Legislator Case Law & Legislation
L19960001664 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske overenskomst af 27. januar 1977 om formidling af ansøgninger om retshjælp

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1996 16 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske overenskomst af 27. januar 1977 om formidling af ansøgninger om retshjælp

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 109 af 11. november 1986, og senere bekendtgørelse nr. 104 af 1. november 1990 meddeles det, at følgende lande med virkning fra den anførte dato har ratificeret eller tiltrådt den europæiske overenskomst af 27. januar 1977 om formidling af ansøgninger om retshjælp

Nederlandene ...................... 13. april 1992 Schweiz ........................... 2. januar 1995

De lande, der har ratificeret eller tiltrådt overenskomsten, har afgivet følgende erklæringer

Nederlandene

Ad artikel 2

Nederlandenes tiltrædelse omfatter det europæiske kongerige, og man har oplyst, at man som central modtagende myndighed i henhold til art. 2, stk. 2, har udpeget The legal aid bureau of the judicial area of the Court of Justice of The Hague (het bureau van consultatie in het arrondissement van's-Gravenhage). Det europæiske kongerige har som lokale afsendende myndigheder i henhold til art. 2, stk. 1, udpeget The legal aid bureaus in the judicial area of each Court of Justice (de bureaus van consultatie in alle arrondissementen).

Schweiz

Ad artikel 2

De kantonale myndigheder er udpeget som formidlende og modtagende myndigheder. Ansøgninger fra udlandet kan også sendes til le Departement federal de justice et police i Bern, som vil sørge for, at de videresendes til vedkommende centrale myndighed.

Hvis retshjælpen vedrører retssager henhørende under indenrigsk jurisdiktion eller efterfølgende niveau, som skal behandles af de føderale myndigheder, vil le Departement federal de justice et police videresende ansøgningerne om sådanne retssager til vedkommende føderale myndigheder. Ansøgninger sendt til de centrale kantonale myndigheder vil automatisk af dem blive videresendt til le Departement federal de justice et police.

Ad artikel 6

En ansøgning om retshjælp og tillæg dertil skal være udfærdiget på det sprog, der anvendes af den myndighed, til hvem ansøgningen er stilet, d.v.s. tysk, fransk eller italiensk, eller være vedhæftet en oversættelse til et af disse sprog, alt efter i hvilken del af Schweiz ansøgningen skal udføres. Dokumenter stilet til de forannævnte myndigheder, som er udfærdiget på et andet sprog, eller som er vedhæftet en oversættelse til et andet sprog, vil altid blive afvist.

Storbritannien og Nordirland har meddelt følgende

Ad artikel 12

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har den 19. juni 1995 meddelt, at overenskomsten også skal gælde for Øen Man, som er et territorium, hvor Storbritannien er ansvarlig for de internationale relationer.

Spanien har som central myndighed anmeldt

Direccion General de Codificacion

y Cooperacion Jurödica Internacional

(General Directorate of Codification

and International Legal Cooperation

Ministry of Justice and of the Interior of Spain).

Udenrigsministeriet, den 28. marts 1996

F.M.

H. Wøhlk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →