Legislator Case Law & Legislation
L19960009364 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. september 1995 med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1996 93 Valid

Artikel 2

Ved udformningen af love og andre retsregler i de nordiske lande skal statsborgere i de øvrige nordiske lande sidestilles med landets egne statsborgere. Dette gælder inden for samarbejdsoverenskomstens virkeområde.

Undtagelse fra første stykke kan dog gøres, hvis krav om statsborgerskab er grundlovsfæstet, nødvendigt på grund af andre internationale forpligtelser eller det i øvrigt af særlige grunde skønnes nødvendigt.

Bekendtgørelse (international) 1996 93 Valid

Artikel 48

Danmarks Riges delegation består af de af Folketinget valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter samt Færøernes og Grønlands i andet stykke nævnte delegationer. Finlands delegation består af de af Riksdagen valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter samt af Ålands i andet stykke nævnte delegation. For hvert af de øvrige lande består delegationen af de af den folkevalgte forsamling valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter.

Færøernes delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af landsstyret udpegede repræsentanter. Grønlands delegation består af de af Landstinget valgte medlemmer og de af landsstyret udpegede repræsentanter. Ålands delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af landskapsstyrelsen udpegede repræsentanter.

Ved »delegation« forstås i artikel 58, andet stykke, landets delegation.

Bekendtgørelse (international) 1996 93 Valid

Artikel 51

Plenarforsamlingen består af alle medlemmer af Rådet.

Plenarforsamlingen holder ordinær session mindst en gang om året. Ekstraordinære sessioner eller temasessioner holdes, når Præsidiet træffer beslutning herom, eller når mindst to regeringer eller mindst femogtyve valgte medlemmer begærer det.

Rådets beføjelser udøves af plenarforsamlingen, såfremt ikke andet er særligt foreskrevet.

Plenarforsamlingens forhandlinger er offentlige, såfremt plenarforsamlingen ikke beslutter andet.

Bekendtgørelse (international) 1996 93 Valid

Artikel 52

Plenarforsamlingen udpeger for et kalenderår ved den årlige ordinære session et præsidium bestående af en præsident og det antal medlemmer, som er anført i Nordisk Råds forretningsorden.

Forskellige politiske meningsretninger skal være repræsenteret i Præsidiet. Hvert land skal være repræsenteret i Præsidiet.

Medlemmerne af Præsidiet skal være valgte medlemmer af Rådet.

Præsidiet varetager Rådets løbende forretninger og repræsenterer i øvrigt Rådet i den udstrækning, som fremgår af denne overenskomst og Rådets forretningsorden.

Rådets formandskab varetages på skift af de nordiske lande i overensstemmelse med Nordisk Råds forretningsorden.

Bekendtgørelse (international) 1996 93 Valid

Artikel 53

Plenarforsamlingen bestemmer udvalgenes antal og virksomhedsområder. Udvalgene har til opgave at forberede sagernes behandling i rådet.

Bekendtgørelse (international) 1996 93 Valid

Artikel 55

Regeringerne, Færøernes landsstyre, Grønlands landsstyre, Ålands landskapsstyrelse, Ministerrådet, Rådets Præsidium og udvalgene samt ethvert medlem har ret til at stille forslag i Rådet.

II

Overenskomsten træder i kraft femten dage efter den dag, da samtlige parter har givet det finske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af overenskomsten.

Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse.

III

Originalteksten til denne overenskomst deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter deraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 29. september 1995 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed. Overenskomsten trådte i henhold til afsnit II i kraft den 2. januar 1996.

Udenrigsministeriet, den 12. september 1996

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1996 93 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. september 1995 med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962

Den 5. december 1995 vedtog Folketinget at godkende, at Danmark

tiltræder en den 29. september 1995 i København undertegnet

overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

ændring af samarbejdsoverenskomsten (Helsingforsaftalen), jf.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 26. juli 1962 og

efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 25 af 24. marts 1994,

Lovtidende C.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

om ændring af samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer,

som ved overenskomster af 13. februar 1971, 11. marts 1974, 15. juni 1983, 6. maj 1985, 21. august 1991 og 18. marts 1993 har ændret samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem de nordiske lande, og

som ønsker at forny og udvikle det nordiske samarbejde i lyset af de nordiske landes udvidede deltagelse i det europæiske samarbejde,

er blevet enige om følgende

I

Artiklerne 2, 48, 51, 52, 53, 54 og 55 i samarbejdsoverenskomsten får følgende nye ordlyd

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →