Bekendtgørelse af aftale af 31. august 1995 mellem Kongeriet Danmarks regering og regeringen i Republikken Letland om gensidig bistand i toldsager
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
Artikel 1
I denne aftale forstås ved,
1. Toldlovgivning', bestemmelser fastsat ved lov eller forordninger vedrørende indførsel, udførsel eller transit af varer, hvad enten det importation, drejer sig om told, afgifter eller andre skyldige beløb, eller forholdsregler vedrørende forbud, restriktioner eller kontrol;
2. Toldmyndighed', i Kongeriget Danmark: Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen og i Republikken Letland: Toldafdelingen i den statslige skattetjeneste.
3. Overtrædelse', enhver krænkelse af toldlovgivningen eller forsøg herpå.
Anvendelsesområde
Artikel 2
1. De kontraherende parter skal, gennem deres toldmyndigheder yde hinanden gensidig administrativ bistand for at hindre, undersøge og forfølge enhver overtrædelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.
2. Bistand efter denne aftale skal efter anmodning også ydes til fastsættelse af told, afgifter og andre skyldige beløb og med det formål at styrke kontrollen inden for rammerne af toldmyndighedernes beføjelser.
3. Bistand inden for rammerne af denne aftale ydes efter den bistandssøgte kontraherende parts lovgivning og inden for rammerne af toldmyndighedernes kompetence og ressourcer.
4. Bistand i henhold til denne aftale skal ikke udstrækkes til opkrævning af told, afgifter, bøder og andre gebyrer for den anden kontraherende myndighed.
Meddelelse af oplysninger
Artikel 3
1. Toldmyndighederne skal uopfordret eller efter anmodning meddele enhver tilgængelig oplysning om forhold, som kan medføre overtrædelser på den anden kontraherende parts territorium. Dette omfatter dokumentation vedrørende transport og forsendelse af varer, der viser varernes værdi, hvem der kan disponere over dem og deres bestemmelsessted.
2. Efter anmodning skal toldmyndighederne underrette hinanden om, hvorvidt varer, der er udført fra den ene kontraherende parts område, er lovlig indført til eller bragt ind i den anden kontraherende parts område. Underretningen skal efter anmodning indeholde oplysning om de anvendte toldprocedurer og enkeltheder om varerne.
3. Hvis toldmyndigheden ikke har de oplysninger, der anmodes om, vil den sørge for at skaffe disse oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i dens toldlovgivning.
Artikel 4
1. Den ene kontraherende parts toldmyndighed skal efter anmodning skaffe den anden kontraherende parts toldmyndighed rapporter, fortegnelser over bevismateriale eller kopier af dokumenter, der giver alle tilgængelige oplysninger om opdagede eller planlagte transaktioner, der er i strid med den anden kontraherende parts toldlovgivning.
2. Der skal kun anmodes om originaleksemplarer af sagsakter eller dokumenter i sager, hvor kopier vil være utilstrækkelige. Efter særlig anmodning, skal kopier af sådanne sagsakter, dokumenter og andet materiale, bekræftes behørigt.
3. Originaleksemplarer af sagsakter eller dokumenter, der er fremsendt, skal returneres hurtigst muligt.
Artikel 5
Dokumenter, der er fremskaffet i henhold til denne aftale kan erstattes af elektroniske oplysninger til det samme formål, uanset på hvilken måde de fremstår. Alle relevante oplysninger til brug for fortolkningen eller anvendelse af dette materiale skal fremlægges samtidigt.
Opsyn med transportmidler, varer og personer
Artikel 6
Efter anmodning skal den ene kontraherende parts toldmyndighed, i det omfang de er i stand til det, føre kontrol med
a. transportmidler, som er kendt for eller mistænkt for at blive anvendt til at begå overtrædelser af toldlovgivningen mod den bistandssøgende kontraherende parts område,
b. varer, som af den bistandssøgende kontraherende part er kendt for at være genstand for omfattende ulovlig trafik til eller fra dens om område,
c. personer, som er kendt for eller mistænkt for at begå overtrædelser mod den bistandssøgende kontraherende parts toldlovgivning.
Kontrolleret levering
Artikel 7
1. Såfremt det er tilladt af de grundliggende principper i de kontraherende parters hjemlige juridiske systemer, kan de kontraherende parters toldmyndigheder anvende fremgangsmåden vedrørende kontrolleret levering af narkotika og psykotrope stoffer på internationalt plan med henblik på at indentificere personer, der er inddraget i ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.
2. Ulovlige forsendelser, hvis kontrollerede levering der er enighed om, kan, med samtykke fra begge toldmyndigheder, standses, og kan tillades at fortsætte med narkotika og psykotrope stoffer intakt eller fjernet eller helt eller delvis erstattet.
3. Beslutninger om anvendelse af kontrolleret levering skal træffes fra sag til sag og kan, om nødvendigt, tage de finansielle ordninger eller aftaler, der er mellem de to toldmyndigheder i betragtning.
Undersøgelser
Artikel 8
1. Hvis den ene kontraherende parts toldmyndighed anmoder om det, skal den anden kontraherende parts toldmyndighed iværksætte alle nødvendige undersøgelser af forhold, der er eller synes at være i strid med toldlovgivningen. Resultaterne af sådanne undersøgelser skal meddeles den bistandssøgende toldmyndighed.
2. Disse undersøgelser skal foretages i overensstemmelse med den bistandssøgte kontraherende parts toldmyndigheds love og bestemmelser.
Undtagelse fra pligten til at yde bistand
Artikel 9
1. Hvis efterkommelse af en anmodning om bistand anses for at krænke den bistandssøgte stats suverænitet, sikkerhed, almene retsprincipper eller andre væsentlige interesser, kan anmodningen afslås eller bistand gives delvis eller gøres afhængig af, at visse vilkår eller pålæg opfyldes.
2. Hvis den ene kontraherende parts toldmyndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at efterkomme, hvis den blev anmodet herom af den anden kontraherende parts toldmyndighed, skal den bistandssøgende parts toldmyndighed gøre opmærksom på dette forhold i sin anmodning. I et sådant tilfælde skal den bistandssøgte toldmyndighed frit kunne afgøre, om anmodningen kan efterkommes.
3. Hvis en anmodning om bistand ikke kan efterkommes, skal den toldmyndighed, der har anmodet om bistand, straks underrettes herom og oplyses om, hvorfor bistanden afslås.
Forpligtelse til hemmeligholdelse
Artikel 10
1. Oplysninger, dokumenter og andre meddelelser, der modtages af den ene kontraherende parts toldmyndighed, skal være underkastet samme officielle hemmeligholdelse, som anvendes af denne kontraherende part for samme slags oplysninger og dokumenter.
2. Oplysninger, dokumenter og andre meddelelser, som er modtaget inden for rammerne af den gensidige bistand kan kun anvendes til de formål, som er nævnt i denne aftale. Sådanne oplysninger, dokumenter eller andre meddelelser kan kun anvendes til andre formål, når den toldmyndighed, der har leveret dem, giver sit udtrykkelige samtykke hertil.
3. Anvendelse af sådanne oplysninger og dokumenter som bevis ved domstolene, og den vægt, der skal knyttes hertil, afgøres i overensstemmelse med den nationale lovgivning.
Bistandsanmodningernes form og indhold
Artikel 11
1. Anmodninger i henhold til denne aftale skal fremsættes skriftligt. Dokumenter, som er nødvendige for at efterkomme anmodningerne, skal vedlægges. Når situationen kræver det, kan mundtlige anmodninger også accepteres. Sådanne anmodninger skal bekræftes skriftligt.
2. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger
a) den myndighed, der fremsætter anmodningen;
b) sagens art;
c) anmodningens formål og begrundelse;
d) navne og adresser på de berørte parter hvis de er bekendt; og
e) en kortfattet beskrivelse af sagen og dens juridiske spørgsmål.
3. Alle meddelelser mellem de kontraherende parter skal ske på engelsk eller på et andet sprog, som kan godkendes af begge kontraherende parter. Oplysninger, dokumenter og andre meddelelser på originalsproget mellem de kontraherende parter skal endvidere oversættes til engelsk eller til det ovenfor godkendte sprog udover til det origiale sprog.
4. Hvis en anmodning ikke opfylder de krav, der er anført i stk. 2, kan rettelser og yderligere oplysninger blive afkrævet; De nødvendige foranstaltninger vil ikke blive berørt heraf.
Artikel 12
1. Bistand skal ydes i et direkte samarbejde mellem embedsmænd, der er udpeget af cheferne for de respektive toldmyndigheder. Cheferne for de respektive toldmyndigheder skal udveksle breve vedrørende udnævnelsen af embedsmænd.
2. Hvis den bistand, som den bistandssøgende toldmyndighed anmoder om, ikke ligger inden for den anmodede toldmyndigheds ansvarsområde, kan den bistandssøgte myndighed videregive anmodningen til den relevante myndighed. Denne myndighed skal frit kunne afgøre, om der skal ydes bistand. Bistand, som ydes på den måde, skal videregives gennem den bistandssøgte toldmyndighed.
Omkostninger
Artikel 13
Toldmyndighederne skal afstå fra at kræve erstatning for omkostninger, som opstår ved anvendelsen af denne aftale, bortset fra udgifter til sagkyndige og vidner.
Gennemførelse af aftalen
Artikel 14
Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen i Kongeriget Danmark og Toldafdelingen i den statslige skattetjeneste i Republikken Letland kan kontakte hinanden direkte for at behandle spørgsmål, som opstår ved anvendelsen af aftalen. Spørgsmål, som ikke kan løses på denne måde, kan forelægges gennem diplomatiske kanaler.
Gyldighedsområde
Artikel 15
Denne aftale anvendes på Kongeriget Danmarks toldområde (som ikke omfatter Færøerne og Grønland) og på Republikken Letlands toldområde.
Ikrafttrædelse, revision og opsigelse
Artikel 16
1. Aftalen skal godkendes i overensstemmelse med de kontraherende parters lovgivning. De kontraherende parter skal ved udveksling af diplomatiske noter give hinanden underretning om, at de godkender dens betingelser, og at alle de lovbestemte foranstaltninger, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden, er blevet truffet. Aftalen skal træde i kraft 30 dage efter den sidste meddelelse er modtaget.
2. De kontraherende parter skal mødes med henblik på en revision af aftalen efter 3 år regnet fra datoen for aftalens ikrafttræden, medmindre de skriftligt meddeler hinanden, at en revision ikke er nødvendig. Spørgsmål om revision kan på ethvert tidspunkt efter anmodning tages op af en af de kontraherende parter.
3. Denne aftale er indgået for et ubestemt tidsrum. Den kan ved skriftlig meddelelse opsiges gennem diplomatiske kanaler af hver af de kontraherende parter og skal ophøre med at være i kraft seks måneder efter, at sådan meddelelse er modtaget.
Udfærdiget i København den 31. august 1995 i to eksemplarer på dansk, lettisk og engelsk således at alle tekster har samme gyldighed. I tilfælde af afvigelser i fortolkningen af aftalens bestemmelser, skal den engelske tekst være gældende.
For Kongeriget Danmarks Regering
Carsten Koch
For Republikken Letlands Regering
Valdis Birkavs
Aftalen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, træder i medfør af artikel 16 i kraft den 16. maj 1996.
Skatteministeriet, den 14. maj 1996
Carsten Koch
/ Jan Lyager Olsen
Bekendtgørelse af aftale af 31. august 1995 mellem Kongeriet Danmarks regering og regeringen i Republikken Letland om gensidig bistand i toldsager
Den 31. august 1995 undertegnedes i København en aftale mellem Danmark og Letland om gensidig bistand i toldsager.
Aftalen har følgende ordlyd
AFTALE
MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG REGERINGEN I REPUBLIKKEN LETLAND OM GENSIDIG BISTAND I TOLDSAGER
Regeringerne i Kongeriget Danmark og Republikken Letland, herefter henvist til som de kontraherende parter,
som anerkender behovet for internationalt samarbejde i sager, der vedrører anvendelsen og håndhævelsen af deres toldlovgivning,
som anser overtrædelser af toldlovgivningen for skadelig for deres respektive landes økonomiske, fiskale, sociale og handelsmæssige interesser,
som anser det for vigtigt at sikre rigtig fastsættelse af told og andre ind- og udførselsafgifter såvel som rigtig gennemførelse af bestemmelser, forbud, restriktioner og kontrol,
som er overbeviste om, at bekæmpelse af overtrædelser af toldlovgivningen kan gøres mere effektiv gennem et udvidet samarbejde mellem deres toldmyndigheder,
som har taget hensyn til rekommandationen om gensidig administrativ bistand af 5. december 1953 fra Toldsamarbejdsrådet i Bruxelles,
som også har taget hensyn til Enkelt Konventionen angående narkotiske midler (New York, 30 marts 1961), konventionen om psykotrope stoffer (Wien, 21. februar 1971 og konventionen om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (Wien, 19. december 1988),
er blevet enige om følgende
Definitioner
Ingen