Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969

Artikel 1

Konventionen, hvis bestemmelser ændres af denne protokol, er den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969, i det følgende kaldet »Ansvarskonventionen af 1969«. Stater, som er deltagere i protokollen af 1976 til Ansvarskonventionen af 1969, anses også for at være omfattet af Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der fulgte af protokollen.

Artikel 2

Artikel I i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger

1. Stk. 1 ændres som følger

1. Skib': ethvert søgående fartøj og flydende indretning af en hvilken som helst type konstrueret eller indrettet til transport af olie i bulk som last, dog således at et skib, der kan transportere olie og anden last, udelukkende anses for at være et skib, når det i det givne tilfælde transporterer olie i bulk som last og under enhver rejse, der følger derefter, med mindre det godtgøres, at der ikke findes nogen rester ombord fra en sådan transport af olie i bulk.

2. Stk. 5 ændres som følger

5. Olie': enhver bestandig mineralsk olie med carbonhydrider, såsom råolie, brændselsolie, tung dieselolie og smøreolie, hvad enten den medtages ombord i skibet som last eller i skibets brændselstank.

3. Stk. 6 ændres som følger

6. Forureningsskade'

a) tab eller skade forårsaget uden for skibet ved forurening hidrørende fra udflydning eller udtømning af olie fra skibet, uanset hvor sådan udflydning eller udtømning måtte ske, dog således at erstatning for ødelæggelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste ved en sådan ødelæggelse, begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler for genanskaffelse, der allerede er eller vil blive taget,

b) udgifterne ved forebyggende forholdsregler samt yderligere tab eller skade forårsaget af forebyggende forholdsregler.

4. Stk. 8 ændres som følger

8. Hændelse': enhver begivenhed eller række af begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade eller fremkalder alvorlig og overhængende fare for at forårsage en sådan skade.

5) Stk. 9 ændres som følger

9. Organisation': den Internationale Søfartsorganisation.

6. Efter stk. 9 indsættes et nyt stykke, der lyder som følger

10. Ansvarskonventionen af 1969': Den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969. For stater, som er deltagere i protokollen af 1976 til konventionen, skal udtrykket anses for at omfatte Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der fulgte af protokollen.

Artikel 3

Artikel II i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger

Denne konventionen skal udelukkende finde anvendelse på

a) forurening forårsaget

i) inden for en kontraherende stats territorium, herunder også søterritoriet, og

ii) inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone oprettet i overensstemmelse med international lovgivning eller, hvis en kontraherende stat ikke har oprettet en sådan zone, på et område, der ligger udover eller grænser op til denne stats søterritorium, der er fastlagt af staten i overensstemmelse med international lovgivning, og som ikke strækker sig længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af dens søterritorium måles,

b) forebyggende forholdsregler, hvor de end tages, for at forhindre eller formindske sådan skade.

Artikel 4

Artikel III i konventionen af 1969 ændres som følger

1. Stk. 1 ændres som følger

1. Med de i denne artikels stk. 2 og 3 gjorte undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen eller, hvor hændelsen består af en række af begivenheder, på tidspunktet for den første af disse begivenheder var ejer af skibet, ansvarlig for enhver forureningsskade fremkaldt af skibet som følge af hændelsen.

2. Stk. 4 ændres som følger

4. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke rejses mod ejeren på anden måde end efter denne konvention. Med forbehold af denne artikels stk. 5 kan krav om erstatning for forureningsskade i henhold til denne konvention eller på andet grundlag ikke rejses mod

a) personer, som er ansat i ejerens tjeneste, eller ejerens agenter eller besætningsmedlemmer,

b) lodsen eller andre personer, der udfører tjenesteydelser for skibet, men ikke er besætningsmedlemmer,

c) enhver befragter (uanset beskrivelse,herunder en totalbefragter), leder eller driftsleder af skibet,

d) enhver person, der udfører bjærgningsaktioner med ejerens samtykke eller efter instruks fra en kompetent offentlig myndighed,

e) enhver person, der tager forebyggende forholdsregler,

f) alle personer, som er ansat eller antaget som agenter hos de under punkt c), d) og e) nævnte personer,

medmindre skaden sker som følge af en personlig handling eller undladelse med den hensigt at forvolde sådan skade, eller hensynsløst og vel vidende at en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.

Artikel 5

Artikel IV i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger

Når en hændelse indtræder, der omfatter to eller flere skibe, med forureningsskade til følge, er ejerne af de pågældende skibe, med mindre de er fritaget for ansvar ifølge bestemmelserne i artikel III, solidarisk ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et bestemt skib.

Artikel 6

Artikel V i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger

1. Stk. 1 ændres som følger

1. Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit ansvar i henhold til denne konvention for hver enkelt hændelse til et samlet beløb, der beregnes som følger

a) 3 millioner regningsenheder for et skib, der ikke overstiger 5.000 tonnageenheder,

b) for et skib med større tonnage, 420 regningsenheder for hver ekstra tonnageenhed udover det i punkt a) omhandlede beløb,

dog således, at det samlede beløb i intet tilfælde kan overstige 59,7 millioner regningsenheder.

2. Stk. 2 ændres som følger

2. Ejeren er ikke berettiget til at begrænse sit ansvar i henhold til denne konvention, hvis det godtgøres, at forureningsskaden skyldtes dennes personlige handling eller undladelse begået i den hensigt at forvolde sådan skade, eller hensynsløst og vel vidende, at en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.

3. Stk. 3 ændres som følger

3. For at kunne benytte sig af den ret til begrænsning, som er givet i denne artikels stk. 1, skal ejeren oprette en fond på et beløb svarende til det fulde begrænsningsbeløb ved en domstol eller anden kompetent myndighed i en hvilken som helst af de kontraherende stater, i hvilken sag er rejst i medfør af artikel IX eller, hvis der ikke rejses sag, ved enhver domstol eller anden kompetent myndighed i en hvilken som helst kontraherende stat, hvor sag kan rejses i medfør af artikel IX. Fonden kan oprettes enten ved deponering af beløbet eller ved, at der stilles en bankgaranti eller anden garanti, som kan anerkendes efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvor fonden er oprettet, og som af domstolen eller anden kompetent myndighed betragtes som tilfredsstillende.

4. Stk. 9 ændres som følger

9 a) Den i denne artikels stk. 1 nævnte »regningsenhed« er den særlige trækningsrettighed defineret af den Internationale Valutafond. De i stk. 1 nævnte beløb skal omregnes til den nationale valuta på grundlag af denne valutas værdi i forhold til den særlige trækningsrettighed på datoen for oprettelsen af den i stk. 3 omhandlede fond. Den nationale valutas værdi udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en kontraherende stat, som er medlem af den Internationale Valutafond, beregnes i henhold til den Internationale Valutafonds gældende metode til ansættelse af værdien af dens operationer og transaktioner på den pågældende dato. Beregningen af den nationale valutas værdi udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en kontraherende stat, som ikke er medlem af den Internationale Valutafond, fastsættes af den pågældende stat.

9 b) En kontraherende stat, der ikke er International medlem af den Internationale Valutafond og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af bestemmelserne i stk. 9 a), kan på tidspunktet for konventionens ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller, på et hvilket som helst tidspunkt derefter alligevel erklære, at den i stk. 9 a) nævnte regningsenhed skal være lig med 15 guldfranc. Den i dette stykke omhandlede guldfranc svarer til 65,5 milligram guld af ni hundrede tusindedels finhed. Omregning af guldfranc til national valuta sker i henhold til den pågældende stats lovgivning.

9 c) Den i sidste punktum af stk. 9 a) nævnte beregning og den i stk. 9 b) nævnte omregning skal foregå på en sådan måde, at den så vidt muligt i den kontraherende stats nationale valuta udtrykker samme realværdi for beløbene i stk. 1, som ville fremkomme ved anvendelsen af de tre første punktummer i stk. 9 a). Kontraherende stater skal underrette depositaren om, hvorvidt de anvender beregningsmetoden i henhold til stk. 9 a) eller resultatet af den i stk. 9 b) nævnte omregning ved deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne konvention, og når der indtræder ændringer til nogen og disse.

5. Stk. 10 ændres som følger

10. Ved anvendelsen af denne artikel skal skibets drægtighed forstås som skibets bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i bilag I til den internationale konvention om tonnagemåling af skibe 1969.

6. Andet punktum i stk. 11 ændres som følger

En sådan fond kan oprettes også i tilfælde af, at ejeren i henhold til bestemmelserne i stk. 2 ikke er berettiget til at begrænse sit ansvar, men i så fald skal dens oprettelse være uden virkning for de rettigheder, som nogen fordringshaver har over for ejeren.

Artikel 7

Artikel VII i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger

1. De første to punktummer i stk. 2 ændres som følger

Til hvert skib udstedes et certifikat til bekræftelse af, at forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, når den kompetente myndighed i en kontraherende stat har forvisset sig om, at kravene i denne artikels stk. 1 er opfyldt. For et skib, der er registreret i en kontraherende stat, skal et sådant certifikat udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat; for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat, kan certifikatet udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i enhver kontraherende stat.

2. Stk. 4 ændres som følger

4. Certifikatet skal medføres om bord på skibet, og en kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed eller, hvis skibet ikke er registreret i en kontraherende stat, hos myndighederne i den stat, der udsteder eller bekræfter certifikatet.

3. Første punktum i stk. 7 ændres som følger

Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af myndigheden i en kontraherende stat i henhold til stk. 2, skal anerkendes af de andre kontraherende stater for så vidt angåranvendelsen af denne konvention og skal af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed som de af dem udstedte eller bekræftede certifikater, også selv om disse er udstedt eller bekræftet for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat.

4. I andet punktum af stk. 7 erstattes ordene »med et skibs registreringsstat« til »med den udstedende eller bekræftende stat«.

5. Andet punktum i stk. 8 ændres som følger

I et sådant tilfælde kan den sagsøgte, uanset om ejeren ikke er berettiget til at begrænse sit ansvar i henhold til artikel V, stk. 2, påberåbe sig de i artikel V, stk. 1, foreskrevne ansvarsgrænser.

Artikel 8

Artikel IX i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger

Stk. 1 ændres som følger

1. Har en hændelse medført forureningsskade på en eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet eller et område nævnt i artikel II, eller er forebyggende foranstaltninger truffet for at forhindre eller formindske forureningsskade på et sådant territorium, herunder søterritoriet eller området, kan krav om erstatning kun rejses ved domstolene i en sådan kontraherende stat eller stater. Der skal i rimelig tid gives sagsøgte underretning om kravets fremsættelse.

Artikel 9

Efter artikel XII i Ansvarskonventionen af 1969 indsættes to nye artikler som følger

Artikel XII b

Overgangsbestemmelser

Følgende overgangsbestemmelser skal gælde for en stat, der på tidspunktet for hændelsen både er deltager i denne konvention og i Ansvarskonventionen af 1969

a) når en hændelse har forårsaget forureningsskade, der falder inden for denne konventions område, skal ansvaret anses for bortfaldet i henhold til denne konvention hvis, og i det omfang, ansvaret også opstår i henhold til Ansvarskonventionen af 1969,

b) når en hændelse har forårsaget forureningsskade, der falder inden for denne konventions område, og staten både er deltager i denne konvention og i den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1971, skal den del af ansvaret, der ikke bortfalder i medfør af punkt a) i denne artikel, kunne gøres gældende i henhold til denne konvention alene i det omfang, forureningsskaden ikke er blevet erstattet i medfør af den omtalte konvention af 1971,

c) ved anvendelse af artikel III, stk. 4, i denne konvention, skal udtrykket »denne konvention« efter omstændighederne fortolkes som denne konvention eller Ansvarskonventionen af 1969,

d) ved anvendelse af artikel V, stk. 3, i denne konvention, nedsættes det samledes beløb for den fond, der skal oprettes, med det beløb, hvormed ansvaret anses for frigjort i henhold til punkt a) i denne artikel.

Artikel XII c

Afslutningsbestemmelser

Denne konventions afslutningsbestemmelser er artiklerne i 12-18 i protokollen af 1992 om ændring af Ansvarskonventionen af 1969. Henvisning i denne konvention til kontraherende stater skal forstås som de stater, der deltager i denne protokol.

Artikel 10

Det eksempel på et certifikat, som er bilagt Ansvarskonventionen af 1969, erstattes af det eksempel, der er vedlagt som bilag til denne protokol.

Artikel 11

1. Ansvarskonventionen af 1969 og denne protokol skal af protokollens parter læses og fortolkes som et enkelt instrument.

2. Artiklerne I - XII c, herunder eksemplet på certifikatet, i Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol, skal kaldes den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1992 (Ansvarskonventionen af 1992).

AFSLUTNINGSBESTEMMELSER

Artikel 12

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne protokol skal være åben for undertegnelse i London fra 15. januar 1993 til 14. januar 1994 for alle stater.

2. Med forbehold af stk. 4, kan stater blive deltagere i denne protokol ved

a) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

b) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt instrument herom.

4. Enhver kontraherende stat i den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1971, i det følgende kaldet Fondskonventionen af 1971, kan kun ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne protokol, hvis den samtidigt ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder protokollen af 1992 om ændring af den nævnte konvention, med mindre den opsiger Fondskonventionen af 1971 med virkning fra datoen for denne protokols ikrafttræden for staten.

5. En stat, der deltager i denne protokol men ikke i Ansvarskonventionen af 1969, er bundet af bestemmelserne i Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol i forholdet til de andre stater, der er deltagere heri, men er ikke bundet af bestemmelserne i Ansvarskonventionen af 1969 i forhold til de stater, der er deltagere heri.

6. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, der er deponeret efter ikrafttrædelse af en ændring til Ansvarskonventionen af 1969, som er ændret i henhold til denne protokol, skal anses for at gælde for den således ændrede konvention.

Artikel 13

Ikrafttrædelse

1. Denne protokol træder i kraft tolv måneder efter den dato, på hvilken 10 stater, hvoraf fire stater hver har mindst en million brutto-tankskibstonnageenheder, har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos organisationens generalsekretær.

2. Dog kan enhver stat, der er deltager i Fondskonventionen af 1971, på tidspunktet for deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne protokol erklære, at dette instrument ikke skal anses for at have virkning i henhold til denne artikel før afslutningen af den seks måneders periode, som angives i artikel 31 i protokollen af 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971. En stat, der ikke er en kontraherende stat i Fondskonventionen af 1971, men som deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til protokollen 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, kan også samtidigt afgive en erklæring i overensstemmelse med dette stykke.

3. Enhver stat, som har afgivet en erklæring i overensstemmelse med det foregående stykke, kan til enhver tid kalde denne tilbage ved en meddelelse stilet til organisationens generalsekretær. En sådan tilbagekaldelse skal have virkning fra den dato, hvorpå meddelelsen modtages under forudsætning af, at staten anses for at have deponeret et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne protokol på den pågældende dato.

4. Denne protokol skal for enhver stat, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder den, efter at betingelserne i stk. 1 for ikrafttrædelse er opfyldt, træde i kraft tolv måneder efter den dato, på hvilken staten deponerede det relevante instrument.

Artikel 14

Revision og ændringer

1. Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at revidere eller ændre Ansvarskonventionen af 1992.

2. På begæring af mindst en trediedel af de deltagende stater indkalder organisationen til en konference for de kontraherende stater med henblik på at revidere eller ændre Ansvarskonventionen af 1992.

Artikel 15

Ændring af beløbsgrænser

1. På begæring af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater skal generalsekretæren til alle organisationens medlemmer og til alle kontraherende stater oversende ethvert forslag til ændring af ansvarsgrænser, der er fastsat i artikel V, stk. 1, i Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol.

2. Enhver ændring, der foreslås og oversendes som ovenfor anført, skal forelægges for organisationens juridiske komite til overvejelse mindst seks måneder efter datoen for oversendelsen.

3. Alle stater, der er deltagere i Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol, skal, uanset om de er medlem af organisationen, have ret til at deltage i den juridiske komites forhandlinger til overvejelse og vedtagelse af ændringer.

4. Ændringer skal vedtages med to trediedels flertal af de kontraherende stater, der er til stede og afgiver stemme i den juridiske komite med den forøgelse, der følger af stk. 3, under forudsætning af, at mindst halvdelen af de kontraherende stater er til stede på afstemningstidspunktet.

5. Ved behandling af et forslag om at ændre ansvarsgrænserne skal den juridiske komite tage hensyn til erfaringerne fra indtrufne hændelser, og i særdeleshed omfanget af de skader, disse har forårsaget, ændringer i pengeværdierne og ændringsforslagets indvirkning på forsikringsomkostningerne. Komiteen skal også tage hensyn til forholdet mellem grænserne i artikel V, stk. 1, i Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol, og artikel 4, stk. 4, i den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening, 1992.

6 a) Ændringer af ansvarsgrænser i henhold til denne artikel kan tidligst behandles den 15. januar 1998 eller mindst fem år efter den dato, på hvilken en tidligere ændring i henhold til denne artikel trådte i kraft. Ændringer i henhold til denne artikel kan først behandles, når denne protokol er trådt i kraft.

b) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den i Ansvarskonventionen af 1969 fastsatte grænse med de ændringer, der følger af denne protokol, med tillæg af 6 procent pr. år beregnet samlet fra 15. januar 1993.

c) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol, multipliceret med tre.

7. Organisationen skal underrette alle kontraherende stater om enhver ændring, der vedtages i henhold til stk. 4. En ændring skal anses for accepteret efter udløbet af en periode på 18 måneder efter datoen for meddelelsen herom, med mindre mindst en fjerdedel af de stater, der var kontraherende stater på tidspunktet for den juridiske komites vedtagelse af ændringen, inden for denne periode har meddelt organisationen, at de ikke kan antage ændringen, i hvilket tilfælde den forkastes og ikke får nogen virkning.

8. En ændring, der anses for at være antaget i henhold til stk. 7, træder i kraft 18 måneder efter accepten.

9. Alle kontraherende stater skal være bundet af ændringen, med mindre de opsiger denne protokol i henhold til stk. 1 og 2 i artikel 16 mindst seks måneder inden ændringen træder i kraft. En sådan opsigelse får virkning, når ændringen træder i kraft.

10. Når en ændring er vedtaget af den juridiske komite, men perioden på 18 måneder for dens antagelse endnu ikke er udløbet, skal en stat, der i løbet af denne periode bliver en kontraherende stat, være bundet af ændringen, hvis den træder i kraft. En stat, der bliver en kontraherende stat efter denne periode, skal være bundet af en ændring, der er antaget i henhold til stk. 7. I de i dette stykke omhandlede tilfælde bliver en stat bundet af en ændring, når denne ændring træder i kraft, eller når denne protokol træder i kraft for staten, hvis dette sker på et senere tidspunkt.

Artikel 16

Opsigelse

1. Denne protokol kan opsiges af enhver deltagende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for den deltagende stat.

2. Opsigelsen sker ved deponering af et instrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning tolv måneder efter deponering hos organisationens generalsekretær, eller efter en sådan længere periode, som måtte være angivet i instrumentet.

4. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal en opsigelse af Ansvarskonventionen af 1969 i henhold til konventionens artikel XVI af en af dem ikke fortolkes som en opsigelse af Ansvarskonventionen af 1969 som ændret ved denne protokol.

5. En opsigelse af protokollen af 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, af en stat, der forbliver deltager i Fondskonventionen af 1971, anses for opsigelse af denne protokol. En sådan opsigelse har virkning fra den dato, på hvilken opsigelsen af protokollen af 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, træder i kraft i henhold til protokollens artikel 34.

Artikel 17

Deponering

1. Denne protokol og ændringer antaget i henhold til artikel 15 skal deponeres hos organisationens generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt protokollen, om

i) enhver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af datoen herfor,

ii) enhver erklæring og meddelelse i henhold til artikel 13 og enhver erklæring og meddelelse i henhold til artikel V, stk. 9, i Ansvarskonventionen af 1969,

iii) datoen for protokollens ikrafttrædelse,

iv) ethvert forslag til ændring af ansvarsgrænser fremsat i henhold til artikel 15, stk. 1,

v) enhver ændring vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 4,

vi) enhver ændring, der anses for antaget i henhold til artikel 15, stk. 7, med angivelse af den dato, på hvilken ændringen skal træde i kraft i henhold til artiklens stk. 8 og 9,

vii) deponering af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol med angivelse af deponeringsdato og ikrafttrædelsesdato,

viii) enhver opsigelse, der anses for meddelt i henhold til artikel 16, stk. 5,

ix) enhver meddelelse, der kræves i medfør af en artikel i denne protokol,

b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt protokollen.

3. Såsnart denne protokol træder i kraft, skal organisationens generalsekretær oversende teksten til De Forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

Artikel 18

Sprog

Denne protokol er udfærdiget i et enkelt originaleksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke alle er lige autentiske.

UDFÆRDIGET I LONDON den syvogtyvende november nittenhundrede og tooghalvfems.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer underskrevet denne protokol.

BILAG

CERTIFIKAT OM FORSIKRING ELLER ANDEN ØKONOMISK SIKKERHED

FOR DET PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR OLIEFORURENINGSSKADE

Udfærdiget i medfør af bestemmelserne i artikel VII i den internationale konvention om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved olieforurening 1992.

--------------------------------------------------------------------- Skibets Kendingsbogstaver- Hjemsted Ejerens navn eller -tal navn og (registrerings- adresse bogstaver- eller tal) --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Hermed attesteres, at der for ovennævnte skib foreligger forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, som opfylder vilkårene i artikel VII i den internationale konvention af 1992 om det privatretlige ansvar for olieforureningsskade. Sikkerhedens art ---------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Sikkerhedens gyldighedsperiode -------------------------------------- -------------------------------------------------------------------- Navn og adresse på forsikringsgiveren og/eller den (de) person(er), som har stillet anden økonomisk sikkerhed Navn ---------------------------------------------------------------- Adresse ------------------------------------------------------------- Dette certifikat er gyldigt indtil ---------------------------------- Udfærdiget eller bekræftet af regeringen i -------------------------- ---------------------------------------------- (statens fuldstændige navn) --------------- den ------------------------------------------------- (sted) (dato) -------------------------------- (underskrift af og titel for den tjenestemand, som udfærdiger eller bekræfter certifikatet)

Forklarende bemærkninger

1. Om det findes ønskeligt, kan på det sted, hvor statens navn og adresse angives, også medtages oplysning om den kompetente myndighed i den stat, hvor certifikatet er udfærdiget.

2. Er den samlede sikkerhed stillet af mere end en person, skal det beløb, som er stillet af hver af dem, angives.

3. Er der stillet flere slags sikkerhed, skal disse nærmere angives.

4. Under rubrikken »sikkerhedens gyldighedsperiode« skal angives den dato, fra hvilken sikkerheden gælder.

Protokollen trådte i medfør af artikel 12, stk. 1, i kraft den 30. maj 1996 mellem følgende lande: Danmark, Egypten, Frankrig, Japan, Mexico, Norge, Oman, Spanien, det Forenede Kongerige Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Det Forenede Kongerige har meddelt, at dets ratifikation omfatter Bailiwick på Jersey, Øen Man, Falkland Øerne, Montserrat, South Georgia og Sydsandwich Øerne.

Tysklands ratifikationsinstrument var ledsaget af følgende erklæring: »Forbundsrepublikken Tyskland erklærer hermed, at man efter at have deponeret ratifikationsinstrumenterne til protokollerne af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969 og om ændring af den internationale konvention om oprettelse af en international fond for skader ved olieforurening 1971 betragter ratifikationen af protokollerne af 25. maj 1984, der blev bekræftet den 18. oktober 1988 ved deponering af ratifikationsinstrumenter, som ugyldig fra datoen for ikrafttrædelsen af protokollerne af 27. november 1992.«

Med virkning fra de vedføjede datoer træder protokollen i kraft for følgende lande

Liberia ............................. 5. oktober 1996 Grækenland .......................... 9. oktober 1996 Australien .......................... 9. oktober 1996 Marshall Øerne ...................... 16. oktober 1996 Finland ............................. 24. november 1996

Udenrigsministeriet, den 12. september 1996

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969

I henhold til kgl. resolution har Danmark ratificeret den i London

den 27. november 1992 udfærdigede protokol om ændring af den

internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved

olieforurening, 1969 jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 99

af 9. september 1975 og nr. 8 af 3. februar 1982, Lovtidende C.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 3. maj 1995 deponeret hos

IMO's generalsekretær i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3.

Protokollen har følgende ordlyd

PROTOKOL AF 1992 OM ÆNDRING AF DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM DET PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR SKADER VED OLIEFORURENING, 1969

DELTAGERNE I DENNE PROTOKOL

SOM HAR TAGET den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969, og protokollen hertil af 1984, OP TIL OVERVEJELSE

SOM HAR BEMÆRKET, at protokollen af 1984 til konventionen, der fastlægger et forbedret omfang og forøget erstatning, ikke er trådt i kraft,

SOM BEKRÆFTER, at det er vigtigt at opretholde det internationale ansvars- og erstatningssystem for olieforurening,

SOM ER BEVIDST OM, at det er nødvendigt at sikre, at indholdet af protokollen af 1984 træder i kraft så hurtigt som muligt,

SOM INDSER, at særlige bestemmelser er nødvendige i forbindelse med indførelsen af tilsvarende ændringer til den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1971,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Ingen