Bekendtgørelse om overenskomst af 25. juni 1995 med Egypten om dansk støtte til opbygning af en uddannelsesafdeling i den egyptiske miljøstyrelse
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 25. juni 1995 med Egypten om dansk støtte til opbygning af en uddannelsesafdeling i den egyptiske miljøstyrelse
Den 25. juni 1995 undertegnedes i Kairo en overenskomst mellem
Danmark og Egypten, ifølge hvilken den danske regering yder et beløb
på 27,8 millioner kroner til opbygning af en uddannelsesafdeling i
den egyptiske miljøstyrelse.
Projektets formål er at fremme en bæredygtig udvikling i Egypten gennem øget inddragelse af miljøhensyn i den egyptiske planlægning og administration. På den baggrund støtter projektet opbygningen af en enhed i den egyptiske miljøstyrelse, som kan træne miljøadministrationens og de øvrige fagministeriers personale i miljøbeskyttelse samt i miljøoplysning af offentligheden gennem massemedierne og uddannelsessystemet.
Projektet har en løbetid på 4 år og vil blive gennemført af et dansk rådgivende firma samt egyptiske rådgivere.
Aftalen er trådt foreløbigt i kraft ved undertegnelsen og endeligt efter godkendelse fra de egyptiske myndigheder den 31. januar 1996.
Udenrigsministeriet, den 22. august 1996
Poul Nielson
Ingen