Bekendtgørelse af aftale af 20. september 1995 mellem Danmark og Det forenede Kongerige om kontrol af det afgiftsfrie salg om bord på færger, der sejler mellem de to lande
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Artikel 1
Kontrolprocedurerne i afsnit II i disse aftaler om afgiftsfrit salg ombord på berørte færgeruter skal følges.
Artikel 2
Der skal fra tid til anden ske fælles vurdering af kontrolprocedurernes effektivitet, og overvejelse om, hvorvidt disse bør ændres ved fælles aftale.
Afsnit II
Kontrolprocedurer
Artikel 3
Kontrol af afgiftsfrit salg ombord på berørte færger vil blive baseret på følgende dokument
a) Et dokument udstedes til alle rejsende. Det kan være en del af boarding-passet eller et separat dokument, udstedt til rejsende, der er i besiddelse af et transportdokument for sørejse, der fastsætter at det umiddelbare bestemmelsessted er en havn i det andet medlemsland.
b) Uanset om der er tale om et bording-pass eller et separat dokument, så vil dette dokument kun være gyldigt ved brug på en enkelt sejlads i en retning. Det vil indeholde oplysninger om de afgiftsfrie begrænsninger. Dokumentet vil indeholde meddelelse om, at det ikke kan overdrages og kan give yderligere oplysninger om procedure og kontrol i forbindelse med købet.
c) Hvor et enkelt dokument er udstedt med henblik på at kontrollere købet af alkohol, tobak og parfume, vil oplysningerne vedrørende krav til rejsendes alder blive vist på et fremtrædende sted. Hvor begrænsningerne for tobak og alkohol alene kontrolleres af et dokument, vil dette ikke blive udstedt til mindreårige rejsende.
d) Ved salgsstedet kan kun rejsende, der er i besiddelse af passende dokumentation, foretage indkøb. Ethvert dokument, der forevises, vil blive påtegnet for at forhindre, at det bliver brugt igen.
e) Færgeselskaberne skal oplyse passagerer om de afgiftsfrie begrænsninger, og om kravet til rejsendes alder ved køb af alkohol og tobak. Oplysningerne vil blive vist forskellige steder, og især ved salgssteder.
f) Færgeselskaberne skal tilvejebringe sådanne oplysninger vedrørende beskaffenheden og størrelsen af salget, resultatet af vareoptællinger og antallet af passagerer pr. rejse, som de relevante myndigheder kan kræve.
g) Den relevante myndighed skal foretage revision og kontrol af salgsstedernes procedurer i det omfang, som den anser for passende.
Artikel 4
a) Der er ikke forudsat særlige procedurer med henblik på at dække usædvanlige begivenheder, som ikke har samlet indflydelse på medlemslandenes indtægter. Dette omfatter opgivelse af rejse på grund af dårligt vejr eller ulykke, passagerers manglende evne til at gå i land på grund af sygdom eller anden nødsituation.
b) Der vil ikke være forholdsregler vedrørende erstatning af mistede dokumenter.
c) Fragtfærger, der tilbyder begrænset indkvartering for lastbilchauffører må godtgøre overfor de lokale myndigheder, at de har gennemført passende procedurer for kontrol af det afgiftsfrie salg.
Artikel 5
Medlemslandenes berørte myndigheder i henhold til denne aftale skal, efter bedste evne, bistå hinanden med at gennemføre deres opgaver. I tilslutning hertil skal en embedsmand fra en af disse myndigheder efter anmodning fra den berørte myndighed i det andet medlemsland foretage officiel undersøgelse og meddele resultatet heraf til den anmodende embedsmand. Dette vil supplere og vil ikke på nogen måde begrænse Fællesskabets bestemmelser om administrativt samarbejde og gensidig bistand.
Artikel 6
Kontrol af levering af varer ombord på færgerne vil blive udført af den berørte myndighed i det medlemsland, hvor transportøren har sit primære forretningssted.
Artikel 7
Kontrollens effektivitet skal revideres med regelmæssige mellemrum.
Artikel 8
De berørte myndigheder vil udveksle breve vedrørende udpegningen af embedsmænd, der er ansvarlige for den bilaterale kontakt vedrørende denne aftale.
Artikel 9
Den relevante myndighed er i Danmark Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen og i Det forenede Kongerige HM Customs and Exice.
Enhver ændring af den nationale lovgivning eller af procedurer i et af medlemslandene som kan påvirke aftalens virkning skal meddeles til de relevante myndigheder i det andet medlemsland så hurtigt som muligt.
Erklæring
Vi de underskrivende, der er bemyndiget hertil af vore respektive medlemslande, vil anerkende aftalen som anført i dette dokument. Dette dokument og dets bestemmelser har ikke til hensigt at skabe juridiske forbindelser eller forpligtelser af nogen art mellem underskriverne eller medlemslandene.
FOR SKATTEMINISTERIET
Undertegnet denne 20. dag i september 1995
Jan Lyager Olsen
FOR HENDES MAJESTÆTS TOLD- OG AFGITSKOMMISÆR PÅ VEGNE AF STORBRITANNIENS OG NORDIRLANDS FORENEDE KONGERIGE
Undertegnet denne 2. dag i august 1995
F. J. Dobinson
Aftalen trådte i kraft den 20. september 1995
Skatteministeriet, den 19. november 1995
Carsten Koch
/ Jan Lyager Olsen
Bekendtgørelse af aftale af 20. september 1995 mellem Danmark og Det forenede Kongerige om kontrol af det afgiftsfrie salg om bord på færger, der sejler mellem de to lande
Den 20. september 1995 undertegnedes i København en aftale mellem
Danmark og Det forenede Kongerige om kontrol af det afgiftsfrie salg
om bord på færger, der sejler mellem de to lande.
Aftalen har følgende ordlyd
Aftale mellem Danmark og Det forenede Kongerige om kontrol af det afgiftsfrie salg ombord på færger, der sejler mellem de to lande, SOM ANERKENDER, at fortsættelsen af det afgiftsfrie salg i den interne EU passagertrafik er undergivet Fællesskabslovgivning;
SOM OGSÅ ANERKENDER, at Rådets retningslinier dateret den 14. december 1992 fastsætter, at i relation til det merværdiafgifts- og punktafgiftsfrie salg på færger mellem medlemslandene, vil de berørte medlemslande indgå bilaterale aftaler for at sikre en passende kontrol;
SOM FREMHÆVER, at sådanne regler kræver, at den afgiftsfritagelse der er opstået ved et sådant salg skal begrænses til varer, der i mængde og værdi pr. person pr. rejse ikke overstiger de begrænsninger for det afgiftsfrie salg, der er fastsat for rejsende, der rejser mellem medlemslandene;
SOM OGSÅ FREMHÆVER, at medlemslandene er forpligtede til at tage de nødvendige skridt med henblik på at sikre den korrekte og redelige anvendelse af de fritagelser, der er fastsat i artikel 28K og 28 i direktiv 91/680/EØF og direktiv 92/12/EØF og for at hindre enhver unddragelse og misbrug;
SOM MENER, at en styrkelse af samarbejdet mellem Danmark og Det forenede Kongerige i disse sager, kan være til betydelig nytte for begge parter.
DANMARK og DET FORENEDE KONGERIGE har udfærdiget følgende aftale
Afsnit I
Almindelige bestemmelser
Ingen