Legislator Case Law & Legislation
L19960001764 DK

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20. juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration (* 1)

35 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (35)

Statutory Text (35 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 1

1. Denne konvention finder anvendelse på alle områder af økonomisk aktivitet.

2. En medlemsstat, som ratificerer denne konvention, kan i samråd med de repræsentative organisationer for de berørte arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor sådanne organisationer findes, undtage særlige områder af økonomisk aktivitet fra konventionens bestemmelser, hvis der opstår særlige problemer af væsentligt omfang i forbindelse med konventionens anvendelse på disse områder.

3. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal i sin første rapport om konventionens gennemførelse ifølge artikel 22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut opføre ethvert område af økonomisk aktivitet, for hvilket der er gjort undtagelse i henhold til denne artikels stk. 2, og angive årsagerne hertil, samt i følgende rapporter angive den gældende lovgivning og administrative praksis med henblik på førnævnte områder og oplyse, i hvilket omfang konventionen har fået gyldighed eller påtænkes at få gyldighed for dem.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 2

1. Enhver medlemsstat kan i samråd med de repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne organisationer findes, påtage sig de i denne konvention indeholdte forpligtelser inden for en af følgende kategorier

a) luftforurening;

b) støj; og

c) vibration.

2. En medlemsstat, som ikke påtager sig konventionens forpligtelser inden for en eller flere af de anførte kategorier af farer, skal præcisere dette i sin ratifikation og skal desuden i sin første rapport om konventionens gennemførelse, ifølge artikel 22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut, angive årsagerne hertil; derpå skal følgende rapporter angive den gældende lovgivning og administrative praksis med henblik på den eller de undtagne kategorier af farer, samt oplyse i hvilket omfang konventionen har fået gyldighed eller påtænkes at få gyldighed for disse kategorier af farer.

3. Enhver medlemsstat, som ikke ved ratifikationen har påtaget sig de i denne konvention indeholdte forpligtelser inden for alle kategorier af farer, skal senere, når det er fundet godtgjort, at omstændighederne tillader det, meddele Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, at den har påtaget sig konventionens forpligtelser inden for den eller de kategorier af farer, for hvilke(n) der tidligere blev gjort undtagelse.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 3

I denne konvention -

a) dækker udtrykket »luftforurening« enhver forekomst i luft af stoffer der - uanset deres fysiske form - er sundhedsskadelige eller på anden måde farlige;

b) dækker udtrykket »støj« alle lyde, der kan medføre høreskader, være sundhedsskadelige eller på anden måde farlige;

c) dækker udtrykket »vibration« enhver form for svingninger, der overføres til det menneskelige legeme gennem faste konstruktioner, og som er sundhedsskadelige eller på anden måde farlige.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 4

1. Den nationale lovgivning skal bestemme, at der skal træffes foranstaltninger til at forebygge, kontrollere og beskytte mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.

2. Der kan ved tekniske standarder, anvisninger og andre hensigtsmæssige metoder fastsættes bestemmelser vedrørende de forannævnte foranstaltningers praktiske gennemførelse.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 5

1. Ved ikraftsættelsen af denne konventions bestemmelser skal den kompetente myndighed handle i samråd med de berørte arbejdsgiveres og arbejdstageres mest repræsentative organisationer.

2. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal inddrages i udarbejdelsen af bestemmelser vedrørende den praktiske gennemførelse af de i artikel 4 foreskrevne foranstaltninger.

3. Der bør på ethvert niveau tilstræbes et så nært samarbejde som muligt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere ved gennemførelsen af de i denne konvention foreskrevne foranstaltninger.

4. I en virksomhed skal repræsentanter for arbejdsgiveren og arbejdstagerne have mulighed for at ledsage inspektører, der fører tilsyn med gennemførelsen af de i denne konvention foreskrevne foranstaltninger, medmindre inspektørerne på baggrund af generelle direktiver fra den kompetente myndighed skønner, at dette kan være til skade for udførelsen af deres arbejde.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 6

1. Arbejdsgiverne skal gøres ansvarlige for overholdelsen af de foreskrevne foranstaltninger.

2. Når to eller flere arbejdsgivere samtidig udøver virksomhed på den samme arbejdsplads, skal de være forpligtet til at samarbejde om overholdelsen af de foreskrevne foranstaltninger, uden at hver arbejdsgivers ansvar for sine ansattes sundhed og sikkerhed derved formindskes. Når omstændighederne taler herfor, skal den kompetente myndighed foreskrive de generelle retningslinier for et sådant samarbejde.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 7

1. Det skal kræves af arbejdstagerne, at de overholder sikkerhedsreglerne, der tjener til at forebygge, kontrollere og beskytte mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.

2. Arbejdstagerne, eller deres repræsentanter, skal være berettiget til at forelægge forslag, at erhverve oplysning og uddannelse og til at rette henvendelse til de rette organer for at sikre beskyttelse mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 8

1. Den kompetente myndighed skal fastsætte kriterier for, hvordan skadelig påvirkning af luftforurening, støj og vibration i arbejdsmiljøet skal bedømmes, og, hvor det er hensigtsmæssigt, skal der på grundlag af disse kriterier fastsættes grænser for tilladelig skadelig påvirkning.

2. Ved udarbejdelsen af sådanne kriterier og fastsættelsen af grænser for påvirkning skal den kompetente myndighed tage hensyn til udtalelser fra teknisk kompetente personer, udpeget af de mest repræsentative organisationer af berørte arbejdsgivere og arbejdstagere.

3. Kriterier og grænser for påvirkning skal fastsættes og regelmæssigt suppleres og revideres på baggrund af ny viden i ind- og udland, og der bør så vidt muligt tages hensyn til enhver forøgelse af farer fremkaldt af samtidig skadelig påvirkning på arbejdspladsen.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 9

Arbejdsmiljøet skal så vidt muligt holdes frit for enhver risiko fremkaldt af luftforurening, støj eller vibration, enten ved

a) tekniske midler anvendt ved konstruktion, installation eller indførelse af nye anlæg eller arbejdsgange, eller i forbindelse med allerede eksisterende anlæg eller arbejdsgange; eller, hvor dette ikke er muligt, ved

b) reorganisering af selve arbejdet.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 10

Når de i henhold til artikel 9 trufne foranstaltninger ikke begrænser luftforurening, støj og vibration i arbejdsmiljøet til det i henhold til artikel 8 fastsatte omfang, skal arbejdsgiveren tilvejebringe og vedligeholde passende personligt beskyttelsesudstyr.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 11

1. Med passende mellemrum og under omstændigheder, der er nærmere bestemt af den kompetente myndighed, skal der føres tilsyn med sundhedstilstanden hos de arbejdstagere, som er udsat eller risikerer at blive udsat for farer fremkaldt af luftforurening, støj eller vibration i arbejdsmiljøet. Et sådant tilsyn skal omfatte lægeundersøgelse forud for tildeling af arbejdet og periodiske undersøgelser, efter regler fastsat af den kompetente myndighed.

2. Det i denne artikels stk. 1 omtalte tilsyn skal ske uden udgift for de berørte arbejdstagere.

3. Hvor det af helbredsmæssige grunde skønnes tilrådeligt at fjerne en arbejdstager fra et arbejde, der medfører påvirkning af luftforurening, støj eller vibration, skal der - i overensstemmelse med landets skik og særlige omstændigheder - gøres alt for at skaffe den pågældende arbejdstager anden passende beskæftigelse, eller opretholde den pågældendes indkomst gennem sociale sikringsydelser eller på anden vis.

4. Ved gennemførelsen af denne konvention må arbejdstagernes rettigheder i henhold til lovgivningen om social sikring ikke forringes.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 12

Anvendelsen af arbejdsgange, stoffer, maskineri og udstyr, der medfører arbejdstagernes udsættelse for farer i arbejdsmiljøet, fremkaldt af luftforurening, støj eller vibration, skal meddeles den kompetente myndighed, og den komptente myndighed kan, hvor det skønnes hensigtsmæssige, godkende sådan anvendelse på visse betingelser eller forbyde den.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 13

Alle berørte personer skal være tilstrækkeligt og rimeligt -

a) informeret om mulige farer i arbejdsmiljøet fremkaldt af luftforurening, støj og vibration; og

b) instrueret i de til rådighed stående midler til at forebygge, kontrollere og beskytte sig mod disse farer.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 14

Under hensyntagen til landets ressourcer og særlige omstændigheder skal der træffes foranstaltninger til at fremme forskning inden for forebyggelse og kontrol af farer i arbejdsmiljøet fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 15

Arbejdsgiveren skal - under omstændigheder, der er nærmere bestemt af den kompetente myndighed - være forpligtet til at udnævne en kompetent person, eller benytte et kompetent uafhængigt organ eller et organ, der er fælles for flere virksomheder, til at behandle sager vedrørende forebyggelse og kontrol af og beskyttelse imod luftforurening, støj og vibration i arbejdsmiljøet.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 16

Enhver medlemsstat skal -

a) ved logvining eller enhver anden fremgangsmåde, der stemmer overens med landets skik og særlige forhold, træffe de nødvendige foranstaltninger til at sætte denne konventions bestemmelser i kraft, herunder også fastsætte passende straffebestemmelser;

b) oprette hensigtsmæssige organer til at føre tilsyn med gennemførelsen af denne konventions bestemmelser, eller sikre, at der føres passende tilsyn hermed.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 17

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 18

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver medlemsstat 1 år efter at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 19

1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den, i sin helhed eller med hensyn til en eller flere af de i konventionens artikel 2 omtalte kategorier af farer, efter 10 års forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede 10 års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 20

1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den Internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 21

Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 22

Når Det Internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 23

1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i denne nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 19, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Artikel 24

De engelske og franske tekster til denne konvention er begge lige autoritative. Konventionen trådte i kraft den 11. juli 1979.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 8. januar 1987 hos generaldirektøren i ILO, og konventionen trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 8. januar 1988.

Ved ratifikationen afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er, foruden af Danmark, ratificeret af Azerbajdzhan, Belgien, Bosnien-Herzegovina, Brasilien, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Egypten, Finland, Frankrig, Ghana, Guinea, Irak, Italien, Jugoslavien, Kirgizstan, Kroatien, Letland, Malta, Niger, Norge, Portugal, Rusland, San Marino, Den Slovakiske Republik, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tadzhikistan, Tanzania, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn, Uruguay og Zambia.

Malta, Tanzania samt Storbritannien og Nordirland har ved ratifikationen i h.t. art. 2 taget forbehold for støj og vibration.

Spanien har i h.t. art. 2 taget forbehold for vibration.

Udenrigsministeriet, den 2. maj 1996

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1996 17 Valid

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20. juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 1. december 1987 har Danmark

ratificeret den på Den Internationale Arbejdsorganisations 63.

samling i Geneve den 20. juni 1977 vedtagne konvention nr. 148 om

beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af

luftforurening, støj og vibration.

Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

Konvention nr. 148

KONVENTION OM BESKYTTELSE AF

ARBEJDERE MOD ARBEJDSMILJØETS

FARER FREMKALDT AF

LUFTFORURENING, STØJ OG

VIBRATION

Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 1. juli 1977 er trådt sammen til sin 63. samling, og

som henviser til gældende bestemmelser i relevante ILO-konventioner og -henstillinger, herunder især henstilling om Beskyttelse af arbejdernes sundhed, 1953, henstilling om Indførelse af sundhedstjeneste på arbejdspladserne, 1959, konvention og henstilling om Beskyttelse mod stråling, 1960, konvention og henstilling om Sikring af maskineri, 1963, konvention om Ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejdet, 1964, konvention og henstilling om Hygiejne i handels- og kontorvirksomheder, 1964, konvention og henstilling om Benzen, 1971, og konvention og henstilling om Kræft som erhvervssygdom, 1974, og

som har besluttet at vedtage forskellige forslag med henblik på arbejdsmiljøet: luftforurening, støj og vibration, hvilket er det 4. punkt på samlingens dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 20. juni 1977 følgende konvention, der betegnes konvention om Arbejdsmiljø: Luftforurening, støj og vibration af 1977

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →