Legislator Case Law & Legislation
L19951915264 DK

Administrativ aftale om gennemførelse af konventionen om social sikring mellem Kongeriget Danmark og Staten Israel indgået den 3. juli 1995.

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Statutory Text (24 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 1

1. Ved anvendelse af denne administrative aftale betyder ordet »konvention« konventionen om social sikring mellem Kongeriget Danmark og Staten Israel underskrevet i Jerusalem den 3. juli 1995.

2. I denne aftale har de udtryk, der er nævnt i artikel 1 i konventionen, den betydning, der er tillagt dem i den nævnte artikel.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 2

Forbindelsesorganer

1. De følgende er udpeget som forbindelsesorganer i henhold til artikel 30, bogstav d), i konventionen

For så vidt angår Danmark: vedrørende tillægspension: Arbejdsmarkedets Tillægspension I alle andre situationer: Direktoratet for Social Sikring og Bistand For så vidt angår Israel: the National Insurance Institute, Jerusalem.

2. Forbindelsesorganerne skal aftale de nødvendige blanketter til gennemførelse af konventionen og den administrative aftale.

3. Hvis den person, som en sag vedrører, ikke fremlægger en nødvendig blanket, skal den institution, som anmoder om blanketten, indhente blanketten fra den kompetente institution i det andet kontraherende land gennem forbindelsesorganet i det andet kontraherende land.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 3

Kompetente institutioner

De kompetente institutioner, jf. artikel 1, bogstav e), i konventionen er opført i bilaget til denne aftale.

AFSNIT II

GENNEMFØRELSE AF AFSNIT II I KONVENTIONEN

DEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 4

1. Ved udstationering i henhold til konventionens artikel 8, a), 1. punktum, afgiver den institution i det kontraherende land, hvis lovgivning skal finde anvendelse, på anmodning en attestation af fastsat varighed, til dokumentation for, at arbejdstageren og arbejdsgiveren med hensyn til den arbejdsopgave, der er tale om, forbliver omfattet af dette lands lovgivning. Attestation gives

I Danmark af Direktoratet for Social Sikring og Bistand

I Israel af the National Insurance Institute, Jerusalem

Attestationen afgives på en blanket, jf. artikel 2 i denne aftale.

2. Arbejdstageren skal indgive et eksemplar af blanketten, der er udstedt i henhold til stk. 1, til den kompetente institution i det kontraherende land, til hvis område arbejdstageren er udstationeret.

3. De institutioner, der er nævnt i stk. 1, skal underrette hinanden om udstedelse af en sådan dokumentation.

4. Samtykke til at forblive omfattet af lovgivningen i det kontraherende land, hvorfra en arbejdstager er udstationeret, som nævnt i konventionens artikel 8, a), 2. punktum, skal indhentes af arbejdsgiveren. Samtykke indhentes gennem den institution, hvis lovgivning fortsat skal finde anvendelse. Dette gælder også ved anvendelse af konventionens artikel 10. Samtykke gives

i Danmark af Direktoratet for Social Sikring og Bistand

i Israel af the National Insurance Institute, Jerusalem

Samtykke indføres i udstationeringsblanketten.

AFSNIT III

GENNEMFØRELSE AF AFSNIT III I KONVENTIONEN

FØDSEL OG BARSELDAGPENGE

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 5

1. Når artikel 12 i konventionen bringes i anvendelse af en institution fra et af de kontraherende lande, skal den person, som sagen vedrører, forevise dokumentation for de perioder tilbagelagt efter lovgivningen i det andet kontraherende land, som der anmodes om bliver taget i betragtning. Denne dokumentation udstedes af

i Danmark: den seneste bopælskommune

i Israel: National Insurance Institute, Jerusalem

2. Når den person, sagen vedrører, ikke foreviser en sådan dokumentation, kan den kompetente institution indhente dokumentationen fra den kompetente institution i det andet kontraherende land, jf. stk. 1.

3. Dokumentationen skal udstedes på en blanket, jf. artikel 2 i denne aftale.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 6

1. Ved fødsel under midlertidigt ophold, jf. konventionens artikel 11, skal den kompetente institution i det land, hvor kvinden er sikret, udstede en attest, hvori det bekræftes, at kvinden i henhold til dette lands lovgivning er sikret ret til hospitalsbehandling i forbindelse med fødsel. Attesten sendes på begæring til opholdslandets institution eller til den sikrede.

2. Konventionens artikel 11, stk. 2, forstås således, at under et midlertidigt ferieophold eller lignende har en kvinde kun ret til fødselshjælp ifølge opholdslandets lovgivning, såfremt fødslen finder sted uden for det tidsrum, hvor den med rimelighed kunne forudses.

AFSNIT IV

GENNEMFØRELSE AF AFSNIT IV I KONVENTIONEN

ARBEJDSSKADE OG ERHVERVSSYGDOMME

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 7

Når en arbejdsulykke indtræder eller en erhvervssygdom først diagnosticeres på det andet kontraherende lands område, end det hvor den kompetente institution er beliggende, skal sådan ulykke eller sygdom anmeldes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastsat i den lovgivning, der administreres af den kompetente institution. Anmeldelsen skal indgives til den kompetente institution.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 8

Den kompetente institution skal have adgang til at indhente enhver lægelig og anden dokumentation, som institutionen anser for nødvendig for behandlingen af et krav, fra myndigheder og institutioner i det anden kontraherende land.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 9

Når institutionen i et kontraherende land, til hvilken en erhvervssygdom er anmeldt i henhold til artikel 6 i denne aftale, konstaterer at skadelidte senest har udført beskæftigelse, som sandsynligvis har forårsaget denne erhvervssygdom, på det andet kontraherende lands område, skal institutionen fremsende anmeldelsen og alle tilhørende dokumenter til det andet kontraherende land med begrundelse for afgørelsen.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 10

1. Når forværring af en erhvervssygdom indtræder på det andet kontraherende lands område, end det hvor institutionen fra hvilken skadelidte har modtaget eller modtager ydelser er beliggende, skal forværringen anmeldes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastlagt i den lovgivning, som administreres af den nævnte institution. Anmeldelsen skal indgives til den institution, fra hvilken skadelidte har modtaget eller modtager ydelser.

2. Den institution, hvorfra skadelidte har modtaget eller modtager ydelser, skal være berettiget til at indhente al tilgængelig information fra myndigheder og institutioner i det andet kontraherende land om enhver aktivitet, som med sandsynlighed menes at have fremkaldt eller forværret erhvervssygdommen, og som er udført på det andet kontraherende lands område efter den første udbetaling af ydelser.

3. Når artikel 15, bogstav b), i konventionen finder anvendelse, og den institution, fra hvilken skadelidte har modtaget eller modtager ydelser som følge af en erhvervssygdom, konstaterer, at den ikke skal være forpligtet til at afholde udgifter som følge af nogen forværring af erhvervssygdommen, skal institutionen forsyne den kompetente institution i det andet kontraherende land med detaljer vedrørende denne beslutning og al lægelig og anden dokumentation for den erhvervssygdom, der tidligere er konstateret.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 11

Den kompetente institution skal underrette ansøgeren skriftligt om dens afgørelse vedrørende ansøgning om ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 12

Naturalydelser ved midlertidigt ophold

1. I tilfælde som nævnt i artiklerne 13 - 16 i konventionen, skal der til institutionen i det land, hvor skaden indtraf, indgives en attest udstedt af den kompetente institution til dokumentation af, at skadelidte er omfattet af den lovgivning, der skal anvendes.

2. Hvor der i forbindelse med en arbejdsskade, som indtræffer i et af de kontraherende lande, er et behov for andet end akut sygdomsbehandling, jf. konventionens artikel 16, kan den kompetente institution, under hvis lovgivning den skadelidte henhører, indgå en aftale om fortsat sygebehandling mv. med den kompetente institution i det land, hvor arbejdsskaden indtraf. Udgifterne til en sådan fortsat behandling afholdes af den kompetente institution, under hvis lovgivning den arbejdsskadede henhører.

AFSNIT V

GENNEMFØRELSE AF AFSNIT V I KONVENTIONEN

FAMILIEYDELSER

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 13

Dobbelt udbetaling af familieydelser

I tilfælde hvor en institution i et kontraherende land har grund til at antage, at artikel 20 i konventionen kan bringes i anvendelse, skal den informere den kompetente institution i det andet kontraherende land gennem forbindelsesorganet i det andet kontraherende land.

AFSNIT VI

GENNEMFØRELSE AF AFSNIT VI I KONVENTIONEN

YDELSER VED ALDERS-, INVALIDE- OG FØRTIDSPENSION

OG BEGRAVELSESHJÆLP

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 14

Når det fremgår af en ansøgning, der er indgivet til en kompetent institution i et af de kontraherende lande om ydelser efter dette lands lovgivning, at den forsikrede person har været omfattet af lovgivningen i det andet kontraherende land, skal ansøgningen ligeledes betragtes som en ansøgning om ydelser efter sidstnævnte lands lovgivning.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 15

Ansøgning om ydelse skal indgives til den kompetente institution i det kontraherende land, på hvis område ansøgeren er bosat, i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastlagt i den lovgivning, som administreres af denne institution. Datoen for indgivelse af ansøgningen til den nævnte institution anses tillige for at være dato for indgivelse af ansøgning til institutionen i det andet kontraherende land.

Fremgangsmåde ved ansøgning

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 16

1. Den kompetente institution i et af de kontraherende lande, som modtager en ansøgning om ydelser efter det andet kontraherende lands lovgivning, skal uden ophold sende ansøgningsskemaet til det andet kontraherende lands forbindelsesorgan.

2. Den kompetente institution i det førstnævnte kontraherende land skal sammen med ansøgningsskema fremsende al tilgængelig dokumentation, som sidstnævnte institution måtte ønske for at fastslå ansøgerens rettigheder.

3. Hver af de kompetente institutioner skal fastslå ansøgerens rettigheder og underrette den anden institution om afgørelsen.

4. Det ansøgningskema, som er nævnt i stk. 1 - 2, skal udfærdiges i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 2 i denne aftale.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 17

1. Ansøgning om begravelseshjælp efter en israelsk statsborger, som dør under ophold i Israel, men som havde bopæl i Danmark og var omfattet af den danske sygesikring, sendes til afdødes bopælskommune.

2. Ansøgning om begravelseshjælp efter en israelsk statsborger, som dør under ophold i Israel, men som efter konventionens artiklerne 8, 9 og 10 var sikret under dansk lovgivning, sendes til Sundhedsministeriet.

3. Oplysning om hvilken dokumentation, som skal vedlægges ansøgningen om begravelseshjælp, kan indhentes i bopælskommunen eller Sundhedsministeriet.

AFSNIT VII

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 18

Lægeundersøgelse og administrativ kontrol

1. Den kompetente institution i et kontraherende land skal, indenfor de betingelser og grænser som er fastlagt i den lovgivning, som den administrerer, efter anmodning forsyne forbindelsesorganet i det andet kontraherende land med enhver tilgængelig lægelig eller anden dokumentation for en ansøgers invaliditet.

2. Når den kompetente institution i et af de kontraherende lande kræver, at en ansøger, som har ophold eller er bosat på det andet kontraherende lands område, skal gennemgå yderligere lægelig undersøgelse, skal forbindelsesorganet, efter anmodning fra forbindelsesorganet i det førstnævnte land, sørge for, at en sådan undersøgelse bliver gennemført i overensstemmelse med de bestemmelser, det administrerer og for den institutions regning, som anmoder om undersøgelsen. Resultatet af en sådan undersøgelse skal afgives på en blanket, jf. artikel 2 i denne aftale.

3. Beløb som følge af gennemførelse af bestemmelsen i stk. 2 skal refunderes så hurtigt som muligt, efter modtagelse af detaljeret redegørelse for omkostningerne.

4. Når en ansøger om eller en modtager af en ydelse i henhold til lovgivningen i et af de kontraherende lande opholder sig eller er bosat i det andet kontraherende land, skal en administrativ kontrol udføres - såfremt den kompetente institution anmoder derom - enten gennem forbindelsesorganerne eller direkte gennem den tilsvarende institution i det andet kontraherende land, på hvis område ansøgeren eller ydelsesmodtageren opholder sig eller er bosat, i henhold til lovgivningen i sidstnævnte kontraherende land. Denne kontrol udføres vederlagsfrit.

5. De kompetente institutioner skal desuden informere hinanden om omstændigheder, som er af betydning for afgørelse af ret til pension, og vedlægge relevante lægelige dokumenter, eventuelt - om nødvendigt - efter ansøgeren ved sin underskrift har givet samtykke til videregivelse af lægelige oplysninger.

6. De kompetente institutioner skal underrette hinanden om de afgørelser, der træffes i løbet af behandlingen af en sag om pension.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 19

Statistik

Forbindelsesorganerne udveksler statistiske oplysninger om de udbetalinger, der er foretaget til det andet kontraherende land.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 20

Udbetaling af ydelser

Kontantydelser i henhold til et kontraherende lands lovgivning til modtagere, som opholder sig eller er bosat i det andet kontraherende land, skal udbetales direkte til modtagerne. De israelske og danske forbindelsesorganer skal dog have adgang til at aftale andre fremgangsmåder for udbetaling af sådanne ydelser.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 21

Bistand til oversættelse

Forbindelsesorganerne skal, om nødvendigt, bistå hinanden ved oversættelse til engelsk af ansøgninger og andre dokumenter, der er skrevet på deres respektive officielle sprog.

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Artikel 22

Ikrafttrædelse

Denne administrative aftale har virkning fra samme dato som konventionen træder i kraft og har samme varighed som konventionen.

Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt bemyndiget, underskrevet denne administrative aftale.

Udfærdiget i tre eksemplarer i Jerusalem, den 3. juli 1995, på

engelsk, hebraisk og dansk som alle har samme gyldighed.

For socialministeren For arbejds- og socialministeren

---------------------------------------------------------------- BILAG Kompetente institutioner Artikel 1, bogstav e) i konventionen Artikel 3 i den administrative aftale A. DANMARK 1. Moderskab a) Naturalydelser Midlertidigt ophold: Den pågældende amtskommune Københavns og Frederiksberg Kommuner Attestation af ret til fødselshjælp: Ansøgerens bopælskommune For udstationerede arbejdstagere: arbejdsgiverens kommune b) Kontantydelser : Ansøgerens bopælskommune For udstationerede arbejdstagere: Arbejdsgiverens kommune 2. Arbejdsskade a) Naturalydelser og periodiske ydelser: Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1 2100 København Ø b) Dagpenge: Ansøgerens bopælskommune. 3. Familieydelser: Ansøgerens bopælskommune 4. Social pension: Ansøgerens bopælskommune. For personer med bopæl udenfor Danmark: Direktoratet for Social Sikring og Bistand 5. ATP: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød 6. Begravelseshjælp: Ansøgerens bopælskommune. For personer med bopæl udenfor Danmark: Sundhedsministeriet, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K B. ISRAEL The National Insurance Institute, Jerusalem

Bekendtgørelse (international) 1995 19152 Valid

Administrativ aftale om gennemførelse af konventionen om social sikring mellem Kongeriget Danmark og Staten Israel indgået den 3. juli 1995.

I henhold til artikel 30, bogstav a), i konventionen om social sikring mellem Kongeriget Danmark og Staten Israel indgået den 3. juli 1995 har de kompetente myndigheder

for Danmark, socialministeriet

for Israel, arbejds- og socialministeriet

aftalt de følgende bestemmelser

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →