Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af europæisk overenskomst af 24. november 1969 om 'au pair'-ansættelse
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af europæisk overenskomst af 24. november 1969 om »au pair«-ansættelse
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 20. januar 1972, Lovtidende C, og senere bekendtgørelse nr. 72 af 30. august 1976 meddeles, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret konventionen af 24. november 1969 om »au pair«-ansættelse
Spanien ................ 12. september 1988 Luxembourg ............. 25. august 1990
Der er afgivet følgende erklæringer og forbehold
Spanien har følgende erklæringer
I henhold til artikel 18.1 (bilag II) fraviger Spanien ydelserne i artikel 10, stk. 2, og erklærer, at halvdelen af enhver privat forsikringspræmie vil blive dækket af modtagerfamilien, og at dette bør oplyses personer, der er interesseret i »au pair«-ansættelse.
I overensstemmelse med artikel 18.1 (bilag II) erklærer Spanien, at udpegningen af et offentligt organ berettiget til at tage sig af »au pair«-ansættelse vil blive udskudt, indtil de praktiske arrangementer for implementeringen af konventionen kan foretages.
Luxembourg har følgende reservation
I henhold til artikel 18 gør Storhertugdømmet Luxembourg anvendelse af reservationerne (b) og (d) indeholdt i bilag II.
Luxembourg har afgivet følgende erklæringer
1. Ydelse i tilfælde af sygdom og barsel
Ydelser fastsat i del I i lov om social forsikring.
2. Ydelse i tilfælde af erhvervsskade
Ydelser fastsat i del II i lov om social forsikring.
Udenrigsministeriet, den 1. februar 1996
F.M.
H. Wøhlk
Ingen