Bekendtgørelse af Den Internationale Konvention af 28. april 1989 om Bjærgning Den 28. april 1989 undertegnedes i London Den Internationale Konvention om Bjærgning. Konventionen har følgende ordlyd

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention betyder

a) » bjærgning«: enhver handling eller aktivitet, der foretages med henblik på at assistere et fartøj eller enhver anden genstand i fare i sejlbare farvande eller ethvert andet farvand.

b) » fartøj«: ethvert skib eller fartøj eller enhver konstruktion, der kan navigeres.

c) » genstand«: enhver genstand, der ikke er permanent og bevidst fastgjort til kystlinien, herunder også fragt i risiko.

d) » miljøskade«: omfattende fysisk skade på menneskeligt helbred eller på maritimt liv eller ressourcer i kystfarvande, indenlandske farvande eller områder i umiddelbar nærhed af disse farvande, forårsaget af forurening, kontaminering, brand, eksplosion eller lignende alvorlige hændelser.

e) » betaling«: enhver bjærgeløn, belønning eller ethvert vederlag, som skal erlægges i henhold til denne konvention.

f) » organisation«: Internationale Søfartsorganisation.

g) » generalsekretær«: organisationens generalsekretær.

Artikel 2

Anvendelse af konventionen

Denne konvention finder anvendelse på enhver rets- eller voldgiftssag, der anlægges i en deltagerstat vedrørende forhold omfattet af denne konvention.

Artikel 3

Platforme og boreenheder

Denne konvention finder ikke anvendelse på faste eller flydende platforme eller mobile off-shore boreenheder, når sådanne platforme eller enheder er på plads og i gang med undersøgelser, udnyttelse eller produktion af havbundens mineralforekomster.

Artikel 4

Statsejede fartøjer

1 Med forbehold af artikel 5 finder denne konvention ikke anvendelse på krigsskibe eller andre fartøjer, som ejes eller benyttes af en stat i ikke-forretningsmæssigt øjemed, og som på bjærgningstidspunktet havde krav på suveræn immunitet efter de almindeligt anerkendte principper i folkeretten, medmindre den pågældende stat måtte beslutte andet.

2 Hvor en deltagerstat beslutter sig for at anvende konventionen på sine krigsskibe eller andre fartøjer som nævnt i stk. 1, skal den underrette generalsekretæren herom med angivelse af betingelserne for en sådan anvendelse.

Artikel 5

Bjærgning kontrolleret af offentlige myndigheder

1 Denne konvention vil ikke berøre nogen bestemmelser i national lovgivning eller nogen international konvention vedrørende bjærgning udført af eller under kontrol af offentlige myndigheder.

2 Ikke desto mindre er bjærgere, som udfører sådan bjærgning, berettiget til at benytte sig af de rettigheder og retsmidler, der er fastsat i denne konvention vedrørende bjærgning.

3 Lovgivningen i den stat, hvori en offentlig myndighed er beliggende, skal fastsætte, i hvilket omfang en sådan myndighed, der er forpligtet til at udføre bjærgning, må benytte sig af de rettigheder og retsmidler, som er fastsat i denne konvention.

Artikel 6

Bjærgningskontrakter

1 Denne konvention gælder for enhver bjærgning, medmindre andet er fastsat, eksplicit eller implicit, i en kontrakt.

2 Skibsføreren skal have bemyndigelse til at indgå kontrakter vedrørende bjærgning på vegne af fartøjets ejer. Fartøjets skibsfører eller ejer skal have bemyndigelse til at indgå sådanne kontrakter på vegne af ejeren af genstande ombord på fartøjet.

3 Intet i denne artikel vil berøre anvendelsen af artikel 7 og ej heller forpligtelserne til at forhindre eller begrænse miljøskade.

Artikel 7

Annullering og ændring af kontrakter

En kontrakt eller enhver betingelse deri kan annulleres eller ændres, hvis

a) kontrakten er indgået under urimelig påvirkning eller påvirkning af en faresituation, og dens vilkår er ubillige, eller

b) betalingen i henhold til kontrakten står i misforhold til de tjenester, der rent faktisk er ydet.

Kapital II - Udførelse af bjærgning

Artikel 8

Bjærgerens, ejerens og skibsførerens pligter

1 Bjærgeren har over for ejeren af fartøjet eller andre genstande i fare pligt til

a) at udføre bjærgningen med fornøden omhu,

b) ved udførelsen af den i punkt a) anførte pligt at udvise fornøden omhu for at forhindre eller begrænse miljøskade,

c) at søge assistance fra andre bjærgere, når dette efter omstændighederne er rimeligt, og

d) at acceptere andre bjærgeres indgriben, hvis dette med rimelighed er begæret af fartøjets ejer eller skibsfører eller ejeren af andre genstande i fare; det skal dog ikke påvirke størrelsen af hans bjærgeløn, hvis en sådan begæring findes at have været urimelig.

2 Fartøjets ejer og skibsfører eller ejeren af andre genstande i fare har over for bjærgeren pligt til

a) at samarbejde fuldt ud med bjærgeren under bjærgningen,

b) i dette samarbejde at udvise fornøden omhu for at forhindre eller begrænse miljøskade, og

c) at acceptere tilbagelevering, efter at fartøjet eller andre genstande er blevet bragt til et sikkert sted, når dette med rimelighed er begæret af bjærgeren.

Artikel 9

Kyststaters rettigheder

Intet i denne konvention vil påvirke en berørt kyststats ret til efter de almindeligt aner kendte principper i folkeretten at træffe foranstaltninger til beskyttelse af sin kystlinie eller beslægtede interesser mod forurening eller truende forurening efter en søulykke eller handlinger i forbindelse med en sådan ulykke, som med rimelighed kan forventes at få væsentlige skadelige følger, herunder en kyststats ret til at udstede retninglinier i forbindelse med bjærgningsaktioner.

Artikel 10

Pligt til at yde hjælp

1 Det påhviler enhver skibsfører, så vidt det kan ske uden alvorlig fare for eget fartøj og personer på fartøjet, at yde hjælp til enhver, som er i fare for at omkomme på havet.

2 Deltagerstaterne skal vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kunne håndhæve den i stk. 1 anførte pligt.

3 Fartøjets ejer pådrager sig ikke noget ansvar for misligholdelse af skibsførerens pligt i henhold til stk. 1.

Artikel 11

Samarbejde

En deltagerstat skal ved enhver regulering eller afgørelse af forhold vedrørende bjærgning som f.eks. adgang til havne for fartøjer i havsnød eller tilvejebringelse af faciliteter for bjærgere tage hensyn til behovet for samarbejde mellem bjærgere, andre interesserede parter og offentlige myndigheder for at sikre en effektiv og vellykket udførelse af bjærgningen med henblik på at redde menneskeliv eller genstande i fare samt med henblik på at forhindre miljøskade generelt.

Artikel 12

Betingelser for bjærgeløn

1 Bjærgning, der fører til et nyttigt resultat, giver ret til bjærgeløn.

2 Medmindre andet er bestemt, skal der ikke ske nogen betaling i henhold til denne konvention, hvis bjærgningen ikke har haft et nyttigt resultat.

3 Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse, uanset om det bjærgede fartøj og det fartøj, der har udført bjærgningen, tilhører samme ejer.

Artikel 13

Kriterier ved fastsættelse af bjærgelønnen

1 Bjærgelønnen skal fastsættes med henblik på at opmuntre til bjærgning, idet følgende kriterier, der ikke angiver nogen bestemt rækkefølge, skal tages i betragtning

a) Værdien af det bjærgede fartøj og andre bjærgede genstande.

b) Den dygtighed og de anstrengelser, som bjærgerne har udvist for at forhindre eller begrænse miljøskade.

c) I hvor høj grad bjærgningen er lykkedes for bjærgeren.

d) Farens karakter og grad.

e) Den dygtighed og de anstrengelser, som bjærgerne har udvist for at bjærge fartøjet og andre genstande samt redde menneskeliv.

f) Den tid, som bjærgerne har anvendt, samt deres omkostninger og tab.

g) Risikoen for at pådrage sig erstatningsansvar samt anden risiko for bjærgerne eller disses udstyr.

h) Hvor hurtigt tjenesterne blev ydet.

i) Tilgængelighed og anvendelse af fartøjer eller andet udstyr beregnet til brug for bjærgninger.

j) Beredskabet, effektivitet og værdi af bjærgerens udstyr.

2 Bjærgeløn fastsat i henhold til stk. 1 skal be tales af alle interesser i fartøjet og andre gen stande i forhold til deres respektive værdier i bjærget stand. Dog kan en deltagerstat bestemme i sin nationale lovgivning, at betalingen af bjærgeløn skal foretages af en af disse interesser med forbehold af en sådan interesses regresret over for de andre interesser for disses respektive andele. Intet i denne artikel udelukker noget forsvarsmiddel.

3 Bjærgelønnen - eksklusive eventuel betaling af rente og retsomkostninger, der måtte påløbe i den forbindelse - må ikke overstige værdien af det bjærgede fartøj og andre bjærgede genstande.

Særligt vederlag

1 Hvor bjærgeren har udført bjærgning i forbindelse med et fartøj, som selv eller på grund af sin ladning udgjorde en trussel for miljøet, og ikke har indtjent en bjærgeløn i henhold til artikel 13 mindst svarende til det særlige vederlag, som kan fastsættes i henhold til denne artikel, vil han være berettiget til et særligt vederlag fra ejeren af det pågældende fartøj svarende til hans omkostninger som defineret heri.

2 Hvis bjærgeren under de i stk. 1 nævnte omstændigheder ved udførelsen af sin bjærgning har forhindret eller begrænset miljøskade, kan det særlige vederlag, som ejeren skal betale bjærgeren i henhold til stk. 1, forøges med højst 30% af bjærgerens omkostninger. Retten kan dog, hvis den finder det rimeligt og retfærdigt, og under hensyn til de relevante kriterier, som er anført i artikel 13, stk. 1, forøge det særlige vederlag yderligere, dog således at den samlede forøgelse under ingen omstændigheder må overstige 100% af bjærgerens omkostninger.

3 Ved bjærgerens omkostninger som omtalt i stk. 1 og 2 forstås de faktisk afholdte udgifter, som bjærgeren med føje har afholdt i for forbindelse med bjærgningen, samt en rimelig betaling for det udstyr og mandskab, som rent faktisk og med føje er anvendt under bjærgningen, fastsat under hensyn til kriterierne i artikel 13, stk. 1 h), i) og j).

4 Det samlede særlige vederlag i henhold til denne artikel skal kun udredes, hvis og i det omfang et sådant vederlag overstiger den bjærgeløn, som bjærgeren har ret til i henhold til artikel 13.

5 Hvis bjærgeren har optrådt uagtsomt og derved undladt at forhindre eller begrænse miljøskade, kan det særlige vederlag, som han måtte være berettiget til efter denne artikel, nedsættes eller bortfalde.

6 Intet i denne artikel berører nogen ret til regres, som ejeren af fartøjet måtte have.

Artikel 15

Fordeling mellem bjærgere

1 Fordelingen af bjærgeløn mellem bjærgere i henhold til artikel 13 skal ske på grundlag af de i nævnte artikel anførte kriterier.

2 Fordelingen mellem ejeren, skibsføreren og de øvrige personer, der står i hvert af de bjærgende fartøjers tjeneste, skal ske i henhold til lovgivningen i det pågældende fartøjs flagstat. Hvis bjærgningen ikke er udført fra et fartøj, skal fordelingen ske i henhold til den lovgivning, der gælder for kontrakten mellem bjærgeren og hans ansatte.

Artikel 16

Redning af personer

1 Personer, hvis liv reddes, skal ikke betale bjærgeløn. Dog vil intet i denne artikel berøre bestemmelserne i national lovgivning herom.

2 Den, der har reddet menneskeliv, og som har medvirket i de tjenester, ydet i anledning af det uheld, som har givet anledning til bjærgning, har ret til en rimelig andel af den betaling, der ydes bjærgeren for bjærgning af fartøjet eller andre genstande eller for at forhindre eller begrænse miljøskade.

Artikel 17

Tjenester ydet i henhold til eksisterende kontrakter

Der skal ikke ske nogen betaling i henhold til bestemmelserne i denne konvention, medmindre de ydede tjenester overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for at være behørig opfyldelse af en kontrakt, der er indgået før faren opstod.

Artikel 18

Virkningen af en bjærgers uhæderlige adfærd

Den betaling, som bjærgeren måtte være berettiget til i henhold til denne konvention, kan nedsættes eller bortfalde i det omfang, at bjærgningen er foranlediget eller vanskeliggjort af bjærgerens fejl eller forsømmelse, eller hvis bjærgeren har gjort sig skyldig i bedrageri eller anden uhæderlig adfærd.

Artikel 19

Forbud mod bjærgning

Tjenester, der ydes mod et udtrykkeligt og beføjet forbud fra fartøjets ejer eller skibsfører eller ejeren af andre genstande i fare, som ikke er eller har været ombord på fartøjet, kan ikke medføre betaling i henhold til denne konvention.

Artikel 20

Søpanteret

1 Intet i denne konvention vil berøre bjærgerens søpanteret i henhold til nogen international konvention eller national lovgivning.

2 Bjærgeren må ikke håndhæve sin søpanteret, når der er tilbudt eller stillet tilfredsstillende sikkerhed for hans krav, herunder renter og omkostninger.

Artikel 21

Pligt til at stille sikkerhed

1 På begæring af bjærgeren skal den, der hæfter for betaling i henhold til denne konvention, stille tilfredsstillende sikkerhed for kravet, herunder for bjærgerens renter og omkostninger.

2 Med forbehold af stk. 1 skal det bjærgede fartøjs ejer gøre sit yderste for at sikre, at ladningsejerne stiller tilfredsstillende sikkerhed for kravene mod disse, herunder for renter og omkostninger, før ladningen frigives.

3 Det bjærgede fartøj og andre genstande må ikke uden bjærgerens tilladelse fjernes fra den havn eller det sted, som de først ankommer til efter bjærgningens afslutning, førend der er stillet tilfredsstillende sikkerhed for bjærgerens krav mod det pågældende fartøj eller genstande.

Artikel 22

A conto betaling

1 Den domstol, som har jurisdiktion over bjærgerens krav, kan ved en foreløbig afgørelse bestemme, at bjærgeren skal have udbetalt et sådant a contobeløb, som forekommer retfærdigt og rimeligt, og på sådanne betingelser, som alt efter sagens omstændigheder måtte være retfærdige og rimelige, herunder betingelser med hensyn til sikkerhed, hvor dette er aktuelt.

2 I tilfælde af a conto betaling i henhold til denne artikel skal den i henhold til artikel 21 stillede sikkerhed reduceres tilsvarende.

Artikel 23

Forældelse

1 Enhver retssag vedrørende betaling i henhold til denne konvention vil være forældet, hvis der ikke er anlagt rets- eller voldgiftssag inden for en periode af to år. Forældelsesfristen løber fra den dag, hvor bjærgningen blev afsluttet.

2 Den person, mod hvem der fremsættes et krav, kan til enhver tid inden forældelsesfristens udløb forlænge denne frist ved en erklæring til fordringshaver. Yderligere forlængelse af denne frist kan ske på lignende måde.

3 En retssag vedrørende erstatning fra en ansvarlig person kan anlægges selv efter udløbet af den i foregående stykker anførte forældelsesfrist, hvis den anlægges inden for den frist, der er tilladt af lovgivningen i den stat, hvori sagen anlægges.

Artikel 24

Renter

Bjærgerens ret til rente af enhver betaling, der skal erlægges i henhold til denne konvention, fastsættes i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvori den domstol, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.

Artikel 25

Statsejede ladninger

Medmindre den statslige ejer giver sit samtykke, kan ingen bestemmelse i denne konvention danne grundlag for retslig beslaglæggelse, arrest eller tilbageholdelse af eller for retssag vedrørende et tingligt krav mod ikke-forretningsmæssige ladninger, som ejes af en stat og som på bjærgningstidspunktet havde krav på suveræn immunitet efter de almindeligt anerkendte principper i folkeretten.

Artikel 26

Humanitære ladninger

Ingen bestemmelse i denne konvention kan danne grundlag for beslaglæggelse, arrest eller tilbageholdelse af humanitære ladninger, der er doneret af en stat, hvis denne stat har indvilget i at betale for bjærgningsydelser udført for sådanne humanitære ladninger.

Artikel 27

Offentliggørelse af voldgiftskendelser

Deltagerstaterne skal så vidt muligt og med parternes samtykke opfordre til offentliggørelse af voldgiftskendelser i bjærgningssager.

Artikel 28

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1 Denne konvention er åben for undertegnelse i organisationens hovedsæde fra den 1. juli 1989 til 30. juni 1990 og skal derefter stå åben for tiltrædelse.

2 Stater kan udtrykke deres samtykke til at være forpligtet af denne konvention ved

a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller

b) undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller

c) tiltrædelse.

3 Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et instrument herom hos generalsekretæren.

Artikel 29

Ikrafttræden

1 Denne konvention træder i kraft et år efter den dato, hvor 15 stater har udtrykt deres samtykke til at være forpligtet af konventionen.

2 For en stat, som udtrykker sit samtykke til at være forpligtet af denne konvention efter, at betingelserne for konventionens ikrafttræden er opfyldt, får et sådant samtykke virkning et år efter den dag, hvor et sådant samtykke blev udtrykt.

Artikel 30

Forbehold

1 Enhver stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen forbeholde sig ret til ikke at anvende bestemmelserne i denne konvention

a) når bjærgningen finder sted i indenlandske farvande, og alle de involverede fartøjer er i indenlandssejlads

b) når bjærgningen finder sted i indenlandske farvande, og der ikke er noget fartøj involveret

c) når alle interesserede parter er statsborgere i den pågældende stat

d) når de genstande, det drejer sig om, er maritime kulturelle genstande af forhistorisk, arkæologisk eller historisk interesse og ligger på havbunden.

2 Forbehold taget ved undertegnelsen skal bekræftes ved ratifikation, accept eller godkendelse.

3 Enhver stat, som har taget forbehold i relation til denne konvention, kan til enhver tid kalde forbeholdet tilbage ved meddelelse stilet til generalsekretæren. En sådan tilbagekaldelse træder i kraft den dag, hvor meddelelsen modtages. Hvis det i meddelelsen anføres, at tilbagekaldelse af et forbehold skal træde i kraft på en deri anført dato, og en sådan dato ligger senere end den dag, hvor meddelelsen modtages af generalsekretæren, træder tilbagekaldelse i kraft på en sådan senere dato.

Artikel 31

Opsigelse

1 Denne konvention kan til enhver tid opsiges af enhver deltagerstat efter udløbet af et år fra den dag, hvor denne konvention træder i kraft for den pågældende stat.

2 Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos generalsekretæren.

3 En opsigelse får virkning et år efter generalsekretærens modtagelse af opsigelsesinstrumentet eller efter udløbet af ethvert andet længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet.

Artikel 32

Revision og ændring

1 En konference med det formål at revidere eller ændre denne konvention kan sammenkaldes af organisationen.

2 Generalsekretæren skal på anmodning af 8 deltagerstater eller en fjerdedel af deltagerstaterne, afhængig af hvilket tal der er det største, sammenkalde en konference af deltagerstaterne i denne konvention med det formål at revidere eller ændre konventionen.

3 Ethvert samtykke til at være forpligtet af denne konvention, som er udtrykt efter datoen for ikrafttræden af en ændring af denne konvention, anses for at være gældende for den ændrede konvention.

Artikel 33

Depositar

1 Denne konvention skal deponeres hos generalsekretæren.

2 Generalsekretæren skal

a) underrette alle de stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, samt alle medlemmer af organisationen, om

i) enhver ny undertegnelse eller deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument samt datoen herfor

ii) datoen for denne konventions ikrafttræden

iii) deponering af ethvert instrument om opsigelse af denne konvention samt den dato, hvor det er modtaget, og den dato, hvor opsigelsen får virkning

iv) enhver ændring, der er vedtaget i henhold til artikel 32

v) modtagelsen af ethvert forbehold, erklæring eller meddelelse afgivet i henhold til denne konvention.

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle stater, der har underskrevet eller tiltrådt denne konvention.

3 Så snart denne konvention træder i kraft, skal depositar fremsende en bekræftet genpart heraf til De Forenede Nationers generalsekretær til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt.

Artikel 34

Sprog

Denne konvention er udfærdiget i et originaleksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke tekster alle er lige autentiske.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget af deres respektive regeringer dertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET I LONDON den otteogtyvende april nittenhundrede og niogfirs.

Konventionen trådte i medfør af artikel 29, stk. 1, i kraft den 14. juli 1996.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af Amerikas Forenede Stater, Forenede Arabiske Emirater, Canada, Egypten, Iran, Irland, Italien, Kina, Mexico, Nigeria, Oman, Saudi Arabien, Schweiz samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Nedennævnte lande har ved ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Storbritannien erklærede, at dets ratifikation skal omfatte Bailiwick på Jersey, Øen Man, Falkland Øerne, Montserrat, South Georgia og Sydsandwich Øerne.

Canada tog følgende forbehold i forbindelse med ratifikationen: »I overensstemmelse med artikel 30 i Den Internationale Konvention om Bjærgning, 1989 forbeholder Canadas regering sig retten til ikke at anvende bestemmelserne i denne Konvention, når de genstande, det drejer sig om, er maritime kulturelle genstande af forhistorisk, arkæologisk eller historisk interesse og ligger på havbunden.«

Kinas tiltrædelsesinstrument indeholdt følgende erklæring:» I henhold til bestemmelserne i artikel 30, 1, i Den Internationale Konvention om Bjærgning, 1989 forbeholder Folkerepublikken Kinas regering sig retten til ikke at anvende bestemmelserne i artikel 30, stk. 1, punkt a, b og d i omtalte Konvention.«

Den Islamiske Republik Irans tiltrædelsesinstrument indeholdt følgende forbehold: »Den Islamiske Republik Irans regering forbeholder sig retten til ikke at anvende bestemmelserne i denne Konvention i de tilfælde, som er omtalt i artikel 30, 1, punkt a, b, c og d.«

Mexicos ratifikationsinstrument indeholdt følgende forbehold og erklæring: »Mexicos regering forbeholder sig retten til ikke at anvende bestemmelserne i denne Konvention i de tilfælde, som er nævnt i artikel 30, stk. 1, punkt a, b, c og d, hvorved det samtidig understreges, at man betragter bjærgning som en frivillig sag.«

Saudi Arabiens tiltrædelsesinstrument indeholdt følgende forbehold

1. Nærværende tiltrædelsesinstrument betyder på ingen måde en anerkendelse af Israel; og

2. Kongeriget Saudi Arabien forbeholder sig retten til ikke at anvende bestemmelserne i nærværende tiltrædelsesinstrument på de situationer, som er omtalt i punkt a, b, c og d i instrumentets artikel 30.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands ratifikationsinstrument indeholdt følgende forbehold: »I overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, punkt a, b og d i Konventionen forbeholder Storbritannien sig retten til ikke at anvende bestemmelserne i Konventionen: i) når bjærgningen finder sted i indenlandske farvande, og alle de involverede fartøjer er i indenlandssejlads; eller ii) når bjærgningen finder sted i indenlandske farvande, og der ikke er noget fartøj involveret; eller iii) når de genstande, det drejer sig om, er maritime kulturelle genstande af forhistorisk, arkæologisk eller historisk interesse og ligger på havbunden.«

Den danske regering har ved note af 25. juni 1995 til den belgiske regering opsagt Konventionen om Tilvejebringelse af visse ensartede Regler om Hjælp og Bjærgning til Søs, udfærdiget i Bruxelles den 23. september 1910, jfr. Bekendtgørelse nr. 244 af 24. oktober 1913, Lovtidende A.

Opsigelsen fik for Danmarks vedkommende virkning den 1. september 1996.

Udenrigsministeriet, den 12. september 1996

Niels Helveg Petersen

Kapitel I - Almindelige bestemmelser

Kapitel III - Bjærgeres rettigheder

Kapitel IV - Krav og retssager

Kapitel V - Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse af Den Internationale Konvention af 28. april 1989 om Bjærgning Den 28. april 1989 undertegnedes i London Den Internationale Konvention om Bjærgning. Konventionen har følgende ordlyd

INTERNATIONAL KONVENTION OM

BJÆRGNING, 1989

DE I DENNE KONVENTION DELTAGENDE STATER,

SOM INDSER det ønskelige i ved aftale at fastsætte ensartede internationale regler for bjærgning,

SOM BEMÆRKER, at den omfattende udvikling, især den øgede interesse for beskyttelse af miljøet, har vist, at der er behov for at gennemgå de internationale regler, som i øjeblikket er indeholdt i Konventionen om Tilvejebringelse af visse ensartede Regler angående Hjælp og Bjærgning til Søs, udfærdiget i Bruxelles den 23. september 1910,

SOM ER BEVIDST OM, at effektiv og rettidig bjærgning kan yde et væsentligt bidrag til sikkerheden for fartøjer og andre genstande i fare samt til beskyttelsen af miljøet,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at der er behov for at sikre, at der findes tilstrækkelige incitamenter for personer, som udfører bjærgning af fartøjer og andre genstande i fare,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Ingen