bredt, for at formålet kan opfyldes.

2. For så vidt angår nærværende overenskomst, skal nedenstående være gældende

(a) En »deltagerstat« omfatter deltagerstatens samarbejdende organisation. Endvidere er omfattet enhver juridisk person, som er anført i memorandumet mellem NASA og Japans regering, og som hjælper Japans regerings samarbejdende organisation med at implementere dette memorandum.

(b) Ved udtrykket »tilhørende juridisk person« forstås

(1) en leverandør eller underleverandør til en deltagerstat på alle niveauer;

(2) en bruger eller kunde fra en deltagerstat på alle niveauer; eller

(3) en leverandør eller underleverandør til en bruger eller kunde fra en deltagerstat på alle niveauer.

»Leverandører« og »underleverandører« omfatter alle former for leverandører.

(c) Ved udtrykket »skade« forstås

(1) legemsskade tilføjet person, svækkelse af en persons helbred eller en persons død;

(2) beskadigelse eller tab af ejendom eller tabt brugsret til ejendom;

(3) tab af indtægt eller overskud; eller

(4) andre direkte eller indirekte skader eller følgeskader.

(d) Ved udtrykket »opsendelsesfartøj« forstås en til opsendelse beregnet genstand (eller en del deraf), der er opsendt fra jorden eller vender tilbage til jorden, og som befragter nyttelast eller personer eller begge dele.

(e) Ved udtrykket »nyttelast« forstås alle de genstande, der skal flyves eller anvendes på eller i et opsendelsesfartøj eller rumstationen.

(f) Ved udtrykket »beskyttede rumoperationer« forstås alle opsendelsesfartøjs-, rumstations- og nyttelast-aktiviteter på jorden, i det ydre rum eller mellem jorden og det ydre rum i forbindelse med implementeringen af nærværende overenskomst, memorandaene og implementeringsaftalerne. Udtrykket omfatter blandt andet

(1) forskning, udtænkning, udvikling, afprøvning, fremstilling, montering, integrering, drift eller udnyttelse af opsendelses- eller transferfartøjer (f.eks. af det orbitale manøvreringsfartøj), rumstationen eller nyttelaster samt tilhørende understøttende udstyr, anlæg og serviceydelser;

(2) alle aktiviteter i forbindelse med jordunderstøttelses-, afprøvnings-, uddannelses-, simulerings-, styrings- og kontroludstyr samt tilhørende anlæg og tjenesteydelser.

»Beskyttede rumoperationer« omfatter desuden alle aktiviteter i forbindelse med videreudviklingen af rumstationen i henhold til artikel 14 ovenfor. Derimod omfatter »beskyttede rumoperationer« ikke aktiviteter på jorden, der finder sted efter tilbagerejsen fra rumstationen med henblik på at videreudvikle en nyttelasts produkt eller behandling til andre formål end rumstationsrelaterede aktiviteter inden for rammerne af nærværende overenskomst.

3.

(a) Enhver deltagerstat erklærer sig indforstået med bestemmelsen om gensidigt frafald af ansvar, ifølge hvilken bestemmelse enhver deltagerstat frafalder alle krav mod de i (1), (2) og (3) nedenfor nævnte juridiske personer og privatpersoner, der måtte gøres gældende som følge af skade opstået i forbindelse med beskyttede rumoperationer. Dette frafald skal kun finde anvendelse, såfremt den skadevoldende privatperson, juridiske person eller genstand deltager i beskyttede rumoperationer, og såfremt den skadelidte privatperson, juridiske person eller genstand beskadiges som følge af deltagelsen i beskyttede rumoperationer. Bestemmelsen om frafald af ansvar finder kun anvendelse på skadeskrav, uanset hvad det retlige grundlag for sådanne krav måtte være, blandt andet lovovertrædelse og skadevoldende handling (herunder alle grader af og former for uagtsomhed) og kontrakt, mod

(1) en anden deltagerstat;

(2) en tilhørende juridisk person fra en anden deltagerstat;

(3) medarbejdere hos de under (1) og (2) ovenfor omtalte juridiske personer.

(b) Derudover skal enhver deltagerstat lade det gensidige frafald af ansvar som nævnt under (a) ovenfor finde tilsvarende anvendelse på sine egne tilhørende juridiske personer ved at forlange, at disse kontraktligt eller på anden vis erklærer sig indforstået med at frafalde alle krav mod de juridiske personer eller privatpersoner, der er omtalt i (1), (2) og (3) ovenfor.

(c) For at undgå tvivlstilfælde omfatter dette gensidige frafald af ansvar et gensidigt frafald af ansvar, der måtte opstå i henhold til konventionen om ansvar, såfremt den skadevoldende privatperson, juridiske person eller genstand deltager i beskyttede rumoperationer og den skadelidte privatperson, juridiske person eller genstand beskadiges som følge af deltagelsen i beskyttede rumoperationer.

(d) Uagtet de øvrige bestemmelser i nærværende overenskomst finder dette frafald af ansvar ikke anvendelse på

(1) krav mellem en deltagerstat og statens tilhørende juridiske person eller mellem statens tilhørende juridiske personer;

(2) krav, der gøres gældende af en privatperson, af vedkommendes dødsbo, efterlevende eller andre, der måtte indtræde i dennes sted, som følge af personens legemsskade eller død;

(3) krav om tingsskade forvoldt ved forsætlig handling;

(4) krav om åndelig ejendom.

(e) Ingen fortolkning af bestemmelserne i nærværende artikel kan danne grundlag for et krav eller en retssag, for hvilke der eller sikke ville være retligt grundlag.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 17

Konventionen om ansvar

1. Medmindre andet er fastlagt i artikel 16, vedbliver deltagerstaterne og ESA at være ansvarlige i overensstemmelse med konventionen om ansvar.

2. Såfremt der måtte opstå et krav i henhold til konventionen om ansvar, skal deltagerne (og, om muligt, ESA) med øjeblikkeligt varsel rådføre sig med hinanden om et eventuelt ansvar, om en eventuel opdeling af et sådant ansvar og om forsvaret af et sådant krav.

3. For så vidt angår bestemmelserne om opsendelses- og hjemsendelsestransport som anført i artikel 12, stk. 2, er de pågældende deltagere (og, om muligt, ESA) berettigede til at indgå særskilte aftaler om opdelingen af eventuelt fælles og solidarisk ansvar, der måtte opstå i henhold til konventionen om ansvar.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 18

Told og indrejse

1. Hver deltagerstat skal med respekt af sine lovbestemmelser og retsregler gøre det lettere for personer at rejse og lettere for varer at blive transporteret ind og ud af statens område, hvilket er nødvendigt for implementeringen af nærværende overenskomst.

2. Med respekt af sine lovbestemmelser og retsregler skal enhver deltagerstat gøre det lettere at udstede de påkrævede indrejse- og opholdsdokumenter til statsborgere i en anden deltagerstat og til disses familiemedlemmer, som rejser ind i, rejser ud af eller opholder sig inden for førstnævnte deltagerstats område for at udføre arbejdsopgaver, der er nødvendige for implementeringen af nærværende overenskomst.

3. Enhver deltagerstat skal bestræbe sig på at tillade, at varer, der er nødvendige for implementeringen af nærværende overenskomst, får lov til at blive indført i deltagerstatens område uden at blive pålagt told og andre lignende afgifter.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 19

Udveksling af data og varer

1. Medmindre andet er bestemt i nærværende stykke, videregiver enhver deltager gennem sin samarbejdende organisation alle tekniske data og varer, der (af begge involverede parter i videregivelsen) skønnes at være nødvendige for at kunne opfylde de af pågældende deltagerstats samarbejdende organisations indgåede forpligtelser i henhold til memorandaene og implementeringsaftalerne. Det påhviler hver enkelt deltager hurtigt at behandle enhver anmodning om tekniske data eller varer, der forelægges af en anden deltagerstats samarbejdende organisation med henblik på rumstationssamarbejdet. Nærværende stykke kræver ikke, at en deltagerstat skal videregive tekniske data og varer, såfremt dette er i modstrib med pågældende stats nationale lovbestemmelser og retsregler.

2. Deltagerne skal af bedste evne bestræbe sig på hurtigt at behandle ansøgninger om tilladelse til at videregive tekniske data og varer, hvor udvekslingen ønskes foretaget af andre privatpersoner og juridiske personer end deltagerne og deres samarbejdende organisationer (f.eks. udvekslinger mellem selskaber, hvilket sandsynligvis bliver mere udbredt), og deltagerne skal fremme og lette sådanne videregivelser i forbindelse med rumstationssamarbejdet i henhold til nærværende overenskomst. Nationale lovbestemmelser og retsregler finder anvendelse på sådanne videregivelser.

3. Deltagerne erklærer sig indforstået med, at videregivelse af tekniske data og varer i henhold til nærværende overenskomst skal ske på grundlag af de i nærværende stykke fastlagte restriktioner. Tekniske data og varer, der ikke er omfattet af de i nærværende stykke fastlagte restriktioner, kan videregives ubegrænset, medmindre videregivelsen er begrænset af deltagernes nationale lovbestemmelser og retsregler.

(a) Den samarbejdende organisation, der fungerer som leverandør, forsyner de tekniske data eller varer, som skal beskyttes med henblik på eksportkontrollen, med en anmærkning eller et andet særligt kendetegn. Af en sådan anmærkning eller et sådant kendetegn skal fremgå alle særlige betingelser for, hvordan sådanne tekniske data eller varer kan anvendes af den modtagende samarbejdende organisation og dennes leverandører og underleverandører, herunder (1) at sådanne tekniske data eller varer udelukkende skal anvendes til at opfylde de af den samarbejdende organisations indgåede forpligtelser i henhold til nærværende overenskomst og de relevante memoranda, og (2) at sådanne tekniske data eller varer ikke må anvendes af andre privatpersoner eller juridiske personer end den modtagende samarbejdende organisation, dennes leverandører eller underleverandører, eller til andre formål, uden at den leverende deltagerstat forudgående har givet sit skriftlige samtykke hertil gennem sin samarbejdende organisation.

(b) Den leverende samarbejdende organisation forsyner de tekniske data, som skal beskyttes med henblik på ejendomsrettigheder, med en anmærkning eller et andet særligt kendetegn. Af en sådan anmærkning eller et sådant kendetegn skal fremgå alle særlige betingelser for, hvordan sådanne tekniske data kan anvendes af den modtagende samarbejdende organisation og dennes leverandører og underleverandører, herunder (1) at sådanne tekniske data udelukkende skal anvendes, kopieres eller videregives til at opfylde de af den samarbejdende organisation indgåede forpligtelser i henhold til nærværende overenskomst og de relevante memoranda, og (2) at sådanne tekniske data eller varer ikke må anvendes af andre privatpersoner eller juridiske personer end den modtagende samarbejdende organisation, dennes leverandører eller underleverandører, eller til andre formål, uden at den leverende deltagerstat forudgående har givet sit skriftlige samtykke hertil gennem sit samarbejdende organisation.

(c) Såfremt tekniske data eller varer, der videregives i henhold til nærværende overenskomst, er stemplet som fortrolige, forsyner den leverende samarbejdende organisation sådanne data eller varer med en anmærkning herom eller et andet særligt kendetegn. Den anmodede deltagerstat kan forlange, at en sådan videregivelse sker i henhold til en løfteerklæring, som indeholder betingelserne for, hvordan de tekniske data eller varer skal videregives og beskyttes. Tekniske data eller varer kan ikke forlanges videregivet, såfremt den modtagende deltagerstat ikke sørger for at beskytte hemmeligholdelsen af patentanmeldelser, der indeholder oplysninger, som er stemplede som fortrolige eller på anden måde skal holdes hemmelige af nationale sikkerhedshensyn. Tekniske data eller varer, der er stemplede som fortrolige, kan kun videregives i henhold til nærværende overenskomst, såfremt begge parter erklærer sig indforståede med videregivelsen.

4. Enhver deltagerstat træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de af deltagerstaten modtagne data eller varer i henhold til (a), (b) eller (c) ovenfor behandles af den modtagende deltagerstat, dennes samarbejdende organisation og andre privatpersoner og juridiske personer (herunder leverandører og underleverandører), til hvem de tekniske data eller varer senere videregives, i overensstemmelse med de i anmærkningen eller kendetegnet indeholdte betingelser. Enhver deltagerstat og samarbejdende organisation træffer alle skønsmæssigt nødvendige foranstaltninger, blandt andet for at sikre rimelige kontraktsvilkår i deres aftaler og underaftaler og til at forhindre uretmæssig brug, afsløring eller videregivelse af sådanne tekniske data eller varer eller uretmæssig adgang hertil. Ved tekniske data eller varer, der modtages i henhold til (c) ovenfor, er den modtagende deltagerstat eller samarbejdende organisation forpligtet til at yde sådanne tekniske data eller varer beskyttelse i mindst samme omfang som den beskyttelse, der ydes af den leverende deltagerstat eller samarbejdende organisation.

5. Deltagerne har ikke til hensigt via nærværende overenskomst eller de relevante memoranda at give en modtager andre rettigheder end retten til at anvende, røbe eller videregive modtagne tekniske data eller varer i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst fastlagte bestemmelser.

6. Såfremt en deltagerstat træder ud af nærværende overenskomst, vil dette ikke berøre pligterne og rettighederne for så vidt angår beskyttelsen af tekniske data og varer, der er videregivet i henhold til nærværende overenskomst inden datoen for en sådan udtræden, medmindre andet er aftalt i en udtrædelsesaftale som anført i artikel 27.

7. For så vidt angår nærværende artikel, anses enhver videregivelse af tekniske data og varer fra en samarbejdende organisation til ESA for at være bestemt for ESA, alle europæiske deltagerstater og de af ESA udpegede leverandører og underleverandører, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt på tidspunktet for videregivelsen.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 20

Behandling af data og varer i transit

I erkendelse af vigtigheden af en kontinuerlig drift og uindskrænket folkeretlig udnyttelse af rumstationen, giver hver enkelt deltagerstat tilladelse til - i det omfang, den pågældende deltagerstats lovbestemmelser og retsregler giver mulighed herfor - en hurtig overførsel af data og varer fra de andre deltagere, deres samarbejdende organisationer og deres brugere. Denne artikel finder kun anvendelse på data og varer, der befinder sig i transit på vej til eller fra rumstationen, herunder blandt andet transit mellem deltagerens statsgrænse og en start- eller landingsplads inden for deltagerstatens område og mellem en start- eller landingsplads og rumstationen.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 21

Intellektuel ejendomsret

1. For så vidt angår nærværende overenskomst, skal begrebet »intellektuel ejendomsret« defineres i henhold til artikel 2 i konventionen til oprettelse af verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret, der blev vedtaget i Stockholm den 14. juli 1967.

2. I henhold til de i denne artikel indeholdte bestemmelser, og for så vidt angår intellektuel ejendomsret, skal en aktivitet, der finder sted i eller på et flyelement til rumstationen udelukkende anses for at have fundet sted inden for den deltagerstats område, som har registreret det pågældende element. Hvad angår ESA-registrerede elementer, kan enhver europæisk deltagerstat dog anse aktiviteten for at have fundet sted inden for sit eget område. For at undgå tvivlstilfælde skal deltagelsen af en deltagerstat, dens samarbejdende organisation eller dens tilhørende juridiske personer i en aktivitet, der finder sted i eller på en anden deltagers flyelement til rumstationen, ikke i sig selv ændre eller berøre den jurisdiktion over en sådan aktivitet, som er fastlagt i første punktum ovenfor.

3. En deltagerstat skal ikke - i forbindelse med en opfindelse, der er gjort i eller på et flyelement på rumstationen af en person, som ikke er statsborger eller har fast bopæl i pågældende stat - anvende sine lovbestemmelser om hemmeligholdelse af opfindelser på en sådan måde, at staten forhindrer indgivelse af patentanmeldelser (f.eks. ved at fastlægge en tidsfrist eller ved at forlange, at der indhentes en forhåndsgodkendelse) i en anden deltagerstat, hvor man beskytter hemmeligholdelsen af patentanmeldelser, der indeholder oplysninger, som er stemplede som fortrolige eller på anden måde skal holdes hemmelige af nationale sikkerhedshensyn. Denne bestemmelse er uden præjudice for (a) den ret, som deltagerstaten, hvor en patentanmeldelse først indgives, har til at kontrollere, at hemmeligholdelsen af en sådan patentanmeldelse overholdes, og til at begrænse en yderligere anmeldelse; eller (b) den ret, som en anden deltagerstat, hvor en anmeldelse efterfølgende indgives, har til at begrænse udbredelsen af en anmeldelse i henhold til en folkeretlig forpligtelse.

4. Såfremt en privatperson eller en juridisk person ejer intellektuel ejendom, der er beskyttet i flere europæiske deltagerstater, kan denne privatperson eller juridiske person ikke få tildelt erstatning i mere end en af disse stater for den samme overtrædelse af de samme rettigheder til sådan intellektuel ejendom, hvor overtrædelsen har fundet sted i eller på et ESA-registreret element. Såfremt den samme overtrædelse har fundet sted i eller på et ESA-registreret element og giver anledning til retssager anlagt af forskellige ejere af åndelig ejendom i kraft af, at mere end en europæisk deltagerstat anser den pågældende aktivitet for at have fundet sted inden for deres område, kan en domstol i tilfælde af en senere anlagt retssag beslutte midlertidigt at udsætte sagen for at afvente udfaldet af en tidligere anlagt retssag. Såfremt der anlægges mere end en retssag, vil en dom, der tildeler skadelidte erstatning i en af disse sager, udelukke sagens vinder fra at opnå yderligere erstatning i en verserende eller senere retssag, der anlægges på grundlag af samme overtrædelse.

5. For så vidt angår en aktivitet, der finder sted i eller på et ESA-registreret element, må ingen deltagerstat nægte at anerkende en licens til udøvelsen af en intellektuel ejendomsret, såfremt den pågældende licens har retskraft i medfør af lovbestemmelsrne i en af de europæiske deltagerstater. Såfremt de i en sådan licens indeholdte bestemmelser overholdes, er det endvidere ikke muligt at kræve erstatning for overtrædelser i en europæisk deltagerstat.

6. Den inden for en deltagerstats område midlertidige tilstedeværelse af genstande, herunder komponenter til et flyelement, der befinder sig i transit mellem et hvilket som helst sted på jorden og et hvilket som helst flyelement til rumstationen, der er registreret af en anden deltagerstat eller ESA, skal ikke i sig selv danne grundlag for anlæggelse af retssag i den første deltagerstat for patentovertrædelse.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 22

Strafferetlig jurisdiktion

I betragtning af dette enestående og uovertrufne samarbejde i rummet

1. kan de Forenede Stater, de europæiske deltagerstater, Japan og Canada i henhold til artikel 5, stk. 2, udøve strafferetlig jurisdiktion over de af dem til rådighed stillede flyelementer og over personale, der befinder sig i eller på flyelementer, og som har statsborgerskab i de respektive stater;

2. kan De Forenede Stater endvidere udøve strafferetlig jurisdiktion i tilfælde af en tjenesteforseelse begået af en ikke-amerikansk statsborger i eller på et ikke-amerikansk element, der befinder sig på eller er sammenkoblet med den bemandede base, såfremt en sådan forseelse er til fare for den bemandede bases eller basebesætningens sikkerhed. Inden retsforfølgning skal De Forenede Stater imidlertid

(a) rådføre sig med den deltagerstat, hvis statsborger påstås at have begået tjenesteforseelsen, med henblik på begge staters interesse i retssagen; og

(b) skal enten

(1) have modtaget meddelelse om den pågældende deltagerstats samtykke til at fortsætte retsforfølgelsen; eller

(2) såfremt der ikke foreligger et sådant samtykke, ikke være blevet forsikret om af pågældende deltagerstat, at staten har til hensigt at retsforfølge sin statsborger på grundlag af lignende anklager, der underbygges af bevismaterialet.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 23

Møder

1. Deltagerne kan gennem deres samarbejdende organisationer rådføre sig med hinanden om alle spørgsmål, der måtte opstå som følge af rumstationssamarbejdet. Deltagerne skal af bedste evne bestræbe sig på at afgøre sådanne spørgsmål på møder mellem to eller flere af deres samarbejdende organisationer i overensstemmelse med de i memorandaene fastlagte procedureregler.

2. Enhver deltager kan anmode om at få afholdt et møde på regeringsplan med en anden deltager om et hvilket som helst spørgsmål, der måtte opstå som følge af rumstationssamarbejdet. Den anden deltager skal ufortøvet give sit samtykke til en sådan anmodning. Såfremt den anmodende deltager underretter De Forenede Stater om, at emnet for et sådant møde egner sig til at blive drøftet af samtlige deltagere, skal De Forenede Stater fastsætte datoen for et multilateralt møde til afholdelse snarest muligt og skal indkalde alle deltagerne til mødet.

3. Såfremt et spørgsmål, der ikke er blevet afgjort på et møde, stadig kræver en afgørelse, kan de berørte deltagere vælge efter aftale at lade dette spørgsmål afgøre på anden vis, f.eks. ved forlig, mægling eller voldgift.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 24

Vurdering af rumstationssamarbejdet

I erkendelse af, at samarbejdet i henhold til nærværende overenskomst er af en langvarig og kompleks natur og tænkes at skulle videreudvikles, skal deltagerne holde hinanden underrettet om udviklingen, der måtte have indflydelse på dette samarbejde. Deltagerne skal mødes hvert tredje år, første gang i 1989, for at behandle spørgsmål i forbindelse med deres samarbejde og for at vurdere og fremme rumstationssamarbejdet.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 25

Ikrafttrædelse

1. Nærværende overenskomst står åben for tiltrædelse af de i præamblen anførte stater.

2. Nærværende overenskomst skal ratificeres, accepteres, godkendes eller tiltrædes. Ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen skal ske i overensstemmelse med hvert enkelt deltagerlands forfatningsmæssige procedurer. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Staters regering, der herved udpeges som depositar.

3.

(a) Nærværende overenskomst træder i kraft, når De Forenede Stater har deponeret et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument og tiltrædelsesbetingelserne for den europæiske deltager, jfr. (b) nedenfor, er opfyldt, eller når en anden deltager har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument. Depositaren skal give alle signatarstaterne meddelelse om nærværende overenskomsts ikraftræden. Derefter, såfremt nærværende overenskomst ikke er trådt i kraft for den europæiske deltager, skal den træde i kraft for denne deltager i henhold til (b) nedenfor; for øvrige deltagere træder overenskomsten i kraft ved deponeringen af disse deltageres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter.

(b) Nærværende overenskomst træder ikke i kraft for en enkelt europæisk deltagerstat, før den træder i kraft for den europæiske deltager. Den træder først i kraft for den europæiske deltager, efter at depositaren har modtaget ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter fra mindst fire europæiske signatar- eller tiltrædelsesstater, som tilsammen bidrager mindst 80 pct. til Den Europæiske Rumorganisations Columbus-udviklingsprogram.

(c) Så snart nærværende overenskomst er trådt i kraft for den europæiske deltager, kan enhver i præamblen anført europæisk stat, under forbehold af bestemmelserne i (b) ovenfor, eller enhver anden af ESAs medlemsstater, som var medlem af ESA på tidspunktet for De Forenede Staters undertegnelse af nærværende overenskomst, tiltræde nærværende overenskomst efter først at have deponeret sit tiltrædelsesinstrument hos depositaren. Alle andre medlemsstater af ESA kan tiltræde nærværende overenskomst med De Forenede Staters samtykke.

4. Hvis nærværende overenskomst ikke er trådt i kraft for en deltager den 31. december 1992, indkalder De Forenede Stater nærværende overenskomsts signatarstater til en konference for at drøfte, hvilke forholdsregler, herunder eventuelle ændringer af nærværende overenskomst, der er nødvendige for at tage dette forhold i betragtning.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 26

Ændringer

Nærværende overenskomst kan ændres, såfremt de deltagerstater, for hvem nærværende overenskomst er trådt i kraft, erklærer sig skriftligt indforstået hermed. Enhver ændring skal ratificeres, accepteres, godkendes eller tiltrædes af de føromtalte stater i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige procedurer.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Artikel 27

Udtræden

1. Enhver deltagerstat kan på et hvilket som helst tidspunkt udtræde af nærværende overenskomst ved at meddele dette til depositaren med mindst et års forudgående skriftligt varsel. Såfremt en europæisk deltagerstat træder ud af nærværende overenskomst, vil dette ikke berøre den pågældende europæiske deltagers pligter og rettigheder i henhold til nærværende overenskomst.

2. Såfremt en deltager indgiver varsel om udtræden af nærværende overenskomst, skal deltagerne med henblik på at sikre fortsættelsen af det samlede program bestræbe sig på at nå til enighed om betingelserne og vilkårene for den pågældende deltagers udtræden, inden en sådan udtræden finder sted.

3. Idet Canadas bidrag udgør en væsentlig del af rumstationens infrastruktur, skal Canada ved eventuel udtræden sikre sig, at De Forenede Stater er i stand til effektivt at udnytte og betjene de i bilaget anførte canadiske elementer. Til dette formål skal Canada ufortøvet stille tegninger, dokumentationsmateriale, software, reservedele, værktøj, særligt afprøvningsudstyr og/eller andre nødvendige dele til rådighed.

4. Ud over de i stk. 2 og 3 ovenfor indeholdte bestemmelser skal De Forenede Stater og Canada, umiddelbart efter at Canada af en eller anden årsag måtte indgive varsel om udtræden, forhandle sig frem til en udtrædelsesaftale. Under forudsætning af at en sådan aftale fastlægger bestemmelser om videregivelse til De Forenede Stater af de i bilaget anførte elementer, skal aftalen ligeledes stipulere, at De Forenede Stater skal yde Canada en rimelig kompensation for en sådan videregivelse.

5. Såfremt en deltager indgiver varsel om udtræden af nærværende overenskomst, anses deltagerens samarbejdende organisation for at være udtrådt af det tilsvarende memorandum med NASA med virkning fra samme dato som den føromtalte udtræden af nærværende overenskomst.

6. En deltagerstats udtræden har ingen indflydelse på den pågældende stats fortsatte pligter og rettigheder i henhold til artikel 16, 17 og 19, medmindre andet er fastlagt i en udtrædelsesaftale som anført i stk. 2 og 4 ovenfor.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt befuldmægtiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende overenskomst.

UDFÆRDIGET i Washington, D.C., den 29. september 1988.

Nærværende overenskomst er udfærdiget på engelsk, fransk, tysk, italiensk og japansk, således at alle tekster har samme gyldighed. En enkelt originaltekst på hvert sprog deponeres i arkivet hos De Forenede Staters regering, som skal fremsende bekræftede genparter til alle signatarstaterne. Ved nærværende overenskomsts ikrafttræden lader depositaren den registrere i medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt.

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Bilag

Rumstationselementer, der stilles til rådighed af deltagerne

De rumstationselementer, der stilles til rådighed af deltagerne, er opsummeret nedenfor og omtales mere indgående i memorandaene

1. De Forenede Staters regering stiller gennem NASA følgende til rådighed

- elementer til rumstationsinfrastrukturen, herunder et beboelsesmodul;

- som brugerelementer: et laboratoriemodul til den bemandede base (herunder grundlæggende funktionsudstyr), tilkoblet nyttelastoptagelsesudstyr til den bemandede base samt en polarplatform; og

- ud over de ovennævnte flyelementer: rumstationsspecifikke jordelementer.

2. De europæiske regeringer stiller gennem ESA følgende til rådighed

- som brugerelementer: det tilkoblede trykmodul til den bemandede base (herunder grundlæggende funktionsudstyr), et fritflyvende bemandet laboratorium, der skal serviceres på den bemandede base, og en polarplatform; og

- ud over de ovennævnte flyelementer: rumstationsspecifikke jordelementer.

3. Japans regering stiller følgende til rådighed

- som brugerelement: det japanske eksperimentmodul til den bemandede base (herunder grundlæggende funktionsudstyr samt Exposed Facility og eksperimentlogistikmodulerne); og

- ud over de ovennævnte flyelementer: rumstationsspecifikke jordelementer.

4. Canadas regering stiller gennem MOSST følgende til rådighed

- som elementer til rumstationsinfrastrukturen: det mobile vedligeholdelsescenter (MSC), MSC vedligeholdelsesdepot og den effektive manipulator til specialformål; og

- ud over de ovennævnte flyelementer: rumstationsspecifikke jordelementer.

AFTALE OM GENNEMFØRELSE AF REGERINGSOVERENSKOMSTEN OG RUMSTATIONEN INDTIL DENS IKRAFTTRÆDEN

1. Denne aftales parter er alle underskrivere af overenskomsten mellem Amerikas Forenede Staters regering, regeringer, der er medlemmer af Den Europæiske Rumorganisation, Japans regering og Canadas regering om samarbejde vedrørende design, udvikling, drift og udnyttelse af den fast bemandede civile rumstation, udfærdiget i Washington, D.C., den 29. september 1988 (»rumstationsoverenskomsten«).

2. I henhold til dens bestemmelser vil rumstationsoverenskomsten træde i kraft, når De Forenede Stater og en anden deltager har deponeret ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument. Derefter vil rumstationsoverenskomsten træde i kraft for en deltager ved deponeringen af den pågældende deltagers ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument. I den forbindelse skal den europæiske deltager anses for at have deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, når depositaren har modtaget ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter fra mindst fire europæiske underskrivende eller tiltrædende stater, som tilsammen bidrager med ikke under 80 procent af Columbus udviklingsprogrammet i Den Europæiske Rumorganisation.

3. Denne aftales parter ønsker at samarbejde som beskrevet i rumstationsoverenskomsten i videst muligt omfang, indtil de hver især har afsluttet de nationale procedurer, som kræves for tiltrædelse, ratifikation, accept eller godkendelse af rumstationsaftalen.

4. Denne aftales parter forpligter sig derfor til, i så vidt omfang det er muligt efter deres nationale love og regler, at respektere rumstationsoverenskomstens bestemmelser, indtil den træder i kraft for hver af dem.

5. Denne aftales parter anerkender og forpligter sig endvidere til, i henhold til artikel 4, stk. 2, i rumstationsoverenskomsten, at Den Amerikanske Luft- og Rumfartsorganisation vil indgå memoranda om samarbejde om det specifikke design, udvikling, drift og udnyttelse af den fast bemandede civile rumstation med henholdsvis Den Europæiske Rumorganisation og med Canadas Ministerium for Videnskab og Teknologi snarest muligt.

6. En deltager kan udtræde af denne aftale med 60 dages skriftligt varsel til de øvrige parter.

7. Denne aftale vil træde i kraft ved undertegnelsen.

UNDERTEGNET i Washington, D.C., den 29. september 1988. Denne aftales tekster på engelsk, fransk, tysk og italiensk har samme gyldighed.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 5. juli 1989 hos De Forenede Staters regering.

Overenskomsten trådte i henhold til artikel 25 i kraft den 30. januar 1992 for Danmark, Amerikas Forenede Stater, Belgien, Canada, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Japan, Nederlandene, Norge, Spanien og Storbritannien.

Udenrigsministeriet, den 10. oktober 1996

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1996 117 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. september 1988 om samarbejde om design, udvikling, drift og udnyttelse af den permanent bemandede civile rumstation

I henhold til kongelig resolution af 9. juni 1989 har Danmark ratificeret den i Washington den 29. september 1988 undertegnede overenskomst om samarbejde om design, udvikling, drift og udnyttelse af den permanent bemandede civile rumstation.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST MELLEM AMERIKAS FORENEDE STATERS REGERING, REGERINGER, DER ER MEDLEMMER AF DEN EUROPÆISKE RUMORGANISATION, JAPANS REGERING OG CANADAS REGERING OM SAMARBEJDE VEDRØRENDE UDTÆNKNINGEN, UDVIKLINGEN, DRIFTEN OG UDNYTTELSEN AF DEN FAST BEMANDEDE CIVILE RUMSTATION Amerikas Forenede Staters regering (i det følgende kaldet »De Forenede Staters regering« eller »De Forenede Stater«),

regeringerne i Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Den Franske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Italienske Republik, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som er medlemmer af Den Europæiske Rumorganisation (European Space Agency), (i det følgende under et kaldet »de europæiske regeringer« eller »den europæiske deltager«),

Japans regering (i det følgende kaldet »Japan«) og

Canadas regering (i det følgende kaldet »Canada«),

som erindrer, at De Forenede Staters præsident i sin tale til nationen den 25. januar 1984 pålagde den amerikanske luft- og rumfartsorganisation, NASA, inden for ti år at udvikle en fast bemandet rumstation og sætte den i kredsløb om jorden samt opfordrede venner og allierede af De Forenede Stater til at deltage i udviklingen og udnyttelsen af denne rumstation og få andel i de dermed forbundne fordele med henblik på at fremme fred, velstand og frihed, og som erindrer NASAs administrators korrespondance, der bekræfter De Forenede Staters interesse i et internationalt samarbejde inden for rumstationsprogrammet,

som erindrer ordlyden af den resolution, der blev vedtaget den 31. januar 1985 på Den Europæiske Rumorganisations Råds ministermøde, og overbringelsen af denne ordlyd til De Forenede Staters regering, og at Columbus-programmet - inden for Den Europæiske Rumorganisations rammer og i henhold til dens formål som defineret i den oprettende konventions artikel II - er blevet taget i anvendelse for at udvikle elementer til den fast bemandede civile rumstation,

som erindrer, at den føromtalte opfordring blev efterkommet af Canadas premierminister i marts 1985 på topmødet i Quebec med præsidenten for De Forenede Stater, og at parterne i marts 1986 på topmødet i Washington, D.C., bekræftede en gensidig interesse for et samarbejde,

som erindrer den interesse, Japan udviste rumstationsprogrammet under NASAs administrators besøg i Japan i 1984 og 1985,

som tager i betragtning det memorandum mellem NASA og Den Europæiske Rumorganisation om gennemførelsen af parallelle studier vedrørende den specifikke definition og foreløbige udtænkning (fase B) med henblik på et øget samarbejde inden for udviklingen, driften og udnyttelsen af en fast bemandet rumstation, der trådte i kraft den 3. juni 1985, samt det memorandum mellem NASA og Canadas ministerium for videnskab og teknologi (MOSST) vedrørende et samarbejdsprogram om den specifikke definition og foreløbige udtænkning (fase B) af en fast bemandet rumstation, som trådte i kraft den 16. april 1985,

som tager i betragtning det memorandum mellem NASA og Japans organisation for videnskab og teknologi (STA) vedrørende et samarbejdsprogram om den specifikke definition og foreløbige udtænkning af en fast bemandet rumstation, der trådte i kraft den 9. maj 1985 og blev vedtaget i henhold til det mellem Amerikas Forenede Staters regering og Japans regering indgåede memorandum om samarbejde om forskning og udvikling inden for videnskab og teknologi, som trådte i kraft den 1. maj 1980,

som endvidere bemærker den succesrige implementering af disse memoranda via samarbejdet mellem NASA og Den Europæiske Rumorganisation, NASA og STA samt NASA og MOSST vedrørende aktiviteter i forbindelse med den specifikke definition og foreløbige udtænkning af en rumstation,

som erindrer traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer (i det følgende kaldet »traktaten om det ydre rum«), der trådte i kraft den 10. oktober 1967,

som erindrer overenskomsten om bistand til astronauter, hjemsendelse af astronauter og tilbagelevering af genstande opsendt i det ydre rum (i det følgende kaldet »overenskomsten om bistand«), der trådte i kraft den 3. december 1968,

som erindrer konventionen om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande (i det følgende kaldet »konventionen om ansvar«), der trådte i kraft den 1. september 1972,

som erindrer konventionen om registrering af genstande, der sendes ud i det ydre rum (i det følgende kaldet »konventionen om registrering«), der trådte i kraft den 15. september 1976,

som erindrer deres lange og frugtbare samarbejde om udforskningen og den fredelige udnyttelse af det ydre rum via den succesrige implementering af fælles aktiviteter på en lang række områder inden for rumvidenskab og rumtekniske applikationer,

som erindrer Den Europæiske Rumorganisations og Canadas deltagelse i De Forenede Staters rumtransportsystem med Europas udvikling af det første bemandede rumlaboratorium, Spacelab, og Canadas udvikling af remote-manipulatorsystemet,

som erindrer Japans deltagelse i De Forenede Staters rumprogram med First Materials Processing Test (den første materialeforarbejdningstest),

som er overbevist om, at rumstationen vil give en enestående mulighed for et internationalt samarbejde om rumvidenskab og -teknologi, idet man vil kunne udnytte omgivelsernes lille tyngdekraft, det næsten fuldstændig lufttomme rum og det potentiale, der via rumstationens fordelagtige placering gør det muligt at observere jorden og den øvrige del af universet,

som er overbevist om, at en fælles arbejdsindsats i relation til den fast bemandede civile rumstation yderligere vil øge samarbejdet ved at etablere et langvarigt og gensidigt fordelagtigt forhold samt yderligere vil fremme samarbejdet om udforskningen og den fredelige udnyttelse af det ydre rum,

som erkender, at NASA og Den Europæiske Rumorganisation, NASA og Japan og NASA og MOSST i forbindelse med deres regeringers forhandlinger om nærværende overenskomst har udarbejdet memoranda vedrørende samarbejde om den specifikke udtænkning, udviklingen, driften og udnyttelsen af den fast bemandede civile rumstation, og at disse memoranda indeholder indgående bestemmelser om implementeringen af de i nærværende overenskomst indeholdte bestemmelser,

og som erkender - på baggrund af ovenstående -, at det er ønskværdigt mellem De Forenede Staters regering, de europæiske regeringer, Japans regering og Canadas regering at fastlægge nogle rammer for udtænkningen, udviklingen, driften og udnyttelsen af rumstationen,

er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →