Legislator Case Law & Legislation
L19960007264 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1996 72 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 22 af 27. maj 1961, og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 114 af 1. december 1981, Lovtidende C, meddeles, at Tyrkiet med virkning fra den 20. marts 1990 har ratificeret den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol.

Tyrkiet forbeholder sig ret til at fortolke artikel 21, stk. 1 således, at begrebet »tilsvarende omstændigheder« omfattter skatteydere, der i henhold til anvendelsen af almindelig skattelov og skatteregler, befinder sig i overvejende tilsvarende omstændigheder både efter loven og i virkeligheden.

Tyrkiet anser sig ikke for at være bundet af bestemmelserne i art. 31, stk 1., og erklærer, at tvister mellem de kontraherende parter med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne konvention kun kan forelægges den Internationale Domstol, såfremt alle parter samtykker heri.

Tyrkiet har i henhold til artiklerne 6, 13 og 14 afleveret fortegnelser over den nationale lovgivnings begrænsninger med hensyn til adgang til at udøve ejendomsrettigheder, offentlige hverv og drive erhvervsvirksomhed.

Desuden har Italien meddelt at have trukket sit forbehold over for art. 19 tilbage.

Udenrigsministeriet, den 8. august 1996

F.M.

H. Wøhlk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →