Legislator Case Law & Legislation
L19960006964 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af anden tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1996 69 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af anden tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 108 af 11. november 1986, og nr. 92 af 22. august 1991, Lovtidende C, meddeles, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den anden tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering

Tyrkiet .................. 8. oktober 1992 Polen .................... 13. september 1993 Ungarn ................... 11. oktober 1993 Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ............... 6. juni 1994 Bulgarien ................ 14 september 1994 Kroatien ................. 25. april 1995 Slovenien ................ 17. maj 1995 Litauen .................. 18. september 1995

Nedenstående lande har taget forbehold eller afgivet erklæringer som følger

Tyrkiet

Tyrkiet forbeholder sig ret til, under hensyntagen til begæringens art, at anvende diplomatiske kanaler til udveksling af udleveringsbegæringer for gennem diplomatisk vej at kunne følge og udføre de nødvendige retslige handlinger i den begærende stat.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Under henvisning til protokollens artikel 9, stk. 2 har Storbritannien erklæret, at det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ikke accepterer kapitel I, kapitel III, kapitel IV, og kapitel V i protokollen.

Bulgarien

Under henvisning til protokollens artikel 9, stk. 2 har Bulgarien erklæret, at Bulgarien forbeholder sig ret til ikke at acceptere kapitel I, og kun kan acceptere kapitel II for så vidt det drejer sig om forbrydelser, der omhandler skatter, toldafgifter, og afgifter på valutaveksling, hvis disse er strafbare ifølge bulgarsk straffelov.

Nederlandene

Under henvisning til protokollens art. 8, stk. 2 har Nederlandene meddelt, at protokollen med virkning fra 21. juli 1993 er udvidet til at omfatte Aruba og De Nederlandske Antiller. Danmark har godkendt udvidelsen.

Østrig

Under henvisning til protokollens art. 9, stk. 3 tilbagekalder Østrig sit forbehold for art. 9, stk 2. Samtidig erklærer Østrig, at i forhold til de kontraherende stater og under de betingelser, der er fastsat i kapitel II vil Østrig også tillade udlevering for forbrydelser som udelukkende er i strid med regler angående monopol på eksport, import, transit, og rationering af varer.

Udenrigsministeriet, den 8. august 1996

F.M.

H. Wøhlk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →