Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1)
Table of Provisions (41)
Statutory Text (41 Articles)
Artikel 1
1. Denne konvention finder anvendelse på enhver form for erhvervsmæssig virksomhed.
2. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention, kan, efter høring på et så tidligt tidspunkt som muligt af de berørte arbejdsgiveres og arbejdstageres repræsentative organisationer, helt eller delvist undtage visse former for erhvervsmæssig virksomhed, som for eksempel søfart og fiskeri, fra konventionens anvendelsesområde, såfremt anvendelsen heraf ville give anledning til særlige problemer af væsentlig art.
3. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention, skal i den første rapport om konventionens gennemførelse, som afgives i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, anføre, hvilke former for erhvervsvirksomhed, der er undtaget i medfør af denne artikels stk. 2, og begrundelserne herfor og endvidere beskrive, hvilke foranstaltninger, der er truffet med henblik på tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne i de undtagne sektorer, samt i efterfølgende rapporter oplyse om ethvert fremskridt henimod en videre anvendelse af konventionens bestemmelser.
Artikel 2
1. Denne konvention finder anvendelse på alle arbejdstagere inden for de erhvervssektorer, der er omfattet.
2. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention, kan, efter høring på et så tidligt tidspunkt som muligt af de berørte arbejdsgiveres og arbejdstageres repræsentative organisationer, helt eller delvist undtage begrænsede kategorier af arbejdstagere fra konventionens anvendelsesområde, såfremt anvendelsen heraf over for disse arbejdstagere ville give anledning til særlige problemer.
3. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention, skal i den første rapport om konventionens gennemførelse, som afgives i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, anføre, hvilke begrænsede kategorier af arbejdstagere, der måtte være undtaget i medfør af denne artikels stk. 2 og begrundelserne herfor, samt i efterfølgende rapporter oplyse om ethvert fremskridt henimod en videre anvendelse af konventionens bestemmelser.
KAPITEL III
Indsats på nationalt plan
KAPITEL II
Principper for den nationale politik
KAPITEL IV
Indsats på virksomhedsplan
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
KAPITEL V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 3
I denne konvention dækker udtrykket
a) »erhvervsmæssig virksomhed« alle sektorer, der beskæftiger arbejdstagere, herunder den offentlige sektor,
b) »arbejdstagere« alle personer, der er beskæftiget af en arbejdsgiver, herunder også offentligt ansatte,
c) »arbejdsplads« alle steder, hvor arbejdstagere skal befinde sig eller begive sig til i forbindelse med deres arbejde og som står under arbejdsgiverens direkte eller indirekte kontrol,
d) »forskrifter« alle bestemmelser, der er givet lovkraft af den eller de kompetente myndigheder,
e) »sundhed« i forbindelse med arbejde, ikke blot manglende tilstedeværelse af sygdom eller svagelighed; det omfatter også fysiske og psykiske elementer, der har indvirkning på sundheden, og som er direkte knyttet til sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen.
Artikel 4
1. Hver enkelt medlemsstat skal, i lyset af nationale forhold og praksis og i samarbejde med de mest repræsentative arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, udforme, gennemføre og med mellemrum revidere en generel national politik vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø.
2. Målet for denne politik skal være at forebygge ulykker og sundhedsfare, der opstår som følge af, i forbindelse med eller under udførelsen af arbejdet, ved i det omfang, det er rimeligt og muligt, at reducere de risikoelementer, der findes i arbejdsmiljøet, til et minimum.
Artikel 5
Den i denne konventions artikel 4 nævnte politik skal tage hensyn til følgende, vigtige aktionsområder i det omfang de berører sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet
a) udformning, afprøvning, udvælgelse, udskiftning, installering, tilpasning, brug og vedligeholdelse af de vigtigste arbejdselementer (arbejdslokaler, arbejdsmiljø, redskaber, maskiner og udstyr, kemiske, fysiske og biologiske stoffer og agenser, arbejdsprocesser),
b) forholdet mellem de vigtigste arbejdselementer og de personer, der udfører eller overvåger arbejdet, samt tilpasning af maskiner, udstyr, arbejdstid, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsprocesser til arbejdstagernes fysiske og psykiske formåen,
c) uddannelse, herunder nødvendig videreuddannelse, kvalifikationer og motivation i relation til de personer, der, i den ene eller den anden egenskab, deltager i arbejdet med at opnå et tilstrækkeligt højt niveau for sikkerhed og sundhed,
d) kommunikation og samarbejde på arbejdsgruppe- og virksomhedsniveau og på alle andre niveauer op til og med det nationale niveau.
e) beskyttelse af arbejdstagerne og disses repræsentanter mod disciplinære foranstaltninger som følge af skridt, som de med god ret har taget i overensstemmelse med den i denne konventions artikel 4 nævnte politik.
Artikel 6
Udformningen af den i denne konventions artikel 4 omhandlede politik bør angive de funktioner og arbejdsopgaver med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø, som påhviler offentlige myndigheder, arbejdsgivere, arbejdstagere og andre, under hensyntagen til både sådanne arbejdsopgavers supplerende karakter og til nationale forhold og praksis.
Artikel 7
Situationen med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø skal tages op til revision med passende mellemrum, enten generelt eller inden for visse områder, med henblik på at kortlægge vigtige problemer, udvikle effektive metoder til løsning af dem og til prioritering af indsatsen samt evaluering af resultaterne.
Artikel 8
Hver enkelt medlemsstat skal, gennem lovgivning eller administrative forskrifter eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med nationale forhold og praksis, og i samråd med de repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne konventions artikel 4.
Artikel 9
1. Overholdelsen af love og forskrifter vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø skal sikres gennem et passende og tilstrækkeligt tilsynssystem.
2. Håndhævelsessystemet bør omfatte passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af love og forskrifter.
Artikel 10
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at yde vejledning til arbejdsgivere og arbejdstagere, således at de hjælpes til at overholde deres forpligtelser i henhold til gældende lov.
Artikel 11
Med henblik på at føre den i denne konventions artikel 4 nævnte politik ud i livet, skal den eller de kompetente myndigheder sikre, at følgende funktioner gradvist gennemføres
a) fastlæggelse, hvor det er påkrævet under hensyntagen til risicienes art og grad, af betingelser vedrørende udformning, opførelse og indretning af virksomheder, iværksættelse af driften, større ombygninger og ændringer af virksomheder og ændringer i deres formål, sikkerheden af det tekniske udstyr, der anvendes i forbindelse med arbejdet, samt anvendelse af metoder, der er fastsat af de kompetente myndigheder,
b) fastlæggelse af hvilke arbejdsprocesser, stoffer og agenser, der skal forbydes, begrænses, eller gøres afhængige af tilladelse fra eller kontrol af den eller de kompetente myndigheder; sundhedsrisici, der skyldes, at arbejdstageren udsættes for flere stoffer eller agenser samtidigt, skal tages i betragtning,
c) udarbejdelse og gennemførelse af procedurer for anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme fra arbejdsgivere og, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, fra forsikringsselskaber og andre direkte berørte parter, og for udarbejdelse af årlige statistikker vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
d) iværksættelse af undersøgelse i de tilfælde hvor arbejdsulykker, erhvervssygdomme eller andre helbredsskader, der opstår under udførelsen af eller i forbindelse med arbejdet, synes at have været udtryk for farlige situationer,
e) en årlig offentliggørelse af oplysninger om foranstaltninger, truffet i medfør af den i denne konventions artikel 4 omhandlede politik, og om arbejdsulykker, erhvervssygdomme og andre helbredsskader, der opstår under udførelsen af eller i forbindelse med arbejdet,
f) indførelse eller udbygning af systemer - under hensyntagen til nationale forhold og muligheder - til undersøgelse af kemiske, fysiske og biologiske agenser i relation til eventuel sundhedsfare for arbejdstagerne.
Artikel 12
Der skal træffes foranstaltninger, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, med henblik på at sikre at personer, der udformer, fremstiller, importerer, handler med eller overdrager maskiner, udstyr eller stoffer til erhvervsmæssigt brug
a) sikrer sig, i det omfang det er rimeligt muligt, at de pågældende maskiner, udstyr eller stoffer ikke medfører nogen sikkerheds- eller sundhedsfare for personer, der anvender dem korrekt,
b) oplyser om den korrekte installering og brug af maskiner og udstyr og den korrekte brug af stoffer og oplyser om farer i forbindelse med maskiner og udstyr og farlige egenskaber hos kemiske stoffer og fysiske og biologiske agenser eller produkter samt giver instruktioner for, hvorledes kendte risici kan undgås,
c) foretager undersøgelser og iværksætter forskning eller på anden måde holder sig underrettet om den videnskabelige og tekniske viden, der er nødvendig for at opfylde forpligtelserne i henhold til denne artikels litra a) og b).
Artikel 13
En arbejdstager, der har forladt en arbejdssituation, som han har rimelig grund til at tro udgør en overhængende og alvorlig fare for hans liv og helbred, skal være beskyttet mod uberettigede følger heraf i overensstemmelse med nationale forhold og praksis.
Artikel 14
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på - på en måde, der er afpasset nationale forhold og praksis - at fremme, at spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø indføres på alle undervisningsniveauer, herunder videregående tekniske, medicinske og andre fagstudier på en måde, der opfylder alle arbejdstageres uddannelsesbehov.
Artikel 15
1. Med henblik på at sikre sammenhængen i den politik, der er nævnt i denne konventions artikel 4, og gennemførelsesforanstaltningerne skal hver enkelt medlemsstat, efter høring på et så tidligt tidspunkt som muligt af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og af andre relevante organer, træffe foranstaltninger, der er afpasset nationale forhold og praksis, for at sikre den nødvendige koordinering mellem de forskellige myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne konventions kapitel II og III.
2. I de tilfælde, hvor omstændighederne gør det påkrævet og hvor de nationale forhold og praksis gør det muligt, skal disse foranstaltninger omfatte oprettelse af et centralt organ.
Artikel 16
1. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til, i det omfang det er rimeligt og muligt, at sikre at arbejdssteder, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser, som står under deres kontrol, er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
2. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til, i det omfang det er rimeligt og muligt, at sikre at kemiske, fysiske og biologiske stoffer og agenser, som står under deres kontrol, ikke udgør nogen sundhedsfare, når der er truffet passende beskyttelsesforanstaltninger.
3. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at sørge for særligt arbejdstøj og personlige værnemidler med henblik på, i det omfang det er rimeligt og muligt, at forebygge ulykkesrisici eller sundhedsskadelige virkninger.
Artikel 17
I tilfælde af at to eller flere virksomheder på samme tid udfører arbejde på samme arbejdssted, skal de samarbejde med henblik på anvendelsen af denne konventions bestemmelser.
Artikel 18
Arbejdsgiverne skal i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, tage initiativ til foranstaltninger til imødegåelse af nødsituationer og ulykker, herunder passende førstehjælpsforanstaltninger.
Artikel 19
Der skal på virksomhedsniveau træffes foranstaltninger i henhold til hvilke
a) arbejdstagerne, i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, samarbejder om arbejdsgiverens opfyldelse af de forpligtelser der påhviler ham,
b) arbejdstagerrepræsentanter i virksomheden samarbejder med arbejdstageren på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område,
c) arbejdstagerrepræsentanter i virksomheden gives fyldestgørende oplysninger om foranstaltninger, som træffes af arbejdsgiveren for at sikre sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, og kan rådføre sig med deres repræsentative organisationer om sådanne oplysninger på betingelse af, at de ikke afslører forretningshemmeligheder,
d) arbejdstagerne og deres repræsentanter i virksomheden gives passende undervisning på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område,
e) arbejdstageren eller deres repræsentanter og eventuelt deres repræsentative organisationer i virksomheden opnår ifølge national lovgivning og praksis mulighed for at få indsigt i og høres af arbejdsgiveren i alle spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med deres arbejde; i denne forbindelse kan der, efter fælles overenskomst, gøres brug af teknisk ekspertbistand uden for virksomheden,
f) en arbejdstager indberetter straks til sin nærmeste foresatte enhver situation, som han har rimelig grund til at antage udgør en overhængende og alvorlig fare for hans liv eller helbred; indtil arbejdsgiveren har truffet foranstaltninger til om fornødent at afhjælpe en sådan situation, kan arbejdsgiveren ikke kræve, at arbejdstagerne vender tilbage til en arbejdssituation, hvor der er en fortsat overhængende og alvorlig fare for liv eller helbred.
Artikel 20
Samarbejde mellem ledelse og arbejdstagere og/eller deres repræsentanter i virksomheden skal være et væsentligt element i de organisatoriske og andre foranstaltninger, der træffes i medfør af denne konventions artikel 16-19.
Artikel 21
Foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal ikke medføre udgifter for arbejdstagerne.
Artikel 22
Denne konvention reviderer ikke nogen eksisterende konvention eller henstilling vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisation.
Artikel 23
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 24
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for hver enkelt medlemsstat 1 år efter at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 25
1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter forløbet af den i stk. 1 omhandlede 10-års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års-periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 26
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 27
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler til De forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.
Artikel 28
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 29
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, med mindre andet måttet være bestemt i den nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den ny reviderede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 25, såfremt og så snart den ny, reviderede konvention træder i kraft;
b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den ny reviderede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemmer, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderede konvention.
Artikel 30
De engelske og franske versioner af denne konventionstekst er lige autentiske.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 10. juli 1995 hos generaldirektøren i ILO, og konventionen træder i kraft for Danmarks vedkommende den 10. juli 1996.
Ved deponeringen afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Bosnien-Herzegovina, Brasilien, Cuba, Cypern, Etiopien, Finland, Island, Kroatien, Letland, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Uruguay, Venezuela og Vietnam.
Selve konventionen trådte i kraft den 11. august 1983.
Udenrigsministeriet, den 1. februar 1996
Niels Helveg Petersen
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner
KAPITEL II Principper for den nationale politik
KAPITEL III Indsats på nationalt plan
KAPITEL IV Indsats på virksomhedsplan
KAPITEL V Afsluttende bestemmelser
Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 16. juni 1995 har Danmark ratificeret en på Den Internationale Arbejdsorganisations 67. samling i Geneve den 22. juni 1981 vedtagen konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø.
Konventionen har følgende ordlyd
Oversættelse
KONVENTION NR. 155
OM SIKKERHED OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG ARBEJDSMILJØ
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som den 3. juni 1981 er trådt sammen til sin 67.
samling, og
som har besluttet at vedtage visse forslag vedrørende sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljø, hvilket spørgsmål er optaget som 6. punkt på samlingens dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,
vedtager i dag den 22. juni 1981 følgende konvention, der betegnes konvention om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, 1981.